Nyheder for uge 40. 2023

Hvidvin på blå druer

I de senere år har det at fremstille hvidvin på rødvinsdruer bredt sig som ringe i vandet i blandt andet Tyskland, Frankrig, Californien og Argentina.

Nogle af vores vinkyndige læsere vil sikkert hævde, at det har man da gjort siden tidernes morgen i Champagne, hvor et ”Blanc de Noirs” (hvid af sorte (blå) druer) på etiketten fortæller, at den ellers lyse boblevin er lavet udelukkende på blå druer. Men det, vi taler om her, er hvidvin uden bobler på blå druer, og det er ikke nær så almindeligt men noget, der bestemt er ved at gribe om sig.

Druer med tyndt skind

Og hvordan laver man så vinen? Med ganske få undtagelser har alle druer som bekendt et farveløst kød – det er skindet på de blå druer, der giver farve til vinen. De bedste blå druer til fremstilling af hvidvin er derfor dem med et skind, der er tyndt og dermed indeholder mindre farve.
En sådan drue er Pinot Noir, og det er da også den, der fortrinsvis bruges til Blanc de Noirs champagne – og altså også til stille hvidvin. Men man kan bruge stort set en hvilken som helst blå drue, og der findes således også hvidvine på blandt andet Gamay, Sangiovese, Malbec, Grenache, Zinfandel og Syrah.
Høsttidspunktet er vigtigt, og kan være svært at beregne. For nogle druesorters vedkommende skal høsten ifølge SevenFiftyDaily falde lidt tidligere, end hvis man ville bruge druerne til rødvin. Hermed undgår man, att skindene er blevet helt mørke. Samtidig skal druerne jo selvsagt være modne.

Presning i flere tempi

Nyhøstede druer skal altid hurtigt i hus - men hvis man vil lave hvidvin ud af de blå druer, er det endnu vigtigere, at de forbliver kølige, og at skindene ikke når at revne. Håndhøst er et "must", da maskiner kan ødelægge skindene, så de når at afgive farve til kødet.
Når most og drueskind blandes under presningen, får mosten hurtigt farve fra skindene. Så når man skal lave hvidvin på blå druer, presser man dem forsigtigt i flere tempi. I starten er det kun den klare most, der løber fra, og det er den, man bruger til hvidvinen. Jo mere man presser druerne, desto mere farve afgiver skindene. Resten af mosten bliver så brugt til fx rosévin.
Hvidvin på blå druer kan have et ganske fint rosa skær, men det er muligt at opnå en sand lys hvidvinsfarve.

Flere årsager til tendensen

Der er flere årsager til, at stadig flere vinproducenter fremstiller hvidvin på blå druer. En af dem er den stigende efterspørgsel på hvidvin hos forbrugere verden over, og hvis man som producent kun dyrker blå druer, kan det jo være en smart måde at hoppe med på hvidvins-trenden.
Men man opnår også nogle ganske særlige aromaer – en særlig stil – med disse hvidvinene, og den er der blevet taget godt imod af forbrugerne rundt omkring i verden. Det er ofte meget friske hvidvine, som har fylde og typiske rødvinsnoter som røde ribs, solbær, brombær osv.
Man skal dog stadig lede lidt på danske forretningshylder for at finde hvidvine på blå druer. På etiketten af en fransk vin vil der typisk stå "Blanc de Noirs" ligesom på champagner på blå druer, mens der på de fleste andre vine vil stå "White Pinot" (eller hvilken drue, den nu er lavet på).

Mindre høst hos de tre største lande

Druehøsten i Europa er enten lige begyndt eller godt i gang, og når det gælder de tre største vinproducenter, Frankrig, Italien og Spanien, forventes der et markant fald i høstmængden.
I alle tre lande skyldes det ekstreme vejrforhold i vækstsæsonen, og værst står det til i Spanien, hvor man på grund af tørke, hedebølger og hagl forventer en nedgang på 16,6% i forhold til sidste års høst. Hvis det holder stik, vil der blive høstet 24 millioner hektoliter druer, hvilket i så fald er den mindste mængde i de mange år, man har registreret høstmængden i Spanien.

Frankrig slipper nådigst

Der er selvfølgelig forskel på mængden mellem de forskellige spanske regioner og distrikter. Mens Galicien, der ligger tæt ved det kølende hav, spås en pæn stor høst, så forventes Penedès, der er berømt for sin cava, at få reduceret høstmængden med mellem 35 og 55% sammenlignet med 2022.
Også Spaniens største vindistrikt, Castilla-La Mancha, vil højst sandsynligt se et fald i høsten på 22%.
I Italien regner man med, at høsten bliver 12% mindre og dermed kommer til at ligge på 44 mio. hektoliter. Her er årsagen en usædvanlig regnfuld start påsæsonen, der medførte udbredt meldug.
Frankrig slipper nådigst med et forventet 2% fald i høstmængden.

Kinas første biodynamiske vinhus

Kinesisk vinproduktion griber om sig – og det samme gør de økologiske vinmarker. Især i Kinas nordvestlige provins Ningxia er der stadig flere vinhuse, der lægger om til økologisk vindyrkning. I Ningxia falder der nemlig i gennemsnit kun 200 mm regn årligt, så svampesygdomme er ikke et problem.
Nu har Kina ifølge Vino Joy News også fået sit første biodynamisk certificerede vinhus, Silver Heights, og det er den anerkendte internationale organisation Demeter, der har udstedt certificeringen.
Vinhuset, der ejer 70 hektar vinmarker, ligger netop i Ningxia, og det begyndte sin konvertering til biodynamik efter den ene af dets ejere, Emma Gao, i 2017 besøgte Frankrig og nogle af landets førende biodynamiske vinproducenter.

Så er der serveret!

Der er stadig fuld gang i årets udgave af Oktoberfest i München, der slutter d. 3. oktober. Og som altid er der lederhosen, slagermusik og ikke mindst masser af godt bryg.
Tjenerne i de store festtelte er kendt for at kunne balancere med rigtig mange top-fyldte, skummende glas øl, men tjeneren på billedet her, der stammer fra en video på TikTok, må siges at slå alle rekorder. Med hele 13 skummende ølglas balancerer hun let og elegant ned gennem teltet til gæsterne ved det ventende bord. Se selv ved at klikke her.
Hvis nogle af VinAvisens læsere får lyst til at øve sig, anbefaler vi, at de starter udendøre…

Vinforretning køber vinhus

Ifølge den britiske vinproducentforening WineGB dykkede salget af engelsk og walisisk vin til 8 millioner pund (cirka 69 mio. kr.) i 2022 mod 9,3 mio. pund (cirka 80 mio.) året før.

Til trods for salgs-nedgangen, så vinder engelsk og walisisk vin stadig mere anerkendelse verden over – og dermed er det også blevet stadig mere attraktivt at eje et vinhus i Storbritannien.
Nu har landets ældste forretning for fine vine, Berry Bros. & Rudd (BBR) i London, købt Englands ligeledes ældste kommercielle vinhus, Hambledon Vineyard i Hampshire.

En skøn gammel film

Vinhuset blev grundlagt af majorgeneral Guy Salisbury-Jones og hans familie i 1952 og har indtil salget været i samme families eje. Men vinhuset har også kæmpet med økonomien, og man har derfor ønsket at sælge det.
Ifølge The Drinks Business har BBR betalt 22,3 millioner pund (cirka 192 mio. kr.) for Hambledon Vineyard.
På vinhusets hjemmeside kan man se en skøn film fra høsten årgang 1961 – dengang, hvor vinhuset kun fremstillede 700 flasker, og hvor vinpressen var meget lille…

Vinstokke i vildnisset

Los Pedroches er en region i det sydspanske Andalusien, lige nord for Córdoba. I dag er regionen blandt andet kendt for sine olivenlunde og sin produktion af ibérico skinke – også kaldet sortfodsskinke.

Der var engang, hvor Los Pedroches var en førende vinregion med cirka 6000 hektar vinmarker. Men så kom vinlusen i slutningen af 1800-tallet og gjorde kål på vinmarkerne, og derefter lagde indbyggerne om til landbrug af anden art. I 1915 var der ikke længere nogen, der dyrkede vin i regionen.
For nogen tid siden turede en spansk journalist og historiker, Francisco Javier Domínguez, rundt i Los Pedroches på jagt efter historiske mindesteder. Og til hans store overraskelse fandt han ifølge Wine-Searcher hist og pist små områder med forsømte vinstokke. De dukkede op i vildnisset i dalene og midt imellem oliventræerne.

Ukendte druer

Francisco Javier Domínguez henvendte sig til de lokale vinøse myndigheder, som sørgede for, at der blev taget prøver fra vinstokkenes løv og druer. Prøverne blev analyseret og DNA-sekventeret - hvilket vil sige, at man aflæser den genetiske kode i et bestemt stykke DNA. Det viste sig, at adskillige af vinstokkene bar fuldstændig ukendte druesorter.
Man planlægger nu at reproducere to af druerne – en grøn og en blå – og genplante et areal i Los Pedroches med dem.
Det er selvfølgelig ikke første gang, at man i Spanien finder gamle vinstokke med ukendte druer. Men at man skulle finde dem i Los Pedroches, var ikke så oplagt.

Vin, der redder hunde

North Shore Animal League America er verdens største internat-organisation, der hvert år redder tusindvis af ulykkelige hunde, plejer dem og giver dem et nyt hjem.
Organisationen samarbejder med det verdensomspændende vin- og spiritusfirma Diageo om Chateau La Paws (pote-slottet) - en serie hvid- og rødvine med etiketter, der viser nogle af de hunde, internatet har i sin varetægt. Pengene fra salget af vinene går selvsagt til internathundenes pleje. Og så er håbet, at de søde hundebilleder på flaskerne kan få vindrikkerne til at overveje at lægge hjem til en af vovserne. Indtil videre har projektet rejst 100.000 dollars (cirka 700.000 kr.) til internathundene.

Drueblokke i stedet for vin

I år er det 90 år siden, den 13 år lange forbudstid i USA sluttede – en periode, hvor man hverken måtte drikke, fremstille eller sælge alkohol.

Amerikanerne forsøgte dog på alle mulige måder at omgå de strenge love - og opfindsomheden var stor.
Mange vinproducenter valgte at rive vinstokkene op ved rode, men der var også en hel del snedige producenter, der begyndte at fremstille såkaldte drueblokke. Det var jo stadig tilladt at høste sine druer og lave saft ud af dem - så længe der bare ikke var procenter i saften.
Blokkene bestod af drueekstrakt, som, når man opløste det i vand, blev til druesaft.

En skjult opskrift

Uden på pakkerne med blokkene skrev vinproducenterne ofte en advarsel - der dog var en skjult opskrift. Der kunne fx stå, at man ikke måtte efterlade drueblokken for længe i vandet - så kunne man nemlig risikere, at saften begyndte at gære. Eller at man skulle tilsætte 1-10% sodium benzoat, hvis man ville ”undgå” gæring. Og man måtte endelig ikke få den tanke at sætte kanden med saften ind i et mørkt skab i tre uger. Så var der risiko for, at drikken endte som vin, og det gik jo ikke an …
Drueblokkene blev utroligt populære under forbudstiden, og da myndighederne opdagede, at der blev lavet mere vin på dem end druessaft, så begyndte de at arrestere de vinproducenter, der fremstillede blokkene.
Da forbudstiden var ovre, svandt interessen hurtigt for de små blokke, og i dag er de en stor sjældenhed, som fortrinsvis findes på museer og hos samlere.

Rødvin mod huller i tænderne

Nu tager vi hul på den sæson, hvor de kølige aftener nok i højere grad ledsages af rødvin end hvid- og rosévin. Eneste lille problem er, at rødvin ofte efterlader et ret blåt tandsæt. Det er selvfølgelig ikke så pænt, men faktisk har et team af spanske og schweiziske forskere vist, at netop indtagelsen af rødvin kan begrænse huller i tænderne.
Årsagen til, at man får huller i tænderne, skyldes nogle bestemte bakterier, som forenes i munden og danner en biofilm - en hinde, som binder dem sammen.
Disse bakteriesamfund danner plak på tænderne, ligesom de producerer en syre, der gnaver i emaljen og resulterer i huller.
Der findes flere metoder til afhjælpning af problemet, før det er for sent - en af dem er at børste tænder med tandpasta indeholdende fluor. Dog er ingen af metoderne særligt effektive, da disse bakterier er yderst svære at komme til livs.

Vin og druemost mest effektive

Andre forskningsresultater har vist, at rødvin og ekstrakt fra druekerner kan være med til at bremse udviklingen af visse bakteriekulturer. Det, teamet af spanske og schweiziske forskere ønskede at undersøge, var, om vinen havde samme effekt på de aggressive bakterier i munden.
Forskerne dyrkede derfor bakterierne i et laboratorium, så de dannede en biofilm. Dernæst dyppede de filmen et par minutter ned i flere forskellige væsker - heriblandt ren alkohol, rødvin, druemost og rødvin tilsat ekstrakt fra druekerner.
Det viste sig, at rødvin og druemost samt rødvin med druekerneekstrakt var det aller mest effektive middel, når det gjaldt om at få bugt med de sejlivede bakterier.

Åbner skruelåget med stemmen

Hvis det ellers smukke efterårsvejr skulle drille, og man skal finde på indendørs-aktiviteter, kan man jo forsøge at gøre Mariah Carey kunsten efter: at åbne en flaske vin kun med stemmens magt.
I en lille film på YouTube viser den verdensberømte sangerinde, hvordan man gør. I filmen synger hun for en flaske hvidvin fra Bourgogne-huset Drouhin. Flasken har skruelåg - og det er lidt snyd, for låget er skruet en anelse af. Alligevel ser det imponerende ud, når det flyver af, da Carey rammer en ekstra høj tone.
Sangerindens ”åbnings-forsøg” er blot et ud af et hav af ideer til, hvordan man kan åbne såvel vinflasker som andre flasker med skruelåg på alternative måder.

Til inspiration for vintjenerne

Da skruelåg for snart mange år siden begyndte at brede sig til vinflaskerne, stod denne verdens vintjenere med et lille problem. Der var - og er - jo ikke rigtig noget show forbundet med at åbne en flaske med skruelåg. Er flasken lukket med en korkprop, er det en helt anden sag. Der er et mere omstændeligt åbnings-ritual, det forførende ”plop”, når proppen trækkes op, vintjenerens mission med at lugte til proppen og tjekke, at alt er ok, osv.
Måske kunne vintjenerne lade sig inspirere af de små film med alternative måder at åbne skruelåg på ...

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i

vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

En mariehøne dukker op i en klase med modne Merlot-druer. Billedet er taget af Viggo Hansen i en mark ved Domaine de Gensac i Côtes de Gascogne i det sydvestlige Frankrig. Og det er ikke et syn, en vinproducent vil være glad for - alt for mange mariehøns i en mark med fuldmodne druer kan nemlig resultere i en katastrofe. Insekterne indeholder nogle ildelugtende stoffer, som udskilles, hvis dyrene bliver forskrækkede eller mast. Og det kan ikke undgås, når druerne presses. Lugten afgives til vinen, som dermed bliver udrikkelig.
Tilsammen lugter stofferne som en blanding af harsk peanutbutter, rådden spinat, blå ost og savsmuld.
Hvis en vinbonde finder en mariehøne på sorteringsbåndet, bliver den forsigtigt fjernet med en ske – så den ikke bliver forskrækket.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 18 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.