Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Postkort fra Moscato-land
18 postkort fra Moscato-land
Anker har været en tur i det italienske Piemonte, først og fremmest for at smage vine på druen Moscato. Det er der kommet disse 18 postkort ud af.
......................
................ Piemonte er en af Italiens tyve regioner. Den har cirka 4,5 millioner indbyggere, hvoraf de 1,7 mio bor i Torino med de store bilfabriker. |
Ved bjergets fødder På denne vintur tog vi til den italienske region Piemonte – opkaldt efter "alpernes fodbjerge": Ai piedi del monte, ved fødderne af bjerget. Vi gjorde det ikke i første række for at smage de store vine som Barolo, Barbaresco og Barbera d'Alba, men for at lære druen Moscato og dens piemontensiske vine at kende. Moscato- eller Muskatdruen lægger most til to DOCG-vine, der fremstilles i et afgrænset område syd for byen Asti. Så med udgangspunkt i Asti, der er en moderne og rar by med fine gamle huse, gjorde vi udflugter til små og store vinhuse samt til et par kooperativer. Det kom der disse atten postkort ud af. ,.............,, |
................ Der er mere end 200 forskellige Muskat-druer, men Moscato bianco – den hvide Muskat – er en af de bedste. |
En stor familie Moscato (eller Muskat) er en stor druefamilie, der omfatter sorter med farver lige fra det helt lysegrønne til næsten sort – og sorter, der specielt bruges til vin, rosiner og spisedruer. I Piemonte har man siden Romertiden anvendt sorten Moscato bianco, der af folk på stedet fremhæves som den bedste af alle Moscato-druer. De fortæller, at det er den ældste dyrkede drue, og at dens historie kan føres tilbage til oldtidens Grækenland. Romerne kaldte den for Apica, Apicus eller Apianae – alle navne, der referer til ordet apis, der betyder bi. Det er druen, som bierne elsker. Forskere ved University of Pennsylvania har analyseret krukker fra Kong Midas’ grav og konstateret, at man drak Muskatvin ved hans begravelse. ,.............,, |
................ I Piemonte skænker man næsten altid de perlende eller mouserende Moscato-vine i bægerformede glas for at åbne mest muligt op for den kraftige aroma. |
En duft af moskus Fælles for alle vine på Moscato-druen er deres blomstrende aroma med toner af hylde- og akacieblomster, måske også mandler, melon, kiwi og mango samt et strejf af honning. Eventuelt vil man også kunne ane stoffet moskus, der har givet druen dens navn. Det er et vellugtende stof, der bruges i parfumeindustrien, og som stammer fra moskushjorten (Moschus moschiferus), der lever i Sibirien, Mongoliet og på den koreanske halvø. Det er hannerne, der udskiller stoffet som en brun, voksagtig masse, der opbevares i en sæk mellem kønsorganet og navlen – måske bruges det til at tiltrække hunner. Dyret er truet, fordi man kun kan hente en snes gram af det eftersøgte stof hos hver hjort. Prisen er over 200.000 kr. for et kilo; men heldigvis kan moskus i dag fremstilles syntetisk. Navnet moskus stammer fra ordet muská, der på sanskrit betyder testikkel. Og man har da også brugt stoffet som et afrodisiak. ,.............,, |
................ Castello di Canelli ligger sikkert på sin bakketop, mens den nedre del af byen ofte er plaget af oversvømmelser fra floden Belbo. |
Her blev den moderne Moscato-vin født Druen Moscato Bianco har også et andet navn, nemlig Moscato di Canelli, og man kan med en vis ret sige, at den moderne mousserende Moscato-vin blev født i byen Canelli ved bredden af floden Belbo. Højt over byen troner en stor og elegant villa, der ejes af familien Gancia, og det var Carlo Gancia, der i 1865 studerede, hvordan de lavede champagne i Frankrig, og bragte sin viden med hjem til Italien. Sin vin kaldte han Moscato Champagne. Senere fandt hans søn, Camillo Gancia, på at kalde den Asti. Den friske, aromatiske Spumante d’Asti, vi kender i dag, blev dog først mulig, da man i 1970’erne kunne kontrollere temperaturen under gæringen. I bjerget under Gancias villa er der et net af underjordiske kældre, store som katedraler, hvori millioner af flasker ligger ved en konstant temperatur på 12-14 grader. Under en katastrofal oversvømmelse i 1994 trængte vand og mudder ned i kældrene og forvoldte skader for millioner. ,.............,, |
................ Marker i Castiglione Tinella leverer druer til en af de bedste Asti Spumanter. Den vender vi tilbage til med postkort nummer 8. |
De to slags Moscato-vine Området med Moscato-druer er kolossalt. Der dyrkes også andre druer ind imellem, men det er Moscato, der er det store lokomotiv på næsten 10.000 hektar marker. Det er Italiens fjerdestørste DOC-område, der siden 1977 har haft DOCG-appellation – Denominazione di Origine Controllata e Garantita. Med Moscato-druen skabes to forskellige vine: * Asti, der også kaldes Asti Spumante, er en mousserende hvidvin af samme type som champagne og cava, altså med op til 6 atmosfæres tryk og en almindelig champagneprop. Hvert år laves der cirka 75 millioner flasker, hvoraf de fleste går til eksport. * Moscato d’Asti er en perlende (frizzante) hvidvin med et tryk på op til 1,7 atmosfære. Flaskerne er forsynet med en almindelig korkprop, og ved man ikke, at der er tryk i flasken, kan man godt blive overrasket, når man trækker proppen op på vanlig vis. Jo højere alkoholprocent, der står på flasken, desto mere tør er vinen. Af denne type vin laves der cirka 13 millioner flasker om året, hvoraf halvdelen bliver i Italien. ,.............,, |
................ Det er nemt at se, at der bliver lavet vin efter Metodo Martinotti-Charmat: Tankene er helt lukkede foroven, så de kan holde trykket på 7-8 atmosfære eller mere. |
Den lukkede tank Nogle få steder laver man Asti Spumante efter champagnemetoden, og man er meget glad for at demonstrere over for turister, at man er noget så traditionel og lader vinen eftergære i flasker, som bliver drejet rundt ved håndkraft i skråtstillede reoler. I virkeligheden er man næsten totalt gået over til den metode, franskmændene kalder Cuve Close (lukket tank), og italienerne kalder Metodo Martinotti-Charmat. Metoden blev opfundet af Federico Martinotti i 1920’erne, og til formålet anvendte han udstyr, der var patenteret af franskmanden Eugene Charmat. Deraf det dobbelte navn på metoden. Martinotti var direktør for den ønologiske station i Asti, og han fandt på at lade eftergæringen, hvorunder boblerne skabes, foregå i store lukkede tanke i stedet for at lade den ske i flasker, som når man anvender champagnemetoden. ,.............,, |
................ Med lange trykslanger kan det transportable sterile filter skydes ind mellem to tanke, så den boblende vin uden at tabe trykket kan passere fra tank til tank og samtidig blive filtreret. |
Giver mulighed for filtrering Metodo Martinotti-Charmat er lidt billigere end champagnemetoden, men mange druesorter, blandt andet Moscato og Prosecco, giver den bedste boblevin efter denne metode, idet teknikken bevarer vinens delikate aromaer. Hvis man ellers anvender en god basisvin og ikke forhaster sig, er Martinotti-Charmat lige så god som champagnemetoden, og tilmed giver den mulighed for filtrering, efter at vinen er fjernet fra sit bundfald. Hvor man efter champagnemetoden skal åbne den enkelte flaske for at fjerne bundfaldet, så pumper man bare vinen over i en anden tank og lader bundfaldet blive liggende i den gamle. Det er dog ikke så nemt, som det lyder. Den udviklede kuldioxid i tanken kan have opnået et tryk på 7-8 atmosfære, og det betyder, at der i modtagertanken skal være samme tryk. Man fylder derfor tank nummer to med en inaktiv luftart, fx argon eller kvælstof, og når vinen skal løbe fra tank til tank, skubbes den af sted med samme inaktive luftart under tryk. Undervejs kan vinen passere et filter....,, |
................ Alessandro Dogliotti er en meget dygtig vinmager. Han tog os med ud i vinmarken og demonstrerede, hvordan de perfekt plejede vinstokke beskæres og bindes op. |
En af de bedste Kendere af de piemontensiske Moscato-vine fremhæver vingården Caudrina i Castiglione Tinella som en af de bedste, og den laver da også en fremragende Moscato d’Asti, "La Caldrina", og en prægtig Asti Spumante, "La Selvatica". Vi smagte begge vine ved flere lejligheder og besøgte også vingården, der fremtræder som et meget smukt hus i et fantastisk landskab. Azienda Agricola Caudrina blev grundlagt i 1940’erne af Redento Dogliotti, og vingården foretog et tigerspring, da hans søn, Romano, kom til. I dag styres foretagendet af Romano og hans tre sønner, Alessandro, Sergio og Marco. Foruden Moscato-vinene laver Caudrina flere rødvine på druerne Barbera og Dolcetto. .............,, |
................ Beskæringen og opbindingen sker i dette tilfælde efter den såkaldte Guyot-metode, opkaldt efter franskmanden Jules Guyot (1807-72). |
Kilometervis af ståltråd Ikke mindst i det tidlige forår kan man se hvilken utrolig konstruktion, der bærer vinplanterne og deres frugt. Marken er fyldt med stolper, som holder udspændte ståltråde i flere niveauer – på sådan en mark er der mellem 25 og 30 km ståltråd pr. hektar. På denne mark ved Massimo Rivettis vingård i Neive er der rækker af stolper for hver tre rækker vinstokke, og de stolper, der skal optage trækket i ståltrådene, er forsynet med skråstivere. Trådene holdes stramt udspændte med små indskudte trisser, som kan strammes med en nøgle. Billederne her blev taget den 19. marts, og vinstokkene står som små sorte dværge, der er skåret næsten ned, så kun en enkelt gren stritter op og er klar til at sende sine sidegrene op mellem ståltrådene. .............,, |
................ I den store, moderne og meget flotte vinkælder lagrer vinen dels i flere hundrede barriques af fransk eg, dels i nogle store botti. |
Et imponerende vinhus Der var engang, da der var to slags vinfolk i Piemonte. Der var de tusinder af vinbønder, som dyrkede druerne på deres små parceller, og der var nogle få store vinhuse, som aftog druerne – ofte til spotpriser – og lavede vinene. De store firmaer findes endnu, men mange af vinbønderne har sluttet sig sammen i kooperativer, og andre er gået i gang med selv at fremstille vine. Det har været en lang udvikling over hundrede år, og i 70’erne og 80’erne har der været udkæmpet nogle drabelige kampe, hvorunder vinbønderne har organiseret sig i effektive foreninger. I dag er der cirka 6000 familier, der dyrker Moscato. En af de efterhånden mange, der gik i gang med selv at producere vin, er familien Rivetti, der igennem fire generationer har opbygget et stort og imponerende vinhus. Ved roret står Dante Rivetti, hans kone, Luciana, og deres børn. Dante Rivetti laver en lang række vine – plus to slags grappa – og under vores besøg smagte vi blandt andet en Barberesco, "Bricco", i årgangene 2001, 1998 og 1988. Store og flotte vine, der udvikler sig fornemt, og som stadig, 21 år efter, er harmoniske og dejlige. ,.............,, |
................ Borgen med enoteca'et ligger i landsbyen Mango, der også har en smuk barok kirke. |
Moscato-druens egen borg I mange italienske distrikter har vinproducenterne i fællesskab indrettet gamle borge og slotte til enotecas, dvs. vincentre med udstillinger og salg. Det gælder også Moscato-folket, der holder til på Castello di Mango. Slottet var i 1200-tallet en befæstet borg, men i 1680 blev det omdannet til et elegant landhus for markiserne af Busca. I stueetagens udstilling kan man få et overblik over Moscato-vinene fra 160 producenter i DOCG-områdets 52 kommuner, og på første sal er der en aldeles glimrende restaurant med lækre piemontensiske egnsretter. Ikke mindst fik vi en herlig hjemmelavet tagliatelle – som vi dog ikke lod følge af en Moscato, men af en liflig Dolcetto. ,.............,, |
................ Giovanni Costa havde familiens børnetegninger bag sig, da han præsenterede vinhusets Moscato d’Asti, "Scrapona". |
Perlende rosé på Brachetto Familievinhuset Marenco i byen Strevi ejes i dag af tre søstre, og det var den ene søsters mand, Giovanni Costa, som tog imod os og lod os smage en dejlig Moscato d’Asti og en lige så god perlende rosévin på druen Brachetto. Brachetto er en drue, vi ikke ser så meget til her i landet. Den hører hjemme i Piemonte, hvor den bruges til både mousserende og perlende vine og fremstår i virkelig gode flasker fra appellationen Brachetto d’Acqui DOCG. Marencos vin "Pineto", der er en Brachetto d’Acqui, er en meget let og perlende rosévin med kun 5,5% alkohol og toner af jordbær, hindbær og roser. Man kan sige, at den er et rosé sidestykke til Moscato d’Asti – lidt i retning af en Lambrusco. ,.............,, |
................ Massimo Rivetti peger på sin ejendom, der ligger i hjertet af Barbaresco-området. Hans kone står for arbejdet i marken, mens hans selv er kældermester. |
Vinene fra Barbaresco Massimo Rivetti har 12 hektar af sine vinmarker lige uden for byen Neive og dermed i DOCG-området Barbaresco. Han laver godt nok en Moscato d’Asti, men det var hans Barbaresco-rødvine, vi kom for at smage, og det var dejlige vine. Som regel betragter man Barbaresco som det andet store udtryk for druen Nebbiolo lige efter den berømte Barolo, men Barbaresco har sin egen historie, der går tilbage til 1894, da Domizio Cavazza, der var professor ved vinskolen i Alba, oprettede kooperativet Produttori del Barbaresco. Siden 1950’erne har både kooperativet og producenter som Angelo Gaja og Bruno Giacosa med eftertryk sat Barbaresco på det vinøse Italienskort. Man beskriver ofte Barolo som maskulin og Barbaresco som feminin – man har kaldt dem kongen og dronningen. Men Barbaresco er ikke på nogen måde en "light" udgave af Barolo. Man kan sagtens finde Barbaresco-rødvine, der har gået til bodybuilding. Barbaresco laver 4,3 millioner flasker om året, mens Barolo laver knap 11 millioner (2007). .............,, |
................ Allerede romerne kendte Nebbiolo-druen, og man mener, at de tjærede indersiden af deres vinbeholdere for at få vinen til at smage af Nebbiolo. Andre navne for Nebbiolo er Spanna, Picutener og Chiavennasca. |
Den tågede drue Druen Nebbiolo er født i den norditalienske region Piemonte, og her lægger den most til store og holdbare vine som Barolo, Barbaresco, Roero og Langhe. Der er lidt "tåge" omkring dens navn. Nebbia betyder tåge på italiensk, og nogle påstår, at druen har fået sit navn, fordi tågen ofte hænger lavt over markerne – mens andre mener, at gærsvampene, der ligger som rim på druerne, er ophav til det tågede navn. Det er imidlertid et faktum, at efterårstågen ofte sænker sig over Piemontes marker og skærmer druerne mod frost, og det betyder, at man kan lade dem hænge længere og sluge sol om dagen – længere end det ellers ville være muligt. Druerne bliver saftspændte, de tykke drueskaller får en masse farvestof, og for at få mest mulig kraft ud af dem lader man gæringen vare i op til tre uger. Det er ret længe, men det giver nogle kraftige og meget holdbare vine, fulde af aromastoffer – kirsebær, svesker, rosiner, chokolade, tobak, lakrids, trøfler, læder, fyrrenåle og lidt tjære. ,.............,, |
................ Med sine store druer er Favorita en populær spisedrue i Piemonte. Til vinfremstilling fortrænges den mere og mere af Chardonnay og Arneis. |
Favorita, kongehusets favorit En hvidvin på druen Favorita var ny for os. Sådan en havde vi aldrig smagt, og druen er da heller ikke særlig udbredt i Piemonte. Vi mødte vinen under besøget på enoteca’et i Mango, og det var et yderst behageligt møde. Det er en rigtig dejlig drue med en aroma lidt i retning af pære. Piemonte hørte under kongehuset af Savoyen, og på enoteca’et fortalte man os, at denne hvidvin var en favorit ved hoffet, og at det var derfor, druen fik sit navn. Nyere DNA-forskning har vist, at Favorita er identisk med druerne Pigato og Vermentino, der findes i Liguria, dvs. regionen omkring Genova med de små kystbyer i Cinque Terre. ,.............,, |
................ Formanden for Cantina Alice Bel Colle, Claudio Negrino, har kun lavet et mindre parti af kooperativets krydrede hedvin, "Rosso di Sera". |
En Barbera med kinin På det lille kooperativ Cantina Alice Bel Colle blev vi præsenteret for en aromatiseret rødvin – en piemontensisk specialitet, som kun kendes af få. Vinen "Rosso di Sera" er en Barbera d’Asti-vin, som er tilsat diverse aromatiske urter: Først og fremmest bark fra kinatræet (Cinchona), men også gentianrod, kryddernelliker, kardemomme, stjerneanis, rabarber, kommen, vanille og andre aromaer. Yderligere er der tilsat sukker samt alkohol op til 18%. Kinabark indeholder kinin, som er et virksomt middel mod malaria, og vine som disse havde derfor deres faste plads i vinbondens medicinskab. I dag er de fremragende dessertvine til især chokoladeholdige kager, men de bruges også som apéritif og som et folkekært fordøjelsesfremmende middel. I den åbne flaske mister vinen kun lidt af sin intensitet og kan holde i månedsvis. ,.............,, |
................ Gemma Chinato på Barolo, to gange Yppocras Liquore di Vino på Montepulciano d’Abruzzo, Capellano Chinato på Barolo og Calisaja 99 på Pinot Nero. |
Kinin-vine i Danmark Vi fandt den aromatiserede Barbera-vin så interessant, at vi – da vi var vel hjemme i Danmark – spurgte Carlo Merolli, om der findes noget lignende på det danske marked. – Jo da, svarede han. – Jeg importerer faktisk fire forskellige mærker, blandt andet en Barolo Chinato, der laves på en god Barolo; heri ligger faktisk hemmeligheden. – Jeg har også noget så usædvanligt som en Pinot Nero Chinato, der er lavet af Natale Simonetta fra Cascina Baricchi. Traditionen med de krydrede hedvine findes ikke kun i Piemonte, men også andre steder i Italien. Fx kan nævnes Vinpepato fra Siena og Yppocras fra Abruzzerne. Yppocras er en hybenkradser, opkaldt efter oldtidens store læge Hipokrates – ham med lægeeden. Carlo Merolli lod os smage de interessante kinin-vine, og nedenfor bringer vi vore kommentarer. |
................ En af Barberos medarbejdere lægger en overraskelse i hvert chokoladeæg, før han samler de to halvdele. Italienske børn ville blive skuffede, hvis ikke de fandt en lille bil, et puslespil eller lignende i ægget. |
Søde sager til Moscato d’Asti Til hvad skal man skænke den søde Moscato d’Asti? Hos slikfirmaet Barbero er man ikke i tvivl: Chokolade og ikke mindst torrone, dvs. hvid nougat med nødder eller mandler. Men en nøddekage eller vanilleis er nu også gode forslag. D. Barbero er et gammelt familiefirma i Asti, grundlagt i 1883, og i et hus midt i byen laver det to meget fornemme produkter: Om vinteren og op til påske laver det påskeæg og resten af året den hvide torrone. Firmaet tager imod turister, og vi var der, mens de lavede chokoladeæg – æg i alle mulige størrelser fra små æg, der kunne glide lige ind i munden, til store æg, som var 60-70 cm høje. Alt lavet som fineste håndarbejde og af den mest lækre chokolade. Kommer man til Asti, skal man gøre sig selv den tjeneste at besøge D. Barbero – og forkøbe sig i den lille butik med de søde sager. ,.............,, |
Kinin-vinene fra Piemonte
Cappellano, Barolo Chinato, Vino Aromatizzato, Italien
345 kr. for 75 cl, Carlo Merolli
Denne krydrede hedvin har en spændende og meget kompleks duft og en lige så interessant og samtidig lækker smag fuld af fint afstemt krydderi og charmerende sødme. Lige til at blive forfalden til. I smagen er der udprægede toner af kryddernelliker samt det lille bid af kinin, man også finder i tonicvand.
Gemma, Barolo Chinato, Vino Aromatizzato, Italien
275 kr. for 50 cl, Carlo Merolli
Denne aromatiserede rødvin er mindre sød end de andre, som vi smager her, men meget kompleks og spændende. Den er en rent klingende symfoni af krydrede toner – kardemomme, kryddernellike, kamfer, citrus og i sær kanel. Jo mere man drikker, desto bedre bliver vinen. Man kan blive helt vild med den. Den har en næsten timelang eftersmag.
Calissajo, Vino Aromatizzato, Italien
295 kr. for 75 cl, Carlo Merolli
Krydret hedvin på druen Pinot Nero. Men kan Pinot overhovedet klare alt det krydderi? Ja, det kan den. Dette er en herlig kryddervin. Der er en hel kryddeributik i den, men elegant sammensat. Ikke sød, ikke bitter, bare i fin balance. En herlig opkvikker. En lille snaps, og du er et helt nyt menneske.
Yppocras, Elixir Medievale, Liquore di Vino, Italien
149 kr. for 50 cl, Carlo Merolli
Denne kryddervin på druen Montepulciano d’Abruzzo møder næsen med en hel krydderkrukke, hvor anis og nellike står i front. Og smagen … sikke en spændende og vidunderlig smag med fin sødme. Vinen er opkaldt efter oldtidens store læge, Hippokrates – ham, der også har givet navn til vores hypenkradser.