Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Georg Almasy


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Georg Almásy (f. 1939) er født og opvokset i Østrig. Efter afsluttet uddannelse som tekstiltekniker kom han i 1965 til Danmark, hvor han fik arbejde som leder af et farveri i Silkeborg.
    I dag er han freelancekonsulent for tekstilindustrien, hvilket passer ham fint, da han også skal have tid til sit arbejde som vinimportør.
    Gennem årene havde han på utallige ferier til sit gamle fædreland haft rig lejlighed til at smage Østrigs mange fantastiske vine. Og det ærgrede ham, at ingen af dem kunne købes på dansk jord. Det blev startskuddet til Østrigsk Vinimport, der slog dørene op i 1994.
    I begyndelsen kom der udelukkende hvidvine på hylderne i forretningen. De blev dog snart efterfulgt af både rødvine og dessertvine, og i dag handler firmaet med vin fra samtlige østrigske vinregioner. Lidt eau de vie’er har dog også fået lov til at snige sig ind på hylderne. Kunderne er såvel private som restauranter og virksomheder landet over.
    I sin sparsomme fritid hygger Georg Almásy sig med hustruen Stefanie. Og så er han en aktiv sportsmand, der dyrker både tennis, motionsløb, golf og skiløb. Stille stunder over et parti skak bliver der dog også tid til.
    Adresse: Østrigsk Vinimport, Vesterlundvej 26, 8600 Silkeborg, tlf.: 86 83 61 62, mobil: 40 35 69 53, e-mail: info@oestrigsk-vinimport.dk, www.oestrigsk-vinimport.dk.