.
VinAvisens Blå Bog
...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.
![]() | ![]() | ![]() |
Med en efterhånden alsidig erfaring inden for vinbranchen i bagagen besluttede Henning Andersen i 2006 at slå dørene op for eget vinfirma sammen med kompagnonerne Nicholas Hammeken og Uwe Petersen. Globus Wine, som firmaet hedder, sælger dels vin i Danmark, dels ved den dansk-tyske grænse. Derudover står firmaet bag et supermoderne bag-in-box-tapperi, hvor første aftapning fandt sted i maj 2007. Tapperiet, der ligger i Brøndby, har i dag ti medarbejdere og fungerer som aftapper for flere store udenlandske producenter, som afsætter deres vine i hele Skandinavien. I 2011 overtog Globus Wine alle anlægsaktiverne i firmaet Peter Mertes i Greve, hvilket indebar overtagelsen af et nyere flasketapperi. Siden da er der også blevet tappet vin på flasker. Når Henning Andersen ikke har travlt i vinfirmaet eller på tapperiet, gælder det hjemmelivet i huset i Bregnerød sammen med hustruen Christine og børnene Cecilie, Maria og Alexander. Derudover bliver der indimellem sparket til bolden på Farums Veteran fodboldhold. Adresse: Globus Wine A/S, Engager 10, 2605 Brøndby, tlf.: 43 43 43 74, e-mail: hean@globuswine.dk, www.globuswine.dk.(Opdateret 2012). | ![]() |