Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Jacob Jensen


.

VinAvisens Blå Bog
ppen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Jacob Lilja Jensen (f. 1958) fik vinen ind med havregrøden, idet både hans far og bedstefar var vinhandlere. Allerede som ung begyndte han at gå til hånde i familiens vinhandel, men de glæder og bekymringer – og lange arbejdstider – der er den selvstændig butiksejers lod, gjorde, at han tidligt besluttede, at han i hvert fald ikke skulle være vinhandler. Men skæbnen ville det anderledes.
    Efter studentereksamen fra Rysensteen Gymnasium gik turen til USA på et etårigt ophold, men interessen for vin og Frankrig i særdeleshed, førte Jacob Jensen ind på translatørstudiet i fransk med engelsk som bifag på Handelshøjskolen (nu CBS). Frem til eksamen og efterfølgende beskikkelse som statsautoriseret translatør og tolk i fransk i 1990 blev interessen for vin blandt andet holdt ved lige via drueplukning hos Henri Maire i Jura samt studiejob hos Vinicole Vinimport. Efter eksamen fulgte et år i Paris med job som fransk- og engelsklærer på en international skole og som freelanceoversætter.
    I slutningen af 1991 førte tilfældighedernes spil ham til et job som juleassistance på lageret hos Philipson Wine, og da det gik op for Christian Philipson, at en af lagermedarbejderne både talte og skrev flydende fransk og tilmed kunne kende forskel på Bordeaux og Bourgogne, gik der ikke lang tid, før et meget tæt, spændende og frugtbart samarbejde blev indledt. Selv om Jacob Jensen startede som overbevist frankofil vindrikker og-indkøber, er han medansvarlig for, at firmaet i dag importerer vine fra næsten hele verden og fortsat søger at udvide det i forvejen store sortiment med nye kvalitetsvine. I dag er Jacob Jensen produktstrategisk direktør og kan snart fejre 26 års jubilæum i Philipson Wine.
    Jacob Jensen er gift med arkitekt Marianne Jørgensen, og sammen har de døtrene Josefine og Helene. Fritiden bruges på løb i Dyrehaven og i sommerhuset i Nødebo ved Esrum sø og selvfølgelig også på rejser, mærkeligt nok ofte til Frankrig.
    Adresse: Philipson Wine, Kokkedal Industripark 10, 2980 Kokkedal, mobil: 21 63 62 92, e-mail: jacob@philipsonwine.com, www.philipsonwine.com. (Opdateret 2017).