Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Jens Ole Eriksen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Jens Ole Eriksen (f. 1947) siger selv, at han absolut ingen vinbaggrund havde, da han i 1978 blev ansat i Peter F. Heering i Dalby. Men det var netop en af hans kvalifikationer. Vinfolk havde man nemlig nok af. Man ville have en person med erfaringer i markedsføring og uden forudfattede meninger om salg og markedsføring af vin.
    Og netop erfaringer i markedsføring havde Jens Ole Eriksen. Med en HD-eksamen i afsætningsøkonomi kom han fra jobs igennem fem år som marketing- og reklamechef i radio- og tv-branchen.
    Siden fik han også rige vinøse erfaringer. Efter tolv år i Peter F. Heering blev han i 1991 tilbudt et job som marketingchef i Scanwine, et nyoprettet selskab under Vingaarden, der skulle fungere som agentur for en række store vinhuse.
    I de første syv år havde Scanwine adresse på Strandvejen i Hellerup, på samme adresse som Knud Jørgensen Vinhandel, men fra 1998 flyttede firmaet til Vingaarden i Odense.
    Scanwine indgår i dag organisatorisk som en del af Vingaardens store marketingafdeling, og agenturerne omfatter topnavne som Baron Philippe de Rothschild, Robert Mondavi, Opus One, M. Chapoutier, Domaine Laroche, Château de Caïx, Warre’s Port og Laurent-Perrier Champagne.
    Privat bor Jens Ole Eriksen i Solrød Strand, hvor han tilbringer en del af fritiden sammen med børnene Christian og Louise. For at holde sig i form og stresse af spiller han turnerings-bordtennis om vinteren og tennis om sommeren. Ferien går for det meste til Frankrig, hvor han nyder den gode mad og de lokale vine.
    Adresse: Scanwine, Gl. Højmevej 30, 5250 Odense SV, tlf.: 63 17 18 73, e-mail: jens.ole.eriksen@vingaarden.dk.