Jesper Clausen (f. 1954) er uddannet inden for handel og søfart. I 1999 tog han på en mandetur med to vinglade spaniere til det spanske vindistrikt Ribera del Duero – en tur, der for alvor åbnede hans øjne for vinens verden. Undervejs fik han blandt andet besøgt den danske vinproducent Peter Sisseck og smagt hans berømte vin, Pingus.
    Jesper Clausen fyldte rygsækken med gode spanske flasker, fløj hjem og slog dørene op for sit eget garageimportfirma, Vedbæk Vin. Langsomt men sikkert udbyggede han det lille kælder-firma til et mere kommercielt og alsidigt vinfirma og i 2007 stiftede han firmaet Rudersdal Vin ApS med import og salg af vine fra det meste af verdenen. Idag er forretningens hylder primært fyldt med flasker fra Italien og lidt fra Ribera del Duero som hentes hjem fra mindre familieejede vingårde med traditioner for vinfremstilling af høj kvalitet.
    Jesper Clausen kører i dag fulltime vinmand fra den nyrenoverede vinkælder på Bregnerødvej 132 og sælger vine til såvel private som til firmaer, restauranter, vinklubber og foreninger. Ud over salget af vin afholder Rudersdal Vin også en række vinmagermiddage i restauranter i København og omegn og vinsmagninger i egne lokaler eller "ud af huset".

    Jesper Clausen er desuden aktivt medlem af Rudersdal Erhvervsforening, Team Rudersdal, F C Nordsjælland og Skjold Birkerød Erhvervsklub.
    Den fritid, der bliver tilovers, nyder Jesper Clausen i sommerhuset med sin hustru gennem 32 år, Astrid – som heldigvis også elsker et godt glas vin.
    Adresse: Rudersdal Vin, Bregnerødvej 132B, 3460 Birkerød, tlf.: 26 23 47 48, e-mail: jesper@rudersdalvin.dk, www.rudersdalvin.dk. (Opdateret 2016).