Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Lars Andersen



    Lars Andersen (f. 1970) er uddannet civiløkonom fra Handelshøjskolen i København og arbejder med forretningsudvikling hos en af Danmarks førende forhandlere af hospitals- og sygeplejeartikler. Herudover er han indehaver af La Viña, der er specialiseret i import og salg af vin fra Mallorca.
    Interessen for vin har han haft længe, men som for så mange andre var det ved en vinsmagning på en ferie, at den særlige interesse for vin fra Mallorca blev vakt. Gennem flere besøg særligt i 2015 på nogle af øens mange vingårde, fik han for alvor øjnene op for det imponerende niveau, nogle af vinhusene er kommet op på og satte sig for at starte forhandlingen af det bedste, øen kan præstere. Især vinene fra vinhuset Castell Miquel imponerede, og da de ikke kunne købes i Danmark, var det naturligt, at omdrejningspunktet for Lars Andersens nye forretning blev netop dette vinhus.
    Vinhuset fremstiller også olivenolie, balsamicoeddike og oliventapenade, der ligeledes forhandles hos La Viña.
    Ud over sortimentet fra Castell Miquel har La Viña suppleret med en række omhyggeligt udvalgte vine fra andre vinhuse på Mallorca.
    Lars Andersen åbnede sin webshop i 2016, og siden da er udvalget løbende blevet udvidet - også med tilbehør som vinkølere og vinemballage samt et udvalg af gavekurve og værtindegaver.
    Selv om vinflaskerne altid vil fylde mest i forretningen, så har han planer om at kunne tilbyde endnu flere delikatesser - dog stadigvæk udelukkende fra Mallorca. Til fremtidsplanerne hører også at få vinene fra Mallorca repræsenteret på flere restauranter og vinbarer i Danmark.
    Størstedelen af salget foregår via webshoppen, men også i forbindelse med vinsmagninger i firmaer og foreninger.
    Ved siden af sit daglige job samt de mange timer med drift og udvikling af La Viña, bruger Lars Andersen sin fritid på hus og have og ikke mindst på familien, der består af hustruen Janne og deres to børn, Laura og Mathias.
    Adresse: Enhøjsvej 11, 3450 Allerød, tlf.: 42 65 55 21, e-mail: mail@lavina.dk, www.lavina.dk.