Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Lars Bjørn


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Lars Bjørn (f. 1952) stod allerede som femten-årig med næsen trykket flad mod vinforretningernes vinduer. Han syntes, at historierne bag vinene var spændende, og fik da også mulighed for at smage på de ædle dråber i ny og næ.
    Vinens verden fortsatte med at fascinere ham. Han kom i købmandslære, og som udlært fik han hurtigt et job som vindisponent og senere vin- og spiritusindkøber hos supermarkedskæden Iso.
    Han var glad for jobbet, men de vinøse ideer hobede sig op – ideer, som han kun ville kunne føre ud i livet som selvstændig. Så i 1979, tilskyndet af familie og venner, tog han springet og åbnede Lars Bjørn Vinimport i et lille beskedent lokale i Ordrup. Han fik en flyvende start, og allerede året efter kunne han inddrage naboforretningens lokaler til sin vin.
    I 1991 flyttede Lars Bjørn Vinimport til sin nuværende adresse i Charlottenlund. Og nu er det kunderne, der står med fladtrykte næser. For inde bag facaden findes der masser af dejlige og spændende vine med hovedvægten på Frankrig, og ikke mindst på Rhône og Languedoc. Italienske vine optager også en stadig større del af pladsen på hylderne, ligesom firmaet også importerer stærkere varer i form af cognac, grappa og calvados af fornem kvalitet.
    Lars Bjørn Vinimport har i dag fem ansatte, og ejeren selv arbejder også nærmest i døgndrift – kun om søndagen holder han fri for at være sammen med kvinden i sit liv, Rikke, spille fodbold og gå i teatret.
    Om vinteren tager han gerne på skiferie, og så skal der jo også være tid til at rejse til diverse vinøse destinationer.
    Adresse: Lars Bjørn Vinimport ApS, Jægersborg Allé 19, 2920 Charlottenlund, tlf.: 39 64 30 00, fax.: 39 64 00 30, e-mail: lb@lbvin.dk, www.lbvin.dk.