Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Per Kristian Granli
.
VinAvisens Blå Bog
...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.
![]() | ![]() | ![]() |
Han blev udlært tjener fra Hotel Continental i Oslo i 1986 og arbejdede derefter i hotellets forskellige restauranter som barkeeper, tjener og hovmester i de følgende ni år. Dernæst gik turen videre til et job som restaurantchef i det dansk-norske hotel Lysebu, der ligeledes ligger i den norske hovedstad. I de tre år, han bestred posten, tog han sideløbende en uddannelse som sommelier ved Gastronomisk Institut i Stavanger. I 1998 blev Per Kristian Granli ansat i vinafdelingen hos den norske dagligvarevirksomhed Jensen & Co., først som sælger, efterfølgende som salgschef, wine manager og leder for afdelingen. I 2006 flyttede han til Danmark og vendte for en kort bemærkning tilbage til restaurantbranchen – denne gang via et tjenerjob på Sortebro Kro. Men vinens verden vandt, og det endte med et job først hos Theis Vine som indkøber og dernæst hos Fionia Vin som koordinator. Og det er hos sidstnævnte vinfirma, man finder ham i dag. Her har han blandt andet været med til at oparbejde firmaets spændende portefølje af vine fra top-vinhuse i en række forskellige vinlande. Per Kristian Granli bor i dag selv i Odense med sin kone Helle og deres to børn, Stine og Helene. Men selv om han har slået sig ned i Danmark, forsøger han at holde nær kontakt med sit fædrene Norge, hvor han har sine to voksne døtre, Camilla og Guri. Adresse: Fionia Vin, Herluf Trolles vej 18, 5220 Odense SØ, tlf.: 65 93 36 99, fax: 65 93 36 98, e-mail: post@fioniavin.dk, www.fioniavin.dk. | ![]() |