I IGT, Indicazione geografica tipica. Klassificering indført i 1992, der dækker de ca. 2½ milliard liter vin, som produceres efter et særligt regelsæt, hvad angår fremstillingsområde og -metode. Svarer til det franske Vin de pays og det tyske Deutscher Landwein. IGT-vine kan anskues oppefra eller nedefra i kvalitetspyramiden. Oppefra er IGT en mindre kontrolleret vinklasse end DOC-vine, og den dækker som regel et større produktionsareal, dvs. reglerne er mindre specificerede og mindre begrænsende. Set nedefra er IGT en stramning af den gamle VdT-klassifikation, der gjaldt bordvine. IGT bærer produktions-årgangen på etiketten og er underkastet bestemte vedtægter, hvad druernes type og dyrkningsområde angår. På bordvine er det forbudt at angive produktions-årgang, da det kan opfattes som en særlig kvalitetsangivelse. IGT-klassificeringen har som hovedformål at højne niveauet af den italienske masseproduktion gennem en bred, men fast regelretning af kvalitetspyramidens basis. IGT er også en mere stueren klassifikation end bordvin – vino da tavola – for de mange gode, og ofte flot prissatte, "superbordvine", der i realiteten klarer sig udmærket – også uden for klassifikation. Efter fem år i IGT-klassifikationen kan producenterne anmode om, at distriktet bliver ophøjet til DOC. Il, dén. Den bestemte form bruges med større eller mindre berettigelse til at fremhæve det ultimative kvalitetsprodukt, fx dén hvide Il Orvieto og dén røde Il Rosso dell’Umbria (af Sangiovese, Canaiolo og Montepulciano). Imbottigliato da, "aftappet af". Efterfølges af Castello, Casa Vinicola, Fattoria, navnet på vinbonden eller en forkortelse i de tilfælde, hvor producenten ønsker at anvende et registreret binavn eller sit offentlige nummer fra det kommunale aftapperregister. Imbottigliato all’origine, aftappet på oprindelsesstedet. Imperiale, flaske af Bordeaux-type indeholdende 6 liter. Incrocio Manzoni, under dette navn gemmer der sig to forskellige grønne druer og dertil svarende hvidvine. Dels Incrocio Manzoni 2-15, en krydsning af Prosecco og Cabernet Sauvignon, som er meget plantet i Veneto og især i Treviso-provinsen. Dels Icrocio Manzoni 6-0-13, der er en krydsning af Riesling og Pinot Bianco, noget udbredt i Venetos Treviso- og Padova-provinser, men den spøger også hist og pist i andre egne, fx i Basilicata. INE, forkortelse for Instituto Nazionale (Commercio) Estero, som findes trykt på korkpropperne af vin godkendt til eksport til USA. Ses ofte også på en særlig etiket på flaskehalsen. Inferno, Helvede, rødvin fra et underområde af Valtellina DOCG. Navnet skyldes dels det bjergrige landskab, hvor druerne gror, dels den varme som klipperne afgiver i og omkring vinmarkerne. Fremstilles af druen Chiavennasca, som er det lokale navn for Nebbiolo. Inferno er en Valtellina Superiore sammen med Sassella, Valgella og Grumello. I lighed med de andre Valtellina Superiore udvikler Inferno sig på flaske og har mulighed for at give robuste vine med god finesse. Intenso, dyb, intens. Invecchiato, lagret/modnet på enten fad eller flaske. Udtrykket må bruges på enkelte DOC-vine, hvor det angiver en lovfæstet lagringstid. Invecchiamento, lagring. Inzolia, grøn drue med et aromatisk strejf. Dyrkes hovedsageligt på Sicilien, især i den vestlige del, hvor den bl.a. indgår i Marsala. Den findes også i Toscana under navnet Ansonica, især langs regionens sydlige kyststrækning og på øerne Giglio og Elba, hvor den er DOC. Isonzo, flod i provinsen Gorizia i Friuli Venezia Giulia. DOC Isonzo er en paraply-DOC, der tillader hele nitten vine, og som omfatter en del kommuner langs flodens bredder. Isonzo-området er meget varieret og meget spændende, hvad kvalitet angår. Her finder vi nogle af de bedste Friuli-vine – som regel til fornuftige priser. Ischia, ø i Napolibugten, Campanien, som længe har været kendt for sine vines finesse. Den hvide DOC Biancolella og den hvide DOC Forastera af druerne af samme navn var allerede populære i 1960’erne for deres sprøde og delikate smag. Den røde DOC Per' e Palummo (det samme som Piedi Rosso) giver fyldige og meget harmoniske vine, der kan tåle en moderat lagring. Loven omfatter også produktionen af en Rosso DOC af druerne Guarnaccia (50%), Per' e Palummo (40%) og Barbera (10%) og af en Bianco DOC af druerne Forastera (65%), Biancolella (20%) og andre lokale druer (15%). K Karana, rødvin af Nebbiolo-druen fra Colli del Limbara i landsbyen Tempio Pausiania, Sassari-provinsen, Sardinien. Et eksempel på, hvor stor indflydelse klima og jordbund har på en drue, idet Karana er anderledes – mere blød, afrundet og frugtrig – i forhold til sine piemontesiske navnefæller. Et godt bekendtskab at stifte. Kerner, krydsning af druerne Schiava og Riesling, som næsten udelukkende findes i Trentino og i det tysktalende Alto Adige.