V Vacqueyras, appellation i Côtes-du-Rhône i Frankrig. Vakuum-fordampning, en metode til koncentration af druemosten ved hjælp af varme. Når druemosten varmes op under vakuum, fordamper vandet allerede ved 25 grader - og alle de gode sager bliver tilbage. Valdepeñas, en del af den store, spanske region La Mancha - med især pæne rødvine. Valais, på tysk Wallis, nok det bedste vindistrikt i Schweiz. Hvide vine på flere druer. Valencia, appellation i den spanske region Levante. Valpolicella, stort italiensk rødvins-distrikt i provinsen Veneto, nord for Verona. En specialitet er recioto della valpolicella, der er halvsød, lavet af tørrede druer. Står der amarone på etiketten, er vinen lavet på samme måde, men tør. Valréas, en appellation i Côtes-du-Rhône. Varietal vin er opkaldt efter den druesort - varietet - der udgør størstedelen af indholdet. I en sådan vin kan der altså godt indgå andre druesorter i mindre mængder. VDP, forkortelse for Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter, dvs. forbundet af cirka 190 af de bedste vinejendomme i Tyskland. VDQS (fr), forkortelse for Vins Délimités de Qualité Supérieure, dvs. vine af øvre kvalitet produceret i bestemte, geografisk afgrænsede områder. En fransk kvalitets-kategori, der kommer lige under klassen Appellation Contrôlée (s.d.). Vecchio (it), gammel, lagret. Velho (po), gammel, lagret. Vendange (fr), vinhøst - men ikke i betydningen årgang (se Millésime). Kendes fra Alsace-vinen af senthøstede druer, Vendange tardive. Vendemmia (it), vendimia (sp) og vindima (po), vinhøst, årgang. Veneto, italiensk provins i landet inde bag Venedig med en stor produktion af almindelige, billige bordvine, blandt andet de tre kendte: bardolino, soave og valpolicella. Venstre bred, den del af Bordeaux-regionen, der ligger ved den venstre bred af floden Garonne. Når man taler om venstre og højre bred på en flod, regner man altid med, at man står med ryggen til udspringet og med næsen imod flodens udløb i havet. Ventoux, Côtes du, fransk appellation i den sydøstlige del af Rhône-regionen. Verdelho, druesort og navnet på en ret tør type madeira. Verdicchio, hvidvinsdrue, der benyttes i den italienske Marche-region - i de to appellationer Verdicchio dei Castelli di Jesi og Verdiccio di Matelica. Vermouth, hedvin med udtræk af op til 50 urter. Navnet er afledt af det tyske Wermut eller det angelsaksiske Wermod, der begge er navne på havemalurt. Malurt er da også den plante, der først og fremmest tilsættes den moderne vermouth. Vernaccia, hvidvinsdrue, der blandt andet bruges i den italienske vin Vernaccia di San Gimignano. Vernatsch, druesort, se under Schiava. Viejo (sp), gammel, lagret. Vieux, i hunkøn: vieille (fr), gammel - på en vinetiket altid ment som en lovprisning, men ordet er ikke på nogen måde underlagt offentlig kontrol. Vignaiolo (it), vinavler. Vigneron (fr), vinavler. Vignoble (fr), vinmark. Villages (fr), landsbyer, der er særligt udvalgt i et distrikt. En beaujolais villages er som regel bedre end en almindelig beaujolais. Vin de pays (fr), se Pays. Vin de table (fr), bordvin; den laveste kategori af franske vine. Vin de presse, den mørke, garvesyrerige vin, der til slut presses ud af drueskallerne, og som - om nødvendigt - bruges til at give lidt rygrad og kraft til rødvinen. Vin doux (fr), den endnu gærende, søde saft af hvidvinsdruer, som man nyder i Frankrig under vinhøsten. Se også Federweisse. Vin doux naturel (fr), sød vin, hvis gæring er stoppet ved tilsætning af spiritus, så ikke al sukkeret er omdannet til alkohol. Vinefera, den europæiske art af slægten Vitis og den vinplante og dens cirka 3000 sorter, der bruges til al vin i verden. Vinho (po), vin, fx vinho verde, egentlig grøn vin, men først og fremmest en fin, let perlende hvidvin fra det nordlige Portugal. Findes også rød. Vinicole (fr), tillægsord for vinfirmaer og andre vinøse aktiviteter. Vinifikation, fremstillingen af vinen - efter at druerne er plukket. Vin jaune (fr), “gul vin”, der først og fremmest produceres i Jura-distriktet med en teknik, der minder om den, der anvendes til sherry. Vinkrystaller, ofte fejlagtigt kaldt “vinsten”; kalium- og kalcium-salte, der af og til udkrystalliseres i vinen, og som er ganske harmløse. Mange producenter er blevet trætte af at høre deres kunder beklage sig over “glasskår” i vinen, og derfor fjerner de krystallerne ved en kraftig nedkøling og filtrering - og det betaler vi andre så for ... Vinkrystaller er kun et tegn på kvalitet. Vinkyper er et fag, man uddannes til i mesterlære. Der er 40 vinkypere i Danmark, og hver år uddannes der et par stykker. Det er typisk unge mennesker, der går i lære - ligesom man går i lære som slagter, bager eller murer. Er man under 21 år, er uddannelsen tre-årig, ellers er den to-årig, og den foregår hos større vinimportører, der selv behandler og aftapper vin modtaget i containere, fx Chris-Wine og Taster Wine. Der er p.t. ingen arbejdsløse vinkypere i Danmark, og de færdiguddannede finder som regel jobs som teknikere i tapperier, eller de bliver indkøbere i importfirmaerne eller ledere i vinforretninger. Vinkælder er ikke nødvendig for opbevaring af vin. Men man skal have et sted, der opfylder visse krav: Der skal være mørkt, fordi vinen kan tage skade af lys - det gælder især hvidvin i ufarvede flasker. Der skal være absolut ro, fordi rystelser vil ælde vinen før tiden. Altså ingen maskiner i nærheden. Der skal være god ventilation, så der ikke bliver en indelukket og “fimset” atmosfære, der efterhånden kan trænge igennem propperne og give vinen en muggen lugt og smag. Men pas på træk, der også kan ødelægge vinen! Temperaturen må gerne svinge en smule fra vinter til sommer, men pludselige temperaturskift er af det onde, og prøv at holde vinen så kølig som muligt. Jo varmere den ligger, desto hurtigere udvikler den sig. Der skal være en vis fugtighed - helst over 60 procent relativ luftfugtighed - især hvis vinen skal ligge i mange år. Propperne må ikke tørre ud! Der skal være rent, så der ikke dannes mug på flasker og vægge. Af samme grund skal man ikke opbevare kartofler, æbler og lign. sammen med vinen. Dette er kravene til den ideelle vinkælder. Men man kan da udmærket indrette sin “kælder” i et skab i soveværelset, blot man prøver at nærme sig de ideelle forhold så meget som muligt. Gør man det, sker der ikke de større ulykker. De fleste vine er ret robuste - især rødvinene. Og hvidvine skal næsten altid drikkes ret unge. Vinlus, se Phylloxera. Vino (it og latin), vin. Plinius den Ældre (23-79 f.Kr.) skrev de berømte ord: In vino, veritas - I vin er sandheden. Men måske blev ordene udmøntet allerede i 500-tallet f.Kr. af den græske digter Alkaios. Vino da tavola (it), bordvin. Vino de mesa (sp), bordvin. Vino nobile, se under Montepulciano. Vino novello (it), ny vin, ofte fremstillet ligesom beaujolais nouveau ved macération carbonic (s.d.). Vinotek, vinsamling. Vin santo (it), se under Santo. Vinsten, se under Vinkrystaller. Vinsøen, et ord for verdens overskudsproduktion af vin. Svarer til det såkaldte smørbjerg. Vintage (eng), årgang, bruges blandt andet om portvin og champagne. Viognier, hvidvinsdrue, der stammer fra og bruges i den øvre Rhônedal - i appellationerne Condrieu og Château-Grillet. Viticoltore (it), vinavler. Vitis vinefera (latin), artsnavn på den vinplante, der er bedst egnet til fremstilling af vin. Alle de druesorter, hvis navne vi ser på flaskerne, tilhører denne plante-art. Vougeot, appellation i Côte de Nuits i Frankrigs Bourgogne-distrikt. Volnay, rødvins-appellation i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt. Vörös, (ungarsk), rød. Vosne-Romanée, fineste rødvins-kommune i Côte de Nuits i Frankrigs Bourgogne-distrikt. Vougeot, rødvins-kommune i Côte de Nuits i Frankrigs Bourgogne-distrikt. Her ligger den berømte mark Clos de Vougeot, hvis gamle klosterbygninger er et besøg værd. Vouvray, appellation i Frankrigs Loire-dal med hvide og mousserende vine. V.S.O.D., forkortelse for Vin og Spiritus Organisationen i Danmark. Adressen er: V.S.O.D., Børsen, 1217 København K, tlf.: 33 95 05 06, fax: 33 95 05 17. VSOP, forkortelse for en særlig fin cognac: Very Special Old Pale.