En lille plante kan give håb om en lysere fremtid. Foto: Roots of Peace.
Vil redde Ukraines vinmarker
I Ukraines Mykolaiv-region, der nu er befriet fra russerne, har man dyrket vin i de sidste 1000 år. I
uge 48 nævnte vi, hvordan regionens vinbønder kommer med deres stille oprør over for den russiske invasion i form af ironiske vinetiketter.
Men mens ironi og humor måske nok er med til at holde fanen højt, så er realiteterne for Mykolaivs mange vinhuse yderst alvorlig.
En meget stor del af vinmarksarealet er utilgængeligt på grund af et større antal ikke-detonerede landminer og andre sprængfarlige efterladenskaber.
Nu er der hjælp på vej i form af den humanitære NGO-organisation Roots of Peace, som sætter et projekt i gang, hvor vinmarkerne i regionen ryddes for disse efterladenskaber, så vinbønderne igen kan arbejde med deres vinstokke. Og dér, hvor missiler og miner har ødelagt vinstokkene, plantes der nye.
Fra miner til vinstokke
Roots of Peace er grundlagt af amerikanske Heidi Kuhn i 1997 med det formål at forvandle minefelter i krigshærgede lande til landbrugsjord. Indtil videre har organisationen fjernet mere end 100.000 landminer, granater og andre efterladenskaber fra diverse krigshærgede zoner og har erstattet dem med mere end 7 millioner vinstokke, frugttræer og andre afgrøder.
Roots of Peace har blandt andet udført projekter i Afghanistan, Angola, Bosnien-Herzegovina og Azerbaijan. Og nu gælder det så Ukraine og Mykolaivs vinmarker, og projektet er døbt ”Mines to Vines” (miner til vinstokke).
Der jo tale om en NGO-organisation, der ikke får statsstøtte, så pengene skal jo rejses fra anden side. Projektet i Ukraine – når det gælder både rydning af de farlige objekter og plantning af vinstokke – sker derfor i samarbejde med Rotarys ukrainske E-klub.
Stor demonstration i Bordeaux
I den forgangne uge bevægede en stor demonstration sig gennem gaderne i Bordeaux by. Den bestod af vinproducenter, der kræver kompensation, når den franske regering fører sin plan om at nedlægge 10% af distriktets i alt 108.000 hektar vinmarker ud i livet. Ifølge den franske avis Sud Ouest svarer det til hele Bergeracs vinareal.
At nedlægge arealer med vinmarker er ikke noget nyt, og det kan være nødvendigt for at tilpasse sig en dalende afsætning af vin – hvilket netop er tilfældet i Bordeaux. Siden 1960 er vinforbruget i Frankrig ifølge OIV halveret til 47 liter årligt pr. indbygger (hvilket dog stadig er en god stor sjat). Som vi nævnte for nylig, er det i de senere år især rødvin, nedgangen er gået ud over.
Det svigtende kinesiske marked
Og så er der eksporten af Bordeaux-vin til Kina, som sidste år lå på 616 millioner euro (cirka 4,6 mia. kr.) i værdi – et fald på 16% i forhold til 2020.
I årevis har vinen fra det berømte franske distrikt været kinesernes yndling, men den får nu skarp konkurrence fra Bourgogne-vinene og fra de mere prisvenlige australske top-vine.
Men tilbage til det med kompensationen, for den er ifølge vinproducenterne absolut nødvendig. Og det, demonstranterne - bakket op af Bordeauxs producentforening, CIVB (Conseil Interprofessionnel du Vin de Bordeaux) - forlanger af regeringen, er 10.000 euro (cirka 74.400 kr.) pr. nedlagt hektar vinmark, hvilket vil sige i alt 100 mio. euro (cirka 744 mio. kr.) for det totale areal, regeringen ønsker ryddet for vinstokke.
Trængte producenter
Rigtig mange små og mellemstore producenter er i forvejen hårdt trængte – ikke mindst på grund af nogle svære år med ekstreme vejrforhold, hvor hård frost, hagl og meldug har gjort et godt indhug i deres høstmængder – og dermed økonomi. Og det at nedlægge vinstokke koster penge.
Problemet er bare, at ifølge ændrede EU-regler i 2008 gives der ikke længere støtte til nedlæggelse af "produktive landbrugsarealer", hvorunder hører vinmarker.
Sidste gang, Bordeaux så en demonstration af det format, som netop har fundet sted, var i 2004, hvor den franske regering planlagde at nedlægge blot 350 hektar af distriktets vinmarker på grund af overproduktion og faldende vinpriser.
De vældige marmorbrud i Carrara, hvorfra man gennem århundreder har fået marmor til skulpturer og bygninger - og nu også til marmor-fade. Foto: Wikimedia/Wittylama.
Rødvin modnet i marmor
Ligesom vin har også marmor historiske rødder i Toscana. Fra de vældige marmorbrud i Carrara har kunstnere siden tidernes morgen hentet blokke af marmor og har forvandlet dem til skulpturer. Blandt de mest berømte kunstnere er Michelangelo og Henry Moore.
Nu har vinproducenten Fuori Mondo i Maremma lanceret en rødvin på Cabernet Sauvignon årgang 2019, hvor vinen er modnet i store fade af marmor fra netop Carrara. Og marmoret skulle ifølge producenten give vinen en særlig mineralitet og en ”jordisk dimension” (hvad det så end er…).
Kun få flasker
Man kan gære og modne vin i træfade af forskellige sorter træ, i cement og i lerkrukker – men marmor, det er nyt for os.
Der er enkelte, der før Fuori Mondo på samme måde har forenet vin og marmor. Det gælder blandt andet vingården Musella i Valpolicella, der modner en rødvin på 100% Garganega i marmorbeholdere. Og så er der det østrigske Domäne Wachau, der gærer og modner en hvidvin på Grüner Veltliner i marmortanke.
Der er kun fremstillet 1000 almindelige 75 cl's flasker, 120 magnumflasker og 80 dobbeltmagnum flasker af Fuori-Marmo, som Fuori Mondo kalder sin nye rødvin.
8000 kr. for en flaske
Der ligger et større projekt bag rødvinen. Først skulle en 35 ton stor blok marmor fra Carrara forvandles til to store ægformede fade, der hver kunne rumme 17,5 hektoliter vin. Da fadene var færdige – hvilket tog fem måneder – vejede de hver 2 ton.
Hos Fuori Mundo blev fadenes vægge behandlet med vinsyre for at minimere marmorets porøsitet – og dermed iltningen af vinen. Og så gik der yderligere seks måneder, hvor vinhusets vinmager, Olivier Paul-Morandini, via eksperimenter undersøgte, hvordan marmoret påvirkede vinmosten.
Prisen for en almindelig flaske af Fuori-Marmo er 1085 euro (cirka 8000 kr.) – hvilket måske nok afspejler prisen på 100.000 euro (cirka 744.000 kr.) pr. marmorfad.
Etiketten, der er faldet i unåde hos det spanske kvindernes institut.
Sexobjekt eller uskyldigt kunstværk?
Siden 2009 har det spanske vinhus Bodegas Almazcara Majara i Bierzo frigivet sin hvidvin Demasiado Corazon til salg med den selvsamme etiket.
Etiketten viser en farvelagt tegning af en kvinde i bikini set fra ryggen (se billedet til venstre).
Nu, efter alle de år, har etiketten medført en kraftig opfordring fra Instituto de las Mujeres (kvindernes institut, som hører under det spanske ligeberettigelsesministerium) til, at vinhuset straks forsyner sine vinflasker med en ny etiket.
Etiketten er ifølge instituttet diskriminerende over for kvinder og behandler dem som et sexobjekt. Og det gør ikke sagen bedre, at Bodegas Almazcara Majara har samme motiv på et stort skilt, der viser vej til vinhuset.
Bodegas Almazcara Majaras ejere forsvarer etiketten med, at den blot illustrerer vinens ”middelhavskarakter”, og at det er et kunstværk af kunstneren Josep Moscardó og et fuldstændigt uskyldigt billede, og vinhuset nægter at følge instituttets opfordring - hvilket har medført en hel del omtale i de spanske medier.
Hvad hvis nu det havde været en mand i badebukser, man på lignende vis så illustreret bagfra…?
Druehøst hos det førende britiske vinhus Ridgeview. Foto: Ridgeview.
Stor og god høst i Storbritannien
De britiske vinproducenter jubler over dette års høst, som ifølge Decanter generelt er både stor og af ualmindelig god kvalitet.
Og det skyldes blandt andet, at Storbritannien har haft en usædvanlig tør vækstsæson og sin varmeste sommer siden 1884. Dertil kommer mere end dobbelt så mange solskinstimer som normalt.
De britiske vinhuse har i flere år dyrket Chardonnay, da druen – ligesom i Champagne – har den fornødne syre til fremstilling af mousserende vin. Dog har man flere steder i England måttet høste druerne tidligere i år end normalt, så de ikke mistede deres syreniveau.
En fremtid med flere Chardonnay-vine
Der fremstilles også engelske stillevine på Chardonnay, og en ny undersøgelse fra University of Reading tyder på, at de britiske producenter – på grund af klimaændringerne – godt kan begynde at satse endnu mere på ikke boblende Chardonnay-vin.
Som det er nu, er det kun cirka 2% af områderne i Storbritannien, der er egnet til dyrkning af Chardonnay med henblik på stillevine. Og vækstsæsonerne er stadig så ustabile med svingende temperaturer, at det ikke altid er med et godt resultat. Men ifølge undersøgelsen, som kan læses i sin helhed ved at
klikke her, vil mere end en femtedel af Storbritanniens jorde være egnet til at dyrke Chardonnay til stillevine i 2050 – og med et mere kontinuerligt godt resultat.
Det er frem for alt det sydøstlige og centrale England - Essex, Kent og Isle of Wight – der spås en lyserød fremtid, når det gælder hvidvine på druen.
Hvem er rigest i verden her... Bernard Arnault og Elon Musk slås om en førsteplads. Foto: Wikipedia/Jérémy Barande (Arnault) og Debbie Rowe (Musk).
Vinmand som verdens rigeste
Det amerikanske magasin Forbes har på internettet en real-time liste over denne verdens milliardærer (personlig formue), og listen opdateres hvert femte minut. Så hvem, der ligger i spidsen – og hvem, der har topplaceringen som verdens rigeste – skifter nogle gange fra dag til dag.
I øjeblikket ligger Elon Musk, der jo blandt andet ejer bilfirmaet Tesla, og Bernard Arnault og hans familie, som ejer luksuskoncernen LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy), og slås om førstepladsen.
I skrivende stund tilhører den Arnault, og det er dermed første gang, en milliardær, der ikke ejer en teknologi-virksomhed, ligger i spidsen – og dermed også første gang, at en person, der har med vinens og spiritussens verden at gøre, topper listen.
Vi taler billioner...
Bernard Arnault ejer blandt andet champagnehusene Moët & Chandon, Krug og Veuve Clicquot, vinhuset Château d’Yquem og spiritusfirmaerne Hennessy, Glenmorangie og Belvedere. Vin og spiritus udgør dog kun en lille del af familien Arnaults kolossale luksusimperium.
I alt er Arnault i skrivende stund god for 186,2 milliarder dollars (cirka 1288 mia. kr. – eller rettere og oprundet: 1,330 billioner kr.), mens Elon Musk halter bagefter med ”kun” 183,4 milliarder dollars (cirka 1,296 bio. kr.). Men nu har han jo også lige købt Twitter…
Listen, som måske allerede har ændret sig, kan ses ved at
klikke her.
Udsigten over landskab og vinmarker fra det netop solgte vinhus Seven Stones fejler bestemt ikke noget. Foto: Christie's International Real Estate.
Sydkoreansk interesse for Napa
Vi har nogle gange nævnt, at vinslotte i Bordeauxs top-appellationer bliver solgt til ekstremt høje priser.
Men vinhusene i Napa Valley kan også koste pænt deropad. Fx er Seven Stones i det californiske distrikt ifølge Wine Spectator netop blevet solgt for 34 millioner dollars (cirka 240 mio. kr.) af Christie’s International Real Estate efter dets grundlægger og forhenværende ejer Ronald Wornicks død i 2021.
Ud over den 613 kvadratmeter store beboelsesejendom omfatter købet 3 hektar vinmarker, yderligere jorde, et vineri og en del af en omfattende kunstsamling.
Alt, hvad der umiddelbart er oplyst om køberen, er, at det er en multinational virksomhed med en betydelig tilstedeværelse i USA.
Ifølge Wine Spectator, der har forsket lidt i sagen, kan køberen meget vel være det sydkoreansk baserede Hanwha. Hvis det holder stik, er salget af Seven Stones det andet salg af et vinhus i Napa til et sydkoreansk firma.
Tidligere i år blev Shafer Vineyards solgt for 250 mio. dollars (cirka 1,8 milliarder kr.) til det sydkoreanske luksusfirma Shinsegae.
VinAvisen i Valpolicella
I denne uge slutter vi vores serie af postkort fra det italienske Valpolicella med et besøg hos et af Italiens store familieejde vinhuse og med et par gode tip til tre meget forskellige restauranter i Verona.
Bag en aflåst glasvæg var der en stor og fin samling af årgangsvine, hvor det krævede en stige for at nå op til de øverste flasker.
15. postkort fra Valpolicella:
Supermoderne historisk vinhus
Vi slutter vinhus-besøgende med en af Italiens store, internationalt anerkendte vinproducenter,
Pasqua Vigneti e Cantine, der eksporterer omkring 90% af sine cirka 15 millioner årlige flasker vin til 65 forskellige lande.
Pasquas mere end 300 hektar vinmarker breder sig i både Soave og på østkysten af Garda-søen, men det er i Valpolicella, vinhuset har sin base – og hvor det blev grundlagt i 1925. Og det er stadig i familien Pasquas eje.
Man kan godt fare vild i det 20.000 kvadratmeter store hovedsæde i San Felice. Det blev opført for nogle år siden og rummer vineri, modningskælder, eget laboratorie, tapperi, smagerum, kontorer m.m.
En glimrende
virtuel guidetur giver et godt indtryk af det imponerende topmoderne hovedsæde.
De mange kærlighedsbeskeder i graffiti danner et helt mønster på etiketterne af vin-serien PassioneSentimento.
16. postkort fra Valpolicella:
Graffiti fra Julies hus
Pasqua fremstiller vine i samtlige farver – rød, hvid og rosé – samt mousserende vine. 43% af vinene er rødvin, mens hvidvin udgør 38%, mousserende 13% og rosévin 4,5%.
Vinhuset har ligeledes en lang række forskellige vin-serier at byde på.
En af dem er PassioneSentimento, der især er målrettet unge mennesker. De sprælske etiketter viser graffiti fra et fotografi taget i et ganske særligt hus i Verona, som er øremærket som ”Julies hus”.
Verona var nemlig rammen om Shakespeares berømte og tragiske skuespil, Romeo og Julie fra 1595.
Gennem mange år fik besøgende i huset lov til at skrive kærlighedsbeskeder på en af væggene. I dag er væggen renset, og graffitien væk. (Fortsættes nedenfor...).
Den charmerende markedsplads, Piazza delle Erbe. Herfra er der ikke langt ned til Adige-floden.
17. postkort fra Valpolicella:
Tilbage til Verona
Og lad os bare tage tilbage til netop Verona, hvor vi startede denne serie postkort for nogle uger siden.
Vi har fortalt om den store plads, Piazza Bra, med den romerske arena, men Verona er fuld af charmerende pladser – en af dem er Piazza delle Erbe. Besøg pladsen om formiddagen, hvor der er marked, og nyd markedslivet fra en af caféerne.
Pladsen, der har været markedsplads siden romertiden, er omkranset af fine historiske huse - et af dem, Mazzanti-huset, der er dekoreret med fine fresker på facaden. Fra Piazza delle Erbe kan man slentre videre gennem den gamle bydel, der har et hav af gode butikker - blandt andet vinbutikker, hvor man kan købe et bredt udvalg af Valpolicellas vine.
En stor flisevæg danner baggrund i søjlegangen i Osteria La Poiana i udkanten af Verona.
18. postkort fra Valpolicella:
Lokale retter og hjemmelavet pasta
Vi lovede at komme med nogle tip til gode restauranter i Verona. Der er rigtig mange af dem, men skal det være fremragende, lokalt, afslappet og samtidig prisvenligt, bør man bestemt booke bord hos Osteria La Poiana i udkanten af Verona. Og har man været der en gang, kommer man garanteret igen.
Der er hyggeligt indendørs, men er det varmt nok, så sørg for at få et bord udendørs – her er der en helt særlig stemning.
I Osteria La Poiana, der har til huse i en cirka 1000 år gammel bygning, kommer blandt andet områdets vinproducenter og spiser autentiske veronesiske retter og hjemmelavet pasta.
Osteriaet har ingen hjemmeside - det er ikke nødvendigt, da det intet problem har med fulde huse. Men det er nemt at finde telefonnummer og adresse på nettet.
.jpg)
Trattoria I Maseninis courgetteblomster fyldt med ricotta og urter serveret i en coulis af appelsiner og tomater kan varmt anbefales.
19. postkort fra Valpolicella:
Osteria, trattoria og ristorante
I hjertet af Verona finder man
Trattoria I Masenini, og her står den også på autentiske retter med blandt andet hest og æsel, men også med alt godt fra havet. Anretningerne er elegante, og maden ren forkælelse.
Og lad os lige få styr på det med osteria og trattoria. I dag er forskellen til dels udvisket, men osteria var oprindelig mest en vinbar, hvor ejeren tappede vinen frisk fra fad. I dag serverer osteriaerne også lokale retter, men ofte er der stadig meget stor fokus på vinsiden.
Udgangspunktet for et trattoria har altid været maden. Ristorante – altså en restaurant – er som regel et mere formelt sted med en sommelier, der kan vejlede gæsterne, når det gælder vinen til maden.
.jpg)
En af utallige små delikate retter hos i Dodici Apostoli.
20. postkort fra Valpolicella:
Dyrt men dejligt
Hvis man ikke har brugt alt for mange penge under besøget i Valpolicella, kan man slutte af med en middag hos
I Dodici Apostoli (de 12 apostle). Her taler vi kokkekunst af højeste karat og priser, der matcher. Chefkokken Mauro Buffo har indkasseret en Michelin-stjerne til restauranten, der åbnede i 1920 i en af Veronas historiske bygninger.
Det er ikke en restaurant, hvor der snakkes livligt ved bordene, og hvor tjenerne drøner frem og tilbage. I Dodici Apostoli er et gastronomiens tempel, hvor borde med ulasteligt hvide duge lyser op i de forholdsvis mørke omgivelser. På disse lysende altre serveres en kaskade af raffinerede små retter – rene kunstværker – ledsaget af perfekt afstemte vine.
Med dette sidste måltid forlader vi Verona, Valpolicella og områdets fantastiske vine. Serien på de i alt 20 postkort kan ses i sin helhed ved at
klikke her.
Via en QR-kode kan man følge sin whiskey på computer, mobil m.m. døgnet rundt i de fire til seks år, whsikeyen ligger og modner i fadet. Foto: Hayner Distilling.
Følg whiskeyen i fadet
Et af Ohios største destillerier, Hayner Distilling, vil give køberne af den whiskey, som blev tappet på fade i maj i år, en mulighed for at følge med i modningsprocessen inde i fadene.
Først vælger man online, hvilken af to forskellige Bourbon-whiskeyer, man vil købe en flaske af. Uanset valget koster en flaske 149 dollars (cirka 1054 kr.), hvoraf hovedparten betales med det samme.
Med i prisen får man en QR-kode, som giver adgang til et fad med den valgte whiskey, og inde i fadet er der opsat et webkamera, så man døgnet rundt kan følge sin whiskey gennem de næste seks år, hvorefter den tappes på flaske, og man betaler de sidste 10 dollars (cirka 71 kr.).
Får smagsprøver tilsendt
Lige fra første færd modtager man hvert år en smagsprøve på sin whiskey, og hvis man synes, at fire år i fadet er nok, kan man få tappet indholdet på sin flaske allerede i 2026.
Man kan læse mere om projektet og se et lille klip fra det indre af et fad ved at
klikke her.
Indholdet i fadet bevæger sig en anelse, hvilket skyldes en luftstrøm, som løber gennem whiskeyen hvert 30. sekund. Det medfører for det første, at man bedre kan se, at der er tale om en væske, når man tilkobler sig webkameraet. Og for det andet forventer man hos Hayner Distilling, at bevægelsen vil øge interaktionen mellem indholdet og fadet og dermed give en whiskey med en rigere og mere fyldig aroma.
Om man kan "lege med" fra Danmark fremgår ikke af destilleriets hjemmeside.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Sigurd Müller Vinhandel har optaget importen af vine fra følgende vinhuse: Castoro Cellers i Paso Robles, Raywood Vineyards i Central Coast, Vincent Carême i Vouvray, Domaine de la Cotelleraie i Saint Nicolas de Bourgueils, Domaine de Bouchot i Pouilly Fumé, Descombes Georges Ghislaine i Beaujolais, Cécile Paquet i Bourgogne, Château Lieubeau i Muscadet, Gant & Co i Magaret River og Piancornello i Brunello di Montalcino.
Christopher Rawson Penfold.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Christopher Rawson Penfold, der grundlagde Australiens mest berømte vinhus. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Christopher Rawson Penfold (1811-1870) blev født i byen Steyning i det britiske Sussex som søn af den lokale præst. At følge i faderens fodspor overlod han til nogle af sine ti søskende - selv ville han være læge, og efter endte studier fik han fast arbejde som praktiserende læge i Brighton.
I 1835 giftede han sig med den kun 15-årige Mary Holt, og sammen fik de datteren Georgina. Nu kunne han jo have levet et godt og trygt liv som læge i England, men Christopher Rawson Penfold havde andre planer. Sammen med kone og barn immigrerede han til Australien og ankom til det fjerne land i 1844.
Her købte han et stykke jord lidt uden for Adelaide i South Australia, hvor han plantede korn og opførte Magill Estate.
Med sig på den lange rejse til søs havde han haft adskillige stiklinger fra sydfranske Grenache-vinplanter, som han havde plejet og passet undervejs, indtil han kunne plante dem i den australske muld. Målet var at fremstille vin, som han kunne bruge som medicin i sin nye australske lægepraksis.
Christopher Rawson Penfold var nemlig overbevist om, at vin var et glimrende middel mod adskillige sygdomme og især mod blodmangel. Men da "medicinen" også smagte godt, blev den snart efterspurgt som rent nydelsesmiddel.
Vinmarksarealet blev støt udvidet, og nye druer kom til, og der blev lavet både rødvin, hvidvin og søde vine. I 1870, hvor Christopher Rawson Penfold døde, fremstillede familien Penfold en tredjedel af al den vin, der blev lavet i South Australia.
Mary Penfold fortsatte med at fremstille vin sammen med sin svigersøn, Thomas Francis Hyland, til sin død i 1896.
I dag er Penfolds Australiens mest berømte vinhus, som fremstiller landets absolut dyreste vin, Penfolds Grange.
Man kan stadig besøge Christopher Rawson Penfolds første ejendom, hvor der hænger det her viste billede af grundlæggeren.
Har en helgen lagt navn til Sangiovese?
Nikolaj Svendsen vil gerne vide om den blå drue Sangiovese er opkaldt efter en helgen med navnet Giovese. ”San” er jo italiensk for ”sankt”…
Et udmærket gæt - men nej. Navnet på den italienske drue navn går tilbage til den romerske oldtid. Man mener, at den oprindelig hed Sanguis Jovis, dvs. Jupiters Blod, og der er da også noget guddommeligt over druen, når man fx møder den i en god chianti. Jupiter var som bekendt det romerske navn på grækernes Zeus.
Ugens vinøse billede
Mogens Bergmann har været i distriktet Kaiserstuhl i det tyske Baden. Her har han besøgt vinmarken Oberbergener Bassgeige ved den lille vinby Oberbergen.
Over marken og dens terrasser med vinstokke troner en kontrabas - hvilket måske nok kan forundre nogen. Men Bassgeige betyder netop kontrabas på tysk, og navnet har marken fået, da den set i fugleperspektiv har en facon, der minder en del om det kendte musikinstrument.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
715
Der et væltet ind med nyhøstede druer hos Justino’s Madeira på den portugisiske ø af samme navn (foto © Justino’s Madeira).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 19 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
Ø
