Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Postkort fra Skotland
8 postkort fra Skotland
VinAvisens Mariette har været på en smuttur til Skotland for at besøge whiskydestilleriet Glenmorangie. Det kom der disse otte postkort ud af:
............
 | |
............ Ingen whisky uden byg. Bag denne nyhøstede bygmark strækker kysten sig, så langt øjet rækker. .............. |
Byggen breder sig i bakker og dale Man kan ikke sige Skotland uden straks at tænke på sækkepibemusik, stolte klaner, ternede kilte og frem for alt – på whisky. Der er i alt cirka 125 whisky-destillerier fordelt over seks whisky-regioner: Lowlands, Highlands, Speyside, øen Islay, Cambeltown og så Islands, der omfatter øerne Arran, Isle of Skye, Jura, Shetland, Mull og Orkney. Den skotske maltwhisky fremstilles af byg, og Skotlands bløde, grønne natur afløses uafbrudt af vidtstrakte, gule bygmarker. Den her viste mark ligger i det nordlige Highlands helt ude ved Nordsøens kyst og kun et kort stykke vej fra byen Tain, hvor man finder målet for vores rejse: destilleriet Glenmorangie. ............ |
............ Et kig ned i kildens klare vand. Der er stor forskel på vandet i Skotlands mange kilder. I Tarlogie Springs er vandet fuldt af mineraler, og det skulle efter sigende være det hårdeste vand i hele landet. .............. |
Tys tys omkring kildevandet Den anden vigtige ingrediens i whisky er vand, og vandet har Glenmorangie siden tidernes morgen fået fra Tarlogie Springs. Hver time tapper destilleriet 10.000 liter vand fra denne kilde, der har form som en lille sø, og det virker utroligt, at der bliver ved med at være vand nok. Vandet kommer ikke plaskende ned fra en klippevæg, men pibler konstant op gennem bunden. Og fra den dag, hvor vandet falder som regn rundt omkring i landskabet, til det samles i søen, går der omkring100 år. Der er noget magisk ved denne boblende og krystalklare sø. Omgivelserne er også den rene idyl, og man skulle tro, at stedet var fuldt af glade picnic-turister. Men nej. Det er nemlig ikke så ligetil at finde denne kilde – der er ingen skilte, og vejen er snørklet. Glenmorangie gør en stor dyd ud af at hemmeligholde kildens beliggenhed af frygt for, at den bliver forurenet. Så vi siger ikke noget … |
| |
............ Manager John MacDonald hos Glenmorangie byder på en smagsprøve af det ufiltrerede øl, der skal forvandles til whisky. |
På besøg hos Glenmorangie Siden 1843 har der været gang i destillationsapparaterne hos whiskydestilleriet Glenmorangie i det skotske højland. Destilleriet, der er kendt for sin fortræffelige single malt whisky, blev i 2005 købt af luksuskoncernen LVMH (Louis Vuitton Möet Hennessy). Men selv om købet på mange områder varsler nye tider for det gamle destilleri, så foregår fremstillingen af whiskyen stort set som i gamle dage. Og arbejdet udføres stadigvæk af "The Sixteen Men of Tain", seksten mænd – hverken færre eller flere – der har hver sin funktion, og hvis job i flere tilfælde er gået i arv fra far til søn gennem adskillige generationer. Den tørrede, røgede bygmalt knuses og blandes med vand, hvorefter blandingen gærer i 52 timer til noget, der mest af alt minder om sødligt lyst øl. Det er dette øl, der via destillering i kobberkedler bliver forvandlet til whisky. ............ |
| |
............ Brugen af de otte høje destillationsapparater kræver ikke den store bemanding – arbejdet styres fra et enkelt panel for enden af rummet. |
Skotlands højeste destillationsapparater Når man besøger Glenmorangie’s destillationshus, mødes man af et imponerende syn. Her i whisky-destilleriets hjerte, hvor øl bliver forvandlet til spiritus, rejser otte kobberkedler sig i over 5 meters højde, hvilket gør dem til de højeste destillationsapparater i Skotland. Kedlerne er en tro kopi af de brugte apparater, som grundlæggeren af destilleriet købte i sin tid. Som en god og nærig skotte ønskede han ikke at bruge penge på nye apparater, men købte brugte fra et gammelt gin-destilleri. Det viste sig at være en rigtig god investering. I andre skotske whisky-destillerier bruger man pr. tradition nogle mindre, løgformede kedler. Men i de meget høje "svanehalse" på Glenmorangie’s kedler er det kun de letteste og reneste dampe, der når toppen, hvor de så fortættes til alkohol. Og dette er igen med til at give den endelige whisky en særlig raffineret smag. |
| |
............ Et batteri af amerikanske bourbonfade er ankommet til Glenmorangie, hvor de venter på at blive taget i brug i den bagvedliggende modningskælder. |
Fadlagringen har stor betydning Hos Glenmorangie modner whiskyen pr. tradition på fade, der har været brugt til amerikansk bourbon-whiskey. I USA må fadene ifølge loven kun bruges én gang, og det nyder det skotske destilleri godt af. De brugte fade afgiver en fin aroma til whiskyen – og koster kun en brøkdel af prisen for nye fade. Glenmorangie er desuden kendt for sine såkaldte "wood finishings". Direkte oversat betyder det "fadafrundinger", og det går ud på, at whiskyen i den sidste del af modningsprocessen hældes over på fade, der har indeholdt portvin, sherry, madeira eller vin fra Bordeaux. Disse fade giver whiskyen en sidste karakteristisk "finish", der vil være forskellig alt efter hvilke fade, der er blevet brugt. På flasken kan der så fx stå Port Wood Finish, hvis whiskyen har ligget på brugte portvinsfade. Glenmorangie var det første destilleri i Skotland, der i 1994 eksperimenterede med finish-lagringer. Siden er mange andre destillerier fulgt efter. |
| |
............ Hos Glenmorangie kan man tappe sin egen whisky på flaske frisk fra fad. |
Egen whisky fra smugkroen Da man renoverede bygningerne hos whisky-destilleriet Glenmorangie, fandt man en gammel speakeasy – en lille "smugkro", indrettet i et rum, som kun de ansatte kendte til. Her mødtes de i ny og næ for at dele nogle gode flasker whisky. Ordet speakeasy stammer fra USA, hvor man under forbudstiden både drak og solgte spiritus i den slags etablissementer. Udtrykket kommer af, at man skulle gå stille med dørene, og at bartenderne bad gæsterne om ikke at råbe op, men "speak easy". I dag har destilleriet genskabt sin speakeasy, som man kommer ind i via en skjult dør. Herinde kan besøgende – mod betaling – få lov til at tappe deres egen single highland malt whisky på flaske direkte fra fad, sætte etiket på og signere den med eget navn. |
| |
............ Den spændende whisky-forretning, Royal Mile Whiskies, har sin egen hjemmeside på adressen www.royalmilewhiskies.com. |
På whiskyjagt i Edinburgh Vi aflagde et besøg i Edinburgh, og når man er i den charmerende skotske hovedstad, er en slentretur ned ad hovedstrøget Royal Mile et "must". Gaden, der dog er lidt længere end en britisk mile (1609 m), er en smeltedigel af travle familier, sækkepibespillere, gøglere og butikker. Det er også her, man finder en af byens rigtig gode whisky-forretninger, Royal Mile Whiskies. Væggene i forretningen, der slog dørene op for ti år siden, er simpelt hen beklædt med flasker fra gulv til loft. Og der er alt, hvad hjertet kan begære for en whisky-entusiast – og noget for enhver pengepung. I et særligt raritetskabinet bagest i lokalet finder man butikkens mest kostbare flaske: en 50 Years Old Glenfiddich til 5000 pund (cirka 53.300 kr.). |
| |
............ Flotte nye etiketter pryder samtlige whiskyer fra Glenmorangie. Motivet midt på etiketterne er inspireret af det skotske nationalklenodie, Cadboll Stone. .............. |
Nye tider for det gamle Glenmorangie Siden LVMH (Louis Vuitton Möet Hennessy) købte Glenmorangie i 2005, er der sket lidt af hvert. En ny, spændende whiskyserie, Extra Matured Range, er netop kommet på markedet. Som navnet antyder, har indholdet – efter de første ti år på gamle bourbonfade – fået en ekstra modningstid på fade, der tidligere har indeholdt henholdsvis portvin, sherry eller sauternes. Og det er noget, der giver de tre whiskyer i serien hvert deres særlige karakteristika. Samtlige af destilleriets whiskyer har desuden fået nye, elegante klæder, og et særligt, firkantet og forgyldt logo har indtaget etiketterne. Motivet stammer fra Cadboll Stone, en fint udskåret sten, der rejser sig i et par meters højde ude ved kysten i nærheden af destilleriet. Resterne af den oprindelige sten fra 700-tallet, der er et af Skotlands vigtige nationalsymboler, er endt på et museum, men en skotsk billedhugger har for nogle år siden udført en fornem kopi. |