23 postkort fra Toscana
VinAvisens Mariette har været på rundtur Toscana. Det er der blevet disse 23 postkort ud af.

....... En udsigt, der er typisk for Toscana med korn, vin og solsikke og med de smukke pinjetræer, hvis kroner er som grønne skyer mod den blå himmel. Udsigten stammer fra Borgo Tre Rose, som vi fortæller om nedenfor.

Postkort nr. 1 fra Toscana: Italiens vinøse smørhul Man bliver ligesom aldrig færdig med Toscana – dette italienske smørhul, hvor nogle af verdens bedste vine, spændende gastronomi, hyggelige middelalderbyer og betagende landskaber går op i en højere enhed. Og det er da heller ikke første gang, VinAvisen har besøgt det berømte vindistrikt. Denne gang var vi rundt til en række vingårde i Chianti Classico, den centrale og ældste del af Chianti-distriktet, samt i det tilstødende Maremma-område, hvor vi blandt andet besøgte appellationen Bolgheri, supertoskanernes højborg, der ligger et stenkast fra Middelhavet. Vi besøgte også det lidt sydligere beliggende Montepulciano, der er berømt for rødvinen vino nobile. Vi har snakket med vinproducenterne, vandret i vinmarkerne og overnattet i charmerende agriturismo’er. Vi begynder med et besøg i Montepulciano.

....... Luchiano Battistoni, der er ansvarlig for vinfremstillingen hos Tre Rose, fremviser en imponerende lang klase Malvasia-druer.

Postkort nr. 2 fra Toscana: En meget lang drueklase Første stop gjaldt vingården Tenuta Tre Rose i Montepulciano. Den ejes af familien Angelini, der har tjent en formue inden for den farmaceutiske industri. Familien har endnu to vingårde i Toscana, San Leonino i Chianti Classico og Val di Suga i Montalcino. Og vi smagte vine fra alle gårdene, heriblandt glimrende Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano – og ligeledes Toscanas søde delikatesse, Vin Santo. Vi blev vist rundt i Tre Rose’s vinmarker af Luciano Battistoni, der har ansvaret for vinproduktionen fra vinmark til flaske hos samtlige tre vingårde. Han viste os en klase af de Malvasia-druer, som bruges i fremstillingen af Vin Santo. Det var en meget lang klase, hvilket er typisk for Malvasia og har givet druerne tilnavnet ”longo”. Vin Santo betyder hellig vin, og det menes, at vinen har fået sit navn, fordi man i gamle dage foretrak at drikke denne søde vin under altergangen i kirkerne. I dag ledsages den typisk af et par biscotti – tørre kager, der dyppes i vinen, før man tager en bid.

....... Borgo Tre Rose ligger og gemmer sig bag en meget lang og flot allé med cypresser.

Postkort nr. 3 fra Toscana: Fra landsby til luksushotel Omgivet af Tre Rose’s vinmarker ligger Borgo Tre Rose. Borgo betyder landsby på italiensk, og sådanne små forfaldne byer i det toskanske landskab bliver ind imellem opkøbt af rigmænd og forvandlet til eksklusive hoteller. Og det er netop, hvad familien Angelini gjorde med Borgo Tre Rose for 25 år siden. ”Byen” består af et 1500-tals gods omgivet af mindre huse, hvoraf nogle har tjent til beboelse for markarbejdere og tjenestefolk. Borgo'en er nænsomt restaureret, men bag de gamle mure befinder der sig et topmoderne trestjernet hotel med restaurant, lækre værelser, konferencefaciliteter og swimmingpool. Helt billigt er det ikke – omkring 1500 kr. for et dobbeltværelse – men det er bestemt en oplevelse at overnatte i de smukke omgivelser.

....... John Matta med en af de gamle vinstokke, som har måttet lade livet for alle de små nye vinplanter. Rødderne forneden går cirka en meter ned i jorden.

Postkort nr. 4 fra Toscana: En brite med succes i Chianti Vi har tidligere besøgt Castello Vicchiomaggio i hjertet af Chianti Classico – den gamle, klassiske del af Chianti, hvorfra nogle af de bedste Chianti-vine kommer. Vingården ejes af britiske John Matta, der oprindelig havde et vinimportfirma i London. Her begyndte han i 1950’erne, som den første overhovedet, at importere italiensk vin til Storbritannien. Siden studerede han vitikultur i Italien, og i dag regnes han blandt Toscanas bedste vinproducenter. Vi mødte ham i en nyanlagt vinmark med 10.000 små nye vinstokke. Matta har gennem årene nedlagt adskillige af sine vinmarker, hvor flere forskellige druer var blevet plantet i et virvar – sådan, som man gjorde det i Toscana for tres år siden, hvor man også høstede og vinificerede druerne sammen. Ifølge reglerne skal der være mindst 80% Sangiovese-druer i en Chianti Classico rødvin, så det er denne drue, der i dag plantes i vinmarkerne hos Castello Vicchiomaggio.

....... Fra en idyllisk terrasse kan gæsterne hos Castello Vicciomaggio nyde udsigten over skove og vinmarker.

Postkort nr. 5 fra Toscana: Borgen, hvor Leonardo da Vinci boede Borgen Castello Vicchiomaggio, som også rummer vinhuset, ligger højt hævet på en bakke med en formidabel udsigt over vinmarkerne. De ældste dele af borgen er opført i 1400-tallet, dengang hvor byerne Firenze og Siena lå i konstant krig med hinanden. Og med sin placering stort set midt imellem de to byer var castello’et med til at forsvare Firenze mod sieneserne. Man kan overnatte i Castello Vicchiomaggio, der også fungerer som agriturismo med nitten dejlige værelser. I et af disse værelser har den berømte 1400-tals kunstner Leonardi da Vinci boet. Og i en anden borg i Chianti, Castello Vignamaggio, boede Mona Lina, da hun blev malet af selvsamme kunstner. Til Castello Vicchiomaggio hører en fin have, som gæsterne kan benytte – måske ledsaget af et glas af husets vin.

....... Den rigtige dinar findes i dag på museum. Den vi fotograferende er en tro kopi.

Postkort nr. 6 fra Toscana: En ganske særlig mønt I sidste uge besøgte vi Castello Vicchiomaggio i Chianti Classico. Og vi bliver i området med næste stop hos Dievole – en vingård, hvis historie strækker sig mere end 900 år tilbage i tiden. I 1090 betalte to vinbønder seks dinarer – såkaldte ”denari Lucchesi” – to kvæg og tre brød til myndighederne i byen Pievescola for at leje en vinmark i Dieulele (den guddommelige dal). Allerede året efter blev den første årgang af vinen Dievole skabt, og hermed begyndte et af Chianti Classicos anerkendte vinhuse sin historie. I 1998 fandt man en af disse dinarer, som i dag befinder sig på et museum. Men inden den blev overdraget til museet, fik man lavet en kopi af den i sølv, som stadig kan ses hos Dievole. I dag ejes vingården af en række italienske familier, og flere af familiemedlemmerne arbejder med i den daglige drift.

....... Dievole’s vinmager, Andrea Orlandi, forklarede om eksperimenterne med de gamle lokale druer. En metalkrans med små skilte angiver navnene på druerne. Den viden, man får ved at eksperimenterer med druerne, deles med andre vingårde i omegnen.

Postkort nr. 7 fra Toscana: Eksperimenter med gamle lokale druer Hos Dievole har man for ti år siden kastet sig ud i et projekt for at redde gamle og næsten uddøde lokale druesorter. Man har anlagt en rund forsøgsmark med en udsigtsplatform i midten, hvorfra rækkerne af vinstokke udgår som egerne i et hjul. Hver række repræsenterer en eller flere af de gamle druer – hvilke fremgår af en metalkrans på platformen med druernes navne ud for de respektive rækker. Det er navne som Vigna Colombaio, Mammolo og Sessina. Selv om flere af disse gamle druer findes hist og pist i Toscana, er dette det eneste sted, hvor de alle er samlet. Vinmageren, Andrea Orlandi, fortalte, at man lærer meget af at studere disse druer, hvoraf nogle er resistente over for diverse vinmarkssygdomme. Hvert år bliver der fremstillet vin på de enkelte druer, hvilket man også lærer en hel del af. Når eksperimenterne er slut, blandes al vinen sammen og gives til vinmarksarbejderne.

....... Restauranten hos Dievole breder sig ud på en stor terrasse, hvor man kan sidde og nyde udsigten, mens Solen går ned, og Månen står op.

Postkort nr. 8 fra Toscana: Restaurant og mulighed for overnatning Dievole omfatter også en agriturismo, der ligger i utroligt smukke omgivelser. Hovedejendommen med den gamle vinkælder er fra 1600-tallet, og til den hører der også en restaurant, hvor man kan nyde glimrende mad med en lige så glimrende udsigt over vinmarker og skove. Det er hovedsagligt Dievole’s egne vine, der skænkes i glassene i restauranten – og det skal man kun være glad for, da det er glimrende vine, som herhjemme importeres af Distinto. I alt fremstiller vingården 350.000 flasker årligt, og det er – som overalt i Chianti Classico – Sangiovese-druen, der spiller hovedrollen. Efter et godt måltid overnatter man i små huse, der ligger op ad en bjergskråning og er omgivet af duftende krydderurter og lavendel.

....... Der skal trækkes godt til, hvis man skal få en Chianina-tyr til at flytte sig.

Postkort nr. 9 fra Toscana: Verdens største kvægrace Inde i Dievole’s restaurant var der et gammelt billede af en gigantisk tyr. VinAvisens udsendte er ikke den store kvæg-kender, men det var til gengæld en kollega fra Luxembourg, som var med på rejsen. Han fortalte, at det var sådan én, vi lige havde spist – dog ikke en hel. Chianina hedder den hvide kvægrace, der er verdens største med eksemplarer på helt op til 1,7 tons. Den har været avlet i Italien i mere end 2000 år og ses ofte afbildet på vaser fra oldtidens Rom. Hos Dievole blev Chianina-kvægene – ligesom i resten af Toscana – hyppigt brugt som trækdyr under vinmarksarbejdet. Men man kan altså også spise dem, og kødet er blandt andet vigtigste ingrediens i den berømte egnsret bistecca alla fiorentina – florentinsk bøf.

....... Chianti Classicos bakkede landskab ligger for fødderne af vingården Fontodi, der ejer 70 hektar land – blandt andet de marker, som ses i baggrunden.

Postkort nr. 10 fra Toscana: Blæksprutte i egen vingård På en bakketop uden for landsbyen Panzano finder man Fontodi – en af Chianti Classicos mest berømte vingårde. Den har været i familien Manettis eje siden 1968, og det er Giovanni Manetti, der har været bag roret i de sidste tredive år. Han tog selv imod, viste rundt og ledte os gennem en fantastisk vinsmagning. Han står også for vinfremstillingen og, som han sagde med et smil: – Marketingdirektøren det er også mig. Vi er kun fire mennesker på kontoret til daglig, og sådan skal det være. Jeg vil hellere bruge pengene på at udvide vinhuset og lave stadig bedre vine – så skal ordrerne nok komme, sagde han, mens han viste os rundt i en ny og meget stor tappehal. Og ordrer er der nok af – også fra den danske importør Otto Suenson.

....... Giovanni Manetti fortæller, hvordan månefaserne får vinen til at stige eller sænke sig i den ”vaso colmatore”, der ses øverst på fadet.

Postkort nr. 11 fra Toscana: Vinen følger Månens faser I området omkring Panzano er 60% af vinmarkerne økologisk eller biodynamisk dyrket. Hos Fontodi begyndte man allerede i 1999 at lægge om til økologi og har investeret i en ko-farm, som kan producere den fornødne gødning. I dag har vinhuset certifikat som øko-vinhus, og derudover følger Giovanni Manetti månefaserne og en række af biodynamikeren Rudolf Steiners principper. Under rundvisningen i vingården sprang Manetti op ved et af de store fade og pegede på den såkaldte "vaso colmatore" – den skulpturelle glas-vase, der er sat i spunshullet øverst i fadet. Den er udformet, så CO2-gassen fra gæringen kan undslippe, mens luftens ilt ikke kan komme ned i fadet den anden vej. Vinen i fadet kan ses i vasen – svinder vin-standen, er det tid til at fylde efter. Men ifølge Manetti steg og sank vinen også i "colmatoren" afhængigt af månefaserne.

....... Midt imellem Castellare di Castellina’s vinmarker ligger en borgo, en lille landsby, som i gamle dage fungerede som bolig for arbejderne på vingården. I dag er borgo'en sommerhus for ejeren af vingården, avis- og bladudgiveren Paolo Panerai.

Postkort nr. 12 fra Toscana: Små forhold og store vine Den Chianti-vin, man skænkede i glassene for halvtreds år siden, kunne ikke måle sig med de ædle vine, som der i dag fremstilles i området, og i 1968 besluttede fem små vingårde i Chianti Classico at gøre noget ved sagen. De grundlagde en forening til fremme af Chianti-vin af højeste kvalitet. En af disse vingårde var Castellare di Castellina – en lille gård, der kun fremstiller 250.000 flasker årligt. I Danmark er vi heldige af få nogle af flaskerne, der forhandles af Distinto. Også hos denne vingård er vi i Sangiovese-land – dog dyrkes der også flere lokale druer samt Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon og Merlot. Men vinen på disse druer bliver ikke blandet i Sangiovese-vinene – selv om det nu er tilladt. Her holder man sig til traditionerne. Som en af vingårdens medarbejdere, Loredana Stegaru, påpegede: – Man kommer jo heller ikke Sangiovese i vinen i Bordeaux.

....... Fuglelivet er i højsædet hos Calstellare di Castellina – både uden døre og på flaskernes etiketter.

Postkort nr. 13 fra Toscana: Etiketter til ære for fuglene Når man ankommer til Castellare di Castellina en sommerdag, hører man fuglekvidder overalt. Der er et meget rigt fugleliv i området – dog fik vi at vide, at flere arter er ved at uddø på grund af de pesticider, som nogle vinproducenter anvender i vinmarkerne. Det er en af årsagerne til, at man hos Castellare di Castellina har lagt om til økologisk vindyrkning. Som en anerkendelse til de fugle, der bliver stadig færre af, pryder vingården sine etiketter med forskellige fugle. For hver årgang sættes der nye arter på flaskerne. Og da der er flere hundrede fuglearter i området, er der nok at tage af til de næste mange årgange.

....... Grønne skodder får en helt ny og iøjnefaldende betydning i det super moderne og farverige Rocca di Frassinello.

Postkort nr. 14 fra Toscana: Super moderne vinhus i ødemarken Fra Chianti er vi nu taget videre til det sydlige Toscana, til Maremma, der nærmest var ukendt, indtil supertoskaneren Sassicaia blev lanceret i 1968. I dag stammer flere verdensberømte rødvine fra dette distrikt. Ligesom Castellare di Castellina i Chianti Classico, som vi besøgte i sidste uge, ejes Rocca di Frassinello i Maremma af avis- og bladudgiveren Paolo Panerai. Men mens førstnævnte vinhus er en fornem gammel gård, er Rocca di Frassinello en moderne arkitektonisk perle, tegnet af arkitekten Renzo Piano – ham, der også tegnede Pompidou-centret i Paris. I år 2000 var der ikke en eneste vinstok, dér hvor vinhuset ligger. I dag ejer Rocca di Frassinello 40 hektar vinmarker, der breder sig ud fra den farvestrålende bygning. Oppe på taget af vinhuset er der en kæmpemæssig terrasse, som vi viser nedenfor i ugens STORE billede. Opførelsen af vinhuset samt den grund, det ligger på, har i alt kostet 20 millioner euro (cirka 149 mio. kr.). Dets glimrende vine importeres herhjemme af Distinto.

....... Vinmageren Stefano Ferrante viste os rundt hos Rocca di Montemassi og stoppede op ved nogle imponerende oliventræer, der er blandt de ældste i Maremma.

Postkort nr. 15 fra Toscana: Havbrise og sprøde hvidvine Familien Zonin har fremstillet vin siden 1821 og ejer i dag ni vingårde i Italien – samt et enkelt vinhus i Virginia i USA. Vi besøgte en af vingårdene, Rocca di Montemassi i Maremma. Den ligger kun 15 km fra havet, og den konstante havbrise giver en tørhed, der er altafgørende for druen Vermentino – en drue, som lægger most til vingårdens liflige hvidvine. Rocca di Montemassi ejer 106 hektar vinmarker der strækker sig over syv forskellige typer jordbund. Og man eksperimenterer derfor med de samme druer på forskellig jord for at se, hvordan vinene falder ud. Ét har markerne dog tilfælles – de ligger i et forhenværende mineområde for udvinding af forskellige mineraler, hvilket giver hvidvinene en vis mineralitet. Det er glimrende vine, som man godt kunne ønske fandt vej til Danmark.

....... En samling dekorative insektgift-sprøjter i Rocca di Montemassi’s store vinmuseum.

Postkort nr. 16 fra Toscana: Farverige sprøjter mod malaria Rocca di Montemassi har et fint vinmuseum. Blandt historiske vinflasker og kærrer til transport af druer fandt vi en række sjove gamle sprøjter. Og til dem knytter der sig en ganske særlig historie: Store dele af Maremma var oprindeligt sumpområde, der hver sommer var hærget af malaria. Forgæves forsøgte man at dræne området – hvilket først lykkedes under Mussolini i forrige århundrede. Der blev gravet kanaler, og i dag renser man stadig med mellemrum kanalerne, så området ikke igen ender som sump. Efter anden verdenskrig kom der mange amerikanere til Maremma-området – som til dels stadig var plaget af malarieamyg. Amerikanerne var meget bange for myggene, og italienske firmaer fremstillede derfor – i hård konkurrence med hinanden – sprøjter med diverse slogans, der skulle lokke amerikanerne til at købe netop deres produkt.

....... Elisabetta Geppetti har fire børn – her ses hun med datteren Clara, der egentlig læste filosofi, men er stoppet, da hun meget hellere vil arbejde med i vinhuset.

Postkort nr. 17 fra Toscana: Fra kunsthistorie til arbejde i vinmarken Elisabetta Geppetti var kun 20 år gammel, da hendes far døde. Hun var godt i gang med kunsthistorie-studiet, men måtte droppe bøgerne og ile hjem for at overtage roret i faderens vingård, Fattoria Le Pupille i Maremma. Det var ikke nemt. Arbejderne i vinmarken ville ikke lytte til hende – sådan en ung pige skulle ikke komme og fortælle dem, hvordan man dyrkede druer. Det var også svært at vinde respekt blandt de andre vinproducenter i området. Men så fik hun fat i den berømte ønolog Giacomo Tachis, der er kendt som "supertoskanernes far". I dag er vinene fra Fattoria Le Pupille anerkendte verden over og vingårdens markareal udvidet fra 2 til 70 hektar. Og Elisabetta Geppetti er højt respekteret på den toskanske vinscene. Hun blev i 1992 den første formand for vinproducentforeningen Consorzio Tutela Morellino di Scansano og blev i 2006 som den første kvinde udnævnt til Winemaker of the Year af det tyske magasin Der Feinschmecker.

....... Ud over at fremstille vinen hos Fattoria Le Pupille tager Valentina Valenza sig også af opsynet med vingårdens marker.

Postkort nr. 18 fra Toscana: Krydderier påvirker vinene Fattoria Le Pupille ligger i det område i Maremma, der hedder Scansano, som er berømt for sin rødvin Morellino di Scansano – en vin, der fik sin egen appellation i 1978. Morellino betyder "den lille mørke" på italiensk og henviser til Sangiovese, der er den helt store drue i denne egn – og som denne vin fremstilles på. Fattoria Le Pupille’s vinmager, sicilianske Valentina Valenza, førte os gennem en smagning af vingårdens fornemme vine – især rødvine, der havde en dejlig kraftigt krydret smag. Ifølge Elisabetta Geppetti er det højst sandsynligt de mange krydderurter i Maremma, der påvirker vinene. I alt fremstiller vingården 450.000 flasker vin, hvoraf Danmark få en lille andel, der forhandles af Jens Wines & Spirits.

....... En imponerende lang allé af pinjetræer fører ned til vandet i Bolgheri. Når man ser træernes tætte kroner, forstår man godt, at de har fået tilnavnet parasoltræer.

Postkort nr. 19 fra Toscana: Lange alléer af pinjetræer Turen gik videre til Bolgheri, der har sin egen appellation i Maremma. At Bolgheri fra at have været stort set ukendt med et trylleslag fik en vigtig plads på det vinøse verdenskort skyldes, at det var her, supertoskaneren Sassicaia blev født. Den første årgang af vinen kom på markedet i 1968, og den gjorde ikke bare sit vinhus, Tenuta San Guido, berømt, men også Bolgheri. Siden da har mange dygtige vinproducenter slået sig ned for at lave vin i området. Man er tæt på havet i Bolgheri, og det smukke landskab er præget af meget lange alléer af pinjetræer. Disse alléer blev i gamle dage brugt af fine damer, der – når de skulle ned til vandet – red i pinjetræernes tætte skygge for ikke at blive solbrændte. Det var dengang, hvor det var fint at være hvid i huden.

....... Fra vingårdens tag har man en formidabel udsigt til havet i baggrunden.

Postkort nr. 20 fra Toscana: Væk fra Sangiovese-land Det vinhus, der ligger tættest ved havet, er Tenuta Argentieri, og det var første stop i Bolgheri. Ugens STORE billede viser udsigten over de af Argentieri's vinmarker, der ligger tættest ved havet. Vingårdens navn kommer af argento – italiensk for sølv – hvilket henviser til, at Bolgheri havde adskillige sølvminer dengang i oldtiden, da etruskerne herskede i området. Argentieri ejes af hotelfamilien Fratini, og da de grundlagde vinhuset i 1999, var det i samarbejde med den berømte italienske vinfamilie Antinori – der så siden er blevet købt ud. I Bolgheri er man ikke – som i det øvrige Toscana – i Sangiovese-land. Det er faktisk kun 2% af vinmarksarealet, der er dækket af Sangiovese. På resten dyrkes der frem for alt Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc, som hos Argentieri indgår i nogle glimrende røde blandingsvine. Herhjemme forhandles vinene af Løgismose Vin.

....... Davide Sada er en ildsjæl, der har byttet forretningsliv og jakkesæt ud med et liv som vinbonde.

Postkort nr. 21 fra Toscana: Solgte alt for at blive vinbonde Hos Azienda Agricola Sada blev vi modtaget af ejeren, Davide Sada, i en af hans vinmarker. Med stor entusiasme fortalte han sin historie, som i korte træk er som følger: Han kommer fra en familie, der gør det i fødevarebranchen – hans bedstefar var den første, der kom kød på dåse. Selv opbyggede han en stor virksomhed inden for samme branche med filialer i alverdens lande. Men så i år 2000 solgte han hele molevitten, udvalgte sammen en dygtig vinkonsulent nogle rigtig gode steder til vindyrkning i Bolgheri-området og plantede 9 hektar vinmarker med rød- og hvidvinsdruer. Davide Sada ser ud som en mand, der har fået opfyldt en drøm. Han elsker at være vinbonde i shorts og opsmøgede ærmer. Det eneste, der virkelig irriterer ham er vildsvinene, der invaderer hans marker og spiser hans modne druer. – Men så sender jeg dem bare over til Gaia, siger han med et smil og peger lige over på den anden side af vejen, hvor det berømte italienske vinhus har en af sine fine marker.

....... Et opbud af friskplukkede solmodne tomater i alle størrelser, den lækreste olivenolie og et godt hjemmebagt brød. Sådan er en typisk merenda.

Postkort nr. 22 fra Toscana: Et godt høstarbejder-måltid Pludselig stoppede Davide Sada sin fortælling i vinmarken og sagde, at nu var det tid til en merenda. Ordet dækker over et lille mellemmåltid, som arbejderne i vinmarkerne nyder om formiddagen eller eftermiddagen, når solen bager allermest. Måltidet indtages som regel i et lille skur i vinmarken. Det var også tilfældet hos Sada, og i disse ydmyge omgivelser blev vi budt på en traditionel merenda med hjemmebagt brød, olivenolie og et opbud af friskplukkede, solmodne tomater. Dertil vand – for som Davide Sada sagde, så drikker markarbejderne jo ikke vin i arbejdstiden. Sadas vine fik vi til gengæld lov til at smage "efter fyraften" hjemme hos ham selv og familien. Og det var gode dråber, der blev skænket i glassene. Hos Sada er der ingen agriturismo, hvorfor vi overnattede i den hyggelige by Casale Marittimo i nærheden.

....... En af de små kaffebarer i Bolgheri, hvor pladsen er trang og hyggen stor, kaffemaskinen larmer og radioen går i baglokalet. Læg mærke til væggen bagved med et spejl med en ”ramme” af postkort og billeder i et virvar.

Postkort nr. 23 fra Toscana: Vi slutter af med en espresso Vi vil slutte denne serie af postkort fra Toscana med en kop kaffe – ligesom man gør efter et godt måltid. Og den bør indtages i Bolgheri by. Den kommer man til via en berømt allé af cypresser, der strækker sig cirka fem kilometer fra kapellet Saint Guido neden for byen, og som består af hele 2540 cypresser. Først bør man slentre en tur i den charmerende gamle bydel, der tæller flere gode vinforretninger. Prøv at lægge vejen forbi Enoteca Tagnoni, hvor man også kan få lidt let mad, fx bruschetta, suppen ribollita, gode oste eller andet godt til vinen. Og så til kaffen, som bør indtages i en af de uhøjtidelige kaffebarer. Det bør selvfølgelig være espresso – hvilket man automatisk får, når man beder om en kop kaffe i Italien. Vi tog mange flere billeder end dem, vi har vist i denne serie af postkort. Nogle er fra vinens verden, andre er blot stemningsbilleder fra Toscana. Et udvalg af disse billeder kan ses ved at klikke her ….