Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Armagnacsmagning



............
............

.....................

....................
............
................
    ............
    Smagning af armagnac 2009
    Den stærke Side afholder vi en smagning af armagnac efter samme principper, som når vi smager vin til VinAvisen: Kun de flasker, der får tre stjerner eller mere, slipper gennem nåleøjet hos det strenge, men retfærdige dommerpanel.





    Château de Pellehaut, 25 år, Ténarèze, Frankrig, 40%
    549 kr., Lago Import
    En meget aromatisk armagnac med noter af te og krydderurter. Eftersmagen er uendelig lang og lækker.


    Delord, Hors d’Age, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    475 kr., Qualityworld
    Duften byder på valnødder med et strejf af fersken, og smagen er fyldig og varm med noter af honning og modne frugter. Det er en rigtig dejlig armagnac til en meget fair pris.


    Domaine de Joÿ, VSOP, 5 år, Bas Armagnac, Frankrig, 42%
    350 kr., Mac Y
    Der er eg, vanille og søde mandler over duften og smagen af denne skønne armagnac. Et rigtig godt glas til prisen.


    Château de Pellehaut, 15 år, Ténarèze, Armagnac, Frankrig, 40%
    459 kr., Lago Import
    Det er en dejlig armagnac. Den breder sig ud i munden, er blød og rund med moden frugt samt lidt multebær og kvæde.


    Delord, Bas Armagnac, Frankrig 1956, 40%
    2445 kr. for 70 cl, 1500 kr. for 50 cl, Qualityworld
    En stor, varm og rund armagnac, hvor træ, frugt og andre smagselementer er smukt integrerede og går op i en højere enhed. Den er dyr, ja, men der er også tale om en meget stor smagsoplevelse. En armagnac, der fortjener at blive nydt foran en knitrende kaminild som prikken over i’et på en perfekt middag.


    Castarède, Bas Armagnac, Frankrig 1978, 40%
    465 kr. for 50 cl, Østjysk Vinforsyning/Vinoble
    En flot armagnac – intens og samtidig rund, delikat og med en fylde, der gør, at smagen varer ved utroligt længe. Og hvilken smag. Der er både eg, frugt, vanille, abrikos …


    Delord, 15 år, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    525 kr., Qualityworld
    En armagnac med en imødekommende og åben duft med toner af tørrede frugter. I smagen er der mørk karamel, sirup og moden frugt.


    Delord, Bas Armagnac, Frankrig 1969, 40%
    1595 kr. for 70 cl, 895 kr. for 50 cl, Qualityworld
    Den utroligt mørke farve er det første, man lægger mærke til ved denne ædle armagnac. Duften er uendelig dyb med stor elegance, tilpas træ og noter af milde krydderurter. Smagen skuffer bestemt ikke – den er kompleks, integreret og med en fin balance mellem tørhed og moden frugt. Det er en dyr flaske, men til gengæld giver kun få dråber den optimale nydelse.


    Delord XO, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    425 kr., Qualityworld
    Der er modne grønne druer med et strejf af lys chokolade over duften af denne dejlige armagnac. Smagen er utrolig blød og rund med noter af korender og en del sødme i eftersmagen. Et hit til den, der synes, at armagnac er en kradsbørstig sag.


    Delord, 20 år, Bas Armagnac, Frankrig 40%
    625 kr., Qualityworld
    En harmonisk armagnac med noter af nødder og rosiner i duften og med en stor og varm smag af modne grønne druer. Meget lækker og så afgjort prisen værd.


    Domaine de Joÿ, XO, 8 år, Bas Armagnac, Frankrig, 42%
    440 kr., Mac Y
    Der er noget overraskende frisk og herbalt over duften af denne dejlige armagnac, mens smagen har markant træ og toner af valnødder og mandler. Et rigtig godt glas til prisen.


    Château du Tariquet Classique, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    199 kr., Irma
    Der er figner og brændt karamel over duften af denne armagnac, mens smagen er fyldig, krydret og behagelig. Den sidste stjerne gælder den fordelagtige pris.


    Château du Tariquet, 15 år, Bas Armagnac, Frankrig 46,8%
    299 kr., Irma
    En kraftig sag, der vil gøre sig ud på de kølige sommeraftener. Den er krydret med træ og brændt karamel og har en lang og behagelig eftersmag.


    Château de Laubade 1977, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    699 kr., H.J. Hansen og Magasin
    En meget krydret og kraftig armagnac med god fylde, tilpas træ og en uendelig lang eftersmag.


    Château de Pellehaut, Ténarèze, Frankrig 1979 45%
    799 kr., Lago Import
    Der er toner af karamel og vanille over duften af denne armagnac, mens smagen er tør med herbale noter. Det er en kraftig sag med et strejf af herreværelse.


    Gelas, 10 år, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    345 kr., Juul's Vin & Spiritus
    En armagnac med en frisk duft. Smagen er skøn og varm med mørk karamel og sød lakrids.


    Gelas, 25 år, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    650 kr., Juul's Vin & Spiritus
    Valnødder, eg og druer samt et strejf af lakrids forenes i denne spændende armagnac. Også i eftersmagen er der markante toner af eg.


    Delord Norse Cask, Bas Armagnac, Frankrig, 48,9%
    995 kr., Qualityworld
    Denne armagnac dufter af lyse rosiner og søde druer. Først i smagen mærkes det relativt høje alkoholindhold, der suppleres af god frugt, eg og tobak og en dejlig lang eftersmag med noter af kvæde og mandler.


    Delord Napoléon, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    345 kr., Qualityworld
    En dejlig og let aromatisk armagnac med en del eg i duften. Den er tør, med god fylde og toner af drueskind og bittermandel til slut. Den vinder så afgjort, når den har stået lidt i glasset.


    Domaine de Saoubis, Bas Armagnac, Frankrig, 42%
    229 kr. for 50 cl, Irma
    En god armagnac til prisen. Den er i fin balance, med medium fylde og noter af rosiner og mørk karamel i eftersmagen.


    Marcel Trepout VSOP, 8 år, Armagnac, Frankrig, 40%
    345 kr., Vin Kompagniet
    Vanille, koncentreret druesaft og abrikos møder næsen, når man lugter til denne armagnac. Smagen er fyldig, fuld af frugt, lang og blød.


    Château de Laubade XO, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    460 kr., H.J. Hansen og Magasin
    Der er en del træ i både duften og smagen af denne armagnac og et strejf af valnødder i eftersmagen. Den er god og kraftigt smagende uden de store armbevægelser.


    Château de Maniban VSOP, Bas Armagnac, Frankrig 40%
    285 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
    En udmærket armagnac, der har en frisk duft og smag med toner af lyse rosiner og blommer.


    Château de Laubade XO, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
    460 kr., H.J. Hansen og Magasin
    Der er en del træ i både duften og smagen af denne armagnac og et strejf af valnødder i eftersmagen. Den er god og kraftigt smagende uden de store armbevægelser.


    Baron Gaston Legrand, Bas Armagnac, Frankrig 1984, 40%
    359 kr., Amka
    Blomme, rosin og drue præger duften af denne armagnac, mens smagen er kraftig og tør og slutter en anelse sprittet.


    Château de Pellehaut, 10 år, Ténarèze, Frankrig, 40%
    399 kr., Lago Import
    Duften stikker lidt i næsen. Smagen er dog udmærket, knastør med god fylde og frugt. En rigtig vintervarmer.


    Domaine de Saoubis, Bas Armagnac, Frankrig, 42%
    229 kr. for 50 cl, Irma
    En overraskende lys armagnac, der er fremstillet af økologisk dyrkede druer. Den har en fin duft af tørrede krydderurter, en urteagtig smag og slutter med et lille bittert bid.