Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Meningsmaaling
VinAvisens meningsmålinger
Uge 2, 2007:
Hvordan har vi det med bobler?
I en meningsmåling spurgte vi, om vore læsere ville vente til den næste nytårsaften med atter at drikke mousserende vin.
2346 afgav et svar, og næsten præcis halvdelen, 1187, erklærede, at de jævnligt nyder boblevine.
157 (7%) svarede, at de venter til næste nytårsaften, mens 1002 (43%) forhåbningsfuldt mente, at der sikkert ville være nogle lejligheder ind imellem.
,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 3, 2007: 2,3% holder en pause Flere og flere siger, at de er alkoholfrie i januar. De tager en pause. Men hvor mange drejer det sig om? Vi lod det komme an på en meningsmåling, og i alt 2565 af vore læsere svarede. Af dem er der (kun) 60, dvs. 2,3%, som holder en pause i januar. Resten, 97,7%, drikker lystigt igennem årets første måned, idet 17% dog kun drikker alkohol i weekenden, og det gør de formodentlig hele året. |  |
...............
| Uge 6, 2007: Hvor ofte er flasken propsyg? Vi havde bragt et indlæg fra en læser, der meget sjældent havde oplevet en propsyg flaske vin. Var han bare heldig? Eller var det noget sludder det med, at så mange flasker er angrebet? Vi spurgte vore læsere i en meningsmåling, og et rekordstort antal – i alt 3278 – satte en prik i spørgeskemaet. Resultatet ses i skemaet til højre. Majoriteten, 32,2%, mener, at det måske er én ud af 50 flasker, der er propsyge. Det gælder fx Kirsten og Carsten Seeger, der køber deres vine hos en vinbonde i den tyske region Nahe. Det er kun hver 50. flaske, der er syg, skriver de. De 49 andre er herlige, og det er ikke noget problem at få den syge flaske byttet. Andre læsere er ikke enige med ægteparret Seeger. Fx skriver Sven Karlsen, at han faktisk savnede en svarkategori i spørgeskemaet. Han oplever en propsyg vin oftere end i "måske én ud af 10 flasker". Han mener, at der i et eller andet omfang er propsyge i hver fjerde flaske med korkprop. Morten Georgsen er lidt af samme opfattelse. Han skriver, at de propsyge vine er et kæmpeproblem – også fordi man igen og igen skal diskutere med tjeneren. Inden for den sidste måned har han oplevet prop i en Brunello, en rødvin fra Muga og en fra Bierzo – alle på restaurant. "Ja, der er prop, men meget lidt," lyder så svaret osv. – Jeg tror, skriver Morten Georgsen, – at der er mange, som simpelt hen ikke kan smage det. | | Nogle citater fra de mange indlæg: Jan Marcussen: – Flere i min omgangskreds har postuleret, at de aldrig har smagt en korksyg vin. De samme personer har, efter at de samtidig har smagt en syg vin og en okay, siden vist sig at kunne smage det. Man skal altså have "peget smagen ud". Det er en forudsætning. Peter Kare: – Propsyge vine er ærgerlige, hvis man har købt stort ind under ferien i Frankrig eller Italien. Jan Pedersen: – Flasken med skruelåg er lettere at åbne og ikke mindst lettere at lukke igen. Og flasken behøver ikke at ligge ned på hylden i kælderen. Sven-Åge Sletbak: – Propsygen kommer helt an på, hvad man betaler for flasken. Billige flasker = billige propper = højere sandsynlighed for korksyge. Jan Pedersen: – Korksygen tager altså ikke hensyn til flaskens pris! Peter Kare: – Det er jo ikke kun propsyge. Ofte er det også disharmoniske, flade og kønsløse vine, der har det skidt, uden at man direkte kan sige, hvad der er galt. Jan Marcussen: – Jeg har oplevet, at mange uden videre har drukket en korksyg vin. Jeg har sågar oplevet, at professionelle folk som vintjenere og folk fra vinhuse ikke har kunnet smage et problem, før de åbnede en ny flaske til sammenligning. Det er faktisk meget individuelt, hvor mange flasker man oplever, der er korksyge. Morten Georgsen: – Fri os venligst hurtigst muligt fra korkpropperne! |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 12, 2007: Betænkelige – eller mere end det Vi har et par gange fortalt om de to vinskribenter Søren Frank og Niels Lillelund, der henholdsvis i Berlingske Tidende og Jyllands-Posten har medvirket i markedsføringen af vine, som aviserne sælger til deres abonnenter. Berlingske Tidende har stoppet Søren Franks medvirken efter kritik fra blandt andet Forbrugerrådet. Man kan sige for og imod uafhængige vinskribenters deltagelse i et sådant salg. Men hvad mener VinAvisens læsere? I sidste uge lavede vi en lille meningsmåling, og i alt 2188 af vore læsere gav deres besyv med. I skemaet til højre ses deres svar. Cirka 80% mener, at det enten er betænkeligt eller ikke i orden, mens resten enten mener, at det er i orden – eller de er simpelt hen ligeglade. | |
,,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 14, 2007: Skruelåg, skrueprop eller skruekapsel? Vi spurgte vore læsere hvilken benævnelse, de foretrak: Skruelåg, skrueprop eller skruekapsel. I den anledning har Bo Stavnsbo på Samsø gjort sig sine overvejelser og moret sig med at dykke ned i flere sproglige synsvinkler: Ifølge Ordbog over det Danske Sprog (ODS) er et skruelåg et låg, som skrues af eller på, og det er der jo i høj grad tale om, når det gælder vinflasker. Ifølge samme ordbog er en skrueprop en prop med gevind – og det er der jo i hvert fald ikke tale om i dette tilfælde. Ordet skruekapsel forudsætter en fysisk lighed med en kapsel, og det krav anser Bo Stavnsbo for opfyldt. ,,,,,,,,,,,,,,, | |
Skruelåg på snapseflasker Bo Stavnsbo har også sat sig i forbindelse med De Danske Spritfabrikker og deres tidligere arkivar, Flemming Lüttge, og fået lidt at vide om skruelåg til snapseflasker. Allerede i 1939 fik Aalborg Eksport Aqvavit den såkaldte pilferproof-kapsel – den rapseri-sikre kapsel. Den har været så effektiv, at DDSF har brugt den siden sidst i 50’erne til alle sine flasker. Fra 1982 har juleakvaviten dog haft korkprop; til gengæld er der skruelåg på den nye "premium akvavit", Nordguld. ....... |
| Dansk Sprognævn går ind for kapsel I ODS beskrives en kapsel som en ting, der omslutter, gemmer og beskytter noget andet. Det gælder især, hvad der har form som (mindre) runde beholdere og kasser (fra latin capsula, diminutiv af capsa, kasse). Bo Stavnsbo mener derfor, at det fremover vil kunne forsvares at benytte ordet skruekapsel. Han har tillige talt med Dansk Sprognævn, der også mener, at skruekapsel vil være en naturlig benævnelse. Der er intet belæg for at bruge ordet skruelåg, ud over at det er et indarbejdet ord. ,,,,,,,,,,,,,,, | | |
| Skruelåget sejrede Per Nielsen i Horsens er hverken enig med Bo Stavnsbo eller Dansk Sprognævn. Han går ind for ordet skruelåg. Et låg kan kun være noget, man lukker med, skriver han, mens en kapsel faktisk er en beholder – jævnfør frøkapsel, rumkapsel og medicinkapsel. Dansk Sprognævn tilføjer da også, at det er sprogbrugerne, der bestemmer. Og hvad bestemmer de så? Resultatet af meningsmålingen ses til højre. 1580 af vore læsere deltog, og som det fremgår sejrede skruelåget med skruekapslen i hælene. Så her i VinAvisen fortsætter vi med at bruge ordet skruelåg. | |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 25, 2007: Vin på økologisk dyrkede druer Både vinhandlere og vinskribenter kan have et problem, når de skal skrive om vine på økologisk dyrkede druer. Sådan er den korrekte benævnelse. Men vil det sige, at man er tvunget til i en tekst igen og igen at skrive "vin på økologisk dyrkede druer"? Kan man ikke bare gøre det én gang og derefter blot skrive "økologisk vin" eller "økovin"? Det spurgte vi vore læsere om i en lille meningsmåling, og 1441 gav deres besyv. Som det fremgår af skemaet til højre, stemmer et lille flertal for, at man altid og hver gang skriver "vin på økologisk dyrkede druer", og de er dermed helt på lovens grund. EU's bureaukrati Det med lovens grund forklarer Troels V. Østergaard fra Godsets Vin i en mail til os: – Det er faktisk forkert, når man argumenterer med, at der ikke findes økologisk vin, fordi der ikke findes økologisk svovl. Der findes heller ikke økologisk salt, men derfor må der godt puttes salt i økologiske produkter. – Problemet ligger i EU's bureaukrati. Da EU-forordningen om vin ikke kender begrebet økologi, kan der ikke i økologi-forordningen skrives noget om økologisk vin og altså heller ikke, at man godt må tilsætte sulfit i vise begrænsede mængder (som vi kunne herhjemme i de to år, inden der kom EU-regler, og hvor vi havde statslige økologiregler). – I dag er det ifølge økologi-forordningen forbudt at bruge forstavelsen øko- på ikke-økologiske produkter. Og dermed også forbudt at bruge ordet økovin. – I øvrigt er der ændringer på vej, hvis ikke den franske vinlobby forhindrer det. "Økologisk vin" i gåseøjne Vinhandlere og vinskribenter er med andre ord tvungne til kun at bruge benævnelsen "vin på økologisk dyrkede druer" igen og igen i samme tekst. Eller er der måske en udvej? Carin Uhde fra Vinkælderen har et forslag: – Når man første gang har skrevet "vin på økologisk dyrkede druer", kan man i den efterfølgende tekst referere til samme vin ved at skrive "økologisk vin" (altså i gåseøjne). Dermed signalerer man, at man er bevidst om den ukorrekte benævnelse, men har samtidig gjort teksten mindre besværlig for læserne. Endelig foreslår Søren Lippert, at man bruger alternativet "økodrue-vin", som i sin forkortede form ikke foregiver, at der er tale om økologi hele vejen gennem vinifikationen. |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 28, 2007: 36% mener, de er vederstyggelige Vi har taget temperaturen på forbrugernes holdning til plasticpropper ved at spørge VinAvisens læsere, og som det fremgår af skemaet til højre, mener 12%, at plasticpropper er alle tiders, og 44%, at de kan gå an. Yderligere er 8% ligeglade. Men hele 36% finder dem vederstyggelige. Man kan udlægge det på den måde, at 36% ikke vil købe en bestemt vin, hvis den har plasticprop – og at vinproducenten altså kunne have solgt 56% flere flasker, hvis han ikke havde brugt plasticpropper. Sådan kan man dog naturligvis ikke se på det. Blandt andet fordi forbrugerne sjældent kan se på en flaske, om den har plasticprop, før kapslen er skåret af. | | |
| ,,,,,,,,,,,,,, | | |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 31: Går vi ind for vin på plasticflasker? Den britiske supermarkedskæde Sainsbury’s har introduceret letvægts-plasticflasker til nogle af sine vine – og vel at mærke flasker, der på en prik ligner de almindelige flasker af glas. De vejer bare 54 gram i stedet for de sædvanlige 400 gram. I den forbindelse spurgte vi vore læsere, hvordan de stiller sig til den slags flasker. Er det noget for dem?` I alt 1974 læsere deltog i den lille meningsmåling, og som det fremgår af skemaet til højre, går lige over en fjerdedel helt ind for ideen, og 48% vil godt prøve at købe en sådan flaske. 21,8% vil til gengæld bestemt ikke købe en flaske, og 5,6% er bedøvende ligeglade – hvilket vil sige, at de sikkert godt kunne finde på at gribe efter en plasticflaske, hvis de tror, at vinen smager godt. Plasticflaskerne vil uden tvivl dukke op på det danske marked. Det bliver spændende at se, om de slår an. | |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 40, 2007: Delte meninger I en meningsmåling spurgte vi VinAvisens læsere: Er ædle vine en god investering? Meget taler i dag for, at det ikke altid er tilfældet – og vi tænker her på alle de forfalskede flasker, der er i omløb, og som blandt andet sælges på auktioner. Har vi tillid til disse kostbare flasker? Er det klogt at investere i vin, når usikkerheden er så stor? Der er delte meninger. 1534 læsere deltog i meningsmålingen, og til højre ses resultatet. 18% investerer i vin – et ret højt tal i forhold til, hvad vi tror gælder for hele befolkningen. Men VinAvisens læsere er jo (heldigvis) særligt interesserede i vin. 75% derimod investerer ikke i vin, og 43% mener direkte, at det ikke er nogen god investering. | |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 46: Prisen kammer over ved 300 kr. Vi har citeret Hugh Johnson for, at op til en pris svarende til 250 kr. kan man smage en vins kvalitet. Hvad der ligger over dette beløb, gælder ikke vinens kvalitet og nydelsen af den. Her betaler man kun for sjældenhed, berømmelse og marketing. I en lille meningsmåling spurgte vi vore læsere, hvor de hver især mente grænsen ligger. 2680 svarede, og som det fremgår af skemaet til højre, mener 22,9%, at grænsen ligger ved 300 kr. Men der er nu næsten lige så mange, 20,2%, der mener, at den ligger ved 200 kr. Kun nogle meget få procent går så højt op som til 1000 og 2000 kr., og cirka lige så få peger på grænsen 100 kr. Men der var faktisk også et par læsere, som skrev til os, at der burde have været en endnu lavere grænse end de 100 kr. Nu er der jo unægteligt en del mennesker, der køber meget dyre vine – og som sikkert er klar over, at vinen og dens kvalitet i flasken kun dækker en brøkdel af prisen. Men sådan er livet. Der kan være mange grunde til at slå til søren. Og den gamle sandhed står ved magt: Enhver vin koster det, som nogen har lyst og råd til at give for den. | |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 48: 26,5% finder det svært En meningsmåling kun for kvinder skulle afprøve den ofte hørte påstand om, at kvinder har besvær med at trække vinflasker op. Vore mandlige læsere fik et strengt (men venligt) forbud mod at deltage. Kun deres koner, mødre, døtre, kærester eller veninder måtte sætte en prik i spørgeskemaet. I alt 755 svarede, og resultatet ses i skemaet til højre. Faktisk finder kun under en tredjedel (26,5%), at det er helt umuligt eller meget svært, mens 555 (73,5%) ikke har nogen problemer med det. Så er spørgsmålet, om 27% er et antal, som vinbranchen bare kan negligere. | |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 51, 2007: Så svært har vi ved at vælge vin I en meningsmåling spurgte vi, hvor svært danske forbrugere havde det med at vælge en vin, når de står over for det meget store udvalg. Vi spurgte ikke, hvordan VinAvisens kyndige læsere havde det, men hvordan de mente, at den generelle holdning er. I alt 2032 svarede, og som det fremgår af skemaet til højre, svarede 583 (28,7%), at det er pærelet eller ret nemt, mens 1423 (70%) mente, at det er lidt eller meget svært. Endelig mente 26, at det er umuligt, hvilket jo nok ligger på kanten af en overdrivelse. Kort og godt: Næsten en fjerdedel mener, at det er meget svært for forbrugerne at vælge en vin, og hvad kan man så gøre ved det? | |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 7, 2008: Tre fjerdedele valgte gruppe A I en meningsmåling udsatte vi vore tålmodige læsere for et simpelt spørgsmål: I hvilken af disse to grupper af lande og vinregioner henter du som oftest din vin:
B. Australien, Chile, Argentina, Californien?
B. Smagen af blommer i en australsk Shiraz? Jo ældre man er, desto mere til gruppe A Ideen med vores rundspørge fik vi fra Canada, hvor vinbladet Vin Québec har lavet en lignende måling. Bladet har ikke offentliggjort konkrete tal, men fastslår, at i Québec findes de fleste unge samt de engelsktalende i gruppe B, mens de fransktalende findes i gruppe A. Endvidere skriver Vin Québec, at amerikanerne er til B, mens briterne ofte er til A, og franskmænd, spaniere og italienere klart er til A. Og jo mere vin, man drikker, og jo ældre man er, desto mere foretrækker man vine i gruppe A, som man generelt finder mere elegante, mere syreprægede, mindre robuste og med større finesse. Vinene i gruppe B opfattes derimod som mere frugtagtige, ofte fattige på syre og mere søde. Og dem er der naturligvis også et publikum til. De elsker de pluskæbede vine Det canadiske vinblad Vin Québec nævner også, at de amerikanske smagsdommere i Wine Advocate (Robert Parker) og Wine Spectator udpræget er til gruppe B. De har meget svært ved at give 92 point til en vin, der ikke er pluskæbet (joufflu – et godt fransk ord, som Vin Québec her benytter, og som vi med største fornøjelse vil hugge). Derimod er britiske og franske vinskribenter fortrinsvis til vine i gruppe A – og det er VinAvisens smagepanel vist egentlig også. Men som nævnt i sidste uge er der tale om et meget forenklet billede. Der kan komme nogle alkoholiske bamser fra Languedoc og Syditalien, og der kan komme elegante type A-vine fra de oversøiske lande. Men trenden synes at være klar. | |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 9, 2008: Det giver vi for vinen Vii spurgte VinAvisens tålmodige læsere om, hvad de i gennemsnit betaler for en flaske vin. Vi køber vel alle vin i både den billige og den dyre ende af prisskalaen, men det var altså gennemsnittet, vi efterlyste, og vi lod det gælde for februar måned. I alt 3259 læsere satte en prik i spørgeskemaet, og resultatet ses i skemaet til højre. Halvdelen køber vin til i snit mellem 40 og 80 kr. med en lille overvægt i den øvre del af segmentet. Og kun 4,3% køber vin til under 40 kr. Men da disse 4,3% jo læser VinAvisen, er vi helt sikre på, at de alligevel finder flasker, der er værd at drikke. For flaskerne findes jo rundt omkring, og af og til giver vi nogle af dem fire eller fem stjerner. | |
,,,,,,,,,,,,,,
| Uge 11, 2008: 50 cl flasker er en ret god idé Vi vore læsere, om det kunne være en god idé at supplere udvalget af flasker med en størrelse på 50 cl, passende til et måltid for to personer. I alt 2542 svarede, og som det fremgår af skemaet til højre, synes 52,6% af dem, at det vil være en god idé. En af læserne, Jens Faber, så endog meget gerne, at man specielt kunne få nogle bedre vine på endnu mindre flasker – altså de 18,7 cl-flasker, som vi kender fra flyvemaskiner. – Så kunne jeg proppe en god flaske vin op og nyde den alene, skriver han, – men i dag er det jo svært at finde så små flasker i handelen. | |