Vin-aktuelt i uge 10
5. marts - 11. marts 2001

Links til de forrige uger
Vi ved, at nogle af vore 5-6000 læsere kun læser VinAvisen hver anden uge. De læser ugens aktuelle nyhedsbrev og finder forrige uge i arkivet.For at lette livet for disse hver-anden-uge-læsere bringer vi her links til de sidste tre uger:
.
VinAvisen uge 7VinAvisen uge 8VinAvisen uge 9

Endnu en gang bekræftet
Ifølge Stockholms-avisen Aftonbladet har nye undersøgelser vist, at vin er den sundeste af alle alkoholiske drikke.
Blot en halv flaske vin om ugen halverer risikoen for hjertekar-sygdomme, fastslår lægen Holger Theobald, og tilføjer: - Alt tyder på, at vindrikkere har et sundere liv end andre mennesker, inkl. dem, der drikker øl og stærk spiritus.
Dr. Tehobald har studeret 32.000 svenskeres alkoholvaner og sammenlignet dem med kræfttilfælde og dødsårsager. Yderligere har han justeret for faktorer som socialgruppe, alder, køn og tobaksrygning.

Ny nordisk sommelier-mester
På den netop afsluttede fødevaremesse i Bella Center afholdt man det nordiske sommelier-mesterskab for vintjenere, og vinderen blev - helt fortjent - Christian Arøe Mortensen fra restaurant Top of Town i København.
Der deltog i alt ni kandidater fra de nordiske lande, og de fik lov til at kæmpe med svære prøver. Blandt andet skulle i løbet af to timer besvare 40 spørgsmål om vin, øl og sammensætning af menuer, ligesom de skulle blindsmage og kommentere flere vine.
Til slut stod tre finalister på Bella Centrets store scene foran et veloplagt publikum, og her guidede Christian Pol Roger som en veloplagt konferencier kandidaterne igennem endnu en prøve.
De skulle gennemrette et vinkort med fejl, de skulle servere for to gæster og dekanterer en Barbaresco 1990. Endvidere skulle de blindsmage vine og spiritus, blandt andet en Château Latour 1997, en sød sherry, en fine de Château Grillet samt en maltwhisky og kommenterer disse foran publikum.
.

....
Per Pallesen var auktionarius under festen i Slagelse. Her ses han sammen med Ole Bang, der er en af ildsjælene i hospice-projektet......
    Festen for hospice-projektet
    Hospice-vinen sælger stadig fint, og den netop afholdte auktion i Slagelse gav både penge til det gode formål og en god oplevelse til deltagerne - takket være den vinglade Per Pallesens indsats og Peder Kragerups Kvartet, der leverede sprød musik.
    Der var en tre minutters reportage i TV-Danmark i mandags, ligesom der har været en meget flot presseomtale.
    Under auktionen solgte man blandt andet Knud Erik Sørensens originale akvarel, der gengives på vinens etiket. Den gik for 10.000 kr.
    Skælskør Bank skænkede i øvrigt "Hospice no. 1" ved en fest lørdag aften efter årets generalforsamling. Der kom 750 mennesker, så der var mange hospice-flasker på bordene - og sikkert rift om at tage etiketterne med hjem. De gælder jo som lodsedler for et ophold for to på et vinslot.
.
    Konkurrence om årets hospice-etiket
    Både Per Pallesen, kunstneren Knud Erik Sørensen og VinAvisen har givet tilsagn om at være med i udvælgelsen af vin og etiket til efterårets "Hospice no. 2". De ihærdige arrangører har planer om at udskrive en etiket-konkurrence, åben for både professionelle og amatører. En morsom idé.
    Hospice-vinen sælges til fordel for seks hospice-projekter i henholdsvis Odder, Århus, Esbjerg, Odense og Korsør samt på Sydfyn.
    Vinen, der koster 44,95 kr., sælges en lang række steder landet over - en liste over forhandlerne findes på www.hospicevinen.dk.
    Arrangørerne vil i øvrigt gerne have endnu flere forhandlere til at støtte den gode sag - skriv blot til info@hospicevinen.dk.
.
M
Vinens ABC
I hvert nummer af VinAvisen bringer vi nye sider til vores ordbog over vinøse udtryk, og i denne uge har vi tilføjet stikordene under M og N.
Undervejs er vi i høj grad åbne for forslag til ord, som også bør være med i Vinens ABC. Send blot en e-mail til anker@vinavisen.dk.
Klik her for at se Vinens ABC
N
Ingen asyl for skarpskytter
I tirsdags nedlagde den australske regering forbud imod enhver import af spisedruer fra Californien.
Formålet med forbudet var at undgå, at den farlige glasvingede skarpskytte emigrerer til Australien, og at insektet påfører landets vinmarker den ødelæggende plantesygdom Pierce’s Disease. Det kunne blive meget alvorligt for australierne, der har en vineksport på over 6 milliarder dkr.
Californierne er naturligvis rasende. De mener, at det er helt uvidenskabeligt at tro, at insektet vil blive eksporteret sammen med plukkede druer. - Skarpskytten lever på de grønne blade og stilke og ikke på druerne, siger de.
Talsmænd fra The California Table Grape Commission forlanger, at USA’s regering bringer sagen op i denne måned under mødet i Verdens Handels Organisationen (WTO) i Geneve. Ifølge WTO-aftaler skal et land have videnskabelige grunde for at nægte adgang til landets marked.
The California Table Grape Commission repræsenterer over californiske 600 drueproducenter, der hvert år sælger cirka 85 millioner kasser spisedruer til 21 lande verden over.

Rystet, men reddet
Som vi har kunnet læse i aviserne, blev Seattle udsat for et jordskælv i onsdags. Det blev målt til 6,8 på Richter-skalaen og var et af de kraftigste jordskælv i mere end 50 år.
Vi kan berolige elskere af de glimrende Pinot Noir- og andre vine fra staten Washington med, at intet winery led alvorlige skader. Der røg nogle enkelte flasker af tappekolonnen, og stablerne af vinfade svajede faretruende, men de holdt.

Ekstrem varme i New Zealand
De har problemer med vinhøsten på New Zealand. Igennem to uger har det nemlig været ekstremt varmt og meget fugtigt.
Ifølge The New Zealand Herald har det betydet et stort tab af druer, fordi fugtigheden har medført svære svampeangreb.
Dette gælder blandt andet distriktet Hawkes Bay, hvor nogle marker i forvejen har lidt et tab på 90 procent på grund af frost i forårsmåneden november. Andre distrikter har undgået fugtigheden, men trues så til gengæld af brande.

Mere og mere vin fra down under
Også i Australien er det meget varmt, men druerne klarer sig. I alt forventer man at høste 1,29 millioner tons druer, hvilket er 16 procent mere end sidste år.
Australien står for cirka 4,5 procent af den globale vineksport, og siden 1996-97 har landet fordoblet sin eksport. Hvilket igen har fået vindyrkerne til at forøge det dyrkede areal næsten til det dobbelte. Alene sidste år voksede den australske vinmark med 13 procent til 106.000 hektar.
Dette betyder imidlertid samtidig, at priserne på druer falder. I 1999 var prisen 883 australske dollars pr. ton, i 2000 var den 803 AUS$, og i år vil den sandsynligvis komme ned på 730 AUS$.

Indviklede regler skader eksporten
De nyeste tal for eksporten af fransk vin ser ikke strålende ud. Eksporten sidste år faldt på mange markeder - globalt 5 procent, til Storbritannien hele 15 procent og til Tyskland 12 procent.
En stor del af de franske producenter har fået en virkelig hård konkurrence fra Den nye Verden, specielt fra Chile og Australien.
Lettere bliver det ikke for franskmændene, at de har strenge regler for, hvor meget det dyrkede areal må udvides. Mens man i Bourgogne kun har måttet tilplante 300 hektar i løbet af flere år, så har Chile plantet 450 hektar om året og Australien flere tusinde.
For at kunne konkurrere på verdensmarkedet er det simpelt hen nødvendigt at fravige de indviklede regler, der hæmmer fransk vinproduktion, lyder det fra branchen.
Yderligere bør man forenkle AOC-systemet, der i stedet for at promote fransk kvalitet simpelt hen forvirrer mange udenlandske forbrugere.

    .
    Den danske vinbranche
    * I denne uge har vi ingen nyheder fra vinbranchen.
    * Nyheder fra den danske vinbranche bedes sendt til anker@vinavisen.dk - men redaktionen forbeholder sig naturligvis ret til at afgøre, hvad der er relevant stof at bringe ...
..


Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en side, der efterhånden vil komme til at danne en vinbranchens blå bog.
.
..

    Ruth Tilgaard (f. 1952) er cand. mag. i fransk og engelsk, men allerede mens hun i studietiden arbejdede på Hotel Intercontinental i Paris, fik hun mere smag for vin end for grammatik, og lige siden har hun beskæftiget sig med vin.
    I 1979 afholdtes den første danske Maître du Vin-konkurrence med teoretiske og praktiske vinspørgsmål. Her vandt hun tredje-prisen under stor mediebevågenhed, fordi hun var den første kvinde, der markerede sig i den danske vinverden.
    Ruth Tilgaard er en god smager og deltager regelmæssigt i Tastevinage-smagningerne på Clos de Vougeot og de store primeur-smagninger i Bordeaux. Hendes internationale smagekarriere startede i 1984, da Château d’Yquem og Château Figeac inviterede til en smageweekend i Bordeaux. I smagningen deltog nogle af Frankrigs mest kendte vinjournalister og sommelierer, og smageresultaterne blev databehandlet for at finde frem til middelresultater renset for personlige udsving. Her placerede Ruth Tilgaard sig helt i toppen og fik tilbudt en plads i en jury, der en gang om måneden smagte vine i Bordeauxs handelskammer. Her deltog hun i en længere årrække.
    Ruth Tilgaard ejer Vinens Hus, et gammelt ildebrandshus fra 1730 i København. Her har hun siden 1979 stået for De Danske Vinrejser, som har sendt mange tusinde professionelle og amatører på rejse i vindistrikterne. Yderligere er Vinens Hus rammen om Den Danske Vinskole, der flere gange om ugen afholder både gundkurser og specialkurser.
    For sin indsats for fransk vin er Ruth Tilgaard blevet tildelt det franske landbrugs fortjenstmedalje, le Mérite Agricole, af både første og anden grad.
    Ruth Tilgaards mand, Mario Faure, er fransk. Han bor og arbejder i Nationalbanken i Frankrig, så familien lever i begge lande. De har to døtre på ni og syv år. Den ældste, Vitis, er opkaldt efter fællesnavnet på den store familie af vinplanter.
    Den mere end sparsomme fritid bruges til aktiviteter med børnene. God mad interesserer også hele familien. Den største interesse er dog rejser, enten som forberedelse til De Danske Vinrejser eller til helt andre og mere primitive destinationer.
    Adresse: Vinens Hus, Magstræde 7, 1204 København K, tlf.: 33 32 62 20, e-mail: rt@vinrejse.dk.
.
    Den trofastes foretrukne
    Dansk Bartender Laug og World Brands Denmark afholdt - i forbindelse med den netop afsluttede fødevaremesse - en longdrink-konkurrence med Havana Club som tema.
    Vinder blev Kirsten Nedergaard Holm fra SAS Royal, der nu skal repræsentere Danmark ved "The Havana Club International Grand Prix" i Havana.
    Kirsten Nedergaard Holm kaldte sin longdrink for "El Preferido de Fidel". Navnet kan med lidt god vilje oversættes som "Den trofastes foretrukne" - for det er vel ikke Cubas aldrende diktator hun tænker på? Opskriften lyder som følger:
      3 cl Havana Club Silver Dry
      1 cl Cusenier Triple Sec
      1 cl Monin Sukkerrør Sirop
      1 cl Monin Mynte Sirop
      15 cl Jacob's Creek Sparkling Wine
      Pyntes med citron og mynteblad
Fuglevenner boycotter australsk vin
Vinbønder og fugle er ikke gode venner. Fuglene spiser druerne, og vinbønderne prøver derfor at skræmme fuglene væk. Det sker blandt andet i udstrakt grad i Australien.
Det forarger fuglevenner i Storbritannien og USA, og de truer nu med at boycotte australske vine.
Australierne svarer, at de ikke slår fuglene ihjel - som i USA, "hvor revolverglade cowboys skyder på alt inden for rækkevidde". Vinbønderne nøjes med at skræmme fuglene væk fra vinmarkerne med drager og støjkanoner.

Parker får stridshandsken
I december-nummeret af sit magasin The Wine Advocate beskrev Robert Parker vinene fra Mondavi som "ligegyldige" og "harmløse" og antydede, at kældermester Tim Mondavi slavisk følger en europæisk stil i stedet for at lade det californiske terroir komme til udtryk.
- At kompromitere Moder Naturs kraft og rigdom til fordel for lidt euro-elegance synes dødeligt forkert, siger han.
Ifølge Decanter er Robert Mondavi Winery’s grundlægger, den 87-årige Robert Mondavi, "ærligt tal uenig" med Parker.
Han og hans søn, Tim, har skrevet til Parker og foreslået et møde, hvor de kan fastslå deres forskellige opfattelser. Eller som fru Parker, Margrit, siger til bladet: - De har smidt ham handsken.
- Parker vil have vine med kraftig krop, siger Robert Mondavi. - Vi ønsker fuldmodne vine, men de skal også være i harmoni med maden.

Hvad er terroir?
I ovenstående tekst bruger vi det franske ord terroir. Det er ord, som winefreaks elsker at bruge, så lad os lige prøve at definere det.
Terroir omfatter det totale naturlige miljø i en vinmark, og man kan sige, at det danner basis for afgrænsningen af områder med samme appellation.
Vigtigste elementer er jordbunden, landskabets form og makroklimaet, der igen er afgørende for mesoklimaet og mikroklimaet.

Makro-, meso- og mikroklima
* Makroklimaet er det generelle klima for et større område - og her regner vi afstande på mellem 10 og 100 km.
* Mesoklimaet er klimaet netop på denne mark og denne skråning - og her regner vi afstande på mellem 10 og 100 meter
* Mikroklimaet er helt nede imellem vinplanterne - mellem bladene, klaserne og druerne - og det påvirkes af opbinding, bekskæring, jordbundskontrol og -dække. Her måler vi altså i millimeter og op til højst et par meter.
Man har diskuteret, hvor meget terroir’et betyder for vinens kvalitet. I Europa taler ejerne af de berømte slotte meget om stedernes terroir, mens vindyrkere og forskere i Den nye Verden afviser begrebet som ren mysticisme.
.
    Kædedansen i pressekarret
    Sidste uges tillæg om kædedansen i pressekarret ligger stadig på serveren.
    Læs om, hvordan man i Portugal har lavet en maskine, der træder druerne lige så godt, som menneskefødder har gjort det i mange tusinde år. Og se vore enestående billeder.
    Klik her for at læse om den spændende nye teknik.
    Og klik her for at se billederne i stor størrelse.
    .

Mere vin i fjernsynet
Igen på fredag kl. 20.30 er der vin på tv-stationen dk4 - der kun kan tages på hybridnettet eller med parabol. Denne gang snakker Flemming Kyed med Ulrik Boesen om kunsten at sammensætte vin og mad.

Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Candidato, Oro, Tempranillo, Vino de la Tierra Del Bajo Aragon, Spanien 1996
42 kr., Vinens Verden, tlf.: 66 14 44 48
- Den er sku' go'! lød det under smagningen. Og go' er den. Meget dejlig, med fyldig frugt - lidt efter kirsebær - og uden skarpe kanter. Og til prisen er den ikke kun go', den er et virkeligt fund.

Château Belair Saint-Georges, Saint-Georges-Saint-Émilion, Frankrig 1998
83 kr. (75 kr. v/12 flasker), Hjelm Vin-Import, tlf.: 75 46 80 20
En virkelig god "satellit-rødvin" - sådan at forstå, at den kommer fra en af de såkaldte satellit-kommuner uden om den gamle vinby Saint-Émilion. Den er helt efter bogen - lavet af 80 procent Merlot, fadlagret og med en afrundet smag og en tiltalende sødme.

Saint Clair, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2000
69 kr., Bichel Vine, tlf.: 86 22 94 00
Vinmageren Kim Crawford er to år i træk blevet valgt som "winemaker of the year" - formodentlig på New Zealand. Og han må være en herre med en heldig hånd. Denne hvidvin er et mesterstykke med markant frugt, frisk syre og en lille, charmerende sødme - en vin, hvor alle smagselementer er i balance og en virkelig nydelse. Vi drikker faktisk alt for lidt hvidvin i dette land!

Marqués de Monistrol, Cabernet Sauvignon, Penedès, Spanien 1997
49,95 kr. (3 flasker for 135 kr.), ISO
Denne spanske rødvin har har fået atten måneder på fade af amerikansk eg og tolv måneder på flasker, før den er blevet sendt ud i verden, og det har gjort den både blød og lækker. Den har dejlig frugt i harmoni med de 12,5 procent alkohol, og den er glimrende til alle kødretter og oste - og glimrende til prisen.



VinAvisens gyldne etiket
Når VinAvisens smagepanel finder vine til "Ugens fund: De bedste vine" (se ovenfor), arbejder vi med kun to muligheder: Enten er en vin godkendt - eller også skriver vi ikke om den.
VinAvisen er jo en gratis-omdelt avis, hvis økonomi bæres af annoncer. Derfor giver vi importørerne mulighed for - mod betaling - at udstille godkendte vine på vore sider i afsnittet Hvilken vin passer til maden? Samtidig markeres de udvalgte vine med VinAvisens gyldne etiket med teksten "Udvalgt af www.vinavisen.dk".
Vi kan sammenligne ordningen med en censureret maleriudstilling, og kun vine, som VinAvisen smagepanel har udvalgt, prøvesmagt og godkendt, vil kunne udstilles på denne måde i vore udstillingslokaler i Cyberspace.
I afsnittet Hvilken vin passer til maden? er aktuelt optaget disse vine:

RØDVIN
* Evo, Guelbenzu, Navarra, Spanien 1998 til 109 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). Læs om vinen ved at klikke her. (03-15)
* Omrah, Shiraz, Plantagenet, McLaren Vale, Western Australia 1999 til 135 kr. (ved 12 flasker) fra Laudrup Vinimport (tlf.: 44 84 80 86). Læs om vinen ved at klikke her. (04-16)
.
    .
    Hvem skriver hvor?
    Nedenfor bringer vi listen over vine, som de forskellige aviser og andre medier har fremhævet som særligt gode. Og som en særlig service har vi også lavet en liste over, hvem der skriver hvor. Listen finder du ved at klikke her.
    .

Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet. Listen gentages og suppleres uge efter uge, og når en henvisning har stået i tre uger uden yderligere tilføjelser af bladnavne, sletter vi den.
Ved samtlige vine har vi anført importørens eller forhandlerens telefonnummer, så man nemt kan ringe op og spørge, hvor vinen fås.

HVIDVINE
Bianco della Seta, Franciacorta, Lombardia, Italien til 94 kr. fra Carlo Merolli (tlf.: 45 85 19 78). (Information/09)
Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Kabinett, Weingut Fritz Haag, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1999 til 115 kr. fra D.W.C. (tlf.: 35 43 26 33). (VinAvisen/07)
Clos Saint Landelin, Riesling, Grand Cru Vorbourg, Muré, Alsace, Frankrig 1997 til 150 kr. fra Taster Wine (tlf.: 43 45 14 22). (Børsen/08)
Domaine Corsin, Saint-Véran, Frankrig 1999 til 95 kr. hos KB Vinimport (tlf.: 33 14 99 14). (Jyllands-Posten/08)
Domaine de Fussiacus, Pouilly-Fuissé, Frankrig 1999 til 135 kr. hos Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Jyllands-Posten/08)
Domaine de la Mordorée, Lirac, Frankrig 1999 til 72 kr. fra Le Domaine (tlf.: 33 24 71 70). (VinAvisen/09)
Domaine de Saint Romble, Sancerre, Frankrig 1999 til 109 kr. fra Jysk Vin (tlf.: 86 40 44 44). (ErhvervsBladet/09)
Domaine de Triennes, Viognier, Vin de Pays du Var, Frankrig 1998 til 108 kr. fra Vinrosen (tlf.: 35 38 80 08). (VinAvisen/07)
Domaine William Fevre, Grand Cru les Clos, Chablis, Frankrig 1998 til 425 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (Jyllands-Posten/07)
Jean Collet, Montée de Tonnere, Chablis 1. Cru, Frankrig 1998 til 150 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Jyllands-Posten/07)
Lac des Roches, Boutari, Grækenland 1999 til 27 kr. i Netto. (Berlingske Tidende/09)
Lupé-Cholet, Château de Vivier, Cru Vaucopins, Chablis 1. Cru, Frankrig 1997 til 175 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Jyllands-Posten/07)
Merlin, Terroir de Clessé, Viré-Clessé, Frankrig 1998 til 98 kr. fra Le Domaine (tlf.: 33 24 71 70). (VinAvisen/08)
Roger Lassaran, Cuvée Prestige, Pouilly-Fuissé, Frankrig 1998 til 179 kr. hos A Vinstouw (tlf.: 97 12 14 16). (Jyllands-Posten/08)
Saint Clair, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2000 til 69 kr. fra Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Vinavisen/10)
Schloss Reichartshausen, W. Balthasar Ress, Rheingau, Tyskland 1997 til 160 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (Børsen/08)
Von Unserm, Riesling, W. Balthasar Ress, Rheingau, Tyskland 1997 til 90 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (Børsen/08)

RØDVINE
Abadia Retuerta, Primicia, Spanien 1998 til 90 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 67). (JP København/07)
Aberdeen Angus, Cabernet Sauvignon, Finca Flichman, Argentina 1997 til 56 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (Berlingske Tidende/07)
Beaujolais-Villages, Frankrig 1998 til 49,95 kr. fra Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Alt for Damerne/07)
Candidato Plata, Tempranillo, Vino de la Tierra de Manchuela, Spanien 1998 til 38 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Frederiksborg Amts Avis/08, VinAvisen/09, Århus Stiftstidende/09)
Candidato, Oro, Tempranillo, Vino de la Tierra Del Bajo Aragon, Spanien 1996 til 42 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Århus Stiftstidende/09, JP-København/09, Vinavisen/10)
Cantina Sociale, Copertino Riserva, Puglia, Italien 1997 til 90 kr. for 2 flasker i Føtex. (JP København/07)
Carménère, Luis Felipe Edwards, Colchagua, Chile 1997 til 65 kr. i ISO. (VinAvisen/07)
Castello di Meleto, Chianti Classico Riserva, Italien 1997 til 135 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (VinAvisen/08)
Chapoutier, M. de la Sizeranne, Hermitage, Frankrig 1998 til 325 kr. fra Scanwine (tlf.: 63 17 18 73). (Smag & Behag/07)
Château de Beaucastel Blanc, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 1999 til 270 kr. fra Sig. Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Euroman/04, VinAvisen/07)
Château de Beaucastel Rouge, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 1997 til 245 kr. fra Sig. Müller Vinhandel, tlf.: 98 18 50 99). (VinAvisen/07)
Château Belair Saint-Georges, Saint-Georges-Saint-Émilion, Frankrig 1998 til 83 kr. (75 kr. v/12 flasker) fra Hjelm Vin-Import (tlf.: 75 46 80 20). (Vinavisen/10)
Château de Lamarque, Haut-Médoc, Frankrig 1995 til 99,50 kr. hos Irma. (Alt for Damerne/07)
Château-Fortia, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 1998 til 139 kr. hos Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Århus Stiftstidende/08)
Château la Casenove, La Garrique, Côtes du Roussillon, Frankrig 1999 til 50 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Politiken/08)
Château Lamothe Vincent, Bordeaux, Frankrig 1999 til 110 kr. for 3 flasker i Føtex. (Politiken/09)
Château Mont-Redon, Lirac, Frankrig 1998 til 87,30 kr. (ved 12 flasker) fra Frederiksberg Vinimport (tlf.: 31 19 06 33). (VinAvisen/07)
Château Mont-Redon, Côtes du Rhône, Frankrig 1997 og 1998 til 70,20 kr. fra Frederiksberg Vinimport (tlf.: 31 19 06 33). (VinAvisen/08)
Condesa, Vino de la Tierra Manchuela, Spanien 1999 til 42,75 kr. (3 flasker for 120 kr.) fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/09, Århus Stiftstidende/09)
Coudoulet de Beaucastel Blanc, Côtes-du-Rhône, Frankrig 1999 til 128 kr. fra Sig. Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (VinAvisen/07)
Coudoulet de Beaucastel Rouge, Côtes-du-Rhône, Frankrig 1999 til 115 kr. fraSig. Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (VinAvisen/07)
Cuvée Carl, Bordeaux Supérieur, Cru Exceptionnel, Frankrig 1998 til 175 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Information/51, Århus Stiftstidende/01, Nordjyske Stiftstidende/04, Berlingske Lokalaviser/09)
Cuvée des Galets, Vin de Pays des Côteaux du Pont du Gard, Frankrig 1999 til 40 kr. (ved 12 flasker) fra The Wine Company (tlf.: 38 80 74 72). (VinAvisen/07)
Domaine d'Astros, Vin de Pays de Maures, Provence, Frankrig 1998 til 54,75 kr. i Virum Vinkælder (tlf. 45 83 00 55). (JP-København/07)
Domaine de Fontvive, Côtes du Ventoux, Frankrig 1999 til 49,75 kr. fra Lago Import (tlf.: 54 92 74 00). (VinAvisen/07)
Domaine du Ministre, Saint-Chinian, Frankrig 1998 til 67,75 kr. fra House of Wine (tlf.: 44 66 23 11). (Alt for Damerne/08)
Domaine Hubert de Montille, Les Pezerolles 1. cru, Pommard, Frankrig 1996 til 360 kr. fra Vinrosen (tlf.: 35 38 80 08). (VinAvisen/07)
Domaine Ile Saint Pierre, Vin de Pays des Bouches du Rhône, Frankrig 1999 til 43 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60). (JP-København/09)
Domaine la Monardière, Vacqueyras, Frankrig 1999 til 89 kr. hos Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Århus Stiftstidende/08)
Domaine les Aurelles, Coteaux de Languedoc, Frankrig 1996 til 153 kr. fra Vinrosen (tlf.: 35 38 80 08). (VinAvisen/07)
Domaine Rimbert, Saint-Chinian, Languedoc, Frankrig 1998 til 102 kr. hos Lars Bjørn Vinimport (tlf.: 39 64 30 00). (JP-København/07)
Domaine Robert Vic, Saveurs du Terroir, Vin de Pays de l'Hérault, Frankrig 1998 til 32 kr. hos Stokholms Vinimport (tlf.: 36 49 04 99). (B.T./07)
El Ciruelo, Merlot/Mourvèdre, Tarapacá, Maipo Valley, Chile 1999 til 130 kr. hos Skjold Burne. (Politiken/08)
Elio Grasso, Vigna Martina, Barbera d'Alba, Italien 1998 til 155 kr. fra Jysk Vin (tlf.: 86 40 44 44). (ErhvervsBladet/07)
Elsa, Barbera, San Rafael, Argentina 1999 til 69,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (ErhvervsBladet/07)
Gobelins, Cahors, Frankrig 1996 til 199 kr. fra Scanwine (tlf.: 70 15 65 00). (VinAvisen/04, Frederiksborg Amts Avis/05, Fyens Stiftstidende/05, B.T./07)
Grand Campellas, Crianza, Campo de Borja, Spanien 1995 til 45 kr. fra ViniPortugal (tlf.: 43 63 32 22). (Nordjyske Stiftstidende/06, VinAvisen/08)
Grand Saint-Brice, Médoc, Bordeaux, Frankrig 1997 til 79,95 kr. (v/12 flasker) hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (B.T./09)
Groot Constantia, Merlot, Constantia, Sydafrika 1999 til 69 kr. hos Bilka. (B.T./08, Politiken/09)
Ironstone, Merlot, Sierra Foothills, Californien 1998 til 110 kr. for 2 flasker i Føtex. (Politiken/07).
J.M. Fonseca, Quinta de Camarate, Portugal 1995 til 65 kr. i Føtex. (JP-København/07)
Kanonkop, Stellenbosch, Sydafrika 1999 til 160 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (Jyllands-Posten/09)
Les Bécasses, Chapoutier, Côte Rôtie, Frankrig 1998 til 300 kr. fra Scanwine (tlf.: 63 17 18 73). (Smag & Behag/07)
Les Grandes Vignes, Côtes du Rhône, Frankrig 1999 til 59 kr. (ved 12 flasker) fra The Wine Company (tlf.: 38 80 74 72). (VinAvisen/07)
Luis Felipe Edwards, Cabernet Sauvignon, Reserve, Colchagua, Chile 1996 til 70 kr. i ISO. (Penge & Privatøkonomi/07)
Marqués de Monistrol, Reserva Privada, Penedès, Spanien 1997 til 64,95 kr. (2 flasker for 120 kr.) i ISO. (VinAvisen/08)
Marqués de Monistrol, Cabernet Sauvignon, Penedès, Spanien 1997 til 49,95 kr. (3 flasker for 135 kr.) i ISO. (Vinavisen/10)
Merum, Primitivo, Due Tigli, Puglia, Italien 1998 til 300 kr. for 6 flasker hos H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (Fyens Stiftstidende/07)
Montepulciano d'Abruzzo, La Sabina, Italien 1999 til 100 kr. for 3 flasker i Gobi (tlf.: 36 13 00 67). (Politiken/08)
Moyston, Cabernet / Shiraz, Seppelt, South Eastern Australia 1998 til 34,95 kr. i Fakta. (Nordjyske Stiftstidende/07, Fyens Stiftstidende/08,VinAvisen/08)
Pinot Noir, Vin de Pays des Côteaux de l'Ardèche, Frankrig 1999 til 49 kr. (45 kr. ved 12 flasker) fra Hjelm Vin-Import, tlf.: 75 46 80 20. (VinAvisen/09)
Palmeras, Santa Emiliana, Cabernet Sauvignon, Chile til 55 kr. fra Chris Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Femina/09)
Poggio ai Chiari, Colle Santa Mustiola, Rosso Toscana IGT, Italien 1997 til 250 kr. fra D.W.C. (tlf.: 35 43 26 33). (VinAvisen/07)
Revefort de France, Cabernet Sauvignon, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1998 til 55 kr. fra Wine Selection (tlf.: 45 88 40 20). (Berlingske Tidende/07)
Roodeberg, KWV, Western Cape, Sydafrika 1998 til 45 kr. i Netto. (Penge & Privatøkonomi/07)
Salone, Santi, Valpolicella Classico, Italien til 85 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (Nordjyske Stiftstidende/09)
Sangiovese, Pacifico Tittarelli, Mendoza, Argentina 1997 til 55 kr. fra Østjysk Vinforsyning /tlf.: 86 98 84 00). (Fyens Stiftstidende/07)
Santa Christina, Cabernet Sauvignon, Central Valley, Chile 1999 til 40-45 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (Frederiksborg Amts Avis/07, Fyens Stiftstidende/08, VinAvisen/08)
Scaldagrilli, Carmignano DOCG, Italien 1998 til 98 kr. fra Carlo Merolli (tlf.: 45 85 19 78). (VinAvisen/09, Frederiksborg Amts Avis/09)
Syrvèdre, Comte Cathare, Corbières, Frankrig 1998 til 119,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/09)
Torre a Destra, Castello della Paneretta, Chianti Classico Riserva, Italien 1997 til 185 kr. fra D.W.C. (tlf.: 35 43 26 33). (VinAvisen/07)
Tres Torres, Spanien 1999 til 38 kr. i Netto og Bilka. (Nordjyske Stiftstidende/03, Mad og Bolig/04, Politiken/07)
Vendange California, Californien 1999 til 42 kr. i SuperBest, Favør, SuperSpar og Spar. (ErhvervsBladet/07)
Vigna al Cavaliere, Michele Satta, Rosso Toscana IGT, Italien 1997 til 250 kr. fra D.W.C. (tlf.: 35 43 26 33). (VinAvisen/07)
Vignerons de Montpeyroux, Les Terrasses, Montpeyroux, Languedoc, Frankrig 1999 til 45 kr. hos Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (JP-København/08)
Viña Arnata, Tempranillo, Crianza, Navarra, Spanien 1997 til 45 kr. (3 flasker for 125 kr.) hos Iso. (VinAvisen/09)
Vigna Caplin, Barbera d'Alba, Piemonte, Italien 1998 til 125 fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Nordjyske Stiftstidende/09)

SPECIALITETER
Domaine du Mas Amiel, Préstige 15 Ans d'Age, Vin Doux Naturel, Maury, Frankrig, sød hedvin til 185 kr. fra Vinrosen (tlf.: 35 38 80 08). (VinAvisen/07)
Château la Casenove, Rivesaltes, Frankrig 1995, sød dessertvin til 100 kr. hos Fransk Dansk Kompagni (tlf.: 56 16 77 22). (B.T./07)
Graham's Fine Ruby Port, Portugal, portvin til 84,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (ErhvervsBladet/08)
Marc Très Vieux de Bourgogne Égrappé, Joseph Cartron, Frankrig, marc til 385 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Berlingske Tidende/09)
Pinot des Charentes, A.E. Dor, Frankrig, hedvin til 129,75 kr. hos Ludvig Bjørn (tlf.: 33 15 16 13). (Alt for Damerne/08)
Porto Pocas, Two Diamonds Ruby "Rich" Port, Portugal, portvin til 64 kr. i OBBS!, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen. (ErhvervsBladet/08)
Saarburger Rausch, Riesling Auslese, Weingut Forstmeister Geltz, Zilliken, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1999, sød hvidvin til 225 kr. fra D.W.C., tlf.: 35 43 26 33). (VinAvisen/07)

Nyheder fra de tidligere uger
Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk.