Vin-aktuelt i uge 13
26. marts til 1. april 2007
,,,,,,,,,,,,,,,

VinAvisen uge 12,,,,,,,,VinAvisen uge 11,,,,,,,,VinAvisen uge 10

,,,,,,,,,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,

,,,,...........
.........
Vi sætter fokus på
VinAvisens Vinauktioner
I november 2001 oprettede vi VinAvisens Vinauktioner som en gratis service over for læserne. På et vist tidspunkt var der over 1400 brugere, men i de seneste år har vi ærligt talt ikke gjort meget stads af denne service. Auktionerne kørte jo bare helt automatisk.
Nu har vi besluttet os for at sætte fokus på vinauktionerne og gøre dem til det nyttige redskab, som flere vinelskere har efterlyst.
Steen Petersen, der til daglig arbejder i den finansielle sektor, har påtaget sig jobbet som webmaster, og i samarbejde med ham vil vi her i VinAvisen hver uge fortælle, hvordan auktionen trives og udvikler sig. Det glæder vi os meget til.

Helt gratis for begge parter
Det er en gratis auktion – gratis for både sælger og køber. Det er også en nem auktion. Her kan du oprette dine egne auktioner og byde på andres. Her kan den private sælge eller købe en flaske eller to og den professionelle en palle eller tre.
Egentlig er der ikke tale om en rigtig auktion, snarere om en formidling mellem køber og sælger. VinAvisen står ikke inde for de udbudte flasker, men opkræver til gengæld heller ikke salær. Kald det bare en opslagstavle. Og tilmed en yderst aktiv opslagstavle, der automatisk sender en mail til deltagerne, når en auktion er afsluttet.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive til auktionens webmaster, Steen Petersen.
Klik på denne bjælke, og se, hvordan auktionssiderne ser ud:
.........

.........
Der er allerede vine til salg
Under vores arbejde med vinauktionen er det rygtedes, at vi var i gang, og allerede i dag har flere lagt fine flasker ud til salg.
I de aktuelle auktioner kan du finde ædel bourgogne fra vinhuse som Maison Leroy, Jean-Marc Boillot, Philippe Leclerc, Etienne Sauzet, Jean Grivot, Méo-Camuzet og Ghislaine Barthod – og fra berømte appellationer som Corton, Puligny Montrachet, Gevrey Chambertin, Clos de Vougeot og Chambolle Musigny.
Fra Bordeaux kan nævnes Château Margaux, Château Léoville Barton, Château Giscours, Château Phélan Ségur, Château Lagrange, Château Cantemerle, Château Fombrauge, Château Boyd-Cantenac, Château Troplong Mondot og Château Marquis de Terme samt andenvine som Les Forts de Latour, Connétable Talbot, Reserve de La Comtesse, Josephine de Boyd og Les Tourelles de Longeville.
Men der er også supertoskaneren Terrabianca Ceppate og en Dow vintageport 1977. Kom og byd! Eller udbyd og sælg!
.........
,,,,,,,,,,,,,,,
Hård konkurrence til australsk vin
Australsk vin indtog i sin tid verdensmarkedet med stormskridt og kom hurtigt til at ligge i det forreste felt, når det gjaldt markedsandelene.
Men nu er konkurrencen skærpet, når det drejer sig om god vin til lave priser, og mange især små australske vinhuse med mindre end 50 hektar vinmarker kæmper for at holde næsen oven vande.
Ifølge Australian Wine and Brandy Corporation er vin i dag en dårlig forretning for hele 90% af den australske vinindustri.

Redningsplanken hedder topvine
Eksporten af australsk vin er stadigt stigende. I 2006 blev der eksporteret 768 millioner liter vin, hvilket svarer til en stigning på 9% i forhold til året før. I værdi lød tallet på 2,85 milliarder dollars (cirka 12,9 mia. dkr.), hvilket kun er en stigning på 2%.
Årsagen til dette misforhold er, at gennemsnitsprisen på en liter australsk vin i dag ligger på 3,71 dollars (cirka 16,75 dkr.), hvilket er et fald på 7% på et år.
Redningen for den australske vinindustri er ifølge Australian Wine and Brandy Corporation, at den river sig løs fra sit image som et vinland, der udelukkende fremstiller vine i mellemprislejet, og i stedet viser forbrugerne, at landet også kan byde på vine af høj kvalitet – og dermed til højere priser.
Problemet er bare, at der også på dette felt er skarp konkurrence, nemlig fra Italien og Spanien, der bugner af kvalitetsvine.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Træspåner i AOC-vin
I december 2005 gav EU tilladelse til, at medlemslandenes vinproducenter kunne bruge træspåner under vinfremstillingen – noget, som man længe har gjort i mange oversøiske vinlande, og som giver vinen den eftertragtede aroma af egetræ uden brug af kostbare egetræsfade.
Der er blevet taget varmt imod tilladelsen i Bordeaux, hvor salget af træspåner til vinproducenterne er steget med hele 200% mellem høsten i 2005 og i 2006.
En hel del af spånerne bliver ifølge Decanter brugt til fremstillingen af AOC-vine, og det er en torn i øjet på INAO (Institut National des Appellations d’Origine), der administrerer det franske AOC-system. Allerede i november sidste år kom INAO på banen med en bandlysning af brugen af træspåner i AOC-vine. Men et vedtaget forbud er der ikke kommet ud af det endnu.
Foruden spåner bruger vinproducenterne nu også stave – savsmuld er endnu ikke blevet tilladt af EU.

Der er forskel på træsmagen
Kan man smage, om en vin har fået tilført træsmag gennem fadlagring eller via træspåner?
Det kan man faktisk ikke. Men ifølge avisen ”24 heures” har en 29-årig ønologistuderende, Sébastien Butticaz, angivet vejen til en metode, som han har lagt frem i sin afgangsopgave på den schweiziske vinskole Ecole d'ingénieurs HES de Changins i byen Nyon.
Sébastien Butticaz har opdaget, at der er forskel på de stoffer, der afgives fra spånerne og fra fade, der er blevet opvarmet over et bål under fremstillingen. Spånerne afgiver vanillin, mens fadene afgiver furfural, en såkaldt heterocyklisk aldehyd, der blandt andet forekommer i humle, og hvis lugt beskrives med ord som sødlig, træagtig, mandel, vellugtende og brød.
Nu mangler man bare et instrument, der på en nem måde kan registrere de to forskellige stoffer, hvis man skulle have brug for det. I Schweiz kan vinproducenterne frit vælge mellem de to metoder uden at nævne det på etiketterne. Der er ikke noget ulovligt ved spånerne.
I øvrigt er der jo også mulighed for at varmebehandle spånerne, og er vi så ikke lige vidt?
...............
Krisen kradser også i Sydafrika
Hvis man netop nu kørte sig en tur i Sydafrikas førende vindistrikt, Stellenbosch, ville man se adskillige skilte med "til salg" uden for de gamle, hvidkalkede vingårde.
I alt er 30 vinhuse i såvel Stellenbosch som i de øvrige vindistrikter nu sat til salg. Problemerne er nemlig haglet ned over de sydafrikanske vinproducenter:
Konkurrencen fra andre vinlande, der får diverse støttemidler, er stigende, vekselkursen er dårlig i øjeblikket, og så begynder Sydafrika at lide under overproduktionen af vin på verdensplan. Priserne på vin er faldende, og det samme gælder eksporten af sydafrikansk vin, der i løbet af det sidste år for første gang i tretten år er dalet, nemlig med 4% i værdi.
Ifølge Decanter er det de vinproducenter, der fremstiller vine i mellemprislejet, som er hårdest ramt af de mange problemer. Verden bugner af billige vine. For disse vinhuse gælder det derfor om at sadle om og begynde at hellige sig fremstillingen af topvine til højere priser, der kan give penge i kassen på eksportmarkederne.
,,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,
Max og Nigel Birch, søn og far ...
,,,,,,,,,,,,,,,,

,,,,,,,,,,,,,,,,
... og deres kompagnon Cliff Richard
    Sir Cliffs venner, far og søn
    Sidste søndag optrådte Cliff Richard i Forum i København, og allerede om mandagen var han på vej til Paris. Men hans vin blev i Danmark, og ved en smagning hos H.J. Hansen mødte vi Nigel og Max Birch, som den adelige popsanger laver vinen sammen med.
    Allerede i 1978 købte britiske Nigel Birch og hans hustru, Lesley, en farm ved Albufeira på den portugisiske Algarve-kyst med det formål at dyrke avocadoer. Senere købte Sir Cliff en landejendom på stedet, og da han gerne ville lave lidt vin til sig selv og sine venner, gik han i gang med vindyrkningen. Han havde dog nok overvurderet sit eget forbrug og vennernes antal, for det første år blev det til 20.000 flasker.
    Nigel Birch og hans søn Max, der er ønolog, hjalp ham med vinen. I 2002 slog de tre deres i alt 30 hektar vinmarker sammen og dannede et lille vinhus. Vinen fra denne fusion af familien Birchs Quinta do Miradouro og Sir Cliffs Adega do Cantor (Sangerens Kælder) kaldte de Vida Nova (Nyt Liv).

    Uheldig i fjernsynet
    For Cliff Richard begyndte vinfremstillingen som en hobby. I dag er det hans store lidenskab, og allerede på få år har han lært meget og investeret store summer i foretagendet.
    Han har også lært, at man skal passe godt på, når man optræder som "vinekspert".
    Sidste år var han gæst i et britisk tv-program, hvor værten lod ham smage to vine blindt. Den første vin blåstemplede sangeren som en stor vin, der garanteret måtte koste flere hundrede pund. Ved smagningen af vin nummer to vendte han til gengæld tommelfingeren nedad.
    Med fryd i stemmen afslørede programværten, at vin nummer to var hans egen vin.

    Tarveligt bagholdsangreb
    Den første vin i tv-udsendelsen var ganske rigtigt af fornem herkomst. Og som det lød fra dem, der bagefter kom Cliff Richard til undsætning, så vil enhver bordvin jo falde igennem, når den bliver smagt efter en sådan vin. Faktisk var det et tarveligt bagholdsangreb fra tv-værtens side.
    De fem vine, vi smagte sammen med Nigel og Max Birch, fejlede bestemt ikke noget. Det er dejlige vine, der har det tilfælles, at de virkelig smager af noget. De har en flot duft, en meget fyldig smag og en god struktur.
    Det er udpræget europæiske vine, men Max Birch peger på, at han i høj grad har hentet det bedste fra den nye verden med dens moderne teknik. Frem for alt er det vine, der ikke vælter én omkuld med muskler og alkohol. Læs mere om dem nedenfor i ugens liste over smagte vine.
,,,,,,,,,,,,
    Kinesisk vinhus vil med i førerfeltet
    Hvis man vil smage sig gennem vinene hos Kinas største vinhus, Changyu Wine Group Co., skal man have rigtig god tid – vinhuset fremstiller nemlig hele 120 forskellige vine.
    Changyu Wine Group Co., der ligger i kystbyen Yantai i det østlige Kina, sidder i dag på hele 26% af det kinesiske marked og eksporterer desuden vin til 40 forskellige lande og regioner.
    I 2006 tjente vinhuset 3,8 milliarder yuan (cirka 2,7 mia. dkr.), hvilket var en stigning på 23% i forhold til året før. Årsagen er ikke mindst, at de kinesiske forbrugere i stigende grad sætter vin på bordet.
    Vinhusets mål er at komme med på topti-listen over verdens førende vinproducenter – et mål, der nås, hvis indtægterne, hvilket alt tyder på, i slutningen af 2008 runder 5 mia. yuan (cirka 3,6 mia. dkr.).

    Kinas første isvin
    Changyu Wine Group Co., der har produceret vin siden 1892, satser da også stort for at komme frem i verden. Ifølge China Daily Mail har vinhusets ejere tænkt sig i de kommende år at opkøbe vinfirmaer rundt omkring i udlandet. De har også gennem de sidste femten år postet hele 300 mio yuan (cirka 220 mio dkr.) i den nyeste teknologi inden for vinproduktion. Og så vil Changyu Wine Group Co. begynde at lave isvin, hvilket er noget helt nyt og epokegørende på kinesisk jord.
,,,,,,,,,,,,,,,
Rig kineser på toldfrit storindkøb
Man synes jo nok, at man har handlet stort ind, når kurven i lufthavnens toldfrie butik er fyldt til bristepunktet med chokolade, vin og spiritus. Men det bliver svært at slå de rige rejsende fra Rusland, Japan og Kina, når de er på indkøb i Charles de Gaulle lufthavnen i Paris. De slår simpelt hen om sig med penge, hvilket lufthavnsbutikkerne har taget højde for ved at fylde hylderne med kostbare varer.
Rekorden i toldfrit køb blev nået, da en kinesisk vinsamler, der var på vej hjem til Kina, i løbet af små tyve minutter købte vin for cirka 215.000 kr. Blandt lækkerierne var en flaske Château Mouton Rothschild årgang 1945 til lige over 100.000 kr. og en flaske cognac fra 1806, der efter sigende skal have været i Napoleons eje. For den måtte kineseren punge ud med cirka 37.000 kr.
Ved at købe vinene toldfrit sparede han i alt cirka 32.000 dkr. – som han jo så kan bruge på endnu et klenodie til samlingen, næste gang han runder Charles de Gaulle.
,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,
Thomas Rask fra Dionysos Wines (t.v.) smager på vinen sammen med George Skouras.
    En af de franske grækere
    Torsdag havde Danmark besøg af en af "de franske grækere", dvs. en af de fremsynede vinmagere, der i 70’erne tog til Frankrig for at lære at lave god vin – og kom hjem til Grækenland og gjorde det.
    George Skouras hedder han. Han fik sin uddannelse ved vinuniversitetet i Dijon, og da han kom hjem, grundlagde han Domaine Skouras, der er et af Grækenlands bedste vinhuse med en årlig produktion på en million flasker.
    Vi havde faktisk tidligere smagt hans vine, da vi besøgte Domaine Skouras sidste år (se postkort nr. 11, 12 og 13 fra Peloponnes), men vi tog alligevel med til smagningen hos importøren Dionysos Wines, for vinene er et "gensmag" værd, og den erfarne og meget dynamiske George Skouras er værd at møde.

    Glimrende ambassadør
    George Skouras er en glimrende ambassadør for den nye græske vin, for distriktet Nemea og for Peloponnes, hvor han er formand for vinavlerforeningen.
    Han er ikke i tvivl om, at græsk vin har en stor fremtid for sig. Græsk vin er ikke mere kun billig bordvin og retsina. – Der laves godt nok stadig en masse simpel græsk vin, siger han, – men gennem de sidste 30-40 år er der opstået cirka 150 små vinerier, der laver vine, der er både gode og spændende. Vine, som gør det interessant at drikke vin.
    – Vi har teknikken i orden, siger han. – Vi har veluddannede ønologer. Jeg vurderer, at vi i dag er, hvor Italien var for ti år siden. Bare vent og se!
    Vi smagte fem af George Skouras’ vine – topvinen Megas Oenos (Stor Vin) i tre årgange – og nedenfor i listen over ugens smagte vine er der fornemme stjerner til dem alle.
,,,,,,,,,,,,
Fremgang for amerikansk vin
Eksporten af amerikansk vin har vind i sejlene. I løbet af de sidste ti år er den steget med hele 100% i volumen og 109% i værdi.
I 2006 blev der eksporteret for 876 millioner dollars (cirka 4,9 milliarder dkr.), mens tallet i 2005 lød på 673,5 millioner dollars (cirka 3,8 milliarder dkr.).
Når det gælder eksporten til Europa, er der ifølge Decanter en fremgang at spore på 48% inden for det sidste år. Canada har aftaget 29% mere, og så er der de asiatiske lande, hvor forbrugerne bliver stadig mere begejstrede for amerikansk vin. Til Kina er eksporten således steget med 53% og til Singapore med hele 68%.
,,,,...........
    Ny bog om Mondavi på vej
    Der er blevet skrevet mangt og meget om vinhuset Mondavi, dets betydning for den amerikanske vinindustri og dets endelige fald, der ikke mindst skyldtes familiestridigheder.
    Nu er der en ny bog på vej, "The House of Mondavi" af den amerikanske journalist Julia Flynn Siler. Den udkommer den 21. juni, og ifølge Wine Business kan man forvente en yderst grundig, men også kontroversiel bog.
    I de tre år, den har været undervejs, har forfatteren endevendt hver en sten i vinhusets historie og brugt 525 timer på 250 interviews – blandt andet med nogle af familiemedlemmerne.
    Bogen begynder med Cesare Mondavis ankomst til USA i 1906 og slutter med salget af vinhuset i 2005.
    Den kan allerede nu forudbestilles på www.amazon.com.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Til kamp mod misbrug af stedbetegnelser
Vinkomiteen for Chianti Classico har netop meldt sig ind i foreningen til beskyttelse af navne på vinenes oprindelsessteder – en forening, der blev oprettet i 2005.
Foreningen er et væsenligt initiativ. Det er jo vigtigt, at forbrugerne kan regne med, at indholdet i flaskerne også svarer til det, der står på etiketten – hvilket ikke altid er tilfældet, da der foregår en hel del svindel rundt omkring.
Foreningen, der er døbt Joint Declaration to Protect Wine Place Names & Origins, skal således kæmpe for at få bugt med den slags misbrug. Desuden vil den ifølge Wine Business International gøre en indsats for at oplyse forbrugerne om vigtigheden af stedsbetegnelserne.
Foruden Chianti Classico omfatter foreningen Sonoma, Napa Valley, Paso Robles Oregon, Washington State, Walla Walla Valley, alle i USA. Desuden Champagne i Frankrig, Porto i Portugal, Jerez i Spanien, Tokaj i Ungarn og Victoria og Western Australia i Australien.
,,,,,,,,,
Vinøs nummerplade
Det hænder, at man ser biler med såkaldte ønske-nummerplader, hvor ejeren i dyre domme har købt sig til at få sit navn eller måske et "Lykke" eller "Nuser" på pladen.
Glenn Eurick, der bor i Salt Lake City i Utah, USA, har således i ti år kørt rundt med en nummerplade med ordet "Merlot" på sin gamle Mercedes. Men nu har de lokale myndigheder pludselig bedt ham om at fjerne pladen med den begrundelse, at det er ulovligt at køre rundt og reklamere for et rusmiddel.
Dengang Glenn Eurick ansøgte om navnet, var der ingen løftede øjenbryn. Årsagen var, at myndighederne – der ofte afviser ansøgninger om nummerplader med spiritusnavne på – simpelt hen ikke anede, at Merlot havde noget med alkohol at gøre. Først for nylig fik de et anonymt tip om sagens rette sammenhæng.
,,,,,,,,,,,,,
Et slag for skruelåg på fransk jord
Mens den nye verdens vinlande har taget imod skruelåget med åbne arme, skal der en hel del mere til i et traditionelt tænkende vinland som Frankrig. Her er såvel vinbranchen som forbrugerne yderst skeptiske, hvilket de franske vinproducenter, der trods alt har skiftet korkpropperne ud med skruelåg, er godt trætte af. De har derfor gjort fælles front og afholdt for nogle dage siden et seminar for franske journalister hos skruelågsfabrikanten Alcan i Bordeaux.
Formålet var ifølge Decanter at overbevise de yderst skeptiske journalister om skruelågets fortræffeligheder.
Når først den franske presse går ind for skruelåg, så hopper forbrugerne med på vognen, og så tør de franske supermarkeder måske også langt om længe slå et slag for vine med alternative lukninger.
Sådan lød i hvert fald strategien fra de vinhuse, der på seminaret fortalte om, hvorfor de var gået over til skruelåg. Det drejede sig blandt andet om Boisset i Bourgogne og Château Malartic-Lagravière og André Lurton i Bordeaux.

Skruelåg i fornem gammel vinforretning
Nogle af de franske vinhuse gik dog også ind for, at man forsøger at vende tingene den anden vej rundt og starte med at finde en modig fransk supermarkedskæde, der tør satse på vine med skruelåg og dermed sige god for dem over for forbrugerne.
Forbilledet er den store, britiske supermarkedskæde Tesco, der for nogle år siden lod vine med skruelåg strømme ind i butikkerne.
Når det drejer sig om de modige briter, så får Berry Brothers i London, der åbnede i 1698 og dermed er en af verdens ældste vinhandlere, nu også vine med skruelåg på hylderne. Og dét, at så fornem en gammel forretning går ind for det lille låg, skal nok være med til at overbevise de sidste skeptiske forbrugere i Storbritannien om skruelågets gode egenskaber.
I virkeligheden burde det jo ikke være så svært alt sammen. Som en af Decanters læsere ytrede, så droppede medicinindustrien brugen af kork for 60 år siden – nu er det på tide, at vinindustrien følger trop.
,,,,...........
,,,,,,,,,,,
--,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Brdr. D's Vinhandel har føjet agenturet på Viña Santa Marina til porteføljen. Huset ligger i Extremadura-regionen i det vestlige Spanien.
    * Bichel Vine har optaget importen af vine fra de to italienske vinhuse Foradori og Sandrone.
    * Lautia Vino Fino har optaget forhandlingen af vine fra det australske vinhus Brokenwood.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,...........,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,
Ugens gode spørgsmål
Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af
VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål og svaret på det.
,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,
På nogle flexitanke sidder studsen til påfyldning ovenpå. På billedet sidder den forneden på endefladen. Her er den nem at komme til, når den ene dør åbnes, og vinen skal pumpes ind til det danske tapperi.
    Hvordan sendes vin i containere?
    Klaus Nielsen har læst, at oversøiske vine i mellem- og lavprisklassen ofte forsendes i containere til aftapning i Danmark. Hvordan foregår det? spørger han.
    Det virker faktisk som en stor bag-in-box, fortæller Steen Clemmensen fra WHT-Spedition, der er specialister i den slags.
    Inden i en 20 fods container opbygger man nogle isolerende vægge af færdige elementer, og sikrer sig, at der ikke er nogen skarpe kanter eller ujævne overflader. Og ned i dette "bassin" lægger man derefter en stor specialsæk, der både er meget kraftig og godkendt til fødevarer. Og så fylder man posen med 24.000 liter vin, svarende til 32.000 flasker eller 8000 bokse à 3 liter.
    Selve posen bruges kun én gang. Derefter kasseres den. Inden flexitanken blev introduceret, brugte man de såkaldte ISO tankcontainere, men de har den ulempe, at de efter tømning skal transporteres tilbage til en producent for atter at blive fyldt med vin. Udgifterne til det overstiger prisen for en flexitank-pose, og derfor har flexitanken taget markedsandele fra ISO tanken.
,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Smagte vine i denne uge
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 48 vine. Af disse vine var der 35, som fik mere end to stjerner, og 21, som fik fem stjerner. I alt blev det til XXX stjerner og i gennemsnit XXX stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen,
    ,,,,,
,,,,,,,,,,,
Smagningen af Sir Cliffs Vida Nova


Vida Nova, Blanco, Quinta do Miradouro og Adega do Cantor, Vinho Regional Algarve, Portugal 2006
99,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
Lækker og bestemt ikke nogen tynd hvidvin på druerne Verdelho (75%) og Viognier. Den har kraftig frugt med en blød citrussyre. En oplagt ledsager til Thai-mad.


Vida Nova, Rosé, Quinta do Miradouro og Adega do Cantor, Vinho Regional Algarve, Portugal 2006
99,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
Dejlig rosé på druerne Aragonez (90%) og Syrah. I modsætning til så mange andre rosé’er har den struktur og rygrad, saft og kraft, der gør den egnet til mad. Den er ikke kun en terrassevin.


Vida Nova, Tinto, Quinta do Miradouro og Adega do Cantor, Vinho Regional Algarve, Portugal 2004 og 2005
99,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
Vinen er i begge årgange meget flot, saftig og lækker – man er ikke i tvivl om, at der er ofret både omhu og penge på den. Den fylder munden med dejlig frugt og bløde tanniner, men af de to årgange vil vi nok vælge 2004 og lade den yngre vente endnu et år. Under alle omstændigheder er det vine, der kræver at blive drukket til mad. Druerne er Aragonez (80%) og Syrah.


Vida Nova, Reserva, Quinta do Miradouro og Adega do Cantor, Vinho Regional Algarve, Portugal 2004
149,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
En meget lækker og blød rødvin med stor smagsfylde af mørke bær. Det er en fadlagret vin, der vil være fornem til grillmad.




Smagningen af vinene fra Domaine Skouras


Domaine Skouras, Moschofilero, Vin de Pays de Peloponnese, Grækenland 2006
69 kr., Dionysos Wines
Moscofilero er en blå drue, der bruges til hvidvin, og vinen her er en både let og frisk vin – en rigtig "mundvasker", kalder Skouras den, egnet til apéritif.


Domaine Skouras, Viognier Eclectique, Vin de Pays de Peloponnese, Grækenland 2005
175 kr., Dionysos Wines
Spændende og dejlig hvidvin, der har gæret og lagret på fade af fransk eg. Den franske drue Viognier gror på en mark, hvor vinstokkenes rødder stoppes en meters penge nede af et lag marmor. Vinstokkene har derfor en tendens til under den sidste del af modningen at trække vand fra druerne. Men det klarer Skouras ved en snes dage før høsten at knække stilkene, der bærer klaserne. Det er en kostbar vin, så flasken har skruelåg.


Saint George, Domaine Skouras, Nemea, Grækenland 2004
72 kr., Dionysos Wines
En let og charmerende rødvin i fin balance og en glimrende ledsager til mad, fordi der ikke er så meget bamsefrugt og alkohol i den (kun 12,5%). Det er ikke en af de vine, der skal tygges, men en vin, der kan nydes til mad. I den saftige frugt er der toner af hindbær, ribs og kirsebær.


Grande Cuvée, Domaine Skouras, Nemea, Grækenland 2004
126 kr., Dionysos Wines
En "terroirvin" – en fornem fadlagret rødvin med en kraftig og krydret duft og en smag med koncentreret frugt og bløde tanniner. Den kan udmærket drikkes nu, men den kan også ligge i endnu nogle år.


Megas Oenos, Domaine Skouras, Vin de Pays de Peloponnese, Grækenland 2004
158 kr., Dionysos Wines
Husets topvin smagte vi i tre årgange, hvor 1998 nok må siges at være blevet lidt træt, mens 2000 er både moden og meget lækker. Aktuelt sælges 2004, og det er en meget elegant vin med stort potentiale. Den kan udmærket drikkes nu, men gem den gerne et par år endnu. Vinen fås også i en dejligt moden udgave i 2000-årgangen i magnumflaske til 325 kr.




Hvidvin


Clos de Loyse, Château des Jacques, Louis Jadot, Bourgogne, Frankrig 2004
118 kr., Vinens Verden
En charmerende hvidvin med en ret fed og blød Chardonnay-smag og fint integreret fadsmag. Velegnet til lyst kød og fjerkræ – eller prøv med grillet laks. Vinen er faktisk en hvid beaujolais, men bærer altså appellationen Bourgogne.


Robert Mondavi, Private Selection, Fume Blanc, North Coast, Californien 2004
124,75 kr., Skjold Burne
Hvidvin med glathed og fedme, let krydderi og mineralske toner. En vin, der er let at drikke – fx til en kraftigt smagende fiskeret.


Saint Romanée, Viognier, Didier Cornillon, Vin de Pays de la Drôme, Frankrig 2004
83,35 kr. ved 6 flasker, Vinmand
En ret rar hvidvin med en vis fedme, god frugt og et lille krydderi. Velegnet fx til en frokost. Helt billig er den ikke.




Rødvin


Pillar Box Red, Padthaway, Australien 2005
79 kr., A Vinstouw
Rødvin med en meget spændende og kompleks duft og en smag med intens og saftig frugt, krydderier, bløde tanniner og en lang eftersmag. Den har 15% alkohol, men er ikke spor sprittet – men naturligvis på vej til portvin – eller måske snarere Amarone. Flot til mad, men også egnet som meditationsvin. Flasken har skruelåg.


La Patrasse, Domaine Bouvachon-Nominé, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2003
99,75 kr., ved 12 flasker: 89,75 kr., Vintjeneren.dk
Dette er vin. Her får man noget i munden. Denne rødvin er i fin balance med dejlig duft og en blød, saftig smag med god frugt og krydderi – peber. Glimrende til mad. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Quinta da Garrida, Dão, Portugal 2001
59,50 kr., Irma
Klassisk og meget dejlig rødvin med god vinøs frugt, let krydderi og diskrete fadtoner. Vinen er seks år gammel og moden med bløde tanniner. Den er nem at drikke og meget velegnet til ikke alt for kraftige kødretter.


Nipozzano, Riserva, Marchesi di Frescobaldi, Chianti Rúfina, Italien 2004
119,75 kr., i april: 99,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
En dejlig Chianti-rødvin med indtagende frugt, god syre, harmonisk og meget velegnet til mad. En vin, man drikker med den største fornøjelse.


Selvarossa, Riserva, Cantine due Palme, Salice Salentino, Italien 2001
89,95 kr, ved 12 flasker, Philipson Wine
Flot og moden rødvin med en dejlig bærsmag, der er lidt ud over det almindelige. Dertil en diskret fadlagring. Skænk den til vildt, fugl, kalv, okse …


Ken Forrester, Merlot, Stellenbosch, Sydafrika 2005
Klubpris ved 6 flasker: 68,58 kr., ikke-medlemmer: 129 kr., NordicWineClub.com
Rødvin med meget intens, men også lækker frugt, tilpas syre, bløde tanniner og en lang, lang eftersmag. Den skal have en stor bøf.


Brezza, Santa Rosalia, Langhe, Italien 2005
98 kr., Carlo Merolli
Saftig og lækker rødvin – en rigtig charmer og glimrende til mad. Vinen er meget harmonisk med noter af sorte bær, vanille og lakrids. Flasken er forsynet med en elegant glasprop.


Château Delbourg-Fischer, Saint-Chinian, Frankrig 2004
89,75 kr., Vinkyperen
Denne rødvin er bare i top. Den har en dejlig duft og en smag med bred bærsmag og fint krydderi. Vinen er meget kompleks og i fin harmoni. Lang eftersmag. I og for sig behøver man ikke at drikke den til mad. Den er også en søbevin … Vinen har fået en bronzemedalje i Paris.


Benedetti, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 2001
160 kr., Emilie Vin
Stor, elegant og lækker rødvin på økologisk dyrkede druer. Herlig duft og smag, der breder sig i munden med dyb frugt og varme. Smagen er meget kompleks og harmonisk. En stor nydelse.


Jurtschitsch Sonnhof, Rotspon Classic, Langelois, Østrig 2004
245 kr., indtil 20. april: 198 kr., Østjysk Vinforsyning/Vignoble
Dette er dog en dejlig rødvin, saftig, let, med blød frugt og fine fadtoner. Mums. Rotspon er egentlig navnet på Bordeaux-vin, der blev eksporteret på fade til det tyske Lübeck og der tappet på flasker. Analogt taler man også om Hamburger Rotspon.


Craneford, John Zilm, Quartet, Barossa Valley, Australien 2005
109 kr. ved 12 flasker, Barrique Vinimport
Denne rødvin hedder Quartet, fordi den er lavet på fire druer: Cabernet Sauvignon (40%), Grenache, Merlot og Shiraz (20% af hver). Vinen er dyb og ugennemsigtig i glasset, duften er fantastisk og smagen meget lækker. En vin, der udvikler sig i munden med mange facetter … tjære, lakrids, mørke bær. Og så har flasken skruelåg.


Amapasso, Rosso Veronese IGT, Italien 2005
79,95 kr., i slutningen af denne uge (uge 13): 39,65 kr. ved 6 flasker, Kvickly
Det er ikke en Amarone og ikke en Ripasso – trods navnet – men en virkelig flot og meget dejlig rødvin. Den har masser af fyldig frugt, krydderi, bløde tanniner og en lang eftersmag. Velegnet til en kraftig kødret. Oplagt til sommerens grillparties. Og til tilbudsprisen er den simpelt hen et fund.


Tenuta il Sogno, Barbera d’ Asti, Italien 2005
80 kr., Langhe Vine
Dette er en af vinene fra den norskejede vingård i Piemonte, som vi skrev om i uge 7, og det er slet ikke nogen dårlig Barbera. Den er let, saftig og smager simpelt hen godt. En vin, der er nem at drikke, og som er egnet til mange lettere retter.


Château Viella Village, Producteurs Plaimont, Madiran, Frankrig 1999
149,95 kr., Erik Sørensen Vin
Rødvin med en dyb, næsten ugennemsigtig farve, en dejlig, kompleks duft og en blød, lækker og moden smag – stadig efter otte år meget vital. Pas på, når proppen trækkes op. Den kan være meget mør.


Domaine du Trapadis, Vin Doux Naturel, Rasteau, Frankrig 2005
110 kr. for 50 cl, The Wine Company
Egentlig ikke en sød dessertvin. Måske snarere en apéritif med en lille sødme, men også med smag af vin. En specialitet.


Quinta do Valdoeiro, Bairrada, Colheita, Portugal 2004
67 kr., AB-Vin.com
Denne rødvin dufter af mørke blommer, kirsebær og solbær. Smagen er fuld af frugt, blød og rund og slutter med en fin syre.


Angove’s, Cabernet Sauvignon / Shiraz, South Australia 2005
39,95 kr., findes også i 3 liters boks: 109,95 kr., Amka
En fyldig og enkel hakkebøffe-rødvin med frugt og sødme.


Santa Carolina, Reserva, Colchagua, Chile 2005
49 kr., Fakta
Robust rødvin med blød og fyldig frugt og et lille bittert bid i eftersmagen.


Cuvée Henroi Durieu, Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu, Frankrig 2004
112 kr. ved 12 flasker, MacWine
En pæn, lige-ud-ad-landevejen-rødvin, ret let og nem at drikke.


Agustinos, Reserve, Carmenère, Rapel Valley, Chile 2005
65 kr. ved 12 flasker, Skovgaard Vine
Duften fra denne rødvin er fuld af modne brombær, mens smagen byder på toner af lakrids og slutter en anelse spidst.


Menguante Garnacha, Cariñena, Spanien 2005
79 kr., Valuewine.dk
En udmærket men lidt kontant rødvin med duft af kirsebærsten, mandler og tørrede bær og smag af hyld og lakrids. Vinen er ikke helt billig.


Red Bike, Cabernet Franc, Kowald Dunn, Barossa Valley, South Australia 2004
65 kr., Pedersborg Vin
En rødvin med en forførende duft af modne solbær. Smagen er fyldig, med toner af frugt og lakrids, der dog overdøves lidt af det høje alkoholindhold på 14,5%.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www,vinavisen,dk.