Opsving for hotel- og restaurantbranchen
Horesta, der er hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, har sit eget medlemsblad. Og i en nylig udgave, kunne man i formand Jens Zimmer Christensens leder læse godt nyt.
Efter flere års finanskrise er billedet vendt, og pilen peger igen i den helt rigtige retning for hotel- og restaurantbranchen.
Flere nye restauranter har slået dørene op, og mange af de eksisterende har kunnet udvide. Restauranterne har også generelt flere gæster end for fem år siden, og der er i løbet af de sidste tre år skabt 9000 nye arbejdspladser alene i restaurantsektoren.
Opsvinget smitter selvsagt af hele vejen igennem fødekæden, og må derfor selvsagt også kunne mærkes hos de fødevare- og vinimportører, der leverer råvarer og vine til restauranterne.
Mangel på arbejdskraft
Det går så godt, at både hotel- og restauranterhvervet ifølge Horesta kunne ansætte endnu flere nye medarbejdere, end de allerede gør i øjeblikket. Men her er der et problem: Ifølge en undersøgelse mener 39% af Horestas medlemmer, at der ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” er mangel på arbejdskraft i branchen.
22% af medlemmerne har som følge af den manglende arbejdskraft måttet sige nej til reserveringer, og hovedparten frygter, at problemet vil blive endnu større i de kommende år.
For at komme mangelen til livs, gælder det selvsagt om at få udklækket flere tjenere og kokke - hvilket kan være svært med en lille ungdomsårgang og et hav af uddannelsestilbud. Især har der været en markant nedgang i interessen for tjenerfaget.
Kun 10% bliver tjenerelever
- Det er svært at få tjenerelever - mens ca. 80% af de unge, der kommer til os, vælger at blive kokke, vælger kun 10% tjeneruddannelsen og de resterende 10% en uddannelse som ernæringsassistenter, fortæller Kristin Kaihøj Ibsen, der er tjenerfaglærer på Silkeborg Tekniske Skole.
- På det nye augusthold i år fik vi ni tjenerelever, og det er vi faktisk meget tilfredse med. Men for bare et par år siden var holdene dobbelt så store - hvilket blandt andet har med den nye reform at gøre.
- Der er nu indført en minimumskarakter, hvilket gør, at mange af dem, der tidligere søgte ind, nu ikke har en chance.
Kristin Kaihøj Ibsen hentyder til de unge, hvis karakterer måske ikke er så gode, men som har hænderne rigtigt skruet på.
- Det gode ved reformen er, at grundforløbet, hvor eleverne snusede til både kokke- og tjenerfaget, før det endelige valg, er droppet.
- Nu skal eleverne vælge med det samme, og det gør, at de er mere dedikerede fra starten af.
Eleverne vil udfordres
Når der er mangel på arbejdskraft, må man også gøre en ekstra indsats for at holde på de ansatte og de elever, man nu engang har i sin restaurant, siger Kristin Kaihøj Ibsen, der også er medejer af Lyng Dal Hotel og Restaurant.
- Hvis de ikke kan lide lugten i bageriet, forsvinder de - det er jo let at få job andet steds.
- Tjenereleverne er også blevet mere krævende. De skal have udfordringer. Jeg ved fx, at vi ikke bare kan lade vores tjenerelev pudse lysestager i tre år - så siger han farvel og tak.
- Det samme gælder vores ni nye tjenerelever på skolen - de kræver også udfordringer, og de vil virkelig noget med deres uddannelse. Det er ikke som før i tiden, hvor de unge typisk blev kokke eller tjenere, fordi deres far eller mor var det.
Alt i alt tyder Kristin Kaihøj Ibsens ord på, at der bliver uddannet færre, men til gengæld meget dygtige, vidende og engagerede tjenere - hvilket i sidste ende jo kommer restaurantgæsterne til gode.