
Kinas første Master Sommelier, Lu Yang.
Første kinesiske Master Sommelier
I 1969 blev den første udgave af sommelier-eksamen Court of Master Sommeliers Certified Examination afholdt. Siden da har tusinder af personer verden over forsøgt at tage denne eksamen, der består af både blindsmagninger og spørgsmål. Men det er kun et fåtal, der er sluppet gennem nåleøjet og dermed har kunnet føje et Master Sommelier til cv’et.
En af dem, der netop er blevet udklækket, er Lu Yang, der dermed er blevet Kinas første MS’er. Og det til trods for, at uddannelsen blev etableret på kinesisk jord for hele ti år siden. Men Master Sommelier-eksaminerne er berygtede for deres sværhedsgrad, og i gennemsnit består kun 4% af de elever, der optages på uddannelsen. Det har medført, at der i dag kun findes 236 MS’er på verdensplan.
Veluddannet i vin
Lu Yang havde allerede en god portion vinviden i bagagen, da han meldte sig til uddannelsen - hvilket også er absolut nødvendigt. Til daglig arbejder han som direktør med ansvar for vin i den internationale hotelkæde Shangri-La. Han har også en uddannelse inden for vindyrkning og vinfremstilling ved Niagara College i Canada. Og så blev han i 2014 udnævnt til ”bedste kinesiske sommelier”.
I den amerikanske film Somm fra 2012 får man et indtryk af, hvor krævende eksaminerne er. Her følger man fire unge mænd, hvis største mål i livet her og nu er at bestå som Master Sommeliers. Man kan se filmen ved at
klikke her.

Hulen, hvor arkæologerne fandt den store lerkrukke med 6000 år gamle vinspor. Krukken ses nederst til venstre. Foto: Davide Tanasi.
Italiens ældste vin
Hidtil har man været overbevist om, at vinfremstillingen i Italien tog sin begyndelse i bronzealderen, i perioden 1300 til 1100 f.Kr.
Man har nemlig fundet flere rester af vinerier, druekerner og krukker med spor af vin fra netop denne periode.
Men nu har et hold arkæologer fra University of South Florida gjort et fund, der har vendt op og ned på den italienske vinhistorie.
I en hule i Agrigento på Sicilien har de udgravet en stor, intakt lerkrukke, og da de foretog kemiske analyser af krukkens indre, fandt de spor af vin, som kan dateres helt tilbage til omkring år 4000 f.Kr. - hvilket dermed vil sige, at man har kunnet fremstille vin i Syditalien i de sidste 6000 år.
Nu har arkæologerne sat sig for at finde ud af, om den vin, krukken har indeholdt, har været rød eller hvid.
Man kan læse mere om det epokegørende fund ved at
klikke her.

En betagende udsigt over vinmarker tilhørende Greystone Vineyards i Waipara Valley. Foto: Nzwine.com.
Vinturisterne strømmer til New Zealand
Vinturismen på New Zealand er vokset eksplosivt i de senere år. Det viser en ny undersøgelse fra vinproducentforeningen New Zealand Winegrowers.
I år er der indtil videre valfartet 3,7 millioner turister til det oversøiske land, hvilket er en stigning på 10% i forhold til samme periode i 2016.
Og 24% af de mange turister er kommet med det formål at besøge de newzealandske vinhuse. I 2013 var det kun 13% af turisterne, der var vinturister.
Undersøgelsen viser også, at vinturisterne besøger flere forskellige regioner, bliver længere i landet og bruger flere penge end den gennemsnitlige ferieturist.
New Zealand har da også både gode vine og nogle ualmindeligt betagende vinlandskaber.
En glimrende hjemmeside
For at komme den stigende vinturisme i møde - og lokke endnu flere vinglade turister til landet - har New Zealand Winegrowers lanceret en glimrende
hjemmeside, hvor man kan få alt muligt at vide om vinens verden på syd- og nordøen.
Man kan læse om de mange vinregioner og klikke videre ind på de i alt 450 vinhuse, som er listet på siden. Man kan også søge specifikt på vinhuse, der tilbyder vinsmagninger, guideture eller overnatning - eller har en restaurant, så man kan få stillet sulten.
Ugens Store Billede længere nede i VinAvisen viser endnu et af New Zealands smukke vinlandskaber.
Endnu et input om knapperne
I sidste uge bragte vi flere læserkommentarer omkring ”ja” og ”nej” knapperne på betalingsterminalerne - de knapper, der afgør, om man vil give drikkepenge eller ej efter et endt måltid på en restaurant.
Vi afslutter sagen i denne uge, men vil lige bringe en sidste og meget relevant kommentar fra Per Kempel:
- Jeg bor i Frankrig, og her findes "drikkepengeknapperne" slet ikke på betalingsterminalerne. Man lægger simpelt hen eventuelle drikkepenge kontant til tjeneren, hvilket giver en meget bedre stemning under betalingen.
- Jeg betaler aldrig med kort i Danmark, netop for at undgå farcen med de farvede knapper. Få dem nu fjernet, og undgå det sure blik fra tjeneren, når du trykker på den "forkerte" knap.

68-årige Bernard Arnault er Frankrigs rigeste mand. Foto: Wikipedia/Titlutin.
Mange slotsejere blandt Frankrigs rigeste
I 20 år har det franske magasin Challenges offentliggjort en liste over årets 500 rigeste franskmænd.
Den nye liste er netop udkommet, og der er rigtig mange af de rige franskmænd, der ejer et vinslot eller to eller på anden måde gør sig vinens verden - uden dog nødvendigvis at have tjent deres formue på vinproduktion.
Alene på topti listen over de aller rigeste er der flere ejere af vinslotte i Bordeaux. Førstepladsen indtages af Bernard Arnault, der ud over at være direktør for luksuskoncernen LVMH (Louis Vuitton Möet Hennessy) også ejer vinslottene Château Cheval Blanc og Château d’Yquem. Hans formue ligger i dag på 46,9 milliarder euro (cirka 349 mia. kr.).
En kvinde på andenpladsen
Bernard Arnault har gang på gang erobret listens førsteplads - dog blev han i 2016 overhalet af Liliane Bettencourt, der er hovedaktionær i verdens største kosmetikfirma L’Oreal - og som også ejer et vinslot i Bordeaux. I år indtager hun andenpladsen med en formue på 35,8 mia. euro (cirka 266 mia. kr.).
På femtepladsen finder man endnu en vinøs rigmand, Serge Dassault med en formue på 21,6 mia. euro (cirka 161 mia. kr.). Han har frem for alt har tjent sine penge på luftfart, men ejer også Château Dassault i Saint-Émilion.
Sjettepladsen tilhører Alain og Gérard Wertheimner, der ejer Chanel - og har interesser i Château Rauzan-Ségla og Château Canon, mens Francois Pinault, der ejer Château Latour og Château Siuarac, har erobret syvendepladsen.
Magrez på 130. pladsen
Bordeauxs helt store vinkøbmand, Bernard Magrez, der ejer mere end 35 vinslotte, må nøjes med en 130. plads med en formue på "sølle" 650 millioner euro (cirka 4,8 mia. kr.).
Hovedrige kvinder skal man lede lidt efter på listen over de 500 rigeste franskmænd. Men på en 135. plads finder man Corinne Mentzelopoulos, der ejer det fornemme Château Margaux. Hende kan man læse mere om i ugens Hall of Fame længere nede på siden.
Kraftig reaktion på dårlig vin
Der er mange forskellige måder at fortælle en tjener, at man ikke kan lide den vin, han serverer.
Den måde, som kvinderne i en lille film fortæller det på, er i hvert fald ikke til at tage fejl af.
Der er tale om skjult kamera, hvor flere par, der vil nyde en frokost på en udendørsrestaurant, bliver udsat for sjov og ballade. Den mandlige gæst bliver lokket væk fra bordet af en ung kvinde, der har problemer med at slå en parasol op. Mens han er væk, laver tjeneren en aftale med hans kone eller kæreste om at tage gas på manden.
Se filmen på YouTube.

Druehøst i en tysk vinmark. Foto: DWI.
Så er høsten startet i Tyskland
Så er Tysklands druehøst skudt i gang. Det skete helt nøjagtig d. 16. august i vinmarken hos Weingut Mohr-Gutting i Neustadt an der Weinstrasse.
Snart efter begyndte man også at høste tidligt modne druer som Solaris og Ortega i Rheinhessen, Württemberg og Rheingau.
Denne første portion af den tyske druehøst bliver forvandlet til tyskernes elskede Federweisser - der også kaldes for Bitzler, Raucher elle Sauser.
Der er tale om en halvgæret, hvid og uklar druesaft. Men Federweisser smager godt, er sødlig og indeholder kun 5% alkohol, da ikke al druesukkeret er blevet omdannet til alkohol.
En noget mindre årgang
Mange tyskere drikker den afkølede Federweisser i de små serveringer, som vinbønderne har oprettet, og som kaldes "Strausswirtschaft" eller "Besenwirtschaft", idet de kendetegnes ved en buket på eller en kost ved døren (Strauss = buket, Besen = kost). Her kan man få lidt Aufschnitt – afskåret pølse og skinke, groft brød og friskbagte Semmeln – og måske også Zwiebelkuchen og Esskastanien.
Efter Federweisser følger resten af druehøsten. Og her regner man hos Deutsches Weininstitut med en årgang 2017, der bliver omkring 10% mindre end høstgennemsnittet for de sidste ti år på omkring 9 millioner hektoliter.
Årsagen er den sene og hårde forårsfrost, som ramte store dele af Europa, og som forvoldte udbredte skader i de europæiske vinmarker.

En vinmesse omgivet af vinstokke. Sådan foregår det, når Garagevin løber af stabelen hos Dansk Vincenter i Avedøre.
Kom til Garagevin i Avedøre
Hvis man vil møde en lang række af Danmarks små og mellemstore vinimportører - og ikke mindst smage, hvad de har på hylderne - så bør man lægge vejen forbi årets udgave af Garagevin.
Rammerne for denne vinmesse, der har været afholdt siden 2003, er traditionen tro Dansk Vincenter i Avedøre. Og smagsprøverne skænkes i det fri - midt ude i vingårdens marker, hvilket giver en helt særlig stemning.
Det er Foreningen af danske vinimportører (FDV), der arrangerer messen, som i år afholdes d. 2. september. Man kan købe billetter ved at
klikke her.

Foto: Stelvin.
Fem landes forhold til propper og skruelåg
Omkring 13 milliarder flasker vin bliver ifølge analysefirmaet Wine Intelligence hvert år lukket med en korkprop. Det svarer til 60% af den globale produktion af vinflasker - dog vinder andre lukninger, som fx skruelåg, stadig mere terræn.
Wine Intelligence har netop offentliggjort en undersøgelse der viser, hvilken type lukning forbrugerne foretrækker i henholdsvis Storbritannien, USA, Australien, Tyskland og Kina.
I alt har man spurgt 1000 personer med et regelmæssigt vinforbrug om deres holdning til korkpropper, skruelåg og syntetiske propper.
Det viste sig, at hele 60% af de adspurgte kinesere, amerikanere og tyskere foretrak at købe vine, der var lukket med korkpropper.
Kinesisk skepsis mod skruelåg
Når det gjaldt skruelåg, var det ikke overraskende de australske forbrugere (45%), der foretrak at lægge flasker med denne lukning i indkøbsvognen. I Australien er skruelåget yderst udbredt på vinflaskerne. Og her ved forbrugerne godt, at også gode og dyre vine ofte bliver lukket med det lille praktiske låg.
Kina er derimod det land, hvor modviljen over for skruelåg er størst. Her var vinflasker med skruelåg kun populære hos 23% af de adspurgte.
Kinesernes skepsis over for låget skyldes, at det hidtil frem for alt har været Bordeaux- og Bourgognevine, der har indtaget det kinesiske marked - vine, der traditionelt er lukket med korkpropper.
Men ifølge Wine Intelligence vil kinesernes holdning over for skruelåget uden tvivl ændre sig i en ikke så fjern fremtid, i det stadig flere vine fra Australien og andre lande, hvor låget er udbredt, kommer på de kinesiske forretningshylder.
Kun lille glæde for syntetiske propper
Syntetiske propper er den mindst populære lukning hos forbrugerne i samtlige af de fem lande. I Australien var det kun 13% af de adspurgte, der gerne købte vine med den slags propper.
Hos de kinesiske forbrugere lød tallet på 28% - hvilket var den højeste procentdel blandt de adspurgte i de fem forskellige lande.
Man kan læse hele undersøgelsen ved at
klikke her.

Druehøst i Californien i den tidlige morgendis. Foto: California Wine Institute.
Californisk vin i tal
Mere end 90% af al den vin, der fremstilles i USA, kommer fra Californien. Så der er tale om en meget stor vinindustri - hvor stor viser nye tal fra Wine Institute. Nedenfor bringer vi nogle af de interessante tal.
Fire facts
* Californien er den amerikanske stat med de fleste vinproducenter. I dag har staten 4653 vinhuse mod 2447 for ti år siden.
* Den næststørste vinproducerende stat, Washington, har til sammenligning 1019 vinhuse. Dernæst kommer Oregon ind på en tredjeplads med 644.
* En stor del af den vin, der fremstilles i Californien, tilflyder det amerikanske hjemmemarked. Sidste år blev der således solgt 2,9 milliarder flasker californisk vin i USA til en værdi af 34 mia. dollars (cirka 212 mia. kr.).
*
Chardonnay er statens førende drue, og i 2016 blev der høstet 675.884 tons af denne hvidvinsdrue. Dernæst kom Cabernet Sauvignon, Zinfandel, Merlot og Pinot Noir, der lå på cirka 250.000 tons. Chardonnay udgjorde således 16% af den totale høst, Cabernet Sauvignon 13,4% og Zinfandel 9,9%.
Ny sommelieruddannelse
En ny udbyder af sommelieruddannelser inden for vin har meldt sig på banen. Det drejer sig om Beverage Academy, og der er tale om uddannelser, der primært er baseret på online-undervisning. Det vil sige en kombination af selvstudie i form af forelæsninger via web-TV, interaktive øvelser og seminarer.
Uddannelsen vil ifølge udbyderen tage omkring 200 timer og vil kunne gennemføres inden for cirka et år.
Den praktiske del – som består af seks seminarer af to dages varighed - foregår på Hotel Hesselet i Nyborg. Hotellet er ligeledes rammen om selve sommeliereksamen.
Studiestart i år er d. 26. november, og prisen for uddannelsen er 39.500 kr.
Man kan læse mere om uddannelsen, tilmelding osv. ved at
klikke her.

Syrah-druer. Foto: Wikipedia/Verita.
En dyst om den bedste Syrah
For nylig var Château d’Ampuis i Rhône rammen om en konkurrence med deltagelse af 372 vine fra 26 forskellige lande. Det, som vinene havde tilfælles, var, at de alle var fremstillet på druen Syrah - eller Shiraz, som man kalder den i flere oversøiske vinlande.
Det var elvte år i træk, konkurrencen Syrah du Monde blev afholdt, og efter to dages blindsmagning, vurdering og pointgivning, uddelte dommerpanelet 123 medaljer - 33 af guld og 90 af sølv.
Frankrig løb med de fleste af medaljerne (36 styk), men det var de australske vine, der snuppede de fleste guldmedaljer, nemlig hele ni styk.
Ved at
klikke her kan man læse mere om konkurrencen og se samtlige medalje-vine for hvert enkelt af de 26 lande - og måske derefter gå på jagt efter vinene på det danske marked.
En gribende etiket
Vinproducenter verden over - og især i Frankrig - får ofte gode råd om at forenkle deres etiketter, så forbrugerne lettere kan genkende vinene. Og designerne har travlt med at komme med gode bud på brugbare etiketter. En af dem er den russiske designer Timur Salikhov, der har lavet en flot grafisk vinetiket, som han kalder for Blue Hugs. De omfavnende hænder udgør faktisk flaskens bagside, mens selve etiketten er det lille firkantede område, hvor armene mødes.
Designet skulle gerne få forbrugerne til at tænke, at denne vin må de simpelt hen gribe fra hylden og lægge ned i indkøbskurven.
Etiketten, der også findes i orange og lyserød, har endnu ikke gjort sin entre i et virkeligt vinhus. Men opfindsom er den i hvert fald.
Vinderen af konkurrencen, Kaitlyn Steward fra Canada.
Dansker blandt verdens fire bedste bartendere
I uge 24 nævnte vi konkurrencen Diageo World Class, hvor der dystes om at blive verdens bedste bartender.
Efter de nationale delkonkurrencer tog i alt 55 bartendere fra hver sit land for nylig af sted til den internationale finale i Mexico City.
En af dem var Mate Tamas Csatlos, der efter den nationale konkurrence kunne kalde sig for Danmarks bedste bartender.
Han erobrede ikke titlen som verdens bedste, men var blandt de sidste fire finalister efter flere udskillelsesforløb, og det må jo siges at være godt gået. De tre andre var fra Tyrkiet, Australien og Canada, og det blev canadiske Kaitlyn Stewart, der kunne stille sig på sejrsskamlen.
Et job, der går i arv
Det er ikke kun vinhuse og destillerier, der går i arv fra forældre til børn - også jobbet som kældermester går undertiden i arv inden for én og samme familie.
Et exceptionelt eksempel er kældermestrene hos cognachuset Hennessy. Her er det fornemme hverv gået i arv i familien Fillioux de Gironde i hele syv generationer. Senest er det Yann Fillioux de Gironde, der har bestredet posten, og nu overtager så nevøen, den 39-årige Renaud Fillioux de Gironde, roret.
Det er kældermesterens opgave at blande husets cognacer af brændevine fra flere fade og årgange for at opnå det optimale resultat.
Vil du have vores løbeseddel? 
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Skjerning Vinimport er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører. Firmaet har desuden optaget importen af vine fra de italienske vingårde Azienda Agricola Casello Bondoni i Lombardiet og Azienda Agricola Stefano Rossotto i Piemonte samt fra de spanske vinhuse Bodegas La Granadilla, i Valladolid, Pago de Larrainzar Ayegui i Navarra, Zuarzo Gaston i Rioja og Mistik Wines i Tarragona.
* Den Gode Vino har optaget importen af Prosecco fra vingården Biasiotto i Valdobiadene.
442
New Zealand byder på en perlerække af fortryllende vinlandskaber. Her er det vinmarker tilhørende Misha's Vineyard i Central Otago. (foto © Misha's Vineyard).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 15 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen