Nyheder for uge 30, 2019

Foto: Wikipedia/CDC.
30 mio. liter forfalsket vin
En vinskandale af det helt store format får i øjeblikket flere italienske medier til at koge over. Det skulle efter sigende dreje sig om afsløringen af hele 30 millioner liter forfalsket vin i området omkring Lecce og Brindisi i det syditalienske Puglia.
De kolossale mængder vin blev - blandt andet ifølge Quotidiano di Puglia - konfiskeret under en koordineret razzia, hvor såvel vinhuse som nogle af de mistænktes privathjem blev ransaget. I alt skulle seks vinhuse være involveret.
Tilsat alkohol på rørsukker
Det, de seks vinhuse er anklaget for, er at have købt bulkvin af ringe kvalitet, såvel fra Spanien som af ukendt oprindelse med det formål at sælge den i ind- og udland som kvalitets-vin fra appellationen Salento i Puglia, altså vine med et DOC eller IGT på etiketten.
Ydermere er mængden af den billige bulkvin blevet forøget - og smagen "forbedret" - ved at iblande alkohol lavet på gæret rørsukker og roesukker. Anklagerne går også på svindel med økologisk vin og med den berømte Aceto balsamico di Modena.
Flere arresterede og 41 under mistanke
Elleve personer er blevet arresteret - de seks er i fængsel, mens fem er i husarrest - og der skulle efter sigende være yderligere 41 mistænkte i sagen.
Blandt de fængslede er der en medarbejder fra ICQR (Ispettorato Centrale della Tutela della Qualita' e della Repressione Frodi dei Prodotti Agroalimentari) - en instans, der værner om de italienske landbrugsprodukters kvalitet og ligeledes arbejder for at bekæmpe svindel med de selv samme produkter - hvilket også vil sige vin. Medarbejderen er under anklage for at have advaret de involverede vinproducenter om kommende uanmeldte kontrolbesøg.
Startskuddet var et kontrolbesøg
Ud over vinhusene er også fødevarefirmaet CCIB Food Industry i Rom under anklage for at have medvirket til svindelen.
At sagen overhovedet begyndte at rulle skyldes ifølge Meininger.de, at myndighederne i februar sidste år under et rutinekontrolbesøg hos et af vinhusene (der åbenbart ikke var blevet advaret) fandt en større mængde tomme plasticposer med sukkerrester. Hvad mon al det sukker var brugt til, tænkte man ...
Hvis man skal tage artiklerne i italienske medier for pålydende, så er dette jo en trist sag for den syditalienske vinverden, og man kan kun håbe, at den ikke salgsmæssigt skader de utallige gode syditalienske vinproducenter, der følger reglerne til punkt og prikke.

Den smukke men for vinindustrien farlige plettede lanterneflue. Foto: Wikipedia/USGS Bee Inventory and Monitoring Lab.
Kinesisk flue truer vinstokkene
En lille farvestrålende flue kan komme til at udgøre en alvorlig trussel for den amerikanske vinindustri. Den kommer fra Kina, og dens navn er plettet lanterneflue (Lycorma delicatula). Den ernærer sig ved at suge saft fra vinstokke og frugttræer, ligesom den udskiller store mængder af et klistret sort stof, som hæmmer plantevæksten.
Første gang, man opdagede den på amerikansk jord, var i 2014 i Pennsylvania. I 2018 dukkede insekterne så op igen i flere vinmarker i Virginia.
De nye angreb fik myndighederne i Californien, der tegner sig for mere end 90% af den amerikanske vinproduktion, på dupperne. Og i samarbejde med centret for invasive arter under University of California Riverside er man nu i fuld gang med at udføre et ganske særligt bekæmpelses-forsøg.
Hvepse på størrelse med sesamkorn
Myndighederne har afsat 544.000 dollars (cirka 3,6 millioner kr.) til forsøgene, der går ud på, om man kan bruge en ganske lille hveps på størrelse med et sesamkorn til bekæmpelsen af fluen.
Hvepsene, der også stammer fra Kina, ynder nemlig at lægge æg inde i fluens æg, der så går til grunde, når de små nye hvepse spiser sig vej ud gennem dem.
Målet er, at man er parat til at slippe et hav af de kinesiske hvepse løs i de californiske vinmarker, hvis de plettede lanternefluer gør deres entre.
Tiltrækkes af hjortetakstræer
Man må dog håbe, at fluerne ikke venter lige om hjørnet - ifølge universitetet er forsøgene først færdige om cirka tre år, ligesom det skal undersøges, hvilken påvirkning hvepsene har på økosystemet.
En anden metode til bekæmpelse af fluen kunne være at plante dens yndlingsføde, hjortetakstræer, rundt om vinmarkerne. Når tilstrækkeligt mange fluer har sat sig på træerne, kan man sprøjte dem med insektgift - en gift, man helst ikke skulle få på vinstokkene.

En af de gamle kældergange hos Henri Abelé.
Kooperativ køber historisk champagnehus
Nicolas Feuillatte er et af de bedst kendte champagnemærker, og bag det står Centre Vinicole-Champagne Nicolas Feuillatte (CV-CNF) - et kooperativ, hvis medlemmer omfatter hele 4500 drueavlere, der leverer druer til dette ene champagne-mærke. Til sammen ejer drueavlerne 2064 hektar vinmarker, hvis druer hvert år forvandles til cirka 10 millioner flasker Nicolas Feuillatte champagne.CV-CNF har kun fremstillet dette ene - men meget store - champagnemærke siden 1986, hvor kooperativet købte mærket af dets grundlægger.
Fremover vil CV-CNF fremstille endnu et mærke. Kooperativet har nemlig købt Henri Abelé, der slog dørene op i 1757 og dermed er et af de ældste champagnehuse.
Relanceret og "forynget"
Kooperativet vil ikke kun bevare navnet Henri Abelé - husets cirka 500.000 årlige flasker champagne skal også fortsat fremstilles i dets historiske vinkældre i Reims. Og druerne vil stadig komme fra de drueavlere, som Henri Abelé har kontrakter med.
Champagnemærket vil dog ifølge Winespectator bliver både relanceret og ”forynget” af CV-CNF, ligesom man vil satse på eksportmarkeder som USA og Japan.
Sælgeren af Henri Abelé er firmaet Henkell-Freixenet, der blev grundlagt sidste år, da tyske Henkell købte det berømte cavahus Freixenet - og med i købet var champagnehuset.
Hvad CV-CNF har måttet betale for Henri Abelé er ikke offentliggjort. Men prisen har nok ligget i den meget høje ende, da der efter sigende var rift om champagnehuset.
Høj musik dæmper smagsevnen
Vi har flere gange nævnt de eksperimenter med lys og lyd, som britiske Charles Spence har udført. Han er professor i eksperimental psykologi ved universitetet i Oxford, og han har blandt andet bevist, hvordan forskelligt farvet lys i kombination med forskellig musik kan påvirke vores opfattelse af smagen af en og samme vin.Musik kan også bruges til at manipulere med gæsterne i en restaurant. Fx får klassisk musik dem til at spendere flere penge, end hvis de havde lyttet til popmusik.
Nu har Spence ifølge The Drinks Business ytret, at et højt støjniveau eller meget høj musik dæmper evnen til at smage, så gæsterne ikke får den fulde oplevelse af maden og vinen.
Køkkenchefens musik til maden
Støjniveauet er faktisk blevet højere i en hel del restauranter rundt om i verden i de senere år. Fx er der en tendens til at indrette lokalerne i en minimalistisk stil uden tæpper på gulvene og duge på bordene - der jo er med til at absorbere støj.
Når det gælder høj musik, er der også i USA en særlig trend, som har bredt sig fra nogle enkelte New Yorker-restauranter til flere etablissementer i resten af landet. Den går ud på at spille den musik i restauranten, som køkkenchefen hørte, da han forberedte maden til gæsterne om aftenen - og der er ofte tale om ret heftig musik.
Forbindelse mellem ører og næse
Men hvordan kan det så være, at larm og høj musik dæmper vores smagsoplevelse af vinen og maden? Ifølge Charles Spence kan det ganske enkelt skyldes, at høje lyde spolerer vores koncentrationsevne, hvorfor vi ikke er i stand til at koncentrere os om dufte og smage.
Men nylig forskning har også afsløret, at der i hjernen er en direkte forbindelse mellem ørerne og næsen - altså en slags adgangsvej mellem høre- og lugtesansen. Og det er som bekendt vores lugtesans, der formidler smagsindtrykkene.
VinAvisens serie af postkort fra Navarra
I sidste uge besøgte vi vinhuset Inurrieta i Ribera Alta, et af Navaras fem underdistrikter - og vi bliver i Ribera Alta lidt endnu for at besøge det familieejede Bodegas Ochoa. Dernæst gælder det Navarras majestætiske gamle kongepalads i Olite og Bodega Señorio de Sarria, der ligger midt i et naturreservat.
Sjette generation i familien Ochoa har fordelt arbejdsopgaverne mellem sig. Adriana til venstre i billedet tager sig af vinfremstillingen, mens Beatriz står for markedsføringen af vinene. I baggrunden kan man ane lidt af "skov-korridoren".
5. postkort fra Navarra:
En "skov-korridor" fuld af insekter
Ochoa er både navnet på et vinhus og på familien, der grundlagde det - og som har fremstillet vin i området omkring byen Olite siden 1300-tallet. Det nuværende vinhus er fra 1845, og det er sjette generation Ochoa, Adriana og Beatriz, der i dag har roret. Førstnævnte tager sig af vinfremstillingen, mens Beatriz sørger for markedsføringen.Ochoas 145 hektar vinmarker, hvoraf langt hovedparten bærer blå druer, dyrkes økologisk. Og i det hele taget tænkes der i bæredygtige baner.
Søstrene tog os ud til en af vinmarkerne, hvor vi fik serveret et glas af husets rosé. Det var dog svært at fange vinens aroma, for vi var omgivet af en urskov af vidunderligt og kraftigt duftende krydderurter og blomster.
- Det er vores ”skov-korridor” - et sådan vildnis er godt for biodiversiteten, fortalte Adriana. - Vi lokker også insekterne videre ind i vinmarken ved at opsætte små boliger til dem lavet af strå og fliserester.
Og da vi kørte tilbage til vinhuset gennem skov-korridoren, sagde Beatriz:
- Vi må hellere lukke vinduerne. - Vi har også opstillet adskillige bistader, og det er ikke rart at få en bisværm ind i bilen. (Fortsættes nedenfor ...).

På billedet kan man se, hvordan en stikling fra en af Garnacha-klonerne er podet på en af Ochoas vinstokke.
6. postkort fra Navarra:
Eksperimenter med kloner i vinmarken 
Det er næsten som om, man i Ochoas vine - og især i rødvinene - kan smage urskoven af krydderurter, som omgiver vinstokkene. Det gælder ikke mindst Mil Gracias, som er på 100% Graciano og er en ren krydderibombe, der eksploderer i munden med al sin aroma af blandt andet rosmarin og timian. Denne vin - samt flere af Ochoas andre dejlige (og krydrede) rød- og hvidvine forhandles herhjemme af Vinoble. Der eksperimenteres også i Ochoas vinmarker i samarbejde med universitetet i Navarra, der har lokaliseret en række gamle og næsten uddøde kloner af Garnacha i lokalområdet. Disse kloner er blevet dyrket på en planteskole, og fra de aller bedste af dem blev der sidste år taget stiklinger, som blev podet på Garnacha-vinstokke tilhørende Ochoa.
Om nogle år vil der blive fremstillet små partier rødvin på de enkelte kloner, så man kan finde frem til, hvilke kloner, der giver de bedste Garnacha-rødvine.
Resultatet af eksperimentet kommer ikke kun til at gavne Ochoa men også Navarras andre vinproducenter.
Et lignende universitets-forsøg med kloner af den grønne drue Moscatel har også fundet sted hos Ochoa. Her fandt man frem til, at ikke en klon var perfekt til vinproduktion, men at druerne fra elleve forskellige kloner kunne forvandles til en fantastisk sød hvidvin.

Det kan være en fordel at tage med på en guidetur, hvis man vil besøge kongepaladset i Olite. Man får meget at vide om paladset krydret med underholdende historier. Desuden kan det være lidt svært at finde rundt i palads-labyrinten på egen hånd. Foto: Wikipedia/Jorab.
7. postkort fra Navarra:
Leverede vin til kongepaladset i Olite 
Ochoa har kunnet kalde sig kongelig hofleverandør, idet man ved, at en forfader til Adriana og Beatriz i 1370 leverede vin til kong Carlos d. 2. - der især var glad for vinhusets Mayor Ochoa de Ayanz. Også efterfølgeren, Carlos d. 3., skænkede vin fra Ochoa i pokalen - og han nød vinen i Olites fantastiske kongepalads.Det kan varmt anbefales at besøge paladset, som troner over den charmerende middelalderby. Det var hovedsæde for Navarras konger indtil 1512, og det var et af Europas mest luksuriøse og overdådige paladser med hængende haver og en zoologisk have med giraffer, løver, kameler og eksotiske fugle.
I dag er paladset fornemt restaureret - dog er salenes rige udsmykning gået tabt ved en brand i 1813.
Paladset har haft byggemæssig knopskydning gennem et par hundrede år og er derfor en fantastisk labyrint af ind- og udvendige gange, rum og sale og et hav af tårne, som stort set alle kan bestiges. Fra toppen af nogle af tårnene har man en flot udsigt over Olite og de omkringliggende vinmarker.
Man kan i øvrigt bo i den ældste del af slottet, da den er lavet om til parador. Sådanne paradorer ligger rundt om i Spanien og er typisk indrettet i paladser, borge og klostre med den største respekt for de gamle bygninger. Det er den spanske stat, der ejer dem, og i betragtning af de ofte luksuriøse omgivelser er priserne for en overnatning som regel meget rimelige. Man kan få et overblik over de spanske paradorer ved at klikke her. (Fortsættes nedenfor ...).

Bodega Señorio de Sarria ligger i 500 meters højde i et underskønt naturreservat.
8. postkort fra Navarra:
Et vinhus midt i et naturreservat
Vi runder denne uges postkort af med et besøg hos Bodega Señorio de Sarria, der ligger midt i et cirka 1300 hektar smukt naturreservat i Valdizarbe, endnu et af Navarras underappellationer. Naboen er byen Puente La Reina, der er et af de vigtige stoppesteder for de mange pilgrimme, der hvert år går ad pilgrimsruten el camino. Ruten fører gennem Navarra, Rioja og Bierzo over Galiciens små vinområder og til endestationen, den store katedral i Santiago de Compostela. Og siden middelalderen har vinhusene i det område, hvor Señorio de Sarria ligger, sørget for, at pilgrimmene fik slukket tørsten i et godt glas vin.
Man kører flere kilometer op ad en snoet bjergvej, før man når til vinhuset, der ligger i 500 meters højde. Undervejs passerer man et slot i bedste Bordeaux-stil - det er her, de forhenværende ejere bor. Sidste år solgte de vinhuset til en rig mexicansk forretningsmand, der ud over Señoria de Sarria ejer syv andre vinhuse rundt om i Spanien.
Vinhuset har egen kirke og restaurant - som dog kun åbnes for større selskaber. Fx når der skal være bryllup i kirken, hvilket sker relativt ofte dette smukt beliggende sted.

Tæt ved selve vinhuset var der en mark med meget gamle vinstokke, der blev dyrket som bush vines - sådan, som man gjorde det i gamle dage i Navarra.
9. postkort fra Navarra:
60 år gamle vinstokke
Ikke nok med, at omgivelserne er smukke - vinen hos Señorio de Sarria er også ualmindelig god, og det er trist, at disse vine ikke er repræsenteret på det danske marked. Igen fik vi skænket en af de dejlige mørke rosévine i glassene - og fik at vide, at det altid er den mørke type, indbyggerne i Navarra forventer at få, når de beder om et glas rosé i en restaurant. Den trendy lyse rosé-type er mest af alt målrettet eksport.
Vinene fremstilles på druer fra relativt gamle vinstokke, hvoraf de ældste blev plantet af manden, der grundlagde vinhuset i 1953, Don Félix Huarte. De dyrkes som busk vinstokke, hvilket vil sige, at de er beskårede som buske og ikke har nogen form for støtte - som fx ståltrådswirer eller stokke. På fransk siger man gobelet eller goblet, der beskriver en bred drikkekop uden hanke – nærmest lidt i retning af, hvad vi kalder en kalk. Det var sådan, man dyrkede vin i Navarra og i resten af Spanien i gamle dage. De yngre vinstokke i Señorio de Sarrias i alt 100 hektar vinmarker er alle bundet op på almindelig vis.
Man bør bestemt besøge vinhuset og tage med på en af guideturene i vineriet, der slutter med en smagning af husets vine.
I næste uge fortsætter vi turen i Navarra, og her gælder det blandt andet Bodega Otazu, hvor vin, middelalder og moderne kunst går op i en højere enhed.

Due myrdet af champagneprop
Vi har ofte i VinAvisen nævnt den korrekte måde at åbne en flaske mousserende vin på. Proppen skal lirkes forsigtigt af, og der skal kun lyde et "suk", når den slipper sit tag i flaskehalsen. Ikke noget med at lade proppen springe ud af flasken med et knald.Bortset fra, at en del af de gode bobler sprøjter ud og havner på gulvet, kan man jo også risikere, at proppen rammer noget, den ikke burde ramme …
Det er en lille film på YouTube i serien Just For Laughs et glimrende eksempel på. Se den sjove film ved at klikke her.

Skotsk whisky ”opfundet” i Aberdeen
Ordet whisky er afledt af det gamle skotsk-gæliske ord uisge beatha, der igen stammer fra det latinske aqua vitae - som betyder livets vand.Men hvornår begyndte man at lave whisky i Skotland? Man ved faktisk meget lidt om landets tidligste whisky-historie. Men den første nedskrevne henvisning stammer fra 1494, hvor kong James d. 4. - som man ved holdt meget af den gyldne drik - beordrede, at der blev sendt malt til munken John Cor, så han kunne fremstille 500 flasker aqua vitae.
Men præcis, hvor den første destillering af whisky fandt sted i Skotland, vides ikke med sikkerhed. Nu har forskere ved University of Aberdeen imidlertid gjort et fund, der tyder på, at netop Aberdeen kunne være whiskyens vugge.
Første henvisning nogensinde
I den skotske by har man adgang til de mest udførlige historiske optegnelser om livet og de indbyggere, der boede i byen. Burgh Records hedder optegnelserne, der befinder sig i otte tykke bind og spænder fra 1398 til i dag. De er så betydningsfulde, at de i 2013 blev anerkendt af Unesco for at være af ”uvurderlig historisk betydning for Storbritannien”.
Forskerne er i gang med at digitalisere alle de mange optegnelser, og det var i den forbindelse, de fandt et dokument fra 1505 med den første henvisning nogensinde på skotsk jord til en kedel til destillering af aqua vitae.
Dokumentet blev brugt i en retslig arvestrid i Aberdeen efter en Sir Andrew Grays død året før. Kedelen var kommet en George Babour i hænde, men han blev af retten beordret til at overdrage den til Grays arving, Robert Kervour.
En ære for byen
Forskerne har nu modtaget en pris på 15.000 pund (cirka 125.000 kr.) fra Chivas Regal, der ejes af franske Pernod Ricard. Pengene skal gå til yderligere forskning omkring kedlen og en tidlig whiskyproduktion i Aberdeen.
Og her kommer Burgh Records igen ind i billedet, for via disse detaljerede optegnelser om byens indbyggere vil det højst sandsynligt være muligt for forskerne at finde frem til, hvem der har fremstillet whisky, deres forbindelser, afsætningsmuligheder osv.
Måske er vi danskere ret ligeglade med, hvor i Skotland den første whisky blev til. Men det er skotterne ikke, og det er selvsagt lidt af en ære for den by, der kan påvise, at den er ophav til den stærke nationaldrik.

Vil du have vores løbeseddel? 
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Jean-Michel Cazes
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Jean-Michel Cazes, der har gjort en stor indsats for at promovere Bordeauxs vine på verdensplan. På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.Jean-Michel Cazes (f. 1935) voksede op i en vinproducerende familie i byen Pauillac i Bordeaux. Det blev dog ikke vinens vej, han valgte i første omgang, men derimod en uddannelse som ingeniør med speciale i geologi og råolie. Efter udstået militærtjeneste fik han job hos IBM i Paris, hvor han havde sin daglige gang i de næste tolv år.
I 1973 gik turen så hjem til Pauillac, og det blev startskuddet til Jean-Michel Cazes’ vinøse karriere. Her gik han i gang med at hjælpe faderen med at drive familiens to vinslotte, Château Lynch-Bages og Château Les Ormes de Pez. Og gennem de næste femten år var han primus motor i restaureringen af slottene, forbedring af produktionsfaciliteterne og ikke mindst af vinenes kvalitet.
I 2006 overlod han roret og direktørstolen i sin virksomhed til sin søn, Jean-Charles.
Jean-Michel Cazes er højt respekteret blandt sine kolleger i Bordeaux. Han har nemlig ikke kun gjort en indsats inden for egne fire vægge, men har gennem årene gjort mangt og meget for at promovere Bordeauxs vine på verdensplan. Yderligere har han haft et succesfuldt samarbejde med forsikringsselskabet AXA Midi, der har opkøbt og financieret en række berømte Bordeaux-slotte.
Ligeledes bør nævnes hans arbejde med til at lokke flere turister til Pauillac. Han har blandt andet åbnet restauranten Cordeillan-Bages, der har en stjerne i Guide Michelin. Og så har han forvandlet den faldefærdige landsby Bages til et center for gastronomisk shopping.
I 2002 blev han tildelt La Croix de Chevalier de la Légion d’Honneur (Æreslegionens ridderkors), og året efter blev han udnævnt til ”årets mand” af vinmagasinet Decanter.
Jean-Michel Cazes er gift med Maria-Thereza Carregal Ferreira, og sammen har de - ud over Jean Charles - døtrene Anne-Christine, Marina og Catherine.

Hvad er Mistela?
Lea Madsen har været på sommerferie i Spanien, og her har hun smagt en sød drik med navnet Mistela. Den vil hun godt høre lidt mere om.Det er en blanding af druesaft og alkohol. Man standser simpelt hen druemostens gæring ved at tilsætte alkohol, så gærcellerne ikke når at omdanne mostens sukker til alkohol. De bliver helt enkelt slået ihjel. Resultatet bliver den søde drik, der ofte skænkes som apéritif.
Den spanske Mistela er en fætter til den franske Pineau des Charentes, hvor man standser gæringen med cognac - og kusine til Dubonnet, hvor man netop kalder den unge druesaft for "La Mistelle".

Ugens vinøse billede
Dette billede af nogle imponerende store klaser Corvinone-druer er taget af Jørgen Jørgensen i en vinmark tilhørende Azienda Agricola Brunelli i Valpolicella. Rødvinsdruen Corvinone anvendes sammen med den mest udbredte drue i Valpolicella, Corvina, blandt andet til fremstillingen af Amarone.Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:

539 I 1700-tals slottet Caserta uden for Napoli høstes kun en enkelt drueklase (foto © Stig B. Christensen).

Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 28 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
VinAvisens Smagenoter
Mousserende

Hvidvin









Rosévin



Rødvin














