Nyheder for uge 28, 2021

Kun russiske bobler er champagne!

En ny russisk lov, som er udstedt af præsident Vladimir Putin, har vakt harme i det franske Champagne-distrikt.

Loven går ud på, at det herefterdags kun er russisk mousserende vin, der må sælges som champanskoïé, som champagne hedder på russisk.
Det betyder, at hvis en champagneproducent vil eksportere sine ædle bobler til Rusland, må der nu kun stå ”mousserende vin” på engelsk på etiketten. Dog gælder dette kun, hvis producenten anvender det kyrilliske alfabet - altså det russiske skriftsprog. Det er stadig tilladt at skrive "champagne" med latinske bogstaver, som vi jo bruger.

Stop eksporten til Rusland

Betegnelsen Champagne har via EU en beskyttet status i 120 forskellige lande – men ikke i Rusland. Det har den russiske regering ikke villet gå med til.
Champagnes vinproducentforening, Comité Champagne (CIVC), der med næb og klør værner om distriktets og vinens prestigefulde navn, kalder den nye russiske lov for skandaløs, og foreningen opfordrer på det kraftigste sine medlemmer til at stoppe al eksport af champagne til Rusland.

Det lukrative russiske marked

En del af medlemmerne har dog ifølge Wine-Searcher ikke tænkt sig at følge opfordringen - dertil er Rusland for lukrativt et marked. Hvert år importerer russerne 50 millioner liter mousserende vin, hvoraf de 13% er champagne, og eksporten af de ædle bobler til østlandet er steget hele 30% siden 2011. Endda i 2020, hvor pandemien satte sine spor på eksportmarkedet, steg salget af (fransk) champagne på det russiske marked med 9%. Så hellere ændre lidt på etiketterne end at undvære den gyldne russiske mammon.

En ren provokation

Sådan forholder det sig i hvert fald hos Moët Hennessy. Straks efter, at den nye lov var trådt i kraft, truede det berømte champagnehus med at stoppe sin eksport af champagne til Rusland. Men nu har man ifølge The Guardian bøjet sig og vil forsyne de flasker, der eksporteres, med særlige etiketter, som lever op til den nye lov.
Loven er en ren provokation – og hvad værre er, så er hovedparten af de russiske mousserende vine, som fremover er de eneste, der må markedsføres som champagne, billige, søde masseproducerede vine, der sælges for det, der svarer til omkring 25 kr. flasken. De fleste af disse boblevine er fremstillet i den sydlige del af landet i regionerne Krasnodar og Roslov.

Hvad så med skotsk whisky?

Sagen er nu endt på regeringsniveau i Frankrig, hvor man overvejer at lade den indgå i de bilaterale forhandlinger med den russiske regering.
Det er ikke kun i Champagne, i resten af Frankrig og i EU, at Vladimir Putins nye lov har vakt opsigt – også de russiske vinimportører og -handlende ser problemer forude, hvis champagneproducenterne stopper eksporten af deres populære og berømte bobler.
Og hvad bliver det næste? Lyder det fra nogle af Putins politiske modstandere. Bliver det et krav om, at kun russisk ”whisky” må markedsføres som whisky og ikke den kendte skotske udgave?

Drik rødvin til slankekuren

Et godt (og glædeligt) råd til VinAvisens mange læsere: Drop ikke vinen, hvis du vil tabe dig!
Rigtig mange lægger vinen på hylden under slankekuren - vin er jo ”tomme kalorier”, siges der. Men det er nu ikke helt rigtigt, hvilket en spansk professor i fødevarevidenskab ved universitetet i Barcelona, Rosa M. Lamuela-Raventós, for nylig gjorde op med i et webinar.
Ifølge professoren kan vin - og især rødvin - ligefrem hjælpe med til at få has på de overflødige kilo. Men det gælder kun, hvis vinen drikkes til måltidet og ikke før eller efter.

Vindrikkerne havde lavere BMI

Rosa Lamuela-Raventós tog udgangspunkt i flere tidligere undersøgelser - blandt andet i den spanske Prevención con Dieta Mediterránea (PREDIMED). Det er den største undersøgelse nogensinde af påvirkningen fra den kost, som spises i Middelhavslandene, på hjertekarsygdomme. Man kan læse mere om den undersøgelse ved at klikke her.
7500 personer indgik i undersøgelsen, og ifølge Lamuela-Raventós havde de deltagere, der havde et moderat vinforbrug (7-14 glas vin om ugen), generelt et lavere BMI (Body mass index) end afholdsfolkene (hvis man har et BMI på over 30, er man overvægtig). Og det til trods for, at vindrikkerne ikke spiste en sundere kost eller indtog færre kalorier via maden end de deltagere, der ikke rørte en dråbe vin.

Øger mængden af brunt fedt

Vin og især rødvin indeholder polyfenoler (antioxidanter) - og det er ifølge Rosa Lamuela-Raventós netop disse stoffer, som har den godgørende virkning, når det gælder om at holde vægten nede. Der er flest polyfenoler i rødvin, hele 200 mg i 10 cl, mens der kun er 30 mg i den samme mængde hvidvin.
Til polyfenolerne hører stoffet resveratrol - som især findes i de blå druers skind og dermed i rødvin. Vi har ofte nævnt stoffets mange gode helbredende egenskaber, og det er også det stof, der frem for alt gør underværker i forbindelse med slankekuren.
Resveratrol hjælper kroppen med at øge mængden af det gode brune fedtvæv. I modsætning til det hvide fedt omdannes det brune fedt til varme, som igen hjælper med at forbrænde de kalorier, man indtager gennem såvel vinen som maden.

20 års jubilæum for dansk vin

I år 2000 fik Danmark EU’s blå stempel som vinland. Og selv om der allerede dengang blev produceret en hel del vin på hobbyplan, var det kun to vinavlere, der fik myndighedernes tilladelse til at sælge deres vine på det danske marked - i dag har vi omkring 100 professionelle vinbønder.
Den ene af de to var Lars Hagerman fra Ålsgårde i Nordsjælland og den anden Sven Moesgaard, der ejer vingården Skærsøgaard Vin i Dons ved Kolding – den første registrerede og autoriserede vingård herhjemme.
I 2001 høstede de to vinbønder druerne til deres første officielle årgang, så i år er et jubilæumsår for dansk vin!
VinAvisen nævnte selvfølgelig nyheden om, at de første danske vine havde set dagens lys – i alt 1500 flasker. Og siden da har vi løbende fulgt dansk vin og ikke mindst Skærsøgaard Vin, som med 223 medaljer fra konkurrencer i ind- og udland er Danmarks mest præmierede vingård.

Danmarks første BOB

Sven Moesgaard plantede oprindelig 2 hektar vinstokke på Skærsøgaard – i dag har han 8 hektar med i alt 25.000 vinstokke. Og han fremstiller enhver tænkelig vintype – fra hvid- og rødvine til rosé, mousserende vin og søde dessertvine. Stærkere dråber som æblebrandy, frugtbrændevin og likører er også kommet til.
Moesgaard har også sørget for, at Danmark har fået sin førte BOB (Beskyttet Oprindelses Betegnelse), en kvalitetsbetegnelse for produkter fremstillet efter faste metoder inden for et nærmere bestemt geografisk område. Det svarer til franskmændenes AOC (Appellation d’Origine Contróllée) og italienernes DOC (Denominazione di Origine Controllata).

Støtte fra EU efterlyses

Det tog syv år, fra Sven Moesgaard sendte ansøgningen til EU, og indtil BOB’en, som udelukkende gælder for Skærsøgaard Vins mousserende vine, var i hus i 2018.
Det er i øvrigt ikke kun den første vin, men også den første fødevare overhovedet på dansk jord, der har opnået denne betegnelse.
Ting tager tid, og vi kan kun håbe, at også Danmark – ligesom andre vinlande i EU – en dag får støtte til sin vinproduktion, så de efterhånden mange professionelle danske vinbønder får en chance for at blive konkurrencedygtige.
I denne uges vinanmedelser længere nede på siden har vi anmeldt hele to gode danske vine.

DWWA med rekord mange vine

Startskuddet til 2021-udgaven af verdens største og mest betydningsfulde vinkonkurrence, Decanter World Wine Awards (DWWA), lød d. 14. juni.
Arrangøren af konkurrencen er det britiske vinmagasin Decanter, og det var i magasinets egne lokaler i London, at de 165 internationale dommere mødtes for at blindsmage sig gennem hele 18.000 forskellige vine – det største antal siden første udgave af konkurrencen for atten år siden.
Dommerne, der blandt andet talte 44 Masters of Wine og elleve Master Sommelierer, gav point efter 100-pointskalaen til de mange vine, som var indsendt fra 56 forskellige lande.

Fra Albanien til Sverige

Der var (selvfølgelig) flest vine fra alle de kendte gamle og nye vinlande. Men vinproducenter fra fx Bolivia, Indien, Albanien og Marokko – samt fra vores nabo, Sverige – deltog ligeledes.
Top-prisen er ”Best in Show” – dernæst kommer medaljer i metallerne platin, guld, sølv og bronze.
Resultaterne fra årets DWWA er netop offentliggjort, og nedenfor bringer vi nogle få af dem. Ved at klikke her kan man selv søge på vinlande, distrikter, vintyper, årgang og priser. Der er ingen tvivl om, at flere af vindervinene findes på det danske marked, så det er bare med at gå på jagt.

Fire facts

* Spanien blev en af de store overraskelser. Hele ni af konkurrencens ”Best in Show” gik til spanske vine fordelt på distrikter fra stort set hele landet, heriblandt Rioja, Priorat, Rías Baixas, Sherry, Ribeira Sacra, Aylés og Conca de Barberà. Dermed har Spanien fordoblet sit antal af ”Best in Show” priser i forhold til konkurrencen årgang 2020.
* Som altid ved denne konkurrence dominerede Frankrig med ”Best in Show”-priser – hele femten blev det til.
* Endnu et land føjede sig i år til listen af deltagerlande, og det var Liechtenstein, som indkasserede en bronzemedalje.
* Fra Sverige deltog flere vinproducenter med vine, og det blev til i alt en medalje af sølv og seks af bronze. Godt gået Sverige!

Signeret Penfolds Grange under hammeren

Rødvinen Penfolds Grange er Australiens dyreste vin, og når en flaske af den aller første årgang, 1951, dukker op på en auktion, bydes den altid tårnhøjt op.
Man regner med, at der kun findes 35 flasker tilbage af denne årgang, og netop nu kan man byde på en af disse yderst sjældne vine på en online-auktion hos det australske auktionshus Langton’s. Og ikke nok med, at det er en årgang 1951 – flasken er også signeret af vinhusets legendariske chefvinmager, Max Schubert, manden der skabte Grange-vinen. Han har også selv omproppet flasken i hånden. Begge dele er med til at øge værdien af den i forvejen kostbare flaske.

En mulig rekord

Vurderingen ligger på mellem 120.000 og 160.000 AUD (cirka 566.000 og 755.000 kr.), og hvis hammerslaget bare når op på mindste vurderingen, er der tale om en rekord, når det gælder salg af en flaske australsk vin.
Den nuværende rekord blev sat i 2020, da en lignende flaske Penfolds Grange 1951 blev solgt på en auktion for 103.000 AUD (cirka 486.000 kr.).
Hvis man vil byde med på online-auktionen - eller bare se salget skride fremad ad, indtil hammerslaget lyder d. 18. juli - kan man klikke her.
Længere nede på siden bringer vi en Hall of Fame om Max Schubert og den fantastiske historie om skabelsen af Penfolds Grange.

Verden er vild med qvevri vin

I mere end 8000 år har vinbønderne i Georgien udgæret, modnet og opbevaret deres vin i de såkaldte qvevri – traditionelle lerkrukker, der kan rumme mellem 50 og 4000 liter.

Krukkerne anvendes fortrinsvis til fremstilling af hvidvin, og på grund af den lange kontakt, mosten har med drueskallerne, får vinen en ravagtig farve.
I forbindelse med den stigende interesse for naturvine og orange vine har qvevri vin fået en gevaldig genopblomstring – til stor glæde for de georgiske vinproducenter.
Alene til USA er eksporten af georgiske qvevri vine steget med 34% inden for de sidste fem år.
Populariteten har medført, at producenter i en række andre lande – blandt andet i Italien og Slovenien – også har taget qvevri-teknikken op.

Qvevri med egen PDO

I 2013 blev de store krukker og den ældgamle teknik optaget på Unescos verdensarvsliste. Og nu har qvevri’erne så fået deres egen PDO (Protected Designation of Origin) – ligesom fx Champagne. En sådan beskyttet oprindelses-betegnelse understreger en gang for alle, at qvevri'erne med deres særlige form og rummelighed er en georgisk opfindelse, og at det kun er Georgien, der kan bruge betegnelsen qvevri om disse krukker.
Det er det georgiske patentkontor, der har udstedt PDO’en efter EU-forbillede, og den skulle gerne være med til at promovere de georgiske qvevri vine yderligere – og selvfølgelig forhindre andre lande i at anvende navnet på egenproducerede krukker.

Byggeglæde i Bourgogne

Der er gang i byggeriet i vinens tegn i Bourgogne i disse år. I foråret 2022 åbner det nyopførte Cité internationale de la gastronomie et du vin i Dijon. Denne ”by” for vin og gastronomi omtalte vi i uge 23.
Dernæst gælder det hele tre nye centre, der fortæller de besøgende om vindyrkningens historie i Bourgogne og om distriktets berømte ”climats”, som i 2015 blev optaget på Unescos verdensarvsliste. Alle tre centre skulle have åbnet i år, men pandemien bremsede projektet.
Det største og mest iøjnefaldende af centrene vil slå dørene op i Bourgognes vin-hovedstad, Beaune, i begyndelsen af 2023. Selve arkitekturen er inspireret af de slyngtråde fra vinstokkene, som griber fat om den udspændte ståltråd i vinmarkerne.

180.000 årlige gæster

I centret i Beaune bliver der udover udstillingsarealet plads til alt fra konferencefaciliteter til vinsmagerum, bar, café og boghandel. Øverst oppe vil der være en stor udsigtsterrasse beplantet med 1600 vinstokke.
I spidsen for projektet står Bourgognes vinproducentforening, BIVB, og den har øremærket et budget på 22 millioner euro (cirka 164 mio. kr.) til opførelsen af de tre centre. De to øvrige centre vil få til huse i Chablis og Mâcon, og de vil begge kunne tage imod gæster fra og med sommeren 2022.
Det forventes, at centret i Beaune vil modtage 180.000 gæster årligt, mens dem i Chablis og Mâcon ”kun” vil få omkring 30.000 gæster.
Ovenfor kan man se illustrationer af de tre nye vincentre. Fra venstre til højre: Centret i Chablis, det i Beaune og så det i Mâcon.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Wineconsult er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.

Ugens vinøse billede

Det sydafrikanske vinlandskab er blandt verdens smukkeste.
Billedet, som er taget af Martin Svendsen, viser udsigten over de vinmarker, der hører til den legendariske vingård Klein Constantia. Vingården fremstiller den berømte søde vin Vin de Constance, som i 1700- og 1800-tallene har været flere kongers og kejseres favoritvin.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 14 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.