Nyheder for uge 48, 2021

Forfalsket top-vin solgt på auktion

Top bourgogne-vinen Domaine de la Romanée-Conti (DRC) går til skyhøje priser på auktioner verden over. Der fremstilles da også kun nogle få tusinde flasker af hver årgang, så det er en eftertragtet vin at have i sin vinsamling.

De priser, vinen indbringer, har også gjort den til et yndet emne for vinsvindlere - som nu for nylig, hvor to flasker af flaskestørrelsen Methusalem (6 liter eller 8 normalflasker) viste sig at være forfalskninger.
Den ene af flaskerne, en årgang 2002, nåede at blive solgt på en auktion i september hos Acker, Merrall & Condit i Hong Kong for et rekord stort beløb på 398,400 HKD (circa 339.000 kr.). Flaske nummer to - fra samme sælger - blev sat til salg ligeledes hos Acker, Merrall & Condit d. 6. november og figurerede i det trykte katalog. Men flasken blev fjernet af auktionshuset før selve auktionen.

En liste med femten punkter

Acker, Merrall & Condit har selvfølgelig kontaktet køberen af flaske nummer et, hentet flasken og refundere salgsbeløbet.
Mistanken til de forfalskede flasker blev rejst af Don Cornwell, en amerikansk advokat, der har et særdeles skarpt blik, når det gælder forfalskede vine. Han var blandt andet med til at afsløre stor-vinsvindleren Rudy Kurniawan.
På vinsiden Wine Berserkers har han skrevet, at både årgang 2000 og 2002 havde de samme fejl på flaskerne - hvilket var mistænkeligt. Desuden sammenligner Cornwell de to forfalskede flasker med en ligeledes 6-liters Domaine de la Romanée-Conti, som blev solgt hos Sotheby’s i 2020 - og som med sikkerhed er ægte. Og det har resulteret i en liste på intet mindre end femten punkter med uoverensstemmelser.

Etiketter i en forkert størrelse

Blandt punkterne på listen er blandt andet, at den voks, som forsegler flaskerne, har en anden farve end på den ægte flaske. Etiketterne er også dårligt trykt og har en helt forkert størrelse.
Når man klikker her - og scroller lidt ned - får man hele listen og et foto, der tydeligt viser forskellen mellem de to forfalskede flasker og så den ægte Domaine de la Romanée-Conti.
Ligesom Don Cornwell kan man kun undre sig over, at de to forfalskede flasker overhovedet er kommet til salg hos Acker, Merrall & Condit. Auktionshuset har efter eget udsagn et team af utroligt dygtige vurderingsspecialister…

Sulfitterne er ikke synderen!

”Det er sulfitterne i vinen, der giver hovedpine”. Den påstand hører man ofte. Og så sent som i uge 41 nævnte vi Clean Wine - en spray, der siges at kunne reducere tømmermænd ved at fjerne sulfitterne i vinen.

Sulfitter er en fællesbenævnelse for svovldioxid og andre svovlforbindelser, og de findes naturligt i alle vine, da de er et biprodukt ved gæringen. I langt de fleste vine tilsættes der også yderligere sulfitter som konservering. Dog undgår de vinproducenter, der fremstiller naturvine, at tilsætte stoffet - eller anvender kun en meget lille mængde.
Nu viser en forskningsrapport, udført af en Master of Wine, Sophie Parker-Thomson, at de tilsatte sulfitter måske slet ikke er synderen.

De biogene aminer

Mennesker, der lider af akut sulfitfølsom astma, kan sandt nok risikere at få allergiske symptomer på grund af sulfitter. Men det gælder for mindre end 1% af den globale befolkning - og hovedpine er ikke et anerkendt symptom.
Ifølge rapporten er det langt mere sandsynligt, at det er nogle helt andre stoffer, de såkaldte biogene aminer (BA), der er årsagen til den hovedpine, nogle mennesker får, når de har drukket selv moderate mængder vin. Biogene aminer er proteinstoffer som kan findes i nogle vine, og der er flere, der er overfølsomme over for disse stoffer end over for sulfitterne.

Godgørende sulfitter

Og så kommer vi til det godgørende ved sulfitterne. Ifølge Sophie Parker-Thomsen lader det til, at tilsætningen af sulfitter ved gæringen - en meget moderat dosis på lidt over 30 mg pr. liter er nok - sænker niveauet af biogene aminer. Dermed skulle sulfitterne ligefrem afbøde de negative bivirkninger, som nogle mennesker kan føle efter at have drukket vin.
I al denne snak om stoffer, der kan forårsage ubehag, må det understreges, at langt de fleste mennesker kan drikke vin i moderate mængder uden at føle andet end velvære - også dagen derpå. Hvis man vil læse den interessante rapport, kan den downloades gratis ved at klikke her.
Det resultat, Parker-Thomson er nået frem til, er dog ikke så overraskende. Biogene aminer dannes ved bakteriel nedbrydning af aminosyrer, og af den glimrende bog "Vin og helbred - myter og facts" af lægen og vinskribenten Erik Skovenborg fremgår det, at en reaktion over for de biogene aminer i sjældne tilfælde kan give ubehag i form af blandt andet hovedpine efter et glas vin. Ubehaget vil da typisk dukke op efter nogle minutter til en time efter indtagelsen.
De biogene aminer i vinen tyder på forurening med bakterier på grund af dårlig hygiejne under vinproduktionen. Problemet er dog ikke så stort i dag, hvor de fleste vinkældre skinner af renhed.
Ifølge Skovenborg er det heller ikke så overraskende, at svovl, som er et bakteriedræbende stof, kan forebygge fremkomsten af biogene aminer i vinen.

McLaren Vale, et hotspot for eksperimenter

Vi har ofte nævnt, hvordan europæiske vinregioner eksperimenterer med gamle glemte lokale druer i forsøget på at tilpasse sig klimaændringerne.

Men også i et oversøisk land som Australien blomstrer eksperimenterne - ligeledes med klimaændringerne for øje - og en af de regioner, hvor der udføres rigtig mange forsøg, er McLaren Vale i South Australia.
I Australien begyndte vinproduktionens historie i løbet af 1800-tallet. Her vendte den britiske ønolog James Busby, der havde slået sig ned i Australien, tilbage fra Europa med et hav af stiklinger fra franske vinstokke. Det var stiklinger af Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Syrah. Og det er i høj grad stadig disse druer, der lægger most til Australiens top-vine.
Men netop i McLaren Vale plantes der i disse år også en række ”nye” druer, der stammer fra forskellige europæiske vindistrikter, og som menes at have potentiale til at kunne klare en fremtid med et stadig mere ekstremt vejrlig.

78 forskellige druer

I 2024 vil gennemsnitstemperaturen i Australien være øget med 1,5 grader. Hedebølger og tørkeperioder er allerede langt hyppigere end førhen, og det samme er kraftige og alt ødelæggende uvejr.
I McLaren Vale er der hele 40 forskellige typer jordbundsforhold, og regionen er derfor blevet et eksperimenternes område, hvor der dyrkes ikke mindre end 78 forskellige druer - og nye kommer løbende til. De nye druer, der plantes, er mere tørkeresistente end de gamle franske. Og de plantes i forskellige områder af regionen for at finde frem til, hvilken undergrund de trives aller bedst i.
Man har fx i de senere år plantet stadig mere af den piemontesiske rødvinsdrue Barbera og Toscanas Montepulciano.

Der satses på hvidvin

Kun 9% af vinproduktionen i McLaren Vale er hvidvin, men interessen for hvidvin fra netop denne region er stigende - og stadig flere vinproducenter satser derfor på grønne druesorter. Også her gør nye og mere tørkeresistente druer de to traditionelle druer, Chardonnay og Semillon, følgeskab. Det gælder fx den sicilianske drue, Grillo og den portugisiske Bastardo. Druer som Albariño, der er kendt fra Spanien og Portugal, har også vist lovende resultater, og det samme har den italienske drue Vermentino.
Hvidvinene på disse druer fra McLaren Vale er stadig lidt af en sjældenhed, og der er ikke mange af dem på danske hylder - endnu.

VinAvisen i Sherryens verden

I sidste uge bragte vi de fire første postkort fra vores tur til Sherry-distriktet, hvor vi blandt andet besøgte bodegaen Williams & Humberts kolossale lagerhaller.
Nedenfor fortsætter vi postkort-serien - og afslutter den med flamenco og Jerez de la Fronteras store markedshal.

Postkort nr. 5:
En historisk ændring af reglerne

Sherry er en hedvin - en fortificeret (styrket) vin, hvor der er tilsat destilleret spiritus. I sherry-distriktet drikker man de forskellige sherry-typer til mad. Til fisk og skaldyr er det typisk de lyse Fino og Manzanilla, der kommer i glassene, mens de mørkere, Amontillado og Oloroso, er fantastiske vine til fx tørret skinke, pølser osv. I den store palet af sherry kan man altid finde en vin, der passer til en ret.
Men det er ikke altid let at forklare forbrugerne på eksportmarkederne, at de skal skænke sig et glas hedvin til aftensmaden. Derfor har distriktets vinråd netop vedtaget en historisk ændring af reglerne for sherry-produktionen. Fremover kan Fino og Manzanilla fremstilles som almindelig hvidvin uden at blive fortificeret.

Postkort nr. 6:
Vil ikke lave hvidvin som alle andre

Den nye regel betyder, at bodegaerne fremover kan vælge at markedsføre de to lyse sherry-typer som vin og ikke som hedvin. Og det kan måske åbne døren for, at sherry på det internationale marked i højere grad vil blive betragtet som den glimrende ledsager til mad, vinen rent faktisk er.

Selv om fortificeringen af Fino og Manzanilla således er blevet valgfri, skal sherryen som hidtil modne i to år og have et alkoholindhold på mindst 15%. Vinrådet overvejer dog, om man skulle sænke denne minimumsgrænse, så den nærmer sig alkoholindholdet i almindelig hvidvin. Men det er et emne, der deler vandene hos bodegaerne.
Under et besøg hos Bodegas Altanza sagde direktør David Sáez de Ojer, at det var rigtig godt med den nye regel om, at man ikke behøver at fortificere de to lyse sherry-typer. Men tanken om at sænke grænsen for alkoholindholdet var han mindre glad for:
- Så laver og sælger vi jo bare hvidvin ligesom så mange andre vinhuse rundt om i verden - også selv om det stadig hedder sherry!

Postkort nr. 7:
En mand med samlemani

Altanza slog dørene op for kun tre år siden, og er dermed en af de nye bodegaer i sherry-distriktet. For efter mange årtier stort set uden nye bodega-åbninger, sker der igen noget i de tre sherry-byer, Jerez de la Frontera, Sanlúcar de Barrameda og El Puerto de Santa María.

Bag de nye bodegaer står ikke mindst vinproducenter fra andre områder i Spanien, der fået et godt øje til Sherry-distriktet. Og sådan forholder det sig også med Altanza - David Sáez de Ojer Tobalina kommer netop fra et af Riojas førende vinhuse.
Altanza er en meget lille bodega med kun 17 fade med sherry. Enhver kan komme forbi, slå sig ned i skyggen under et halvtag og smage nogle af de fortræffelige vine. Og så kan man i forbindelse med bodegaen opleve Galería del Jerez - verdens største samling af sherry- og brandyrelaterede genstande (i alt 20.000), samlet gennem 25 år af Roberto Emillo.
Museet er et ”must”, når man er i Jerez de la Frontera - det rummer alt fra gamle fotografier, malerier og miniatureflasker til askebægre, vifter, souvenierer m.m. med motiver fra sherryens og brandyens verdener. (Fortsættes nedenfor...).

Postkort nr. 8:
Tapas, sherry og flamenco!

Jerez de la Frontera emmer af sherry. I de fleste vindistrikter befinder vinhusene uden for byerne og omgivet af deres vinmarker, men i denne charmerende gamle by dukker bodegaerne op hist, og pist og inde bagved har de deres store lagerhaller med fade fyldt med vin. Flere af disse bodegaer afholder smagninger og har butikker, hvor man kan købe sherryerne.

Og så er der de mange tapasbarer, hvor sherryen serveres i flasker eller tappes direkte fra fad og ned i kander og glas. En sådan bar er Tabanco El Pasaje, der åbnede i 1925 og dermed skulle være byens ældste tapasbar. Og det kan varmt anbefales, at man lægger vejen forbi den - og man skal gøre det lige inden kl. 14, hvor der hver dag er et spektakulært og meget lokalt flamenco-show.
Mens man ser showet på den lille scene, kan man spise tapas i form af iberico-skinke, pølser og ost serveret på papbakker og drikke sherry til af små vandglas. Stemningen fås ikke bedre! Barens hjemmeside (kun på spansk) ses ved at klikke her.
Denne uges store billede viser bardisken i Tabanco El Pasaje med alle fadene, som sherryen tappes fra.

I og rundt om markedshallen

Vi slutter vores serie af postkort fra Sherry-distriktet med en stribe billeder fra den store markedshal i Jerez de la Frontera - der også er et besøg værd. Den har åbent hver formiddag, og der er et leben af mennesker, sælgere, der råber højt om dagens tilbud, og alt fra sardiner og blæksprutter til tyrekød og bugnende grøntsagsboder. Der er selvfølgelig også en bod, hvor man kan købe sherry tappet direkte fra fad på PET-flasker.

Når man har set sig mæt i livet inde i hallen, bør man sætte sig på en café på torvet udenfor og nyde en kop kaffe - eller et dejligt koldt glas Fino!
Det er også værd at slentre en tur i labyrinten af gamle gader rundt om markedshallen - de bliver stadig smallere og mere kringlede og byder på et hav af små lokale butikker.

Dansk vin i udenlandsk magasin

Det er ikke så ofte, udenlandske magasiner skriver lange artikler om Skandinavisk vin, men det er netop, hvad det store amerikansk baserede rejsemagasin Condé Nast Traveler har gjort. Og artiklen starter i Danmark og hos Skærsøgaard Vin i det jyske Dons, hvis vine har vundet både nationale og internationale priser - endda ved konkurrencer i Californien, som der står i artiklen.
Også Danmarks største vingård, Dyrehøj ved Kalundborg, som ejes af søskendeparret Betina Newberry og Tom Christensen, bliver nævnt, ligesom der fortælles om, hvordan antallet af danske vingårde er mere end fordoblet i de sidste ti år.

En vintur til Danmark

Artiklen kommer også ind på årsagen til, at skandinavisk vinfremstilling vinder terræn. Det er selvfølgelig klimaændringerne, der gør det stadig mere gunstigt at fremstille vin på disse breddegrader, mens mange traditionelle europæiske vinlande kæmper med stigende temperaturer og hedebølger.
Nu er det jo et rejsemagasin, så naturligvis fortælles der også til sidst lidt om planlægningen af en vintur til Danmark - præcis som man ville gøre det til et af verdens mere kendte vindistrikter.
Artiklen er endnu et bevis på, at omverdenen er ved at få øjnene op for, at der fremstilles vin på dansk jord.

Stadig større viden

Når VinAvisen var på vinrejse for 15 år siden og nævnte for de internationale vinskribenter, vi mødte, at der blev lavet vin i Danmark, var overraskelsen (og skepsissen) næsten altid meget stor. Men når vi på vinrejser inden for de senere år har givet samme oplysning, er vi ofte blevet mødt af et ”ja, det ved jeg godt - især nogle af jeres mousserende vine er gode” eller ”Det er bestemt interessant, hvad der sker omkring vin i Skandinavien”.
Man kan læse artiklen (på engelsk) i Condé Nast Traveler ved at klikke her.

Opsving i eksporten af vin

Årgang 2021 nærmer sig et historisk lavpunkt, når det gælder mængden af vin. Kun 250 millioner hektoliter (svarende til cirka 33,3 milliarder flasker vin) er det blevet til ifølge OIV (Office International de la Vigne et du Vin), og det er en nedgang på 4% i forhold til årgang 2020.
Til gengæld er tallene langt mere positive, når det gælder den internationale vineksport i værdi i første halvdel af 2021. Det viser dugfriske tal, ligeledes fra OIV. Her har der været en stigning på hele 21% i forhold til eksporten i samme periode i 2020. Man bør dog tage højde for, at der sidste år var en usædvanlig nedgang i eksporten på grund af corona. Nedenfor bringer vi lidt flere af de nye eksporttal.

Fire facts om eksporten

* Eksporten i værdi af vin i flasker steg med 12% i første halvår af 2021 sammenlignet med samme periode i 2020.
* Mousserende vin brillerede med en vækst i eksportværdien på gigantiske 26% i forhold til første halvår sidste år.
* For bag-in-box vin lød væksten på 9% i første halvår af 2020.
* USA, Storbritannien, Tyskland, Canada og Holland er de fem lande, hvortil eksporten har været størst i første halvår af 2021. Men også Danmark - samt Schweiz, Belgien og Hong Kong - har importeret langt mere vin sammenlignet med samme periode i 2020.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Merete Hussmann har taget dette billede, der simpelt hen ånder af Toscana: Bølgende bakker, opmarcherede cypresser, et gammelt kloster, vinmarker ...
Billedet viser Badia Valombrosa, i hvis kældre en af Antinoris store Chianti Classico-vine, Badia a Passignano, bliver lagret.
Badia er et italiensk ord for abbedi, og Valombrosa kan direkte oversættes som "den skyggefulde dal". Klostret blev grundlagt i 890. I 1049 blev det et datterhus af Valombrosa-klostret øst for Firenze, og der er stadig benediktiner-munke på stedet.
I 1600-tallet var klostret et vigtigt teologisk center, hvor blandt andre den store videnskabsmand Galileo Galilei (1564-1642) opholdt sig i en periode.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 16 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.