Unsplash/Kelsey Knight.
Det er de ældres ansvar
Som vi tidligere har nævnt, er der en dalende efterspørgsel på rødvin i Frankrig. Men glæden for vin er ifølge vinorganisationen Comité National des Interprofessions des Vins à Appellation d’Origine et à Indication Géographique (CNIV) i det hele taget for nedadgående, når det gælder de yngre generationer.
I et interview i Le Figaro skyder præsidenten for CNIV, Bernard Farges, skylden på den ældre generation af franskmænd over 55 år. De nyder stadig den samme moderate mængde rød-, hvid- og rosévin, men ”svigter, når det drejer sig om at videregive glæden for vin og viden om terroirer og årgange til deres efterkommere”, lyder det fra præsidenten.
Fra moderat forbrug til afholdenhed
Ifølge Bernard Farges er konsekvensen, at franskmændene går fra et moderat forbrug af vin – hvilket han understreger er glimrende – til afholdenhed.
En undersøgelse fra Wine Intelligence viser da også at 39% af de franske forbrugere under 35 år foretrækker øl frem for vin – der kun tegnede sig for 27% af de unges alkoholforbrug i 2022.
Der er også stadig flere, der enten helt eller delvist forsager alkohol og i stedet for skænker det stigende antal alkoholfrie vin- og spiritusmærker i glassene.
Massive afskedigelser
Nedgangen i franskmændenes vinforbrug kan – hvis den fortsætter – ende med en meget trist situation for den franske vinverden, spår Bernard Farges.
Allerede nu er der mange ældre vinproducenter i blandt andet Bordeaux, der gerne vil nyde deres otium, men som ikke kan få solgt deres vinhuse. Der bliver stadig længere mellem potentielle købere, der vil binde an med et erhverv, som går en usikker fremtid i møde. For nogle af de ældre producenter ender det simpelt hen med, at de må lade deres vinmarker gå til grunde.
Vinhusene vil også komme til at lide under massive afskedigelser inden for de næste fem år, hvis vin-salgspilen ikke begynder at pege opad – op til 150.000 job er ifølge Farges i farezonen ud af de i alt cirka 500.000 job inden for vinsektoren.
Kortet over drikkepenge til restaurantpersonale i 162 forskellige lande. Illustration: Hawaiian Islands.
Fin oversigt over drikkepenge
De fleste af vores læsere kender det sikkert: Man har nydt god mad og vin i en restaurant et sted i udlandet og så melder spørgsmålet sig om, hvor meget tjeneren skal have i drikkepenge – hvad man plejer at give i det land, man nu befinder sig i...
Nu har turistplatformen Hawaian Island offentliggjort en
glimrende oversigt over skikken for drikkepenge til henholdsvis restaurantpersonale, hotelpersonale og taxachauffører i hele 162 forskellige lande.
Oversigten består dels af tre verdenskort med angivelser af drikkepengenes størrelse i de respektive lande og af en overskuelig liste med de selv samme oplysninger.
Og der er ingen tvivl om, at man let kan komme galt af sted i urskoven af drikkepenge-skikke.
En fornærmelse i Japan
Når det gælder restaurantpersonalet i mange europæiske lande, er drikkepengene allerede indregnet i beløbet på regningen. Derudover kan man som en ekstra bonus for en særlig god service give tjeneren 10% af beløbet oveni.
I USA derimod er det standard at give mindst 20% i drikkepenge til tjeneren – her udgør de ekstra penge ofte en meget vigtig del af vedkommendes løn.
I Japan, Sydkorea og Kina vil en tjener til gengæld blive direkte fornærmet, hvis man giver drikkepenge.
Der er lige så store forskelle, når det drejer sig om drikkepenge til hotelpersonale og taxachauffører rundt om i verden.
Man kan selvfølgelig gøre, som man vil - og ligeledes helt lade være med at give drikkepenge. Men hvis man gerne vil følge et lands skik, er oversigten alletiders udgangspunkt.
Foto: Unsplash/Paola Capelletto.
En boblende succes
Der fremstilles mousserende vin i alverdens lande, men det er EU-landene, der er boblernes højborg.
Ifølge nye tal fra EU steg eksporten af mousserende vin fra medlemslandene til resten af verden med 29% til 636 millioner liter i 2021 i forhold til året før. Og bortset fra 2020, hvor eksporten led et dyk på grund af corona-restriktionerne, har eksport-pilen udelukkende peget opad gennem de sidste ti år.
Ikke megen vin den anden vej...
Sidste år var det frem for alt prosecco, der var efterspurgt på verdensmarkedet. I alt blev der eksporteret 273 mio. liter af den italienske boblevin til landene uden for EU. Det svarede til 43% af den samlede eksport af mousserende vin fra medlemslandene. Dernæst fulgte champagne med 15% (94 mio. liter) og cava med 10% (65 mio. liter).
Det største marked var USA, der tegnede sig for 31% af eksporten (198 mio. liter), hvorefter kom Storbritannien med 28% (177 mio. liter).
Og hvor meget mousserende vin har EU-landene så importeret fra omverdenen? Kun en brøkdel – nemlig sølle 5,8 mio. liter.
Læser-idé: Hvorfor ikke sammenligne?
Sidste uges gode spørgsmål kom fra Sanne Hansen, og det gik ud på, at hun gerne ville servere vinen nytårsaften i gamle og relativt små krystalglas, mens hendes mand, Ulrik, holdt fast ved, at den skulle skænkes i moderne tulipanformede glas. Her på VinAvisen måtte vi give Ulrik ret – og nævnte, at man jo kunne servere vand i de fine krystalglas, så de var med på bordet.
Det fik Kim Gammelgaard fra Hadsten til tasterne:
- Tak for et godt spørgsmål og svar i denne uges VinAvis (uge 1, red.). - Vand holder ikke i de smukke glas efter min mening. Hvorfor ikke blot foreslå at bruge de antikke glas til sammenligning, så man kan smage og se forskellen?
Vi takker for ideen, som er oplagt, når man har gæster. Det er nemlig både interessant og sjovt at sammenligne den samme vin i to så forskellige glas.
Under et besøg på vinmessen ProWein deltog VinAvisen i et lignende glas-eksperiment, hvor vi smagte den samme champagne af fire forskellige glas, og man skulle tro, der var tale om fire forskellige champagner. Det kan man læse mere om i vores
serie af postkort fra besøget.
VinAvisen på rundtur i Portugal
I slutningen af 2022 var VinAvisen igen på rejse, og denne gang gjaldt det flere vinområder i Portugal – heriblandt et kort gensyn med Vinho Verde, hvor vi også var tidligere på året. Den seneste rejse er blevet omsat til en serie af postkort, som vi bringer de første seks af nedenfor. Her skal vi besøge WOW, Portos nye oplevelsesrige vinmuseum med mere, der åbnede i juli 2021.
VinAvisen besøgte tre af Portugals mange regioner: Vinho Verde i det nordvestlige hjørne af landet, Douro og så Alentejo i det sydøstlige hjørne.
1. postkort fra Portugal:
Fra Vinho Verde til Alentejo
På turen rundt i Portugal besøgte vi regionerne Vinho Verde, Douro og den store region Alentejo.
Og det var en tur, der gav et rigtig godt indblik i, hvor forskelligartet naturen og klimaet er fra nord til syd i det cirka 92.000 kvadratkilometer store land.
Vinho Verde er landets grønne hjørne mod nord med en enestående frodighed, en mild temperatur året rundt og store mængder nedbør. Her fremstilles der hovedsageligt hvidvin. Douro er imponerende med sin mere vilde natur og sin portvinsdal, hvor terrasserne med vinstokke klatrer op ad bjergskråningerne, mens Alentejo hovedsageligt er fladere og varmere og kendt for sine fyldige rødvine med masser af moden frugt. Dog byder det nordøstlige og mere bjergrige hjørne af regionen, der grænser op til Spanien, på et køligere klima og mere elegante vine (fortsættes nedenfor...).
WOW er indrettet i såvel nye bygninger som renoverede gamle lagerhaller, der engang var hjem for tusindvis af portvinsfade. Om aftenen oplyses murerne af et lysshow med skiftende mønstre. Og fra en stor terrasse er der en fantastisk udsigt over Porto og Douro-floden.
2. postkort fra Portugal:
Portos fantastiske nye vincenter
Vi landede i vinbyen Porto, og det er her, man finder de mange berømte portvinshuse, hvor fadene med hedvinen ligger og modner. Og hvis man er på besøg i byen, er det nye store vincenter,
World of Wine - eller bare WOW - et absolut ”must”!
Det kan godt være, man har travet gennem flere af denne verdens let støvede vinmuseer, og synes man har set nok gamle vinhøst-redskaber, vinpresser og skoleagtige sort-hvide fotostater. Men WOW er noget helt andet og meget mere. Det er et helt nyt kulturdistrikt i Vila Nova de Gaia, der breder sig over 55.000 kvadratmeter, og som i alt har seks forskellige permanente udstillinger, en vinskole, en vinbar og hele syv restauranter - fra steakhouse til vegansk.
Det er ikke kun interessant at gå på opdagelse i udstillingerne – det er også rigtig sjovt og kalder på legebarnet i enhver voksen.
Et kort med lysende prikker fortæller, hvor i verden korkeg-skovene befinder sig. Som man kan se, er der en meget stor koncentration i Portugal.
3. postkort fra Portugal:
Korte tekster med masser af info
Vi kastede os over to af museerne i WOW, Planet Cork og The Wine Experience – hvis man skal se samtlige seks museer, skal man afsætte en hel dag.
I Planet Cork får man simpelt hen alt at vide om korkege og kork – og om det, materialet bliver anvendt til lige fra propper til smykker og foring af raketter! Og den megen viden formidles via glimrende, korte tekster spækket med interessant information. Man får fx at vide, at der er 40 mio. celler i en kubikcentimeter kork, at korkegene globalt absorberer op mod 14 mio. tons CO2 årligt, at der hvert år fremstilles cirka 13 mia. korkpropper, og at de første cola-flasker var forseglet med kork. (fortsættes nedenfor...).
Store, flotte fotografier formidler korkprop-produktionen. Og på en skærm vælter korkpropperne ned, mens der tælles op til ens vægt i øverste venstre hjørne.
4. postkort fra Portugal:
Din vægt i korkpropper
Når man går rundt i Planet Cork, venter man spændt på, hvad der gemmer sig bag næste hjørne. Det er lidt som en god krimi, hvor hvert kapitel afsluttes af en "cliff hanger", så man bare bliver nødt til at bladre videre til næste kapitel.
Via stort opsatte og meget flotte fotografier og ledsagende tekster formidles produktionen af korkpropper – og enhver detalje er med. Selv lydene fra maskinerne er man omgivet af. Til sidst kan man få lov til at designe sin egen personlig korkprop med navn på og få den med hjem.
Interaktivitet er i det hele taget i højsædet i WOW's museer. Man kan også på en skærm konkurrere om, hvem der er bedst til at sætte propper i vinflasker - hvilket ikke er helt let. Rammer man bare en anelse skævt, revner flasken. Og hvis man stiller sig på et særligt afmærket sted på gulvet, vil man på endnu skærm kunne se sin vægt i propper.
En kæmpestor dissekeret drue rejser sig i "drue-rummet", hvor man kan få alt muligt at vide om druens opbygning, druesorter osv.
5. postkort fra Portugal:
For både novicen og nørden
I The Wine Experience er der også noget at hente for både vinnovicen og -nørden. Igen er hver en detalje med, når der på en meget levende måde fortælles om vindyrkning og vinproduktion. Jordbundsforhold endevendes, og druer dissekeres. Der fortælles om fade af forskellig slags træ og med forskelligt niveau af svidning - og hvilken betydning begge dele har for vinens aroma. Og inde i et kæmpe stort fad kan man se en lille film om bødkernes arbejde.
Igen er der også lagt vægt på interaktivitet og leg. Fx vises der billeder af vinlandskaber fra forskellige lande, hvor man kan forsøge at gætte, hvilke af to lande, de er fra – og et aroma-bord, hvor man kan lugte til typiske vindufte og få mere at vide om dem. Med en masse nyerhvervet viden i bagagen slutter man af med en lille kommenteret vinsmagning.
"Bydelen" dukker overraskende op midt i The Wine Experience". Inde i husene kan man få mere at vide om Douro, Vinho Verde, Alentejo og alle de andre portugisiske regioner.
6. postkort fra Portugal:
En bydel midt i museet
Billedet til venstre kunne være fra en charmerende gade i det gamle Porto. Men nej, gaden og husene befinder sig i WOW, og den blå himmel ovenover er kunstig. Før man når til vinsmagningen, går man gennem en hel lille bydel opført inde i The Wine Experience, og hvert af husene er viet til en af Portugals mange vinregioner.
De to udstillinger, vi nåede at se på vores tur, vidnede begge om museumsformidling på højt plan og med brug af den nyeste teknologi. Vi kan kun på det varmeste anbefale, at man besøger WOW – og man kan roligt tage børnene med.
Denne uges store billede nederst på siden er taget i The Wine Experience og viser et par hænder, der bryder gennem en væg og i al evighed skænker rødvin i glasset.
I næste uge tager vi videre fra Porto til Vinho Verde og til et gensyn med vinproducenten Soalheiro.
Li Ka Shing - Hong Kongs rigeste mand. Foto: Wikipedia/EdTech Stanford University School of Medicine.
Hong Kongs rigeste mand på indkøb
Li Ka Shing er Hong Kongs rigeste mand med adskillige aktiviteter og virksomheder under paraplyselskabet CK Hutchison Holdings. Nu har han ifølge Vino Joy gennem et af sine firmaer, CK Life Sciences, købt vinhuset Edinger Estate i det australske vindistrikt Margaret River, der indtil overtagelsen har været i familien Edingers eje.
Der er ikke tale om et hvilket som helst vinhus men om Margaret Rivers næst største, når det gælder arealet af vinmarker, som er på 180 hektar. Familien har fået en god sjat penge for ejendommen, nemlig 10,8 millioner AUD (cirka 60 mio. kr.).
Med nyerhvervelsen ejer Li Ka Shings firma nu 29 vinhuse i Australien og New Zealand med tilsammen cirka 7500 hektar vinmarker, hvilket gør firmaet til den tiende største vinmarksejer i verden.
En stor del af vinhusene er forpagtet ud til australske og newzealandske vinproducenter, og vinene sælges blandt andet i Watson’s Wine, der er Hong Kongs største vinforretning – og som ligeledes ejes af Li Ka Shing.
Sentia er en alkoholfri spiritus, der giver samme effekt, som hvis man har drukket alkohol.
Alkoholfri spiritus med alkohol-effekt!
Alkoholfri vin og spiritus har den fordel, at man kan drikke lige så meget, man har lyst til, uden at blive beruset. Til gengæld mangler man alkoholens afstressende og opløftende virkning – hvilket er dejligt i selskabeligt lag eller efter en lang arbejdsdag.
Nu har et team af forskere inden for neurovidenskab ved Imperial College London udviklet en alkoholfri spiritus, der – når man drikker den – giver den samme følelse af afslappethed og glæde, som spiritus med alkohol.
Spiritussen, hvis navn er Sentia Red, kan købes ved at
klikke her. Prisen er 29,95 pund (cirka 250 kr.) plus forsendelse til Danmark.
Og så til den metode forskerne har brugt. De har taget udgangspunkt i stoffet Gaba (gamma-aminosmørsyre), der er en såkaldt neurotransmitter – ligesom serotonin eller dopamin. Alle tre stoffer sender meddelelser gennem hjernen og nervesystemet.
Syntetisk alkohol med samme virkning
Gaba findes fordelt i hjernebarken, og stoffet er kendt for at kunne producere en beroligende og afstressende effekt.
Til Sentia Red har forskerne udvalgt urter, der målrettet påvirker Gaba, som så igen sætter gang i den afslappende virkning i hjernen og resten af kroppen. 5 cl af spiritussen skulle give samme effekt, som når man drikker et lille glas vin.
En Sentia Black er også i støbeskeen, og derudover har forskerne udviklet et syntetisk alternativ til alkohol, Alcarelle, der også er baseret på Gaba. Dette stof giver ligeledes samme effekt som alkohol, og målet er, at det skal sælges til spiritusfirmaer, så de kan tilsætte det deres alkoholfrie spiritusser.
Før Alcarelle kan komme på markedet, skal stoffet godkendes af de britiske fødevaremyndigheder. Men forskerne regner med, at det er i handel om cirka 5 år.
Byg er ikke bare byg
Den byg, man bruger i whisky-fremstillingen, påvirker spiritussens endelige smag. Nu er et hold forskere fra Heriot-Watt University i Edinburgh i gang med at genopvække otte gamle bygsorter, som stort set er forsvundet fra jordens overflade. Og årsagen er netop at give whisky-destillerierne mulighed for at fremstille whisky, der smager henad den spiritus, man drak i gamle dage.
Det drejer sig om sorter som Golden Promise, der blev brugt af Macallan i 1960’erne, og Hana, der blev dyrket i Tjekkiet, hvor den blev brugt til fremstillingen af pilsner.
Og så er der byggen Chevallier, der var udbredt i Storbritannien, men gik af mode for cirka 200 år siden.
En mere cremet konsistens
Projektet med at genopvække de gamle bygtyper vil tage omkring seks år, men allerede nu eksperimenteres der med Chevallier i destilleriet Holyrood i Edingburgh. Og herfra lyder det, at den gamle byg giver whiskyen en rundere og mere cremet konsistens. Flere skotske destillerier er ifølge The Drinks Business interesserede i at indføre de gamle bygtyper i produktionen.
Ud over, at bygtyperne kan give nye (gamle) interessante aromaer til nutidens whisky, har nogle af dem også udvist modstandsdygtighed over for de stressfaktorer, som fx tørke, der følger i kølvandet på klimaændringerne.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Giacomo Tachis.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Giacomo Tachis, "supertoskanernes far". På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Giacomo Tachis (1933-2016) var kendt som "supertoskanernes far". Han blev født i Piemonte, hvor han også blev uddannet som ønolog i 1954. I 1961 blev han ansat som juniorønolog hos Antinori - det i dag så berømte toskanske vinhus, der har fremstillet vin siden 1385.
Den unge Giacomo Tachis viste sig snart værdig til at avancere til teknisk direktør med ansvar for vinproduktionen – og for at gøre Antinori’s vine kendt uden for Italiens grænser. Ifølge Giacomo Tachis selv var vinhusets produktion dengang af mindre betydning, når det gjaldt såvel kvantitet som kvalitet. Det var vine, der ikke egnede sig til eksport. Men det fik han vendt op og ned på.
For Antinori skabte han i 1971 Tignanello og i 1978 Solaia. Og for en anden toskansk vinproducent, Mario Marchesi Incisa della Rocchetta, som han blev udlånt til, fremstillede han allerede i 1968 Sassicaia. Disse tre supertoskanere gjorde ikke bare de to vinhuse berømte, men fik også omverdenens øjne op for, at italienerne kunne fremstille rødvine af ypperste kvalitet.
De tre vine var fremstillet ved at forene Toscanas berømte drue Sangiovese med blandt andet Cabernet Sauvignon – noget, der var revolutionerende i Italien dengang.
Også på andre områder var Giacomo Tachis en forgangsmand – blandt andet når det gjaldt reducering af høstmængden og eksperimenter med modning i franske barriques. Det er ikke uden grund, man taler om to perioder i historien om Toscanas vinindustri: Før og efter Giacomo Tachis.
I 1993 trak han sig tilbage fra sit arbejde hos Antinori, men fortsatte som konsulent for en række førende vinhuse i Trentino, Marche og Toscana. Han har ligeledes været konsulent for Istituto Regionale della Vite e del Vino på Sicilien, hvor hans forskning har haft stor betydning for siciliansk vinfremstilling.
Først i 2010 trak Giacomo Tachis sig for alvor tilbage for at hellige sig familien – hustruen gennem 46 år, Maria Vadina, og deres datter Ilaria.
Men en formen pris fulgte i kølvandet, nemlig "Man of the Year 2011", som uddeles af det britiske vinmagasin Decanter.
Niels Bjerrums gamle flaske Cognac Otard XO.
Hvor længe kan min cognac holde sig?
Niels Bjerrum har haft en flaske Cognac Otard XO Black stående – vist nok siden først i 1980’erne. Nu vil han gerne vide, om ikke den skal drikkes på et tidspunkt?
- Jeg ved jo cognac kan holde sig længe, men alt har vel en ende. Men lige netop denne flaske kan jeg ikke finde en slutdato på. På halsen stor der Louis Wolf A/S. Håber, VinAvisen kan hjælpe.
En uåbnet flaske cognac holder nærmest uendeligt, så en flaske fra 1980’erne kan som udgangspunkt sagtens gemmes i mange år endnu. Dog kræver det, at flasken opbevares korrekt, hvilket vil sige uden temperatursvingninger. Det kan så både være ved stuetemperatur eller i en kælder. Og den må ikke udsættes for sollys. Desuden skal flasken være ordentligt forseglet – hvilket vores læsers flaske ser ud til at være.
Udvikler sig ikke i flasken
Der er faktisk ikke nogen grund til at gemme cognac – medmindre det er en dyr flaske, man gerne vil gemme, fx til når det nyfødte barnebarn fylder 18 år. Fra det øjeblik, cognacen er tappet på flaske, udvikler den sig ikke længere – i modsætning til vin – og bliver dermed heller ikke bedre.
En åbnet flaske cognac kan ligeledes holde rigtig længe – dog er det en god idé at drikke den inden for et halvt til et helt år. Den bliver ikke dårlig, men når der kommer ilt til indholdet, begynder det (meget langsomt) at fordampe og forringes og smager måske ikke helt så godt. Og jo mere af indholdet, man har drukket, des mere ilt i flasken, og des hurtigere foregår ændringen.
Louis Wolf A/S var et vinimportfirma, der blev grundlagt i 1895 og solgte en række vin- og spiritusmærker. Og cognachuset Otard er endnu ældre. Det var Baron Baptiste Antoine Otard, der grundlagde huset i 1795 – året efter købte han slottet Château de Cognac, som lige siden har været Otards hovedsæde.
Ugens vinøse billede
John Thomsen fra Vallensbæk har sendt os dette smukke billede, som han har taget hos den sydafrikanske vinproducent Graham Beck – en producent, der herhjemme blandt andet er kendt for en ualmindelig dejlig boblevin. Graham Beck ejer vinhuse og marker i vindistrikterne Stellenbosch og Robertson, og billedet stammer fra sidstnævnte distrikt. Ligesom en række andre sydafrikanske vinhuse gør Graham Bech en stor social indsats for at hjælpe sine afroafrikanske landsmænd og for at værne om naturens unikke planteliv.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
719
Til den helt rigtige lyd skænkes der rødvin i glasset til evig tid hos World of Wine i Porto. (foto © Mariette Tiedemann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 15 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
