Det fine Château de Chasselas er opført i 1300-tallet. Foto: Vignerons Indépendants
Drouhin på lokalt indkøb
I 1921 foretog det berømte Bourgogne-hus Maison Joseph Drouhin sin første ekspansion. Det skete med købet af en parcel i den legendariske vinmark Clos des Mouches i Beaune. Siden da er der sket rigtig meget, og i dag ejer vinhuset 103 hektar vinmarker i 60 af Bourgognes i alt 84 forskellige appellationer.
Og man er ikke færdig med at ekspandere. For nylig købte Drouhin yderligere to ejendomme med til sammen 20 hektar vinmarker - Château de Chasselas i Saint-Véran i Mâconnais og Domaine Rapet i Saint-Romain.
Drouhin har sit hovedsæde i Côte de Beaune, som er langt mere berømt end de appellationer, nyerhvervelserne ligger i. Men der er faktisk flere vinproducenter i Bourgogne, heriblandt Domaine Chanson, der i nyere tid har købt sig ind i de lidt mindre prestigefyldte appellationer. Og det giver god mening. Vinmarkspriserne og ejendommene er billigere, og af samme årsag giver det mulighed for at fremstille vine i en lidt lavere priskategori.
Vil sprede risikoen
Endnu en årsag til nyerhvervelserne, som Drouhin selv har nævnt, er at sprede risikoen for at miste al for stor en mængde druer - måske en hel årgang - på grund af ekstreme lokale vejrfænomener. Den slags har der været rigtig mange af i de senere år, og de forventes at blive hyppigere som følge af klimaændringerne.
Hård frost og kraftige haglbyger rammer ofte yderst lokalt og kan udrydde en hel årgang i nogle få vinmarker, mens de omkring liggende marker stort set går fri.
Vinmarker i højderne
Château de Chasselas ejer 7,5 hektar vinmarker - hvoraf nogle befinder sig i Beaujolais. Første årgang Saint-Véran Joseph Drouhin Château de Chasselas vil blive frigivet til salg i sommeren 2024. Selve det fornemme gamle slot vil blive omdannet til et hotel, der er planlagt til at åbne i 2025.
Det store gode ved erhvervelsen af den anden ejendom, Domaine Rapet, er, at vinmarkerne i Saint-Romain ligger i cirka 400 meters højde, hvilket er forholdsvist højt, når det gælder Bourgogne. At eje vinmarker i således mere kølige omgivelser kan ifølge Drouhin være en stor fordel, hvis temperaturerne stiger yderligere på grund af den globale opvarmning.
Folk stimlede til, da der kunne tappes gratis rosé på St Ann's Square i Manchester.
Tap et glas rosévin
I Storbritannien er den anden lørdag i juni – hvilket i år vil sige d. 10. - national rosédag. Og i anledning af dagen opsatte supermarkedskæden Aldi et meget stort og tykt reklameskilt i Manchester, hvorfra der to dage før rosédagen kunne tappes et glas gratis rosévin. Dog virkede automaten først, når temperaturen uden døre nåede op på 19,2 grader. Det skete omkring kl. 13 den første dag, og køen til de to tappehaner i skiltet blev hurtigt meget lang…
Forud for opsættelsen af skiltet havde Aldi foretaget en rundspørge blandt 1000 briter for at få et indblik i deres rosévaner.
63 glas rosé
Undersøgelsen indikerede, at begejstringen for rosé er størst i det nordvestlige England – hvilket var årsagen til, at det blev indbyggerne i Manchester, som ligger i regionen, der fik glæde af den gratis rosévin.
To tredjedele af de adspurgte briter mente, at rosé er den ”perfekte sommerdrink”, og 55% kom gerne isklumper i vinen på rigtig varme dage, mens 45% aldrig kunne finde på at gøre den slags og dermed fortynde smagen.
I gennemsnit drak deltagerne 63 glas rosé i løbet af sommermånederne og brugte - ligeledes i gennemsnit – 11 pund (cirka 96 kr.) pr. flaske (hvilket jo er pænt højt). De 19,2 grader var også gennemsnittet af den temperatur, som de adspurgte mente, var den helt rigtige til servering af et glas kold rosévin.
VinAvisen på tur i Piemonte
Selv på en kort tur på tre dage er vin (og mad) oplevelserne mange, når det gælder Piemonte. Det er langt fra første gang, vi har besøgt det norditalienske distrikt – men bestemt heller ikke sidste. For hver eneste gang lærer vi noget nyt, besøger nye vinhuse – og smager endnu flere skønne vine.
Vores nyeste tur til Piemonte – en sen forårstur - har udmøntet sig i en serie postkort, hvoraf vi bringer de første fem nedenfor.
.jpg)
Sådan tager byen Serralunga d'Alba sig ud set i solnedgangs-lys fra nabobyen Castiglione.
1. postkort fra Piemonte:
Et smørhul for vin og gastronomi
Navnet Piemonte betyder “for fødderne af bjergene”, og det er netop her, for fødderne af Alperne i det nordvestlige Italien, man finder denne smukke region.
Distriktet Langhe i det sydlige Piemonte er det helt store trækplaster, når det gælder vin og gastronomi.
Området ligger forholdsvist tæt ved Alperne, hvilket giver et lidt køligere klima. Og så er der den ligeledes kølende tåge, som især om efteråret indtager vinmarkerne.
Det køligere klima giver druerne en lang modningstid, og dermed vine med elegance og en dejlig frisk syre. Det er fra Langhe, man får berømte vine som barolo og barbaresco men også andre glimrende rødvine samt sprøde hvidvine og livlige spumanter.
Under vores besøg hos de to gode vinhuse Beni di Batasiolo og Giribaldi, fik vi smagt hele paletten. Vinene fra begge vinhuse forhandles herhjemme af
Skjold Burne.
Beni di Batasiolos eksportchef, Gabriele Pazzuto, fortalte levende og engageret om vinhuset og dets vine.
2. postkort fra Piemonte:
Piemontes største familieejede vinhus
Vi skal til distriktet La Morra i Langhe for at finde
Beni di Batasiolo. Vinhuset blev grundlagt i 1978 af familien Dogliani, som har fremstillet vin i Piemonte i fem generationer og kender terroirer og lokale druer til fingerspidserne.
I dag er det således en kombination af stort knowhow, traditioner og nyeste teknologi, der er udgangspunktet for vinhusets vine - heriblandt dets berømmede barolo’er.
Vi blev modtaget af eksportchefen, Gabriele Pazzuto, som fortalte, at familien Dogliani i dag råder over 156 hektar vinmarker fordelt i tre forskellige appellationer i Langhe: La Morra, Monforte og Serralunga. Dermed er Beni di Batasiolo Piemontes største familieejede vinhus - men også beviset for, at stort kan være rigtig godt.
Af druerne fremstilles der cirka 2 millioner flasker vin årligt, hvoraf en stor del går til eksport.
- Det var ikke helt let, dengang vi begyndte at eksportere, fortalte Pazzuto. - Da vi sendte de første flasker til Canada, der i dag er vores største marked, spurgte canadierne: “hvad er Barolo?” De kendte stort set kun til bordeaux-vin. I dag eksporterer Beni di Batasiolo vin til 68 forskellige lande.
Der er brugt godt med tape omkring haner og håndtag på de fade, der anvendes til kosher-vin. Kosher betyder i øvrigt ”egnet til indtagelse”
3. postkort fra Piemonte:
Tape på haner og håndtag
På vores rundtur i vineriet så vi, at haner og håndtag på nogle få af ståltankene og fadene var omviklet med tape i lange baner.
- Det er de tanke og fade, vi bruger til kosher-vin lød det fra Gabriele Pazzuto. For at en vin kan kaldes en kosher-vin, skal en række regler overholdes under fremstillingen Fx er det kun en ortodoks jøde, der må røre ved hanerne og håndtagene på tanke og fade. Derfor tapen, så ingen andre kommer til at røre ved de dele. Beni di Batasiolos kosher-vine eksporteres blandt andet til menigheder i USA (fortsættes nedenfor...).
.jpg)
Den nærmest uendelige række af store slavonske fade. Til venstre i billedet skimtes et nyt fad.
4. postkort fra Piemonte:
3,7 mio. kr. for et fad
Beni de Batasiolo har en top-moderne og arkitektonisk flot vinkælder med 500 franske barriques (fade til 225 liter), der både er let og medium toastede (ristet med flammer på indersiden) for at afgive bestemte aromaer til vinene). Et indtryk af kælderen får man på denne uges store billede længere nede på siden.
Derudover har vinhuset 90 store fade af slavonsk eg, der hver kan rumme 10.000 liter vin. Et enkelt af disse fade koster 500.000 euro (cirka 3,7 millioner kr.), hvilket jo er noget af en udskrivning. Man passer derfor ekstra godt på fadene, der kun bliver udskiftet cirka hvert 40. år.
Undervejs i deres lange levetid bliver de repareret med stave fra andre gamle fade, der har måttet lade live. I disse store slavonske fade modnes vinhusets barolo’er i op til to år, hvorefter de modnes i endnu 12 måneder i ståltanke.
Barolo fremstilles på Nebbiolo-druen, som vi - i forbindelse med en tema-smagning - skrev udførligt om
i uge 21.
Vinmarken Briccolina er en af fem marker, hvis druer ender som barolo-vin hos Beni di Batasiolo.
5. postkort fra fra Piemonte:
Fem marker, fem barolo'er
Vinhusets navn er afledt af “beni” - ejendom - der i dette tilfælde henviser til en række absolutte top-vinmarker rundt omkring i Langhe. Og det er fem af disse marker, der hver især leverer druer til Beni di Batasiolos fem prisvindende barolo’er, som bærer markernes navne: Briccolina, Brunate, Cerequio, Bussia Bofani og Batasiolo. Sidstnævnte mark rejser sig bag Beni di Batasiolos hovedkvarter i La Morra, og det er derfor denne mark, der har æren for den anden halvdel af vinhusets navn.
Hver mark håndhøstes og vinificeres separat til de forskellige barolo’er. Resultatet er fem elegante, karakterfulde, vidt forskellige og ualmindeligt dejlige rødvine. Og ofte meget imødekommende vine, når de frigives til salg fra vinhuset. Hos Beni di Batasiolo venter man nemlig som regel længere med at frigive årgangene end hos de fleste barolo-producenter.
Midt i glæden over vinhusets barolo’er må man ikke glemme, at det også fremstiller glimrende barbaresco, barbera og spumanter.
Vi har gennem årene anmeldt rigtig mange vine og årgange fra Beni di Batasiolo. Anmeldelserne af også nyere årgange kan ses ved at
klikke her.
I næste uge gælder det grappa hos det gode destilleri Berta i
Mombaruzzo.
Aberne skåler i rødvin
Aberne i vores hjemlige zoo ville sikkert blive grønne af misundelse, hvis de så, hvordan deres artsfæller i den zoologiske have i Budapest har det. De er nemlig gennem de sidste mange år blevet trakteret med rødvin hver eneste dag, hvilket beløber sig til 55 liter pr. abenæse om året.
Det siges, at aberne nyder de våde varer i fulde drag – også selv om der kun er tale om en meget enkel bordvin.
Nu får aberne jo ikke rødvin, bare fordi zoo-folkene synes, at de skal have det lidt sjovt. Det er faktisk af helbredsmæssige årsager, idet ledelsen af den zoologiske have fuldt ud er klar over rødvinens helsebringende egenskaber og dens evne til at holde ikke mindst hjertekarsygdomme stangen.
Før vinen bliver bragt ind i abeburet, bliver den blandet op med te – den slags bliver de heldige aber nemlig også trakteret med.
På det detaljerede interaktive kort kan man se gennemsnitspriserne på vinmarker i distrikter og appellationer.
Pris pr. hektar vinmark
Hvis man vil købe en vinmark i den fornemme Bordeaux-appellation Pomerol, skal man til lommerne. Her koster en hektar 2 millioner euro (cirka 15 mio. kr.) i gennemsnit.
På Korsika kan man til gengæld slippe med at betale 28.000 euro (cirka 209.000 kr.) for en enkelt hektar.
Det fremgår af en ny rapport over vinmarkspriserne i Frankrig i 2022 udgivet af det franske landbrugsbureau, Société d’Amenagement Foncier et d’Etablissement Rural (SAFER).
Se priserne på kortet
I alt skiftede 18.400 hektar franske vinstokke ejermænd sidste år, hvilket var 5,4% mere end i 2021. Og de mange hektar blev til sammen solgt for 1 milliard euro (cirka 7,4 mia. Kr.) - en nedgang på 7,9%.
SAFER har som altid plottet tallene ind på et glimrende
interaktivt kort, så man kan se priserne i de enkelte distrikter og appellationer - og hvor meget de er steget eller faldet i forhold til året før.
Ifølge bureauet hænger prisernes op- og nedture uløseligt sammen med populariteten på verdensmarkedet for vinene fra de enkelte vinområder og appellationer - hvilket jo lyder logisk nok.
Italiensk smagning for branchen
Hvis man er vinimportør, sommelier eller på anden vis tilhører den danske vinbranche, kan man stadig nå at melde sig til Borsa Vini 2023 i Moltkes Palæ i København.
Til denne store smagning, som er arrangeret af Italiens Handelsråd, ICE, kan man møde 35 vinproducenter fra hvert et hjørne af Italien, smage deres vine og måske indgå aftaler om import. Flere af producenterne søger netop forhandlere i Danmark.
Man kan se listen over udstillere - med angivelse af, hvem der mangler en importør - på smagningens
hjemmeside. Og hvis man vil tilmelde sig arrangementet, kan man
klikke her.
Moulds Family Vineyards kridhvide arkitektegnede hovedhus ligger med udsigt over vinhusets marker.
Dyreste vingård i Napa
En vingård i luksusklassen i Napa Valley kan nu blive din – hvis du er parat til at lægge 25 millioner dollars (cirka 173 mio. kr.) på bordet. Prisen gør ejendommen til den dyreste på markedet i Napa her og nu, men man får godt nok også meget for pengene.
Vingården, Moulds Family Vineyards, er opført i 2002 og har 3,8 hektar vinmarker med Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Førstnævnte er den mest udbredte rødvinsdrue i Napa, mens Cabernet Franc vinder stadig mere indpas.
Til vinmarker og vineri hører et overdådigt hovedhus med al tænkelig luksus og en kæmpestor terrasse, hvorfra man kan nyde egen vin med udsigt til bjergene. Se selv de i alt 31 fotos hos ejendomsmægleren, Sotheby’s International Realty.
Kraftigt dyk til chilensk eksport
Selv om nogle vinproducerende lande i disse år ser en stigning i eksporten, er der rigtig mange lande, hvor eksportpilen peger i modsat retning.
Årsagerne er flere - inflation, krig i Ukraine og efterslæb efter COVID-19, når det gælder problemer med distributionen.
Mens nogle lande har set et mindre dyk i vineksporten, er nedgangen meget markant i Chile.
Nedgang på 73% i værdi
Ifølge nye tal fra landets vinorganisation, Vinos de Chile, er eksporten i de første fire måneder af i år i gennemsnit faldet med 20,5% i mængde og 21,4% i værdi sammenlignet med samme periode i 2022.
Helt slemt ser det ud med eksporten til Sydkorea, der er dykket med gigantiske 57% i mængde og 73% i værdi. Og når det gælder eksporten af chilensk vin til de europæiske lande, topper Holland med et fald på 46% og 42% i henholdsvis mængde og værdi.
373 år med gin
Nu er sæsonen med de lune eftermiddage startet - og dermed også sæsonen for "sundowners" - selv om der sikkert er en del af vores læsere, der også nyder "solnedgangs-drinks" på andre tider af året :)
Den nok mest populære sundowner er G&T - gin og tonic. Og når man sidder og nyder sin G&T til den nedgående sommersol, kan man jo reflektere lidt over hovedingrediensens lange historie. Nedenfor bringer vi nogle nedslag i historien.
Fra Jenever til gin
1650: Dr. Frances de la Boes – også kaldet dr. Sylvius – professor i medicin ved universitetet i Leyden i Holland, skaber en infusion af enebær i alkohol. Han kalder drikken Jenever (jeneverbes = enebær på hollandsk). Den sælges over hele nationen som et eftertragtet middel mod alverdens sygdomme.
1665: Under de hollandsk-engelske krige får de engelske soldater smag for Jenever – The Dutch Courage, det hollandske mod. Jeneveren bliver hurtigt populær i England, da den er nemmere og billigere at producere end vin, brandy og sågar øl. Navnet Jenever bliver med tiden forkortet til gin.
1740: Den engelske produktion af gin er seks gange større end øl, og forbruget af alkohol så højt, at det medfører store sociale problemer. Det høje forbrug af gin skaber flere negative udtryk, som også bruges i dag, fx gin-mills, der betegner snuskede barer, og gin-soaked, som man kalder en meget fuld person.
1761: Med de mange producenter er det svært at sige, hvem der kommer med den første engelske gin, men af de nuværende ginmærker kan "Bombay Sapphire" fra 1761 dokumentere den første egentlige opskrift.
1771: "Citadelle" bliver som den første franske gin destilleret i Dunkirk, der var en af de første havne i Europa, hvor de sejlende ankom efter en tur til Orienten. De medbragte alverdens urter og krydderier, hvoraf mange var velegnede til at indgå i produktionen af gin.
1831: Ireren Aeneas Coffey opfinder søjle-destillationen, og man kan nu fremstille stærkere og renere alkohol i en og samme proces. Engelske producenter udvikler typen "London Dry", som er en mere tør og renere gin, end den man tidligere kunne fremstille med de traditionelle kobberkedler.
1813: Louis Noilly opfinder Noilly Prat – en tør fransk vermouth lavet på hvidvin, der sammen med Plymouth Gin bliver den vigtigste ingrediens i den originale Dry Martini fra 1896.
1862: Jerry Thomas, en bartender i San Francisco, opfinder navnet Martini – en drink med fire dele sød rød vermouth og én del gin, som serveres for rejsende til guldgraverbyen Martinez.
1870: Under briternes kolonisering af Indien anvender man kinin til forebyggelse af malaria. Man blander en tonic af sodavand, sukker og citronsaft for at tage den bitre smag af kininen. Inden længe er det oplagt også at tilsætte gin, og den historiske Gin & Tonic er hermed født.
1896: Den originale Dry Martini opfindes af den velestimerede bartender Thomas Stuart på Savoy Hotel i London.
I dag: Gin er den anden mest foretrukne spiritus efter vodka, grundet dens smag og de mange muligheder for drinks. Gin skal efter EU-regulativer være på mindst 37,5%, og den skal overalt i verden laves med følgende benævnelser:
* Dry Gin – alkohol tilsat forskellige essenser, blandt andet enebær.
* London Dry Gin – ingredienserne destilleres med alkoholen.
* Plymouth Gin – må kun produceres i byen Plymouth.
* Old Tom Gin – sødere og minder om gin fra 1700-tallet.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Émile Peynaud.
Vinens Hall of Fame
Hver uge bringer vi enten en Blå Bog over en person i den danske vinbranche eller en Vinens Hall of Fame – en portræt af en af vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Émile Peynaud, der revolutionerede den måde, man lavede vin på i Bordeaux. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Émile Peynaud (1912-2004) er blevet kaldt for den moderne ønologis fader.
Han blev født i Madiran og blev allerede som 15-årig fascineret af vinens verden, da han arbejdede som kælderdreng hos négociant-firmaet Maison Calvet. Senere kom han til at samarbejde med firmaets kemiske ingeniør, Jean Ribéreau-Gayon, og sammen udviklede de nye metoder til at analysere de vine, firmaet købte.
I 1946 - efter afsluttede vinstudier - blev Émile Peynaud professor i ønologi ved universitetet i Bordeaux.
Ud over at holde forelæsninger og skrive i alt 300 videnskabelige afhandlinger om vin fungerede han i de kommende årtier som vinkonsulent for flere hundrede vinslotte i blandt andet Italien, Spanien, Californien, Chile og Peru. Dog befandt de fleste af hans kunder sig i Bordeaux, og det var også her, han sparkede gang i en sand vinrevolution. Blandt de slotte, han rådgav, var top-navne som Château Margaux, Léoville-Las Cases og Lynch-Bages.
I 1950’ernes Bordeaux høstede vinproducenterne typisk druerne tidligt for at undgå råd med det resultat, at de stadig ikke var helt modne. Émile Peynaud fik producenterne overtalt til at høste et par uger senere, da velmodnede druer giver langt mere velafbalancerede vine.
Han lærte dem også vigtigheden af at sortere druerne og kun fremstille vin på druer af god kvalitet og at indføre separat gæring afhængig af vinstokkenes alder og vinmarkernes beliggenhed.
Og så fik han producenterne til at se fordelen ved den malolaktiske gæring - den efterfølgende gæring, der omdanner æblesyren i vinen til den blidere mælkesyre - og lærte dem at kontrollere denne naturlige proces. Dengang var der mange producenter, som anså den malolaktiske gæring for en slags sygdom i vinen.
Émile Peynauds metoder og lærdom vakte også kritiske røster i det traditionelle Bordeaux. Nogle mente, at han ensrettede vinene - man talte endda om en ”Peynaudisering” af Bordeaux-vinene.
Men efterhånden som hans gode råd mundede ud i stadig flere fremragende vine, hendøde kritikken.
Han fik også tid til at skrive to bøger, ”Knowing and Making Wine” og ”The Taste of Wine”. Og i 1990 blev han velfortjent udnævnt til ”Man of the year” af det britiske vinmagasin Decanter.
Hvad er Cabernet Gernischt for en drue?
Eva Poulsen smagte for nylig en kinesisk vin fremstillet på druen Cabernet Gernischt og vil gerne vide lidt mere om den drue.
Først må vi slå fast, at druenavnet kan staves på tre måder, idet Gernischt også af og til staves som Gernischet og Gemischt (det tyske ord for blandet).
Druen dyrkes kun i Kina, og man mener, at den måske er blevet overført fra Bordeaux, hvor Phylloxera-lusen siden har taget livet af den.
Andre mener, at den måske er en afart af Cabernet Franc, og atter andre, at den er identisk med Carmenère.
Druen blev indført i den kinesiske Shandong-region i 1892 af vin-pioneren Zhang Bishi. Den var blandt de 120 druesorter, som han hentede i Europa. Han hentede også en østrigsk vinmager – måske var det ham, der gav druen navnet Gemischt, fordi han troede, at den var "mikset" af Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.
Kinesiske forskere under ledelse af Wenguang Jiang har i øvrigt konstateret, at druen ikke er identisk med hverken Cabernet Sauvignon eller Cabernet Franc.
Ugens vinøse billede
Leif Møller var en sommer på en tre ugers rundtur i Frankrig og fyldte kameraet med vinøse billeder. Et af dem forestiller Château Monbazillac, der ligger lidt uden for Bergerac ved Dordogne-floden.
Det lille distrikt hedder også Monbazillac, og allerede i 1000-tallet var dets søde, honningduftende hvidvin berømt – paverne drak den, og under Wienerkongressen i 1814-15 skænkede Talleyrand den som en slags "fredsvin". Ja, der var endog en lokal helgen, Saint-Front, der befriede Bergerac for en skrækkelig drage ved at give den en masse Monbazillac at drikke. Det er ganske vist!
Vinen fremstilles på samme måde som Sauternes-vinen fra Bordeaux med hjælp fra skimmelsvampen Botrytis Cinerea, der angriber druerne med sin "ædle råddenskab".
Borgen er i offentligt eje og åben for besøg. Blandt andet er der nogle sale, som dokumenterer protestantismen i Frankrig.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
741
I Beni di Batasiolos flotte vinkælder i det italienske La Morra ligger vinen og modner i 500 barriques (foto © Mariette Tiedemann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 16 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
