Måske vil klaser af Syrah-druer som disse snart brede sig i Alsace. Foto: Pixabay/Kristin Nutting.
Nebbiolo og Syrah i Alsace
I både Bordeaux og Champagne er man allerede i gang med at eksperimentere med ”nye” druer i håb om at tilpasse vindyrkningen til fremtidens klimaændringer. Nu er det så Alsaces tur.
For nylig godkendte medlemmerne af distriktets vinproducentforening et forslag om forsøg med 16 druer, som endnu ikke er godkendte til vinfremstilling i Alsace. Næste skridt bliver at få det blå stempel fra den franske appellationsmyndighed INAO.
Når det er i hus, kan man gå i gang med plantningen af de nye druer og siden hen indlede vinproduktion i små mængder og i første omgang udelukkende på forsøgsbasis. Sådan er fremgangsmåden også i Bordeaux og Champagne.
Hårdførhed og god syre
De nye druer er udvalgt ud fra flere kriterier – heriblandt deres modstandsdygtighed over for vinmarkssygdomme, deres længere modningstid og deres syreindhold. Med stadig flere langvarige perioder med nedbør er det nødvendigt med druer, der er mindre modtagelige over for svampeangreb. Og når det gælder de stigende temperaturer, er det vigtigt med druer, der er bedre i stand til at bevare den friske syre.
De 16 druer, som nu sendes til godkendelse hos INAO, er: Chenin Blanc, Colliris, Floréal, Johanniter, Malbec, Nebbiolo, Nero d'Avola, Opalor, Petit Courbu, Petit Manseng, Selenor, Sirano, Souvignier Gris, Syrah, Vermentino og Voltis.
Der er i vid udstrækning tale om druer, der dyrkes længere sydpå, som fx Syrah og Nebbiolo, der jo er henholdsvis Rhônes og det italienske Piemontes store rødvinsdruer.
Skøn Syrah-vin fra Alsace
Da VinAvisen for cirka 10 år siden var på en tur til Alsace, smagte vi faktisk en rødvin på Syrah. Det var hos Domaine Muré, hvis glimrende vine herhjemme forhandles af Skjold Burne.
Dog ikke den på Syrah, da det ikke er lovligt at sælge vinen andet end i vinhusets egen butik.
Vi fik at vide, at der kun blev fremstillet 250 flasker årligt, og at man netop havde plantet druen med tanke på klimaforandringerne.
Rødvinen var en stor overraskelse. Det var en på én gang elegant, saftig, krydret og varm vin.
Den var ikke tappet på den karakteristiske lange slanke grønne Alsace-flaske. Den var – og er – forbeholdt distriktets godkendte druer. Og et "Alsace AOC" var naturligvis heller ikke at finde på etiketten.
Domaine Roy & Fils' elegante vinhus er opført i træ og tegnet af arkitektfirmaet Waterleaf Architecture.
Frescobaldi på indkøb i Oregon
Det berømte familieejede vinfirma Marchesi Frescobaldi har fremstillet vin i Toscana siden 1300-tallet og ejer i dag ni vinhuse i det italienske distrikt.
Nu har familien Frescobaldi for første gang købt et vinhus i USA, nemlig Domaine Roy & Fils i Willamette Valley i Oregon.
Netop Oregon - og ikke mindst Willamette-dalen - er kendt for at fremstille vine på Pinot Noir og Chardonnay af top-kvalitet. Og Domaine Roy & Fils er blandt de førende vinhuse. Vinhuset blev grundlagt i 2012, og dets vine vandt hurtigt anerkendelse blandt internationale vinskribenter.
Med i købet følger 16 hektar vinmarker, der udelukkende er tilplantet med de to druer. Købssummen er ikke offentliggjort.
Hos Jamin anvender man en robot til at dykke ned og tjekke, at alt ser fint ud hos de hav-modnende flasker vin.
Stadig flere hav-modner vin
Vi har med jævne mellemrum fortalt om vinhuse, der modner deres vine i havets dyb. Her er mørkt og køligt, og temperaturen er stabil. Med andre ord har man her en ideel vinkælder.
Men modningen i havet skulle efter sigende også give vine med en bredere aroma og en rundere og mere veludviklet smag. Det har vist sig ved flere smagninger, hvor man har sammenholdt “hav-vine” med kontrol-vine, der er modnet på traditionel vis i en kælder på landjorden.
Der er også visse økonomiske fordele. Det er temmelig dyrt for vinhusene - og især for dem, der befinder sig i lande med hede somre - at køle vinkældrene ned. Det problem er man jo selvsagt ude over ved hav-modning.
Selvfølgelig er der også en markedsføringsmæssig fordel i de hav-modnede vine. Flasker med tang, søstjerner og andre havdyr på overfladen har en lidt eksotisk tiltrækningskraft.
Det er dog stadig kun et fåtal vinproducenter på verdensplan, der sænker deres vine ned i havet - men hvert år kommer stadig flere til.
En hjælp til vinproducenterne
Firmaet Jamin i Portofino har, som det første firma i verden, specialiseret sig i at hav-modne vine for vinproducenter. I øjeblikket har firmaet et større antal af 40 forskellige vinmærker fra adskillige italienske vinhuse nedsænket i 50 meters dybde. Og havmodningen foregår ikke kun ud for Portofino men yderligere tre - og snart fire - andre steder langs kysten i Italien.
Grundlæggeren af Jamin, Emanuele Kottakhs, har ifølge Winenews.it store planer for fremtiden og forestiller sig etableringen af lignende nedsænkningssteder rundt omkring i Europa.
Her vil vinproducenter, der har lyst til at eksperimentere med hav-modning, kunne henvende sig og mod betaling få nedsænket et antal flasker.
Et netværk for hav-modnerne
Det kan fx være producenter, som bor langt væk fra havet, eller som ikke har råd til at investere i en sådan modning, der ud over en kran og andet teknisk udstyr også kræver involvering af dykkere og forskellige slags teknikere.
Emanuele Kottakhs ønsker også at skærpe interessen for og udbredelsen af hav-modning, og han har derfor taget initiativ til verdens første konference dedikeret til havmodning af vin.
Konferencen, som afholdes i Milano til november, skulle gerne blive startskuddet til et netværk mellem producenterne, så de fremover kan dele erfaringer og nye teknikker. Til denne første konference har man tænkt sig kun at invitere vinproducenter fra Spanien, Grækenland, Italien og Kroatien.
En enkel papirstrimmel har erstattet metalkapslen hos Champagne De Sloovere-Pienne.
Har droppet kapslen
De fleste vinflasker er forsynet med en kapsel af aluminiumsfolie, som dækker proppen og en del af flaskehalsen. At fremstille disse kapsler er forbundet med et CO2-udslip, og i bestræbelserne på at nedbringe udslippet, når det gælder vinproduktionen som helhed, dropper stadig flere vinproducenter metalkapslerne.
Kapslerne er jo også med til at øge vægten af flasken – i hvert fald en anelse – og dermed øge CO2-udslippet under transporten.
Nu har også champagneproducenten Champagne De Sloovere-Pienne ifølge Decanter sagt farvel til metalkapslen, og det er første gang, en producent fra det berømte distrikt har taget det skridt. Det har da også krævet en godkendelse fra Champagnes vinråd, Comité Champagne.
Hos Champagne De Sloovere-Pienne håber man, at andre champagnehuse vil følge trop med samme initiativ.
En netop sablet champagneflaske - fra en tidligere udgave af danmarksmesterskabet.
DM i sabling og åbning af østers
Nu er chancen der for at blive danmarksmester i sabling af champagne. Man skal bare melde sig som deltager i DM for champagnesabling, der afholdes i havnen i Nykøbing Mors d. 14. oktober. Og man behøver ikke at være erfaren i at sable champagne - men skal dog have prøvet det et par gange før. Eneste krav er, at man er fyldt 18 år – eller er i lære som tjener.
Der dystes på tid - også når champagnen afslutningsvis skal skænkes i glassene. Derudover ser dommerpanelet på, hvor perfekt flaskerne er sablet, antal forsøg, ensartethed i de skænkede glas, hygiejne osv.
Samme dag og sted afholdes også DM i østersåbning, hvor der ligeledes konkurreres om, hvem der kan åbne flest østers på kortest mulig tid. Det er selvfølgelig oplagt at forbinde de to danmarksmesterskaber med hinanden, da champagne er den perfekte ledsager til de delikate bløddyr.
En festlig begivenhed
Arrangøren af DM i champagnesabling er Kokkeforeningen Danmark, og vinderen af konkurrencen får flotte præmier og får vandrersablen med sit indgraverede navn med hjem.
Danmarksmesterskaberne i champagnesabling og østersåbning er en utrolig festlig begivenhed, der har været et trækplaster i de ti år, de har været afholdt, så man kan godt regne med et større publikum, når man svinger sablen.
Man kan læse mere om mesterskaberne, deltagelse, priser, krav og tilmelding ved at
klikke her.
Og vil man nøjes med at være tilskuer, hvilket er gratis, foregår der en række events rundt om de to danmarksmesterskaber både d. 14. og 15. oktober. Det fulde program kan man se ved at
klikke her.
Meldug på Sicilien
Vi har skrevet en del om de store nedbørsmængder i Frankrig og om, hvordan de har medført udbredte angreb af meldug. Men også Italien er hårdt ramt af svampen – og ikke kun i den nordlige del af landet men også i Puglia. Selv på Sicilien er der ifølge Winenews.it angreb af meldug over alt i øens vinmarker med store tab af de næsten fuldmodne druer.
I Puglia har nogle vinproducenter mistet omkring 80% af deres druer, mens andre er sluppet med et tab på ”kun” 20%. Angrebene er kommet efter heftig og langvarig nedbør i maj måned.
I Piemonte i det nordlige Italien taler man mindre om problemerne med meldug og mere om, hvad hedebølgen kan betyde for distriktets druer og vin. Sikkert er det, at varmen vil resultere i en tidlig høst - for flere producenters vedkommende allerede i august.
Der er god vin og hyggelig stemning under de hvide pavilloner. Fra en tidligere årgang af Garagevin.
Kom til Garagevin 2023
Der er rigtig mange mindre importører her i landet, der ikke uden stolthed benytter ordet garagevin om deres vine. Det startede med et lager i deres garager, ganske enkelt fordi importen var lille og pengene små. Nogle af dem har stadig lageret i garagen, andre har vokset sig lidt større. Men mange af dem kalder sig fortsat garageimportører.
Disse importører har i flere år haft deres helt egen vinudstilling, Garagevin, hvoraf 21. udgave afholdes d. 26. august.
Arrangøren bag udstillingen er Foreningen af Danske Vinimportører, og rammen en af landets vinmarker – nemlig den, der tilhører Nordlund Vingård i Avedøre.
Her - kun ca. 20 minutters kørsel fra Rådhuspladsen i København – står 25 garageimportører i hver sin pavillon klar til at uddele smagsprøver på mere end 300 forskellige vine fra hele verden.
God tid til smagning og snak
Vinene har importørerne selv udvalgt under besøg hos vinbønderne, og de kan derfor med indgående viden fortælle om oprindelse, druer, jordbund og mikroklima krydret med personlige historier fra producenterne. Og der er god tid til de gode snakke og til smagsprøverne, da Garagevin varer fra kl. 11 til 16.
Hvis man falder for nogle af vinene, kan man købe dem på stedet, og skulle sulten melde sig, kan den blive stillet ved sandwichboden.
Man kan læse mere og købe billetter ved at
klikke her.
Vidal-druer, der venter på at blive høstet og forvandlet til isvin hos det kinesiske vinhus Changyu. Foto: Changyu.
Kina laver også isvin
Der går stadig længere imellem, at de tyske vinproducenter kan fremstille Eiswein. Druerne høstes nemlig først, når termometret når ned under 8 minusgrader, hvilket de stadig mildere vintre forhindrer år efter år.
Men verden løber ikke tør for isvin af den grund. Canada fremstiller masser af ice wine, som canadierne kalder vinen. Og så er der Kina, som allerede fremstiller en del isvin og nu i endnu højere grad satser på den søde vin.
Der findes i alt syv kinesiske provinser og regioner, hvor der fremstilles betydelige mængder isvin - dog kommer hovedparten af vinen fra provinsen Liaoning i det nordlige Kina. Det er blandt andet her, Kinas største vinhus, Changyu, fremstiller sin udgave, Golden Valley.
Investerer i den søde vin
I den nordøstkinesiske provins Heilongjiang, der grænser op til Rusland, laver man også isvin, og netop denne provins spås en stor fremtid som et center for den søde delikatesse.
Produktionen er centreret omkring byen Dongning og dens 333 hektar vinmarker - der ud over Vidal, som er den drue, kineserne bruger til isvin, også leverer andre druer til rød- og hvidvin.
Den kinesiske regering har også investeret 4 millioner RMB (cirka 3,8 mio. kr.) i isvin-produktionen i Heilongjiang og har ligeledes etableret en vinplanteskole, der kan producere nye vinplanter.
En smart metode
I det nordlige Kina er man flere steder nødt til at begrave vinstokkene i jorden, før vinteren sætter ind. Her kan temperaturen nå ned til minus 25 grader, og det er mere, end vinstokkene kan klare.
Det går jo fint, når der skal laves almindelig hvid- og rødvin, men giver selvsagt lidt problemer, når det gælder isvin, hvor druerne skal blive hængende.
En metode er at klippe de grene, der bærer Vidal-druerne, af, og lade dem blive hængende på ståltrådswirerne. Resten af vinstokkene kan så begraves i november, inden jorden bliver hård af frost.
På det tidspunkt suger grenene og druerne alligevel ikke mere næring fra stokkene.
Når kinesisk isvin ikke ligefrem oversvømmer resten af verden, skyldes det, at der er en kolossal efterspørgsel på sød vin inden for landets egne grænser.
Kina har af samme årsag også udviklet sig til at blive det største eksportmarked for canadisk ice wine. I 2021 lød eksporten til kineserne ifølge Statista.com på 66.860 flasker ice wine.
Tusind tak til jer alle!
I
sidste uge nævnte vi, at det i juli var 25 år siden, den første udgave af VinAvisen udkom på nettet. Vi har i den forgangne uge modtaget et hav af lykønskninger samt gode og varme ord fra vores mange læsere. Da vi umuligt kan takke hver enkelt af jer, skal der hermed lyde en stor tak til alle!
Der er blevet plads til "den sidste nadver", drueklaser og høstscener på det enorme fad.
Fad af 109 egetræer
Vi har ofte nævnt, når der er sat en ny rekord for verdens største vin- eller spiritusflaske. Men hvor finder man verdens største vinfad – der vel at mærke stadig bruges til vinfremstilling?
Her skal man til Kroatien til Erdutski vinogradi, der også er et af landets største vinhuse.
Vinfadet kan rumme 75.000 liter vin svarende til 100.000 flasker. Det er lavet i 1989 af slovensk eg, og der er gået hele 109 egetræer til at kreere det. Og for at holde sammen på de kolossale stave er der brugt 3,5 tons jern.
Når fadet er tomt, vejer det cirka 20 tons, og fyldt med vin når vægten op på 95 tons.
Syv år efter, fadet var kommet til verden, blev den ene endeplade dekoreret med udskæringer med vinøse motiver af to lokale kunstnere.
Til daglig anvendes fadet til modning af hvidvin på druen Graševina.
Man kan læse mere om vinhuset, smagninger og besøg i vinkælderen med det gigantiske fad ved at
klikke her.
Fadet hos Erdutski er ganske vist det største, når det gælder fremstilling af almindelig hvid- og rødvin. Men der findes et endnu større fad, der stadig bruges til portvin. Det befinder sig i kælderen hos det ældste portvinshus, Warre's, og det kan rumme 150.000 liter portvin.
For og imod udvidede etiketter
I sidste uge bragte vi en tekst om EU's nye vinetiket-regler, hvor der skal oplyses alt fra gær til syre og kalorier. Og vi spurgte VinAvisens læsere, om de synes, det er en god idé eller unødvendigt.
Inge Nielsen skriver, at hun glæder sig til at se, hvilke druer, vinene indeholder: - For mig er det spændende info at lære de enkelte druers noter at kende i forskellige sammenhænge.
Henriette Møller synes også, det er er på sin plads med flere oplysninger: - Det manglede bare andet. En vinflaske bør ligesom emballagen om alle andre fødevarer have samtlige oplysninger om indholdet. – Personligt er jeg især glad for, at man fremover vil kunne se kalorieindholdet i vinen.
For Samuel Pedersen vil de nye etiket-regler ikke have nogen betydning: - Jeg ser stort set aldrig på indholdsoplysningerne på den mad, jeg køber i supermarkedet – og da slet ikke, når det drejer sig om vin. Jeg kan heller ikke forestille mig, at jeg pludselig skulle begynde på det.
Et spørgsmål om åbenhed
Peter Work fra den biodynamiske vingård Ampelos Vineyard and Cellars i Californien skriver følgende til os:
- Hos os har vi på vores bagetiketter oplyst forbrugerne om alle vores ingredienser (faktisk ganske få) siden 2013. Vi mener, det er vigtigt at være åben og ærlig og fortælle om, hvad der er i vinen.
Ifølge Peter Work er der vinhuse, der tilsætter en række kemikalier til deres vine. Og han håber, at kravet om oplysninger på etiketterne vil føre til en større bevidsthed hos forbrugerne og forhåbentlig et stop for brugen af disse kemikalier.
Vi nævnte, at det bliver tilladt vinproducenterne at lægge de mange oplysninger ind på en QR-kode. Til det skriver Peter Work: - Løsningen med en QR-kode er naturligvis praktisk (der er blandt andet krav om, at alt er oversat til sproget i de lande, hvor vinen sælges, hvilket er stort set umuligt på en trykt etiket. Men hvor mange forbrugere vil mon stå og skanne koden, når de køber vin?
Vi siger tak for de gode input.
Alexandre de Lur Saluces.
Alexandre de Lur Saluces er død
Grev Alexandre de Lur Saluces, som har stået i spidsen for det berømte Château d’Yquem i Sauternes i 36 år, er død i en alder af 89 år. Han var ud af en familie, hvis rødder i Sauternes går helt tilbage til slutningen af 1400-tallet.
Da den franske luksuskoncern LVMH købte 55% af slottet i 1996, forblev Alexandre de Lur Saluces som CEO, indtil han trak sig tilbage i en alder af 70 år, hvilket LVMH’s regler foreskrev. Han var dog ikke helt parat til at hvile på laurbærrene og lagde derfor nu al sin energi i familiens andet historiske slot, Château de Fargues, ligeledes i Sauternes.
Flaske formet som en Thompson
Der findes flasker til vin og spiritus, hvis design i høj grad afviger fra en almindelig flaske og i stedet er udformet som fx fisk, samuraier eller dødningehoveder. Men der er selvfølgelig en grænse for, hvad der bør være tilladt. Og den grænse mener den britiske klageinstans Portman Group er overskredet med whiskymærket Cosa Nostra Scotch Whisky. Mærket ejes af det polske firma Bartex Bartol, der har tappet whiskyen på en flaske, som er en imitation af en Thompson, den første bærbare maskinpistol.
Hvor går grænsen?
Thompson så dagens lys i 1921 og blev blandt andet brugt af både den amerikanske og den sicilianske mafia (Cosa Nostra). Men den historiske forbindelse gør ikke sagen bedre. Som det lyder fra Portman Group, så er det dybt uansvarligt af en alkoholproducent på denne måde at glamourisere skydevåben - især set i lyset af, at våbenkriminalitet i øjeblikket er tiltagende på britisk jord. Klageinstansen har ifølge BBC bedt britiske forretninger, der har “pistol-whiskyen” på hylderne, om øjeblikkeligt at stoppe salget. Cosa Nostra Scotch Whisky sælges også i Danmark.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Jan Coetzee.
Vinens Hall of Fame
Hver uge bringer
VinAvisen enten en Blå Bog, et portræt af en person i den danske vinbranche, eller en Hall of Fame om en anerkendt udenlandsk vinprofessionel. Nedenfor kommer denne uges portræt. Listen over tidligere bragte Hall of Fames kan ses ved at
klikke her.
Johannes Hermanus Hugo 'Boland' Coetzee (f. 1945), af de fleste kendt som Jan Coetzee og af rigtig mange som Jan Boland, er født i en landmandsfamilie i det sydafrikanske Piketberg.
Som ung var han en af Sydafrikas mest berømte rugbyspillere – i dag regnes han for en af landets mest berømte ønologer og vinproducenter.
I 1968 blev han færdig uddannet som ønolog ved universitetet i Stellenbosch – og blev samme år ansat som vinmagerassistent hos Kanonkop. Han skulle gå til hånde og oplæres yderligere af vingårdens gamle vinmager, Danie Rossouw.
Rossouw døde kort tid efter, og Jan Coetzee stod alene med en nylig høst på 1200 tons druer, som han ikke anede, hvad han skulle stille op med. Ifølge eget udsagn sov han ikke i to måneder.
Shiraz var dengang den store blå drue i Sydafrika, men nu, hvor Jan Coetzee havde fået roret, valgte han i 1969 at rive Kanonkops Shiraz-vinstokke op og i stedet for plante Cabernet Sauvignon og landets oprindelige drue, Pinotage.
Dengang leverede Kanonkop al vinmosten som bulk til Stellenbosch Farmers Winery, men Jan Coetzee fik lov til at tappe en mindre del af druerne på flasker under vingårdens eget navn. I 1974 blev Kanonkops første rødvine – en Cabernet Sauvignon og en Pinotage – frigivet til salg, og hermed var grunden til vingårdens i dag så berømmede vine lagt.
I 1980 købte Jan Coetzee Vriesenhof i Paradyskloof og tog kort tid efter til Frankrig. Her arbejdede han som vinmager hos det berømte Bourgogne-hus Drouhin – og blev begejstret for distriktets to druer, Pinot Noir og Chardonnay.
Vel hjemme igen tilplantede han sine egne 15 hektar vinmarker med de to druer samt med Cabernet Franc, Merlot og Pinotage. Chardonnay var dengang stort set ukendt i Sydafrika, og Jan Coetzee havde taget stiklinger med fra Bourgogne.
I dag breder Vriesenhofs vinmarker sig over 60 hektar, og vingårdens vine er anerkendte verden over.
Jan Coetze har i hele sin karriere eksperimenteret med druer og terroirer for at finde frem til de perfekte ”ægteskaber”. Og netop det er han eminent god til, og med sine eksperimenter har han inspireret en hel generation af nye unge sydafrikanske vinmagere.
Adresse: Vriesenhof Vineyards, Paradyskloof Rd, Stellenbosch, 7600, Sydafrika, tlf.: (+27) 21 880 0284,
www.vriesenhof.co.za.
Hvordan fjernes vokslaget bedst?
Knud Erik Madsen fra Maribo skriver følgende til os:
- Vinflasker med prop er for de flestes vedkommende forseglet med en tynd kappe af folie, som er nem at skære af.
- Imidlertid har jeg oplevet, at flere vinproducenter nu er begyndt at forsegle deres flasker med lak eller lignende, hvilket gør det meget besværligt, når man skal skære forseglingen af, for at komme til at åbne vinen. Desuden spredes lakken rundt omkring på køkkenbordet eller der, hvor man nu åbner sin vin.
Har Vinavisen et eller flere gode forslag til, hvordan man får åbnet sådanne flasker uden de store besværligheder og uden at ”svine” omgivelserne til?
På forhånd tak for jeres forslag.
Ja, hvis man begynder at pille eller skære i lakken, bliver det til det rene fnuller. Vi har tre gode forslag:
* Man kan ofte nøjes med at stikke sin proptrækker ned gennem voksen og ned i proppen og hive den op på normal vis. Herved undgår man voks-fnuller på såvel bordet som i vinen.
* Man kan også skære toppen af voksen af - ligesom man ville gøre det med en kapsel.
* Man kan ligeledes smelte toppen af voksen i meget varmt vand og bagefter rengøre overfladen af flasken. Denne metode, som vi dog ikke selv har forsøgt os med, bør man ikke anvende ved fine gamle vine - de har ikke godt af at blive vendt op og ned på.
Ugens vinøse billede
I dette stemningsfulde billede, som Uffe Juul Andersen har taget, rejser Château du Clos de Vougeot sig majestætisk blandt vinstokkene. Egentlig er bygningen slet ikke et château, men en vingård, som munkene opførte i midten af 1500-tallet.
Og den vinmark, der omgiver den, Clos de Vougeot, er en af Bourgognes mest berømte.
Château du Clos de Vougeot er hovedsæde for Bourgognes vin-broderskab, Confrérie des Chevaliers du Tastevin. Det er her, broderskabet afholder sine to årlige smagninger, hvortil Bourgognes vinproducenter indstiller deres bedste vine. De vine, der er typiske for appellationen – og samtidig af højeste kvalitet – tildeles den særlige Tastevinage-etiket.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
748 En vinmark på Madeira, der breder sig som et netværk højt over jorden (foto © Justino’s Madeira).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 11 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
