Nyheder for uge 30, 2023

Næste udgave af VinAvisen (uge 31)

udkommer undtagelsesvis mandag d. 31. juli

VinAvisen fylder 25 år!

I denne måned er det 25 år siden, den første udgave af VinAvisen så dagens lys. Der er sikkert mange læsere, der kender historien bag avisen, men til ære for VinAvisens mange nye læsere, vil vi gerne benytte anledningen til et tilbageblik,
Det var vinmanden Flemming Hvelplund, der fik ideen - og fik tidligere chefredaktør hos Bonnier, Anker Tiedemann, med på den. VinAvisen skulle være en ugentlig avis, og den skulle ud på det nye medie, internettet.
Anker havde været på et tre dages kursus og havde snuset til nettet. Han fandt ud af det med html-koder og designede den nye avis.
I dag er det forbudt uopfordret at sende reklamer via nettet. Dengang i 1998 var sådan spam ikke forbudt. Flemming og Anker gjorde et ihærdigt arbejde for at finde frem til mailadresser på vininteresserede mennesker, og i løbet af få måneder havde de 300 læsere. Denne kreds er i dag vokset til mange tusinde læsere.
Fra starten og hele vejen frem var Anker og Flemming enige om, at det var indholdet, der talte. Indholdet og den faste udgivelses-rytme.
VinAvisen er derfor udkommet hver uge i de 25 år, og ikke en eneste uge siden den første udgave i 1998 har været uden nyheder fra vinens verden.
Siden 2006 har det været Ankers datter, Mariette, der har haft roret og det daglige arbejde med VinAvisen. Men far og datter havde stor glæde af et fortsat parløb, blandt andet når det gjaldt rejseartikler og vinsmagninger.

Med tusinder af facts

Indholdet er udvidet betydeligt gennem årene. Alle numrene ligger frit tilgængelige i vores arkiv, og de første årgange er unægteligt tynde og uden et eneste billede. Men hen ad vejen udvidede vi kredsen af kilder, og en lang række services kom til – services, der sætter læserne i stand til at orientere sig i vinens verden.
VinAvisen er nemlig ikke kun nyheder og debat. Den er også et nyttigt opslagsværk med tusinder af facts. Lad os nævne nogle af disse services:
Søgefunktionen, der finder frem til 25 års artikler om alt mellem drue og flaske.
ABC, hvor man kan finde forklaringen på et stort antal vinord.
Aktivitetskalenderen over aktuelle smagninger og events.
Databasen over danske vinimportører.
Siden med links til vinimportørernes websider.
Databasen, hvor man kan finde de mange tusinde vine, vi har smagt siden november 2009. Her kan man søge efter en lang række kriterier.
VinAvisens Blå Bog med beskrivelser og fotos af flere hundrede danske vinfolk.
Listen over vinklubber, der optager nye medlemmer.
Gennem årene er det også blevet til rigtig mange rejser i vinens verden – og dermed en lang række postkort-serier, som kan ses ved at klikke her.

Vinbranchens ”fagblad”

VinAvisen blev skabt som en avis for vinglade forbrugere, men det varede ikke længe, før den samtidig blev et slags ”fagblad” for vinbranchen. Den blev stedet, hvor Danmarks mange vinimportører og vinhandlere – og deres medarbejdere – samt restauratører, vintjenere osv. følger med i, hvad der sker i branchen i ind- og udland.
Det skal ikke nægtes, at det er vigtigt for os at have vores mange vininteresserede læsere. VinAvisen, der jo er gratis for læserne, lever af sine annoncer, og jo flere læsere desto mere får vores trofaste annoncører for deres annoncekroner.
Så tak til vores læsere, fordi I så flittigt klikker ind på VinAvisen uge efter uge.
Og tak til vores annoncører, fordi I gør det muligt for os at udgive VinAvisen – og forhåbentligt vil gøre det i endnu mange år.

Tilladelse til tilsætning af vand

Der var engang, hvor rigtig mange især sydeuropæiske vinproducenter tilsatte vand til deres druemost - og dermed fik en større mængde vin ud af det. Det var ikke forbudt, og der var ingen regler for, hvor meget vand, der måtte tilsættes.
Men i 1907 gjorde flere hundrede tusinde vinproducenter i det sydfranske Languedoc oprør mod vand-tilsætningen. Det havde taget overhånd og så netop på et tidspunkt, hvor der var en overproduktion af sydfransk vin. Resultatet blev, at det fra da af blev forbudt at tilsætte vand til mosten over alt i Frankrig. Og i dag er den slags forbudt via EU-lov i samtlige medlemslande.
Men nu ønsker et stigende antal sydeuropæiske vinproducenter, at vand-tilsætning igen bliver tilladt, og årsagen er klimaændringerne.
Vi taler jo ikke om store mængder vand, bare 3-4%, som tilsættes under kontrollerede forhold og inden for grænserne af et regelsæt.

Vand i årgang 2022

Med de stigende gennemsnitstemperaturer og hyppigere og mere langvarige hedebølger stiger alkoholniveauet i vinene. Selvfølgelig kan producenterne høste tidligere - hvilket de også gør i rigtig mange sydeuropæiske lande, men det kan meget vel betyde, at druernes aroma ikke når at udvikle sig fuldt ud.
Wine-Searcher har taget pulsen på situationen i Frankrig og kan i en artikel fortælle, at det med at tilsætte vand til druemosten finder sted rundt omkring i landet - også selv om det er ulovligt. I 2022 skulle adskillige producenter i Bordeaux og Sydfrankrig således have tilsat vand og dermed reduceret alkoholindholdet i rødvinene fra 16% til mere normale 13,5%. Sådan lyder det i hvert fald ifølge en Bordeaux-producent, som Wine-Searcher har talt med - men som ønsker at være anonym.

Et uretfærdigt forhold

Fortalerne for igen at gøre vand-tilsætning tilladt (en af dem er den berømte sydfranske producent Michel Chapoutier) hævder, at man jo bare tilfører noget af det vand, som fordamper fra druerne under modningen. Og med stigende temperaturer øges fordampningen. I Nogle år er druerne endda blevet let runkne før høsten.
Der er også dem, der peger på et efter deres mening uretfærdigt forhold. I USA fx er det tilladt at tilsætte vand til druemosten, og producenterne behøver ikke at angive det på etiketterne. Ej heller på de flasker, der ender på det europæiske marked. Regler bør vel gælde for alle eller ingen, lyder det fra den front.

Uden for rækkevidde

En tilladelse venter dog næppe lige om hjørnet. OIV (Office International de la Vigne et du Vin), der rådgiver EU, når det gælder regler i vinindustrien, er modstander af vand-tilsætning, som organisationen mener fortynder vinen og dens farve og aroma. Og den opfordrer i stedet for vinproducenterne til at anvende nogle af de metoder og maskiner, der findes til at reducere alkoholprocenten i de færdige vine. Det vil sige spinning cone og omvendt osmose (se VinAvisens ABC)
Men det kræver investering i dyre maskiner, hvilket kun de store og velhavende vinhuse har råd til. For en lille sydfransk vinproducent er den slags uden for rækkevidde.

"Vin-test" i Tesla

Når man har en Tesla med kridhvidt læderindtræk, kan man roligt spilde rødvin ud over sæderne. Det er budskabet i en lille film, som bilfirmaet, der som bekendt ejes af Elon Musk, har offentliggjort på Twitter.
Det ser drastisk ud - og ret urealistisk, da det vel er de færreste bilister eller passagerer, der sidder med fyldte rødvinsglas under kørslen.
Men nu ved I det - I derude, der har en Tesla med hvidt betræk. Rødvin er lige til at tørre væk med en klud. Og hvis I ikke tror på det, så klik her, og se filmklippet.
I øvrigt opfordrer Tesla til, at man skriver ind med egne erfaringer af spildte drikke og spiser på betrækket. Kartoffelsuppe skulle ifølge en Twitter-bruger således heller ikke volde nogle problemer.

26% færre druer i Australien

I maj sluttede druehøsten i Australien, og det skete ifølge Wine Australia efter en vækstsæson under de mest udfordrende vejrforhold i mere end 20 år - hvilket afspejles i en usædvanlig lille høstmængde.
I alt blev der høstet 1,3 millioner tons druer, hvilket er 26% mindre end gennemsnittet i de sidste ti år - og den mindste høst siden år 2000.
En væsentlig årsag var vejrfænomenet La Niña, som medførte køligt vejr og store nedbørsmængder.
Gennem hele vinteren og foråret regnede det stort set uden ophør, hvilket flere steder gjorde det umuligt at udføre vinmarksarbejde i de plørede marker.
Svampesygdomme og forsinket modning af druerne var ligeledes resultatet af det fugtige vejr.

Flest druer fra South Australia

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det køligere vejr har resulteret i druer af ypperste kvalitet, hvilket betyder vine med mindre alkohol og mere elegance.
Der blev høstet 712.000 tons rødvinvinsdruer, hvoraf den største andel var Shiraz. Hos den resterende mængde grønne druer var det Australiens næst største drue, Chardonnay, der havde førertrøjen på.
De fleste druer, 55%, blev leveret af South Australia, der blev efterfulgt af New South Wales med 27% og Victoria med 13%.

Nye etiket-regler

Nogle ved det - andre har garanteret ikke hørt om det endnu.

Men fra og med d. 8. december 2023 skal samtlige vine, der sælges i EU-landene forsynes med en hel del flere oplysninger på etiketterne.
Etiketterne på de vine, der allerede er til salg på markedet, kan man naturligvis ikke ændre på. De nye regler omfatter vine, der produceres eller først får etiketter på efter denne dato - og det gælder også for vine, der importeres til EU-landene.
Og hvad er det så for oplysninger, EU forlanger, der skal på vinetikettene? Det er faktisk de samme, der i de sidste 20 år har været angivet på emballagen af diverse madvarer, som sælges i medlemslandene, hvilket vil sige ingrediens- og ernæringsinformationer.

Fra gær til syre og kalorier

Listen bliver lang og omfatter fx svovldioxid, kommerciel gær, syre, farvestoffer og tilsat sukker, salt, proteiner, kulhydrater samt kalorier målt pr. 100 ml. Dertil kommer oplysninger om stoffer, der kan give nogle mennesker allergiske reaktioner.
Heldigvis for vinproducenterne bliver det tilladt at “gemme” de fleste af oplysningerne i en QR-kode, så de forbrugere, der vil gnave sig gennem de mange informationer, kan skanne koden.

Hvad mener VinAvisens læsere?

Man kan undre sig over, at de nye regler kun omfatter vin og ikke øl og spiritus. Men det er der ifølge Decanter en ganske særlig årsag til.
Allerede for 10 år siden begyndte man fra EU’s side at lægge pres på producenter af alkoholiske drikke for at få dem til at sætte oplysningerne på emballagerne. Og mens hovedparten af bryggerierne og rigtig mange spiritusfirmaer inden for EU frivilligt har forsynet deres produkter med ingrediens- og ernæringsinformationer, er det ikke rigtig lykkedes at få vinproducenterne med på vognen.
Hvad mener VinAvisens læsere - er det en god idé, at vinflaskerne bliver forsynet med den slags oplysninger? Tjener det et formål, eller er det totalt ligegyldigt? Og vil man scanne QR-koden og læse de nye oplysninger? Vi modtager gerne input og holdninger på info@vinavisen.dk fra såvel forbrugere som vinbranchefolk.

Konkurrence om vinøs film

Hvis man midt i sommerferien ikke lige ved, hvad man skal få tiden til at gå med, kan man jo fx lave en vinøs videofilm og sende den til Wine Spectators årlige videokonkurrence.

Det er 17. gang, det amerikanske vinmagasin udskriver konkurrencen, hvor enhver såvel forbruger som vinprofessionel over 21 år kan deltage - uanset nationalitet.
Videoen kan være optaget med såvel et top-kvalitets videokamera, en drone eller en ganske almindelig mobiltelefon. Så længe kvaliteten bare er i orden.
Hvis ikke der tales engelsk i filmen, skal der være undertekster. Og den må højst vare 2 minutter.

Er der en dansk deltager?

Førhen var der altid et bestemt tema for videofilmene, men ligesom i 2022-udgaven af konkurrencen lader det til, at der er ret frit spil. Filmen kan fx vise, hvordan man begyndte at nyde vin, hvordan vin er en del af ens dagligdag eller dreje sig om et særligt minde, man har haft med vin.
Man kan få mere inspiration og læse om reglerne ved at klikke her.
Der er deadline for indsendelse d. 4. september kl. 23.59 nul dut, og vinderne bliver offentliggjort d. 27. september.
Lad os høre på mariette@vinavisen.dk, om der er nogle af VinAvisens læsere, der deltager.

Feed back på den glemte flaske

Hvad gør man som gæst, når tjeneren har glemt at bonne en flaske vin på regningen? Siger man det til ham, eller lader man være og nyder, at man har "sparet" nogle penge?
Det spørgsmål stillede vi VinAvisens læsere i sidste uge, og vi har fået rigtig mange kommentarer. Tusind tak for dem alle.
I de fleste mails, vi har modtaget, har holdningen været klar: Hvis tjeneren har glemt en flaske vin på regningen, gør man ham opmærksom på det. Det mener blandt andet Jes Have, Peter Holm-Nielsen, Poul-Erik Larsen og Torben Sørensen – som har en tilføjelse:
- Mangler der noget på regningen, er det så absolut kundens pligt at gøre opmærksom herpå overfor tjeneren - ligesom vi vel alle også gør opmærksom på, så fremt der er fejl til vores fordel!
Freddy Plambek er enig – og som han også skriver: - Hvem ved, om tjeneren kommer i knibe af den grund. Og man sover selv bedre om natten med ærlighed.

Ikke ved dårlig betjening

Steen Asbjørn mener også, man skal være ærlig og gøre tjeneren opmærksom på forglemmelsen. Undtagelsen er dog, hvis man har fået en dårlig service. Og den holdning er rigtig mange læsere enige i.
Det gælder blandt andet Allan Doolewert: - Jeg vil altid gøre opmærksom på, hvis jeg har fået noget, der ikke er med på regningen. Dog med den undtagelse, at hvis jeg har fået en dårlig betjening, så er der ingen grund til at være venlig.
Men der er også læsere, der har en anden pointe:
- Så længe man bliver præsenteret for en kortaflæser, hvor der står ”tilføj drikkepenge”, eller man skal betale for postevand, glemmer jeg gerne et glas på regningen, skriver Søren Anker Nielsen – og tilføjer:
- Hvis man samtidig kunne blive fri for høj musik, så man tror, man er på et diskotek, kunne det være helt hyggeligt at gå ud at spise.

Ekstra drikkepenge

Karen Frandsen skriver: - Selv ville jeg gøre opmærksom på, at der manglede at blive skrevet en flaske vin på regningen. Men jeg forstår faktisk godt, at det er fristende ikke at sige noget med de vinpriser, mange restauranter har. De ganger typisk med fire, og så er det nærmest umuligt at finde en vin til under 200 kr.
Og vi lader Erik Maaløe slutte af:
- Hvis et bord får serveret en flaske mere, end der står på regningen, så vær taknemmelig. Gi’ et drop ekstra drikkepenge.

Fremgang for vinturismen

En ny rapport fra vinorganisationen La Asociación Espanola de Ciudades del Vino (ACEVIN) tager pulsen på vinturisters besøg i Spanien i 2022.
Ifølge rapporten oplevede landet med 2,5 millioner vinturister noget af et post-COVID-19 boost i samtlige vindistrikter. Hele 60% flere valfartede til de spanske vindistrikter end i 2021 - dog nåede antallet ikke op på besøgstallet fra før pandemien.
I alt genererede vinturisternes besøg i vinhuse og vinmuseer i 2022 75 millioner euro (cirka 559 mio. kr.) til Spaniens økonomi, hvilket var 39% mere end i 2021 - men 12% mindre end i 2019.

Sherry-distriktet, det store trækplaster

Langt hovedparten (80%) af vinturisterne er spanierne selv, men de 20% internationale besøgende er dog en stigning på 5% i forhold til sidste år.
Men hvilke vindistrikter er så de mest besøgte? I spidsen ligger Sherry-distriktet med 334.000 vinturister i 2022. Distriktet fører også med 300.000 gæster, når det gælder reelle vinhus besøg.
På andenpladsen ligger Rioja Alta med 314.000 besøgende, mens Ribera del Duero fik besøg af 263.000 vinturister og Rioja Alavesa af 234.000.
De fleste vinturister besøgte Spanien i oktober, hvor druehøsten netop var afsluttet, med august som den næst mest populære måned.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Mere om Vin er blevet tilmeldt VinAvisens database over vinimportører.

Ugens vinøse billede

Niels Bräuner Nielsens sommerferie gik i år sydpå via Ahr-dalen i Tyskland, hvor han tog dette fine billede fra højderne ud over vinbyen Mayschoss. Som han skriver til os, så er det præcis to år siden, dalen blev oversvømmet, og hjem og vinhuse blev ødelagt. Det kan man læse mere om i VinAvisen uge 30 2021.
Det har taget tid at komme på fode igen for Ahr, og man er stadig ved at genrejse byerne, hvilket også fremgår af kranerne på billedet.
Men ifølge vores læser har de fleste vinproducenter åbnet op igen, og de tager gladeligt imod gæster. Og han kan kun anbefale, at man lægger vejen forbi dem, og derigennem støtter Ahr-regionen.
For at gøre turisterne opmærksom på, at Ahrs vinproducenter igen har slået dørene op, kan man på regionens hjemmeside se et slogan med et lille ordspil, ”We Ahr Open”.
- En producent fortalte, at det især er de tyske turister, der bliver væk, idet ikke alt er perfekt endnu, tilføjer Niels Bräuner Nielsen.
Nedenfor viser vi billedet i stort format, så man bedre kan se, hvor langt restaureringen af Mayschoss er kommet.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 13 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.