De oprindelige fem "Douro-drenge", der har taget initiativ til det åbne brev.
Mere hvid- og rødvin og mindre portvin
Portugals Douro-dal har i århundreder været portvinens lifligt rindende kilde. Man har også altid lavet bordvin - Douro DOC vin - i den dramatiske dal, men det har været vin til eget brug og på druer, man ikke ønskede at bruge til portvinen.
Dog – med en enkelt undtagelse: I 1952 skabte vinmageren Fernando Nicolau de Almeida på familien Ferreiras’ vingård Quinta do Meão rødvinen "Barca Velha" (Den gamle Båd), og det var en vin, der vandt verdensberømmelse.
Flere andre portvinshuse fulgte siden efter og begyndte at producere DOC-vin, men først fra midten af 1990’erne har man for alvor eksporteret disse vine.
I dag er der et stigende antal producenter i Douro, der ud over portvin også - eller udelukkende - fremstiller rød- og hvidvin, og efterspørgslen fra omverdenen er ligeledes øget betydeligt, mens det de senere år er gået den anden vej for dalens portvine.
Sælger druer til dumping-priser
I løbet af de sidste 20 år er salget af portvin faldet med 25%. Samtidig er salget af Douro DOC steget markant.
Det er Douros mere end 19.000 vinbønder, der dyrker druerne i dalen. Og når det gælder druer til portvin, er der fine, fastsatte kilopriser. Men for salg af druer til DOC-vinene, er der ingen regler. Markedet er frit, og mange avlere er nødt til at tilbyde deres druer til dumping-priser for at komme af med dem. Samtidig er omkostningerne ved arbejdet på de stejle terrasser i Douro-dalen blandt verdens højeste. resultatet er, at stadig flere vinbønder må dreje nøglen om.
Douros vinråd, IVDP (
Instituto do Vinho do Douro e do Porto), har netop meddelt grænsen for høstmængderne for druer til portvin. Det har IVDP gjort hvert år siden 1930 - ligesom man gør i fx Champagne. Og grænsen er i sat til 57,2 millioner liter - sidste år lå den på 63,8 mio. liter. Det medfører selvsagt, at Douros vinbønder må sælge endnu flere druer til de lave priser til DOC-vin - og i år forventes druehøsten oven i købet af blive 10% større end i 2022.
Et åbent brev
Det kan ikke blive ved med at gå, mener flere førende vinproducenter i Douro - som jo er aftagere af druer fra avlerne. Og nu forsøger de med Douro Boys (se nedenfor) i spidsen at råbe myndighederne op via et åbent brev med titlen “Douro fortjener bedre” og med i alt 26 underskrifter fra producenter, vinmagere og vinskribenter.
Blandt underskriverne er vægtige navne i Douros portvinsindustri som fx Paul Symington, John Graham og Louisa Amorim fra korkproducenten Amorim.
Ifølge det åbne brev medfører de lave priser på druer til DOC-vin, at vinene også sælges til alt for lave priser i forhold til kvalitet på eksportmarkederne. Der skal derfor indføres minimumspriser pr. kilo druer, ligesom de mere end 100 år gamle regler for druer til portvin bør revurderes.
Man kan læse det åbne brev i sin helhed (på engelsk) ved at klikke her.
Drengene fra Douro
Og så et par ord om Douro Boys. “Drengene” består af fem vinproducenter, der fandt sammen dengang, hvor bordvine stadig var en sjældenhed i Douro.
De kom fra de gamle portvinsfamilier – de var derfor nærmest opdraget som englændere og talte et smukt og flydende engelsk – og de havde alle som ideal at lave bordvine af høj kvalitet, hvilket de stadig gør den dag i dag.
Da en vinskribent nærmest for sjov kaldte dem "the Douro-boys", fandt de navnet til deres gruppe:
Douro Boys – uden at være klar over, at der i nabolandet Spanien eksisterede en gruppe med samme navn blot bestående af mandlige strippere.
Hver 10. Flaske er en rosé
Siden 2013 er forbruget af rosévin på verdensplan steget år for år, og i dag er hver 10. solgte flaske vin en rosé. Det fremgår af en ny rapport, l’Overvatoire mondial du rosé, fra FranceAgriMer.
Vi bringer nedenfor nogle af oplysningerne fra rapporten, der kan læses (på engelsk) i sin helhed ved at klikke her.
Fire facts
* I alt blev der i 2020 fremstillet 23 millioner hektoliter rosévin på verdensplan, og Frankrig, Spanien og USA stod for de 66% a produktionen.
* Forbruget af rosé ligger på 19,4 mio. hektoliter, med Frankrig på førstepladsen. Hver tredje flaske vin, franskmændene køber, er en rosévin. I alt tegner Frankrig sig for 34% af det globale forbrug.
* Mere end halvdelen af al rosévin bliver eksporteret, og siden 2011 er eksporten steget hvert år med 2,8% i gennemsnit.
* Når det drejer sig om værdien af den importerede rosévin, ligger USA i spidsen efterfulgt af Danmark og Sverige. Til gengæld indtager vi og svenskerne "kun" en 8. plads i forhold til den importerede mængde af rosé.
Det kolossale fad samles efter restaurering i 2005. Hver stav har et nummer, så man er sikker på, at fadet samles korrekt.
Verdens største fad - endnu engang!
I sidste uge nævnte vi verdens største vinfad, der stadig er i brug. Det befinder sig hos vinhuset Erdutski i Kroatien.
Men når det gælder portvin, findes der et endnu større fad – hos Warre’s, der blev grundlagt i 1670 og dermed er verdens ældste portvinshus. Så gammelt er fadet ikke – dets alder menes at være lidt over 60 år. Og stort er det – et skilt på fadet fortæller, at det kan rumme 133.568 liter svarende til 178.091 flasker portvin, eller 2.493.274 glas af den berømte hedvin!
Fadet er bygget af egetræ fra det nuværende Litauen, og det befinder sig i en vinkælder fra 1800-tallet. Det er løbende blevet restaureret hos Warre's eget bødkeri.
Riverland har mere end 21.000 hektar vinmarker, som dyrkes af knap 1000 vinproducenter og drueavlere. Foto: Riverland Wine.
Store problemer i Australien
Problemerne hjemsøger den australske vinindustri i disse år. I 2021 pålagde storimportøren af australsk vin, Kina, en strafafgift på importeret vin fra Australien på op til 218%. Først i 2026 fjernes afgiften igen.
Det oversøiske land led også sidste år under kraftige oversvømmelser og dermed svigtende vinturisme. Og så har Australien i år haft den mindste druehøst siden år 2000 - hvilket ikke mindst skyldes udbredte vinmarkssygdomme.
Forladte vinmarker
Værst ramt, når det gælder sygdommene, er Riverland i South Australia, der fremstiller 32% af al australsk vin.
Der er flere årsager til sygdomsangrebene, men en væsentlig årsag er de efterhånden mange forladte vinmarker, der ligger rundt omkring i Riverland. Kinesernes strafafgift har medført, at eksporten af australsk vin til Kina er faldet med 97% - hvilket igen har medført, at flere australske vinproducenter er bukket under økonomisk og har forladt deres gårde for at finde andet arbejde.
Sprøjtning er nødvendig
De forfaldne vinmarker er ifølge flere vinorganisationer i Riverland rene sygdomsbobler, hvorfra meldug og andre sygdomme breder sig til de ellers sunde og velplejede nabomarker.
Nu kræver organisationerne ifølge abc.net.au, at myndighederne giver tilladelse - og tilskud - til sprøjtning af de forfaldne marker, så man kan dæmme op for udbredelsen af sygdomme. Det kræver en ændring i lovgivningen - som det er nu, er det forbudt at trænge ind på andres ejendom for at udføre kemisk forebyggelse eller bekæmpelse.
VinAvisen i Chablis
Der fremstilles en hel del hvidvin i Bourgogne – i blandt andet Mâconnais og Côte de Beaune. Og så er der Chablis, hvorfra der laves berømmede vine i en helt anden stil end hvidvinene fra resten af Bourgogne.
Læs med, når vi nedenfor og i de kommende uger bringer en serie postkort fra et nyligt besøg i Bourgognes største hvidvinsdistrikt.
Chablis, der er Bourgognes største hvidvinsdistrikt, ligger cirka 2 timers kørsel syd for Paris, og er det nordligste af Bourgognes fem underdistrikter – de fire andre er Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise og Mâconnais.
1. postkort fra Chablis:
Kun hvidvin og kun én drue
Chablis er et af Bourgognes fem underdistrikter og det, der ligger længst mod nord. Området fremstiller hvert år cirka 40 millioner flasker vin, hvilket svarer til 20% af Bourgognes vinproduktion. Vinstokkene i Chablis breder sig på cirka 5500 hektar, og de dyrkes af 300 vinproducenter.
Mens resten af Bourgogne – ligesom de fleste af verdens andre vindistrikter - fremstiller både rød- og hvidvin og ofte på flere forskellige blå og grønne druer, så laves der kun hvidvin i Chablis og kun på én og samme drue, Chardonnay.
.jpg)
I Chablis leverer Chardonnay-druen most til friske og gennemgående meget syreholdige hvidvine, der generelt kalder på at blive ledsaget af mad. Foto: Wikipedia/ Jeanette King.
2. postkort fra Chablis:
En helt anderledes Chardonnay-vin
Der var en rød tråd gennem de mange hvidvine, vi smagte på turen. Når man dyrker Chardonnay så langt mod nord i Frankrig, kan det være svært at få fuldmodne druer. Resultatet er tørre hvidvine med mineralitet og en meget frisk syre.
Vinene er markant anderledes end Chardonnay-vine fra resten af Bourgogne – ja, fra resten af verden – der er fyldigere og med mere moden frugt.
Man dyrker Chardonnay endnu længere nordpå i Frankrig - i Champagne 30 km nord for Chablis. Her ville det være utænkeligt at fremstille stillevin på druen, men netop på grund af det ekstra høje syreindhold her, er druen perfekt til mousserende vin.
Et glimrende orienteringsbord på toppen af Grand Cru-bakken viser beliggenheden og navnene på de enkelte marker lige nedenfor. Bag bordet ligger der skov, og sådan er det på alle bakketoppene rundt om Chablis’ vinmarksareal. Skovene stopper den afkølende vind.
3. postkort fra Chablis:
Helt enkelt - og så alligevel ikke...
Chablis lyder jo som et vindistrikt, der er lige til at gå til – 5500 hektar, en enkelt drue og friske syreholdige hvidvine. Men her stopper enkeltheden.
Distriktet har fire appellationer: Petit Chablis, Chablis, Chablis Premier Cru og så den fineste, Chablis Grand Cru – der består af syv vinmarker med hver sit navn, som også er angivet på vinetiketterne. Disse syv marker befinder sig alle i et bælte på sydøstvendte skråninger, hvilket er den optimale beliggenhed, hvor druerne får mest sol.
Og der er rift blandt vinhusene for bare at eje nogle få rækker med Grand Cru-vinstokke - eller indgå en god aftale med en af de drueavlere, der ejer nogle rækker. De syv marker udgør kun 3% af Chablis' samlede vinmarksareal, og dyrkes af i alt 60 vinproducenter og drueavlere.
Ved at klikke her kan man se et kort over beliggenheden af vinmarkerne i de fire appellationer. Det ses tydeligt, hvor lille et areal de syv fornemme marker breder sig over.
Denne uges store billede længere nede på siden viser også udsigten fra orienteringsbordet med Chablis by for fødderne af Grand Cru-markerne og med Premier Cru og Chablis AOC markerne i baggrunden.
Der blev smagt Chablis-vin i lange baner hos BIVB – lige fra Petit Chablis til de komplekse Grand Cru-vine.
4. postkort fra Chablis:
En bred og interessant smagning
Bourgognes vinråd, Bureau interprofessionnel des vins de Bourgogne (BIVB), har en afdeling specielt for promovering af Chablis' vine, og den ligger i byen af samme navn. Her blev vi inviteret til en smagning af cirka 30 forskellige vine – fra Petit Chablis til Grand Cru. Og det var en øjenåbner, der gav et rigtig godt indblik i, hvilken bred palet af duft- og smagsindtryk Chablis-vinene byder på – også selv om de har friskheden, syren og mineraliteten til fælles.
Især, når man kommer til Premier Cru og Grand Cru-appellationerne, sker der virkelig noget. Her kan aromaerne i to vine på druer fra samme vinmark falde meget forskelligt ud alt efter, hvor højt oppe på skråningen, druerne kommer fra. Dertil kommer selvfølgelig vinmagernes indflydelse på de enkelte vine.
Vinrådets Chablis-afdeling har i øvrigt en glimrende
hjemmeside med masser af information om distriktet.
Ved indgangen til centret bliver man udstyret med et armbånd, der sætter gang i interaktiviteten og sørger for, at man kan læse teksterne på plancherne på fransk, tysk eller engelsk efter eget valg.
5. postkort fra Chablis:
Et interaktivt vincenter
Man fornemmer virkelig, at Bourgognes vinråd gør en stor indsats for at markedsføre distriktet og dets vine overfor omverdenen. Det er også BIVB, der står bag de tre nye vincentre, Cité des Climats et vins de Bourgogne, der denne sommer har slået dørene op i byerne Beaune, Mâcon og Chablis.
Vi så frem til at opleve nyheden i Chablis, hvor centret på fineste vis er bygget sammen med en historisk bygning. Det breder sig over 900 kvadratmeter og to etager, er en smeltedigel af interaktivitet og bestemt et besøg værd.
Besøget kan afsluttes med en lille vinsmagning i centrets egen vinbar. På centrets
hjemmeside kan man få et indtryk af diverse oplevelser.
.jpg)
Ved et interaktivt bord kan man visuelt ved hjælp af forskelligt farvet lys få alle mulige oplysninger om Bourgognes vinmarker, climats, klimaforhold osv.
6. postkort fra Chablis:
De berømte climats
I vincentret oprulles alt om vindyrkning og -fremstilling i Bourgogne. Og i kælderetagen er der indrettet en aroma-afdeling, hvor man i glasbeholdere med alt fra limeskiver til kaffe og kager kan indsnuse de aromaer, som typisk indgår i bourgognevin.
Man kan også blive klogere på betegnelsen ”climat”, der er særegent for Bourgogne, og som henviser til en bestemt vinmark med et særligt gunstigt terroir for vindyrkning.
I Bourgogne er jordbunden geologisk set meget varieret. Selv to små nabomarker kan have forskellig sammensætning af jorden. Og dertil kommer forskelligt mikroklima, markens hældning og orientering mod Solen, dens dræning osv. Alt sammen noget, der igen har indflydelse på vinene.
I Chablis findes der 47 climats, hvoraf de syv består af de ligeledes syv Grand Cru-marker, og de sidste 40 af Premier Cru-marker. I dag er Bourgognes climats på Unescos verdensarvsliste.
I næste uge skal vi med udgangspunkt i byen Chablis blandt andet rundt til nogle af distriktets mange gode vinproducenter - hvis vine alle forhandles i Danmark..
Foto: Pixabay/NadinShlyueva.
Bedre lugtesans med alkohol
For sommelierer og vinbranchefolk er lugtesansen selvsagt det vigtigste redskab. Og i kølvandet på Covid-19 pandemien hører man om stadig flere branchefolk, der har haft store problemer med at få lugtesansen tilbage efter at have haft virussen.
Men ligesom man på grund af sygdom kan miste lugtesansen, kan man også forbedre den, når ellers den er intakt. Det har en tidligere undersøgelse udført af forskere ved Weizmann Institute of Science i Israel bevist.
Flere forsøg
Undersøgelsen bestod af flere forsøg. Først bad forskerne tyve forsøgspersoner om at lugte til tre forskellige væsker, hvoraf de to indeholdt de samme seks dufte, mens den tredje kun havde de fem dufte tilfælles med de to andre væsker. Opgaven gik nu ud på at udpege afvigeren, og forsøgspersonerne fik to sekunder til at indsnuse duften af hver væske.
Forsøget blev gentaget, hvor nogle af personerne fik 35 ml vodka iblandet frugtjuice, mens resten fik ren juice og dermed fungerede som kontrolgruppe. Hele seks gange gentog man forsøget og kortlagde de to holds evner til at lugte den afvigende væske.
For meget af det gode
I endnu et forsøg blev såvel "vodka-holdet" som "juice-holdet" spurgt om, hvilken af de tre væsker, der havde en rosenagtig aroma. Forskerne øgede koncentrationen af denne aroma, indtil hver enkelt person havde svaret rigtigt tre gange i træk.
Til sidst testedes lugtesansen via et lignende forsøg hos i alt 45 gæster rundt om i barerne i den israelske by Rehovot.
Samtlige eksperimenter viste, at de personer, der havde indtaget den lille mængde vodka, scorede flest point, når det gjaldt om at afsløre diverse aromaforskelle.
Men da mængden af alkohol blev sat op til to til tre vodka-sjusser i løbet af en time, gik det den anden vej med evnen til at skelne forskellige lugte.
Den frygtede vincikade Scaphoideus Titanus. Foto: Wikipedia/Yerpo.
Beaujolais angrebet af insekt
Sygdommen flavescence dorée er kendt og frygtet blandt vinproducenter i Bordeaux og Bourgogne. Der har gennem årene været adskillige angreb, men netop nu står det ekstra slemt til i Beaujolais. Her er mere en 80% af vinmarkerne angrebet, og mange vinproducenter er i fuld gang med at rive vinstokke op for at forhindre yderligere spredning. Indtil videre har 17 vinmarker rundt omkring i Beaujolais måttet lade livet.
Flavescence dorée overføres af vincikaden Scaphoideus Titanus, og først angriber sygdommen vinløvet, så det får en gylden farve (deraf navnet dorée, der er fransk for ”forgyldt”). Bladene falder af, hvorefter angrebet fortsætter for til sidst at slå hele vinstokken ihjel.
Det er i det hele taget blevet stadig sværere at være vinproducent i Beaujolais i de senere år. Eksporten til storkunden Japan er dykket markant, og sidste år gjorde fire ualmindeligt kraftige hagluvejr et større indhug i druehøsten.
Vinmarksarealet i regionen er da også krympet gennem de sidste 20 år fra cirka 22.000 hektar til 14.000 hektar.
En Viñedos Singular tilhørende Bodegas Pedro Garnica i Rioja.
15 nye “enkelte vinmarker” i Rioja
I 2017 fik Rioja en helt ny vin-kvalifikation, Viñedos Singulares (enkelte vinmarker). Der er tale om vine af højeste kvalitet på druer fra én og samme vinmark med et unikt terroir. Med andre ord enkeltmarksvine - hvilket man også kender fra flere andre lande.
Nu har den spanske regering tilføjet femten nye Viñedos Singulares, så antallet i alt er oppe på 148.
For at kunne opnå den fine betegnelse skal vinstokkene i vinmarken være mindst 35 år gamle. Der må højst høstes 5000 kg druer pr. hektar, når det gælder rødvinsdruerne, og 6922 hektar kg pr. hektar for de grønne druers vekommende.
Hele to kontrolsmagninger
Derudover skal vinen gennem hele to kontrolsmagninger hos et kyndigt dommerpanel. Den første smagning foregår, når vinen netop er fremstillet, og den næste, lige før den frigives til salg, så man er sikker på, at den lever op til kvalitetskravene for enkeltmarksvine.
Det er således ikke helt let for en vinproducent at opnå en Viñedos Singulares for sin vin.
Hvis man gerne vil have fat i enkeltmarksvine fra Rioja, er det på bagetiketten, man skal kigge efter de to spanske ord.
Ved at
klikke her kan man se hele listen over Viñedos Singulares.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
James Halliday.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til James Halliday, Australiens vinguru og både vinproducent og -skribent. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
James Halliday (1938) er en institution i den australske vinverden. Han er både vinproducent og vinskribent og har siden 1979 skrevet eller deltaget i over 70 bøger om australsk vin. Bøgerne er i dag oversat til flere sprog heriblandt dansk.
Han blev født i Sydney og voksede op i en vininteresseret familie - hvilket var noget af et særsyn i Australien dengang, hvor favoritdrikkene var øl, sherry og brandy.
Familien havde endog en vinkælder, hvilket også var en sjældenhed, så glæden for vin havde James Halliday med i bagagen hjemmefra.
I første omgang tog han en uddannelse som jurist og slog sig ned som advokat - samtidig med at han begyndte at skrive om vin. På det tidspunkt var der en stigende interesse for vin i Australien og brug for nogen, der kunne formidle vinviden på en saglig men også underholdende måde - og det kunne James Halliday.
Det blev til et hav af artikler i diverse aviser og magasiner efterfulgt af de ligeledes mange vinbøger.
Sammen med to vininteresserede advokatkolleger grundlagde han i 1970 vinhuset Brokenwood i Lower Hunter Valley. Og i 1985 slog han dørene op for endnu et vinhus, Coldstream Hills i Yarra Valley i Victoria. I mange år var han her selv med i arbejdet med såvel plantning og beskæring som vinfremstilling og markedsføring.
I 1988 fik love og regler endegyldigt lov til at vige pladsen for et liv i vinens verden.
Hvert år siden 1986 har James Halliday udgivet vinguiden Australian Wine Companion. Denne guide med smagenoter og pointgivining til omkring 9000 vine og vinhuse anses i dag for biblen over australsk vin.
James Halliday er også en efterspurgt dommer i vinkonkurrencer i såvel Australien som i resten af verden.
I 1995 modtog han prisen Maurice O’Shea Award - den højeste anerkendelse i den australske vinindustri - og i 2010 blev han optaget som medlem af Order of Australia for sit bidrag til vinindustrien.
Hjælp til skruelåg
Lone Bjørn skriver følgende til os: - Jeg vil gerne høre, om I kan anbefale en nem måde at få løsnet skruelåg på flasker? – Jeg er blevet meget glad for newzealandsk Sauvignon Blanc fra Marlborough (og de har jo alle skruelåg, red.), men de er ofte svære at åbne med “lidt ældre hænder”. Jeg har en gammel metal nøddeknækker som “hjælper”, men det er alligevel svært.
Her kommer vi til kort, men måske er der nogle af vores mange læsere, der har et godt råd – måske fordi, de er i samme situation som Lone Bjørn?
Vi hører gerne på e-mail:
info@vinavisen.dk.
Ugens vinøse billede
Dette billede af nogle imponerende store klaser Corvinone-druer er taget af Jørgen Jørgensen i en vinmark tilhørende Azienda Agricola Brunelli i Valpolicella. Rødvinsdruen Corvinone anvendes sammen med den mest udbredte drue i Valpolicella, Corvina, blandt andet til fremstillingen af Amarone.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
749
Fra Chablis’ fornemme Grand Cru-marker er der udsigt over byen, der har navngivet distriktet. (foto © Mariette Tiedemann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 12 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
.jpg)
.jpg)
