Vinsmagningerne med de 256 deltagere blev afholdt ad flere omgange. Hver vin havde en farvekode, som blev overført til A3-arkene.
Kunstig intelligens finder vinen til dig
I uge 45 nævnte vi en britisk undersøgelse, der viste, hvor svært mange forbrugere har ved at vælge nye vine i et supermarked. De ender som regel med at tage den, de kender og er sikre på, at de kan lide.Men alt tyder på, at kunstig intelligens - eller AI (Artificial Intelligence) - vil kunne hjælpe os med at finde nye vine, som er perfekte match til de smagsløg, vi hver især er udstyret med.
Forskere fra Københavns Universitet har nemlig udført et interessant forsøg, hvor de har fodret en kunstig intelligens med forsøgspersoners smagsoplevelser af forskellige vine – hvilket har gjort den i stand til at ”smage” vin.
I alt deltog 256 forsøgspersoner i projektet, og de blev hver især bedt om at arrangere kopper med forskellige vine på et ark A3-papir ud fra, hvilke vine, de fandt mindede mest eller mindst om hinanden. Jo tættere, de placerede krusene på hinanden, desto større lighed mente de, der var mellem vinenes smag.
Tog Vivino til hjælp
Dernæst digitaliserede forskerne de punkter, hvor krusene blev placeret af de enkelte forsøgspersoner. De indsamlede data fra vinsmagningerne blev ligeledes kombineret med billeder af 897.000 vinetiketter og 924.000 anmeldelser af vine fra Vivino. Denne platform omfatter ud over billeder og forbrugeranmeldelser også oplysninger om de enkelte vines region, druesammensætning, alkoholprocent og pris.
Det er Thoranna Bender, der er kandidatstuderende ved DTU, der står bag projektet:
- Den smagsdimension, vi har skabt i modellen, giver os information om, hvilke vine der ligner hinanden i smag, og hvilke der ikke gør, siger hun.
Bender forudser, at man en dag vil kunne stå med en flaske vin, som er ens favoritvin, og så via den fodrede kunstige intelligens kunne få at vide, hvilken vin, der minder mest om den i smag – og ligeledes i pris.
Vidtrækkende muligheder
- Vi har valgt vin som case, men samme metode kan lige så vel anvendes på øl og kaffe, siger Thoranna Bender. Tilgangen kan for eksempel bruges til at anbefale produkter og måske også madopskrifter til folk. Hvis vi kender de smagsmæssige ligheder i mad bedre, kan vi også bruge det i sundhedssektoren til at sammensætte måltider, der både rammer rigtigt på smag og næring hos patienterne. Måske kan det endda bruges til at udvikle fødevareprodukter, der er skræddersyet til forskellige smagsprofiler.
Man kan læse mere om projektet på Københavns Universitets hjemmeside – hvorfra man også kan klikke sig ind på projektets egen (og lidt mere nørdede) side.