Nyheder for uge 51, 2023

Kampen om en drue

Rødvin på den blå drue Montepulciano kan kun have et Montepulciano på etiketten, når vinen er fremstillet i den italienske region Abruzzo.

Sådan bør det være ifølge regionens vinråd, og det italienske landbrugsministerium er nu kommet regionen til hjælp med et nyt dekret, der anerkender, at det kun er Abruzzo, der må anvende druenavnet. Og det gælder såvel på etiketterne som i al markedsføringsmateriale. Al anden vin på druen må kun bruge betegnelsen Cordisco, der er et synonym for Montepulciano.
Beslutningen er ikke faldet i god jord hos vinrådet i den italienske region Marche. Her har man siden tidernes morgen dyrket Montepulciano og anvendt navnet, og i dag er der stadig cirka 2200 hektar vinmarker med druen.

Ingen kender navnet

Synonymet Cordisco stammer fra middelalderen, og er fuldstændig forsvundet i historiens tåger, lyder det fra Marches vinproducenter. Stort set ingen italienske producenter eller forbrugere kender navnet. Og uden for Italiens grænser står det endnu værre til, mener man i Marche.
Cordisco blev faktisk slettet, da Italiens nationale vinregister med alle druenavnene blev digitaliseret i 1980’erne. Nu er navnet så igen oprettet i vinregistret.

Fornærmende over for kolleger

Abruzzos vinråd klapper naturligvis i hænderne og mener, det er en glimrende løsning, at Marche - og andre italienske regioner, der laver vin på druen - fremover kun må anvende navnet Cordisco. Som det er nu, er det jo bare forvirrende for forbrugerne, lyder det herfra.
Sandt nok, så er Montepulciano Abruzzos hoveddrue, der dækker cirka 50% af regionens vinmarksareal, hvilket vil sige omkring 18.000 hektar. Men alligevel - bør en bestemt region have monopol på et druenavn?
I Marche kalder man ifølge Wine-Seacher den tone, vinrådet i Abruzzo bruger, for fornærmende over for kolleger fra andre regioner.
Ud over Abruzzo og Marche dyrkes der også Montepulciano i de italienske regioner Lazio, Molise og Puglia.
Hvis man skal tale om noget, der er forvirrende, så er det nok snarere, at der i Toscana findes en vin med navnet Vino nobile di Montepulciano. Den har intet med druen at gøre - navnet skyldes, at den fremstilles på druer fra vinmarker omkring byen Montepulciano.

Åbent brev efter COP28

Nogle jubler over resultatet af den nyligt afholdte klimakonference COP28, mens andre er dybt skuffede. Selv om der er tale om et historisk resultat, nåede deltagerne som bekendt ikke til enighed om en bindende aftale for en udfasning af fossile brændstoffer.
Blandt de skuffede er International Wineries for Climate Action (IWCA). Denne organisation er grundlagt af to førende vinhuse, spanske Torres og amerikanske Jackson Family Wines. Medlemmerne er miljøengagerede vinhuse, og målet er at reducere den globale vinindustris samlede CO2-udslip med hele 80% inden år 2045. I dag har medlemstallet rundet 140 vinhuse i 11 forskellige lande, og til sammen tegner de sig for 2% af den globale vinproduktion.
Nu har IWCA på medlemmernes vegne skrevet et åbent brev om organisationens holdning til resultatet af COP28, og der er ikke mange rosende ord at finde.

Slutdato for udfasning

Bekymringen lyser ud af ordlyden i brevet, som kan læses i sin helhed ved at klikke her. Der står blandt andet, at resultatet af årets COP er et udtryk for manglende handlekraft. Og man opfordrer på det kraftigste til, at deltagerne ved næste års konference, COP29, bliver enige om en slutdato for brugen af fossile brændstoffer.
Af brevet fremgår det også, at ”det er bydende nødvendigt for brancher som vores, der er afhængige af et stabilt klima og jordens kvalitet, at reduceringen af CO2-udslippet sættes øverst på dagsordenen.” Og ”hvis ikke man når målet om at holde den globale opvarmning på under 1,5 grader celsius, vil vinsektorens overlevelse blive bragt i fare.”

Et angreb på traditionerne

I Frankrig er der ingen, der løfter et øjebryn, når der i en bar tappes øl fra en fustage. Men drejer det sig om vin, er sagen en helt anden.
Det fik Le Café des Sports i Strasbourg at føle, da den for nogen tid siden installerede 25 fustager med forskellige vine. Baren tappede allerede sit bryg og sin cider fra fustager, så hvorfor ikke gøre det med bare et udvalg af husets vine. Det medførte dog stor forargelse hos flere af barens gæster, der kaldte det for “et angreb på traditionerne!”

Billigere for gæsterne

Barens ejer, Geoffray Deshayes, har givet svar på tiltale. Som han hævder, så reducerer fustagerne priserne for indkøb af vin - hvilket igen kommer gæsterne til gode. Derudover er de mere miljøvenlige end glasflaskerne. Fremstillingen og transporten af sidstnævnte er som bekendt forbundet med et pænt stort CO2-udslip. De 20 og 30 liters fustager, som bruges i baren, er genanvendelige, og den indre pose, som smides ud, er lavet af et miljøvenligt materiale.
Desuden giver det baren mulighed for at servere langt flere vine glasvis, da vinen i en åbnet fustage kan holde op til et halvt år, mens den i den åbne flaske kun holder et par dage.
Vi har også herjemme barer, hvor der tappes vin fra fustager til gæsterne. Så vidt vi ved, er der taget vel imod nyheden blandt danske bargæster...

Svindel i Loire

To førende vinhuse i Loire er blevet idømt store bøder og deres ejere betingede fængselsdomme for svindel med EU-midler. Det drejer sig om Domaine des Herbauges og Arnaud Lambert. Svindelen stod ifølge Wine-Searcher på mellem 2009 og 2012, og det lader ikke til at have været det store problem for de to vinhuse at udføre den.
Først indgik de et virksomhedssamarbejde omkring en påstået eksport af vin til Hong Kong og Taiwan, og dernæst ansøgte de EU om økonomisk støtte til et markedsføringsfremstød i de to nye eksportlande.

Forfalskede papirer

Domaine des Herbauges og Arnaud Lambert blev bedt om at fremsende fakturaer og eksportpapirer til EU som dokumentation for vineksporten, hvilket de hver især gjorde - dog var begge dele forfalskede. En medsammensvoren i Taiwan, der udgav sig for at være de to vinhuses forretningspartner, bedyrede dokumenternes ægthed.
Gennem de følgende fire år modtog Domaine des Herbauges i alt 68.000 euro (cirka 507.000 kr.) i støtte, mens Arnaud Lambert fik 59.400 euro (cirka 443.000 kr.). Hvordan og hvornår svindelen blev afsløret, melder historien ikke noget om.

Miljenko Grgich død 100 år gammel

Miljenko Grgich var immigranten, der kom til Californien og var med til at sætte Napa Valley på det vinøse verdenskort. Nu er han død i den høje alder af 100 år, og dermed har USA mistet en af sine mest berømte vinproducenter.
Grgich blev født i Kroatien og voksede op i sine forældres vingård sammen med sine 10 søskende. Allerede som toårig fik han vin blandet med vand, og som treårig var han med til at trampe druer med fødderne.
Han blev uddannet vinmager i Zagreb og immigrerede til Californien, hvor han arbejdede for en række førende vinhuse.
I 1977 grundlagde han sit eget vinhus, Grgich Hills Estate i Rutherford, og blev hurtigt berømmet for sine Chardonnay-vine, som gennem de sidste mange årtier har vundet et hav af internationale priser. Man kan læse mere om ham i VinAvisens Hall of Fame.

En varm kartoffel...

De fleste med interesse for vin har hørt – og måske også brugt – betegnelserne ”den gamle verdens” og ”den nye verdens” vine eller vinlande. Førstnævnte henviser pr. tradition til de europæiske vine, mens sidstnævnte typisk omfatter vinene fra landene på den sydlige halvkugle – Argentina, Chile, Australien, New Zealand, Sydafrika og USA.
Men faktisk har termerne i nogen tid været lidt af en varm kartoffel i vinøse kredse. Der er vinproducenter, der hævder, at forbrugerne i højere grad forbinder betegnelsen ”den gamle verdens vine” med kvalitet, mens ”den nye verdens vine” klinger lidt mere af noget nyt og uprøvet – en slags forsøg på at imitere vinene fra ”de oprindelige lande”.

Dropper termerne

Nogle af landene på den sydlige halvkugle er heller ikke så nye endda, når det gælder vin. Fx er der i Argentina vinmarker tilplantet med upodede vinstokke, som kom til landet i 1850’erne. Og hvad med Kina, som der også er mange, der betragter som hørende til ”den nye verdens vinlande”? Sandt nok er det først i nyere tid, at kineserne er begyndt at eksportere vin til omverdenen, men der er blevet lavet vin i Kina i flere tusinde år.
Hos Wine & Spirit Education Trust (WSET), der er verdens største udbyder af vin- og spiritusuddannelser, har man længe anset termerne for alt for gammeldags, og i 2022 blev de helt droppet fra al undervisnings- og eksamensmateriale.
Nu er den amerikanske arm af den anerkendte internationale sommeliereksamen Court of Master Sommeliers fulgt trop og har ligeledes vinket farvel til de to betegnelser. Og det vil vi også gøre her hos VinAvisen!

Allegrini deles i to

Der løber vin i Allegrini-familiens årer. Siden 1500-tallet har den fremstillet rødvin i Valpolicella i den italienske Veneto-region.
Men det var først i 1960’erne og 70’erne, at Giovanni Allegrini med nye vindyrknings- og fremstillingsteknikker gjorde familiens vine berømte viden om.
Siden 1983 har hans tre børn, Walter, Franco og Marilisa, videreført familiens vingård, hvis vinmarksareal i dag er kraftigt udvidet, ligesom familien også ejer vingården Poggio al Tesoro i det toskanske Bolgheri. Mens Franco og Walter stod for vinfremstillingen, tog Marilisa sig af marketing og salg.
Walter døde i 2003, og sidste år mistede Marilisa Franco og blev dermed den sidste overlevende af de tre søskende.

Tre brødre og en kusine

Men i de gamle traditionelle vinfamilier er der som regel altid nogle børn, der er parate til at overtage roret. Og sådan er det også her, og nu er det næste generation Allegrinis tur til at føre familiens vinfirma videre.
Dog bliver det ikke som et samlet firma - familien har taget det historiske skridt at dele det gamle Allegrinis besiddelser i to.
Franco Allegrinis sønner, Francesco, Giovanni og Matteo, erhverver aktiemajoriteten i den berømte gamle vingård i Valpolicella, som de nu vil drive videre sammen med deres kusine, Silvia Allegrini.
Marilisa og hendes døtre, Carlotta og Caterina, vil fremover have ansvaret for Poggio Al Tesero.

Slut med en legendarisk champagne?

Vieilles Vignes Francaises Blanc de Noirs er en af champagnes mest berømte og sjældne vine. Og den er champagnehuset Bollingers flagskib, der herhjemme i årgang 2008 i øjeblikket sælges for 25.000 kr. flasken hos Løgismose.

Der fremstilles kun få flasker årligt af denne champagne – og nu frygter Bollinger, at det slet ikke er muligt at lave vinen om blot ganske få år.
Vieilles Vignes Francaises fremstilles på 100% Pinot Noir-druer fra to små vinmarker i Aÿ, Clos St-Jacques og Clos des Chaudes Terres, der hver kun er på 0,2 hektar. Begge marker er mur-omkransede, og det helt specielle ved dem er, at vinstokkene står på egne rødder.
Da vinlusen Phylloxera var ved at udrydde enhver vinstok i Europa i slutningen af 1800-tallet, var den eneste måde at redde europæisk vin på at plante nye vinstokke, der var podet på resistente amerikanske rødder. Vinlusen ernærer sig af planternes rødder og dræber til sidst hele vinstokken. Og der er intet middel mod den lille lus.

Skyldes klimaændringerne

Samtlige vinstokke helt op til de to små marker i Champagne døde, men vinlusen undlod at gøre sit indtog i Clos St-Jacques og Clos des Chauds Terres, hvorfor vinstokkene her forblev på egne rødder.
Mange vinproducenter mener, at vinstokke på upodede rødder har en positiv betydning for en vins aroma og smag, og der findes i dag en europæisk organisation for producenter, der udelukkende laver vin på druer fra vinstokke på egne rødder.
Men hvorfor er det så, at Bollinger frygter ikke længere at kunne fremstille Vieilles Vignes Francaises Blanc de Noirs – en champagne, der er berømmet for sin store aroma, sin frugtkoncentration og sin kompleksitet?
Det skyldes ifølge The Drinks Business, der har talt med champagnehusets direktør, Charles-Armand de Belenet, klimaændringerne. Det er i hvert fald Bollingers bedste bud, da jordbundsforholdene i de to vinmarker er nøjagtig den samme blanding af ler og kalk som uden for markerne.

Muren holder på kulden

Vinlusen har altid fandtes i Clos St-Jacques og Clos des Chauds Terres – dog i meget begrænset omfang, hvilket ifølge Bollinger sandsynligvis skyldes, at markerne er mur-omkransede. Murene holder på sommervarmen, så vinstokkene får et ekstra skud varme. Men de holder også på kulden, så vintrene bliver ekstra kolde inden for murene. Når der er frost, går den med jævne mellemrum dybt ned i jorden i de to små marker, og ved 5 minusgrader dræber frosten vinlusen. Det har gennem tiderne bevirket, at antallet af vinlus er blevet holdt nede.
Men med klimaændringerne, de stigende temperaturer og de mere milde vintre, er det slut med denne stopklods for vinlusen. Bollinger har for nylig foretaget analyser af vinmarkerne, og det viser sig, at lusen er på kraftig fremmarch, og at produktiviteten hos nogle af vinstokkene er reduceret med helt op til 80%.
Det afspejler sig naturligvis også i antallet af flasker af Vieilles Vignes Francaises Blanc de Noirs. For ti år siden lå det på omkring 4000 flasker årligt – i de senere år har antallet været nede på 700 styk i gennemsnit. Selv i år, hvor Champagne havde en af de største høstårgange nogensinde, blev det kun til 1000 flasker af den legendariske champagne.

"Fedtede fingre" til fastfood

For de fleste vininteresserede er det en kendt sag, at Sauternes og andre søde hvidvine er et godt match til foie gras, og at Amarone rødvin står glimrende til juleanden. Men hvad med vinen til burgeren eller pomfritterne? Det er sjældent, man hører om vin-anbefalinger, når det gælder fastfood.
Nu har det franskbaserede vin- og spiritusfirma Pernod Ricard lanceret en serie på to vine med navnet Greasy Fingers (fedtede fingre). Begge vine er, som navnet antyder, ikke vine, der anbefales til kniv, gaffel og finere madlavning. De er derimod ifølge firmaet skabt til at matche burgere og andet fastfood.
Vinene - en rødvin på Grenache og Shiraz og en hvidvin på Chardonnay - er netop kommet på forretningshylderne i Storbritannien, hvor de hver koster 10 pund (cirka 85 kr.) flasken.

Højner måltidet

For at promovere vinene søger den britiske arm af Pernod Ricard en “burger sommelier”. Vedkommende, som bliver udvalgt af et panel af britiske mad-influencere og kokke, får til opgave at kreere to burgere, der matcher hver af vinene. Burgerne vil dernæst blive sat til salg gennem flere forskellige online fastfood restauranter.
Nu vi er ved det med fastfood og vin, så kan vinen jo også være både fin og dyr og på den måde højne den måske lidt mere simple mad. Det mente i hvert fald den amerikanske vinsamler Lloyd Cooper Flatt, der ind imellem matchede en flaske Dom Perignon champagne med pizza leveret fra Dominos. Også sangstjernen Madonna har ytret, at hun ynder at drikke champagne til pomfritter.

Vin XXL

Barer og restauranter verden over kappes om at tiltrække kunderne i denne søde juletid. Og her har et etablissement i det canadiske Toronto, Chandelier Dine & Bar, tænkt stort i ordets bogstaveligste forstand.
Den armenske restaurant og bar tilbyder gæsterne “vin XXL”, hvilket vil sige vin serveret i glas, der kan rumme hele 3,5 liter!
Prisen for “et glas vin" er da også derefter og ligger på 61 CAD (cirka 310 kr.) for et glas rødvin og 58 CAD (cirka 295 kr.) for hvidvin.
Det er selvfølgelig lidt pjattet, og ret svært, hvis man vil slynge vinen rundt i glasset for at få den fulde fornøjelse af duften. Og tænk bare, hvis nu man kommer til at vælte det fulde glas…!
Nå, men rent markedsføringsmæssigt virker det faktisk. Gæsterne står ifølge lokale medier i kø for at få “vin XXL”, så nu har Chardelier Dine & Bar besluttet at fortsætte serveringen hele næste år.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i

vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Vibeke P. Madsen har taget dette billede af en kasse med Pommeau i det franske Normandiet.
Pommeau er, hvad franskmændene også kalder en mistelle, og den laves ved at blande ugæret æblejuice med æblebrændevin, altså Calvados.
Blandingen lagres i store 400 liters fade i cirka 30 måneder, og dette giver drikken en farve som mahogni og en blød smag, der ofte har toner af vanilje og karamel.
Drikken, der holder cirka 17% alkohol, bruges som apéritif eller som ledsager til melon, blå oste og diverse desserter fx med chokolade eller æbler.
Der findes to appellationer, Pommeau de Bretagne og Pommeau de Normandie.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 19 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.