Ni postkort fra et besøg hos Torres
VinAvisens Mariette har været til åbningen af familien Torres's supermoderne vinhus Purgatori i Penedès. Turen omfattede også vinmarksbesøg og indsigt i et spændende projekt med at puste liv i glemte lokale druer. Alle oplevelserne er foreviget i en serie på ni postkort, som vi bringer i denne og næste uge.
Miguel Torres Maczassek tog imod i det nye vinhus Purgatori. I baggrunden kan man se en af vingårdens gamle bygninger fra 1700-tallet.
Postkort nr. 1 fra Torres:
En berømt vinfamilie
Torres er Spaniens store, berømte vinfamilie. Den har dyrket vin siden 1600-tallet og er i dag i front, når det gælder nye vinfremstillingsteknikker og forskning til gavn for miljøet og klimaet.
Bodegas Torres’s vinhuse og -marker befinder sig i det nordspanske Catalonien i distrikterne Penedès og Priorat. Derudover ejer familien også et vinhus i Chiles Curicó-dal.
I dag er det femte generation, Miguel Torres Maczassek, der har roret i familiefirmaet, mens hans søster, Mireia, er direktør for Torres-vinhuset Jean Léon.
For nylig var VinAvisen inviteret til åbningen af Torres’s nye vinhus, Purgatori, i appellationen Costers del Segre i Penedès. En fantastisk, supermoderne bygning, der på spændende vis er bygget sammen med en meget gammel vingård. Og denne gamle gård og dens vinmarker er uløseligt forbundet med klostret Santa Maria de Montserrat.
Montserrat-klostret er et besøg værd. Ud over en fantastisk udsigt rummer klostret også et meget fint museum med malerier af blandt andet Picasso, Chagall og Dali, doneret af kunstsamlere fra hele verden.
Postkort nr. 2 fra Torres:
Forviste munkene til vingården
Man kører ad en stejl og snoet vej for at nå til klostret, der ligger på en klippehylde højt oppe i Montserrat-bjergene. Klostret blev grundlagt i 1025 og er stadig beboet af 57 benediktinermunke. Desværre blev det gamle kloster og den tilhørende kirke næsten totalt ødelagt i 1811 under Napoleonskrigene, så klostret i dag hovedsageligt består af nogle nyere og ikke så interessante bygninger.
Men Santa Maria de Montserrat er alligevel et besøg værd - udsigten er formidabel, og det samme er synet af klipperne, der danner et dramatisk bagtæppe for bygningerne.
Det var klostrets munke, der grundlagde vingården i 1770, og i gamle dage blev munke, der ikke havde opført sig ordentlig, ifølge Miguel Torres Maczassek sendt ned i lavlandet til denne afsides liggende gård. Gårdens oprindelige navn var Mas de l'Aranyó, men den blev blandt munkene kaldt for Desterrats, der betyder ”forvist” på catalansk.
Her - på dette flade, øde og hede sted kunne de så som straf arbejde med dyrkning af vin og andre afgrøder. (Fortsættes nedenfor ...).
Den gamle vingård, hvor de "forviste" benediktinermunke dyrkede den tilhørende jord.
Postkort nr. 3 fra Torres:
En ny rødvin blev født
I 1999 købte familien Torres Mas de l'Aranyó - hvor man for længst var holdt op med at dyrke vin.
Derfor blev nye vinplanter - Ganacha, Cariñena og Syrah - plantet i 2003 og 2006, mens resten af gårdens i alt 870 hektar jord er tilplantet med oliventræer, hvede og skov. I dag er vinmarkerne økologisk certificerede.
I begyndelsen endte de fleste af druerne i rødvinen Gran Sangre de Toro. Men hos Torres fandt man snart frem til, at druerne fra dette ekstremt tørre og hede sted gav så exceptionel god vin, at der burde skabes en helt ny rødvin på dem.
Vinen, hvis første årgang er 2012, blev døbt Purgatori - og det er denne vin, der nu har fået helt sit eget spritnye vinhus af samme navn.
Purgatori betyder i øvrigt skærsild - hvilket henviser til den gamle vingårds historie …
Denne uges store billede længere nede på siden viser både den gamle vingård og det nye vinhus.
I det nye vineri giver træ i lange baner en varm kontrast til det megen stål og beton. Til venstre i billedet kan man se toppen af nogle af de store betontanke.
Postkort nr. 4 fra Torres:
Topmoderne med træ, stål og beton
Åbningen af Purgatori var den officielle åbning - i vinhuset havde man allerede været i gang med at fremstille den seneste årgang vin.
Miguel Torres Maczassek viste stolt rundt i det super moderne vineri, hvor stål, glas, træ og beton gik op i en højere og særdeles imponerende helhed.
Betonen sås i form af rækker af store vintanke, og vi fik at vide, at man i det hele taget hos Torres i stigende grad anvender tanke af beton:
- Det er især godt til de kraftige, tanninprægede rødvine. Betonen efterlader vinene blødere og mere silkeagtige end ståltankene, fortalte Miguel Torres Maczassek.
Tankene var smallere foroven end forneden. Det giver mindre skindkontakt - drueskindene lægger sig jo i toppen - hvilket igen er med til at lægge en dæmper på tanninerne.
Tankene er ikke af ren beton. I betonen er der nemlig iblandet jord fra vinmarkerne, noget, der skulle øge vinenes kompleksitet.
Fra vineriet gik turen videre ind i den store fadkælder, hvor rødvinen ligger og modner i franske egetræsfade i femten til atten måneder. Det nye vinhus har kapacitet til at fremstille 480.000 flasker. Foreløbig holder man sig dog til kun halvt så mange.
Fra det nye vinhus går man ind i den gamle vingård gennem en lav åbning. Og straks er tiden skruet cirka tre hundrede år tilbage.
Postkort nr. 5 fra Torres:
En unik kontrast til alt det nye
Rundturen fortsatte i de moderne omgivelser med højt til loftet og langt til væggene - lige indtil vi nåede til en rustik mur med en lille åbning, der førte ind i den gamle vingård. Gården bliver ikke længere brugt til vinfremstilling men er bevaret som en spændende kontrast til det nye vinhus - og som et minde om de trange vilkår munkene arbejdede under dengang. Vi gik ad smalle snoede gange og kiggede ind i de små rum, hvor munkene havde opbevaret vinflasker og fade.
Turen sluttede med en smagning af rødvinen Purgatori i de tre årgange, 2012, 2013 og 2014, der foreløbig er frigivet til salg.
Der var selvfølgelig forskel på årgangene afhængig af vækstsæsonen i de pågældende år, men fælles for vinene var den dejlige krydrede duft og smag, den friske frugt, koncentrationen og det gode tanninbid til slut. Mens Garnacha giver vinen kraft og saft, forsyner Cariñena, der spiller andenviolin, den med krydrede noter. At forene netop disse to druer i én og samme vin er en tradition, der går langt tilbage i tiden i Penedès.
I næste uge skal det handle om Torres's spændende jagt på glemte, lokale druesorter.
Et par medarbejdere er blevet placeret i en af de vinmarker, som leverer druer til Ruinarts champagner.
Camouflage-portrætter af de ansatte
Verdens ældste champagnehus, Ruinart, har fået den kinesiske kunstner Liu Bolin til at lave en serie fotografier, som foreviger nogle af husets mange medarbejdere. Men der er langt fra tale om noget, der blot minder om traditionelle portrætter.
Bolin er nemlig en mester i det, han selv kalder for camouflage-kunst, hvor de mennesker, der skildres, næsten går i ét med omgivelserne.
Medarbejderne ”skjuler” sig i vinmarken og vineriet, og effekten er ikke opnået via efterfølgende billedbehandling af fotografierne. De portrætterede er blevet iklædt tøj, som derefter kunstfærdigt og omhyggeligt er blevet malet med pensler. Ansigterne har også fået en omgang camouflagemaling.
Processen er faktisk ret fantastisk, og man kan få et indblik i den i en lille film, som kan ses ved at
klikke her.
José Galante har været chefvinmager hos Bodegas Salentein siden 2010. Før det var han gennem 30 år chefønolog hos det anerkendte vinhus Catena Zapata.
Fra biler til vin
Bodegas Salentein er historien om en hollandsk bilimportør, Mijndert Pon, der ad uransagelige veje endte som pioner inden for vinfremstilling i Uco-dalen i det argentinske Mendoza.
- Den mand er da vanvittig, lød det fra omgivelserne, da Pon i 1992 plantede de første vinstokke i dalen. I dette ekstremt tørre område, hvor der kun falder omkring 200 mm regn om året, var der dengang kun naturlig vegetation, og dalen blev bestemt ikke anset for velegnet til vindyrkning. Og så anlagde Pon endda sine vinmarker på det køligste sted i hele Mendoza - højt oppe ad de stejle bjergskråninger i hele 1000 til 1700 meters højde. Det gør Bodegas Salenteins 800 hektar vinmarker til nogle af de højest beliggende i verden.
Berømt chefvinmager
I dag er vinhusets vine blandt Argentinas absolutte top-vine. Og flere vinproducenter er fulgt i kølvandet og har slået sig ned i Uco-dalen - som nu regnes for et af landets bedste og mest spændende områder for vindyrkning.
Mijndert Pon vidste ikke det store om vin, da han ankom til Argentina. Men han forstod på et tidligt tidspunkt at engagere dygtige og nytænkende vinfolk, og siden 2010 har vinfremstillingen hos Bodegas Salentein været i yderst kyndige hænder. Disse hænder tilhører chefvinmager José Galante, der af mange regnes for faderen til den moderne argentinske vinindustri.
I den forgangne uge var Galante på besøg i Danmark, og sammen med Bodegas Salenteins danske importør,
Salling Group, præsenterede han nogle af vinhusets fantastiske koldklima-vine. Dem er der stjerner til længere nede på siden.
En stor palet at arbejde med
Hos Bodegas Salentein laves der både rød- og hvidvin på en lang række forskellige druer lige fra Chardonnay og Sauvignon Blanc til Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Merlot og Argentinas blå nationaldrue, Malbec.
En og samme drue dyrkes ofte i forskellige højder på bjergskråningerne, og dens aroma er i høj grad afhængig af, hvor højt eller lavt vinstokkene befinder sig. I 1700 meters højde byder fx Chardonnay på citrusnoter, mineraler og en god portion syre, mens en aroma af tropisk frugt kendetegner druerne i 1000 meters højde. De druer, der dyrkes midt i mellem, er derimod præget af en aroma af æbler og pærer.
Bodegas Salenteins vinmarker breder sig ikke kun i højden men også over et mange kilometer langt bælte. Alt i alt betyder det, at druerne dyrkes i et hav af små mikroterroirer, hvilket igen giver José Galante en meget stor palet af druer med forskelligartede aromaer at arbejde med, når han skal kreere sine vine.
Vander med smeltevand fra bjergene
Det kølige klima, som Bodegas Salenteins druer dyrkes i, har den store fordel, at det forlænger druernes modningstid, hvilket igen giver en perfekt balance mellem frugtsukker og syre. Og den ringe mængde nedbør i Uco-dalen gør, at der næsten aldrig opstår svampesygdomme i vinmarkerne, hvorfor man ikke behøver af sprøjte med pesticider og andre kemikalier.
Vanding af vinstokkene er nødvendig, og vandet, som Bodegas Salentein anvender, er smeltevand fra bjergene. Dette klare og rene vand er med til at øge syreindholdet i druerne - og give vinene mere farve og længere holdbarhed.
Det hele går ikke op i vin hos Bodegas Salentein. Vinhuset har nemlig også en restaurant, en bar, et kunstgalleri samt overnatningsmuligheder. Og hvert år tiltrækker det omkring 30.000 turister til Uco-dalen - hvilket hele dalen selvfølgelig nyder godt af.
Et typisk engelsk pub-skilt. London er den hovedstad, der har flest barer. Foto: Wikipedia/Nick Fraser.
Storbyer med flest barer
Hvis man gerne vil gå bar-crawling i en storby, er det jo rart at vide, hvilken by i verden, der har flest barer.
Det har The Drinks Business undersøgt, og i toppen ligger (ikke overraskende) London, der jo er berømt for sine mange pubber. I alt kan man frekventere hele 1327 barer i den britiske hovedstad.
På andenpladsen følger Tokyo med 955 barer. Dernæst kommer New York med 875, Madrid lige i hælene med 865 og på femtepladsen Barcelona med 733 barer.
En fuldmoden klase Sauvignon Blanc-druer. Foto: Wikipedia/VI.
VinAvisens smagning af chilensk Sauvignon Blanc
Hvidvine på Sauvignon Blanc-druen er blevet yderst populære herhjemme i de senere år. Ikke mindst dem, der fremstilles på New Zealand, hvor druen er den største grønne drue og kendt for at blive til vine med markante noter af tropiske frugter.
Men Chile kan bestemt også følge med, når det gælder kvalitets-vine på denne drue. Så derfor er det på sin plads med en smagning af chilensk Sauvignon Blanc.
Længere nede på siden bringer vi anmeldelserne af ti rigtig gode chilenske vine på druen. Og nedenfor følger lidt om dens ophav og udbredelse.
Den "vilde hvide"
Sauvignon Blanc er så vidt vides ”barn” af den ikke så kendte drue Savagnin - og selv er den sammen med Cabernet Franc forælder til Cabernet Sauvignon.
I dag dyrkes der Sauvignon Blanc i en lang række forskellige lande - dog er det i Frankrig, druen er mest udbredt, og det er også her, i Loire-dalen, den har sin oprindelse.
Den dyrkes ligeledes i Bordeaux, hvor den lægger most til blandt andet hvidvinene fra Graves og de søde vine fra Sauternes. Også i det sydfranske Languedoc-Roussillon fremstilles der vin på druen. Dens navn er afledt af det franske ord ”sauvage” (vild), så oversat betyder Sauvignon Blanc således den ”vilde hvide”.
Fra Frankrig er Sauvignon Blanc udvandret til en række oversøiske vinlande, og ud over Chile og New Zealand dyrkes den i dag i både USA, Canada, Australien og Sydafrika. I Chile kom der først rigtig gang i dyrkningen af Sauvignon Blanc i 1990’erne.
Typisk for de chilenske vine på druen er, at de er lidt mere i den tørre og elegante franske stil end de newzealandske.
Kært barn har mange navne, og Sauvignon Blanc kaldes også for Beyaz Sauvignon, Fumé Blanc, Muskat Sylvaner, Savagnin Musque, Spergolina Fie dans le Neuvillois og Gentin a Romorantin - for blot at nævne nogle få stykker.
Gode råd om vinsmagning
For et par uger siden var vi til en vinsmagning, der ikke blev afviklet helt professionelt. Kan de dog ikke lære det …
😉
Nå, det er nu nok til dels vores egen skyld. Vi burde igen og igen gøre opmærksom på en side her i VinAvisen, som vi lavede for ti-femten år siden, og som stadig er aktuel –
klik her.
På siden er der en længere række regler og råd. De er ikke alle lige vigtige. Men det havde nu været rart, hvis arrangørerne af den nævnte smagning havde været opmærksomme på disse her:
Kuglepenne, spyttespande og vand
* Læg en kuglepen ved hver plads.
* Stil rigeligt med spyttespande på bordet. En stor champagnekøler bliver hurtigt fuld, og risikoen for, at en af deltagerne løfter den for at spytte – og taber den – er en realitet.
* En lille spyttespand, fx et stort ølglas, ved hver plads er langt at foretrække.
* Sørg også for at sætte vandglas og kander med koldt vand på bordet.
* Nogle foretrækker ind imellem at tygge på noget let franskbrød eller kiks. Det er lidt en smagssag. Men alle de gennemtyggede krummer i en fælles spyttespand bliver nemt ret ulækre ...
Endnu en omgang Marathon du Médoc
Tidligere i denne måned kunne man opleve 8500 løbere spæne af sted mellem vinmarker og slotte i Médoc i Bordeaux. De var alle deltagere i Marathon du Médoc, det populære maraton, som i år løb af stabelen for 34. gang.
Nogle af dem spurtede ivrigt af sted med alvorlige miner, mens andre tog den lidt mere med ro - hvilket, der også var god grund til. Langs den 42,195 kilometer lange rute var der nemlig traditionen tro mere end 20 stande med forfriskninger - og der blev ikke kun budt på vand og bananer. Standene bugnede derimod af delikatesser i lange baner. Der er østers, oste, is osv., ligesom nogle af Médocs mange vinslotte havde sørget for smagsprøver på ”husets” vine.
Som noget ganske særligt ved dette maraton er de fleste af deltagerne klædt ud. Det opfordrer arrangørerne til, og hvert år er der et nyt klæ'ud-tema.
I år lød temaet på ”forlystelsespark”, og rigtig mange deltagere havde taget udfordringen op og iklædt sig kostumer, som ledte tankerne hen på diverse forlystelser.
Nogle af kostumerne har sikkert ikke været helt lette at løbe i - hvilket billedet ovenover vidner om …
Chaga svampe, der vokser på birketræer, er en af de ingredienser, som biblioteket rummer. Foto: Wikipedia/Tomas Cekanavicius.
Et bibliotek til producenterne
Det må være lidt af en drøm for en ginproducent at have mulighed for på ét og samme sted at eksperimentere med et hav af botanicals, som det hedder på gin-sprog. Botanicals er urter, krydderurter, bær og andre ingredienser fra naturens forrådskammer, som ud over enebær giver smag til spiritussen.
En sådan mulighed har de skotske producenter nu fået hos International Centre for Brewing and Distilling (ICBD), der hører under Heriot-Watt University i Edinburgh.
Gennem et tre år langt projekt har centrets forskere skabt et bibliotek over 72 forskellige botanicals, som findes i den skotske natur. De har destilleret de enkelte ingredienser separat og har dernæst lavet en detaljeret aroma- og smagsprofil over dem.
Fra lavendel til chaga svamp
Såvel spirende som garvede ginproducenter kan så komme og få inspiration til nye ginvarianter - og viden om, hvordan de enkelte botanicals bidrager til smagen, når de tilsættes før eller efter destillering.
Producenterne kan ligeledes få lov til at eksperimentere med sammensætning af botanicals og nye smagspaletter i centrets eget laboratorium. Dog gælder tilbuddet kun for medlemmer af foreningen Scottish Distillers Association.
I biblioteket finder man alt fra lavendel og nælde til mælkebøtte og chaga svamp - en svamp, som vokser på birketræer. Fælles for alle ingredienserne er, at de også kan fås en gros i tørret udgave på det skotske marked.
Vil udvide biblioteket
Forskerne har tænkt sig at udvide biblioteket betydeligt i de kommende år - blandt andet med en lang række forskellige nødder og blomster.
At biblioteket har til huse i Edinburgh og ikke i fx London er oplagt, da 70% af al gin i Storbritannien fremstilles i Skotland. Det skyldes dog til dels, at verdens bedst sælgende gin-mærke, Gordon’s, produceres i den skotske kommune Fife.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Gerard Francis Claude Basset.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Gerard Francis Claude Basset. På en
særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Gerard Francis Claude Basset (f. 1957) er verdens nok mest berømte sommelier. Han er født og opvokset i Frankrig, hvor han som ung begyndte i kokkelære. Kokke-drømmene blev dog erstattet med en uddannelse som sommelier, da han flyttede til Storbritannien i 1980’erne.
I 1989 blev han Master Sommelier, og i 1998 afsluttede han sin Master of Wine. Derudover har han i dag også en MBA i vin og er dermed den eneste i verden, som er indehaver af samtlige af de tre fornemme vintitler.
I 1994 åbnede han sammen med Robin Hutson hotellet Hotel du Vin - der i løbet af de næste ti år voksede sig til en kæde med seks hoteller, som makkerparret valgte at sælge i 2004.
Tre år senere åbnede Gerard Basset Hotel TerraVina sammen med sin kone, Nina, og det er i dette prisbelønnede hotel, ægteparret i dag har deres faste base.
I 2010 opnåede han - efter hele seks forsøg - at vinde World’s Best Sommelier Competition og dermed blive kåret som verdens bedste sommelier.
Ud over at drive sit hotel er han også direktør for Academy of Food and Wine Service (AFWS) og vicepræsident hos Court of Master Sommeliers. Flere bøger om vin og vinsmagning er det også blevet til gennem årene.
Og så har Gerard Basset ikke mindst virket som forbillede og mentor for utallige unge sommelierer, der ligesom læremesteren selv har skabt sig en glorværdig karriere som både sommelierer og forretningsfolk.
I 2011 blev han udnævnt til Officer of the Order of the British Empire (OBE) på grund af sin store indsats inden for hotel- og serviceindustrien i Storbritannien.
Senest, i 2013, blev han desuden udnævnt til Man of the Year af det britiske vinmagasin Decanter.
Adresse: Hotel TerraVina, 174 Woodlands Road, Woodlands, Netley Marsh, New Forest, Southampton SO40 7GL, tlf.: (+44) (0)23 8029 3784, e-mail:
info@hotelterravina.co.uk,
www.hotelterravina.co.uk.
496
Torres's nye vinhus, Purgatori, er en smuk forening af et nyt moderne vineri og en gammel vingård fra 1700-tallet. (foto © Torres).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 47 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen