Nosecco i skudlinjen

Prosecco har siden 2009 haft EU’s blå stempel som en beskyttet betegnelse, der kun må bruges på etiketterne af de let mousserende vine, som kommer fra den norditalienske appellation af samme navn.

Og såvel de italienske myndigheder som appellationens vinkonsortium beskytter betegnelsen med næb og klør, hvilket en sag, der har verseret i de sidste tre år i Storbritannien, er et bevis på. Prosecco er populær stort set over alt i verden i disse år, men blandt briterne har boblevinen en ekstra stor stjerne.
Det hele startede, da et af Frankrigs førende privatejede vinfirmaer, les Grands Chais de France, i 2017 lancerede en bobledrik, Nosecco, uden alkohol på det britiske marked - og i en flaske, der til forveksling mindede om en flaske prosecco. Drikken var snart at finde hos britiske supermarkedskæder som Tesco og Morrisons.

Ikke flere appelmuligheder

Men i 2018 gjorde Prosecco DOC’s vinkonsortium indsigelser mod varemærket hos UK Intellectual Property Office (IPO). Denne britiske varemærkemyndighed afslog efterfølgende at varemærkeregistrere Nosecco, idet man fastslog, at navnet lå for tæt op ad prosecco og derfor var vildledende over for de britiske forbrugere.
Les Grands Chais de France appellerede til højesteret, der først i den forgangne uge kom med sin dom - som igen faldt ud til Prosecco-konsortiets fordel. Dermed har det franske firma ikke flere appelmuligheder og bliver derfor nødt til at fjerne bobledrikken fra det britiske marked - eller omdøbe den.

Ville ikke lukrere på prosecco

Les Grands Chais de France er naturligvis utilfreds med afgørelsen - ifølge firmaet er Nosecco ikke på nogen måde et forsøg på at gå prosecco i bedene. ”No” henviser blot til, at der ikke er alkohol i produktet, mens ”Secco”, som betyder ”tør” på italiensk, netop angiver, at det er en tør bobledrik. Hmmm ...
Et andet eksempel på, at konsortiet har held med at beskytte betegnelsen prosecco, var de 250 rør med franske kartofler af mærket Pringles, som blev konfiskeret sidste år hos en italiensk supermarkedskæde. Indholdet fejlede intet - problemet var, at der på rørene stod, at kartoflerne var tilsat aroma af prosecco.

Melorme gøder vinmarkerne

Hvis melorme får lov til at udvikle sig, ender de som billen melskrubbe (Tenebrio molitor). Men det er der en del af dem, der ikke får lov til, idet larverne er rige på proteiner og er alle tiders føde til krybdyr, fisk og fugle i fangenskab. Og til mennesker - faktisk er de, sammen med en række insekter, udråbt til fremtidens fødekilde.
Nu har det vist sig, at selv melormenes ekskrementer kan anvendes til noget fornuftigt - nemlig til gødning i vinmarkerne. Et fransk firma, Ynsect, der har specialiseret sig i insektavl og de produkter, man kan fremstille af insekterne, er barslet med verdens første insektbaserede gødning fremstillet på netop melormes afføring.

23% flere druer

YnFrass, som produktet er døbt, er nu frigivet til salg på det franske marked efter fire års forskning og et samarbejde med adskillige franske institutter og organisationer - heriblandt Bordeaux Sciences Agro.
YnFrass sælges som små granulerede pinde, og forudgående forsøg i vinmarker har ifølge Ynsect vist, at høstmængden af druer blev forøget med 23% sammenlignet med kontrol-vinmarker, som ikke blev gødet. Jordens kvalitet blev også forbedret, og det samme gjorde balancen af næringsstoffer i vinstokkenes løv.
Melormene bliver avlet på særlige farme i Jura, hvor deres føde består af biprodukter fra kornproduktionen. Også bønder, der dyrker andre afgrøder og almindelige franske haveejere, forventes at kunne få glæde af det nye gødningsprodukt.

Når "Master" bliver et fyord

Afroamerikanske George Floyds voldsomme død har fyldt medierne i den senere tid, og har udløst demonstrationer i såvel USA som uden for landets grænser for et nej til racisme og for ligeret mellem sorte og hvide. Og i flere amerikanske institutioner og organisationer bliver der lyttet og iværksat diverse ændringer med henblik på at på bugt med enhver antydning af racisme.
Det gælder blandt andet hos Court of Master Sommeliers Americas, hvor man har mulighed for at opnå verdens fineste sommeliereksamen. Af de mange tusinde kandidater, der siden 1986 har prøvet lykken, er det i dag kun 269, der kan kalde sig for Master Sommeliers.
Nu har formanden for Court of Master Sommeliers Americas, Devon Broglie, ifølge Chicago Tribune meddelt, at man vil droppe betegnelsen ”Master” efterfulgt af sommelierens efternavn - altså fx Master John Jones. Og man vil gøre det i enhver formel skriftlig eller mundtlig kommunikation. I stedet for vil man anvende betegnelsen Master Sommelier efterfulgt af efternavnet.

"Master" betyder også "herre"

Det kan måske umiddelbart lyde som en lidt ligegyldig ændring. Men det er det ikke for blandt andet afroamerikanske Tahiirah Habibi, som på et tidspunkt deltog i det todages introduktionskursus, som tilbydes af Court of Master Sommeliers Americas. Hvis man består det, kan man gå videre til næste niveau.
En af underviserne fortalte Habibi, at hun skulle tiltale samtlige undervisere med et ”master” - som jo ikke kun betyder ”mester”, men også ”herre”.

Flere tiltag i støbeskeen

Tahiirah Habibi bestod kurset, men undlod at gå videre, da hun ikke ville have noget med en sådan organisation at gøre. Hun er i dag en førende vinspecialist og grundlægger af The Hue Society (nuance foreningen), der støtter diversitet inden for vinkulturen. Og hun har også presset på, for at få organisationen til at forny sig i ligeberettigelsens tegn.
Ifølge Devon Broglie er det nu for alvor gået op for Court of Master Sommeliers Americas, hvordan ”vores ord kan skabe et uvelkomment miljø for vores studerende og kandidater”. Formanden har ligeledes bebudet, at der vil ske en række andre tiltag for at få flere afroamerikanere til at søge om optagelse på uddannelsen.

Drue-tyve i oldtiden

De små nye druer er godt på vej i vinmarkerne rundt om i Europa, og når de er fuldmodne, skal vinproducenterne være lidt på vakt. Med jævne mellemrum har vi nævnt, hvordan tyve i nattens mulm og mørke har stjålet druer i vinmarkerne - og vi taler ikke bare om drengestreger og et par klaser. Det drejer sig om bander, der kører af sted med flere ladvogne fulde af druer, som de så sælger eller selv forvandler til vin.
Sådanne tyverier af druer er dog langt fra noget nyt. I oldtidens Egypten blev vinproducenterne også udsat for bander af druetyve, og de engagerede derfor vagter til at holde et vågent øje med vinmarkerne.
I University of Michigans arkiver findes der et lille stykke papyrus, som en papyrologi-studerende fra University of Cincinnati har oversat. Og det viste sig at være en kontrakt fra 300-tallet f.Kr. vedrørende en vinmarks-vagt.

Farligt at være vagt

På University of Cincinnatis hjemmeside kan man læse oversættelsen. Der står som følger:
- Jeg erklærer hermed, at jeg har indgået en kontrakt med dig på den betingelse, at jeg holder vagt ved din ejendom, en vinmark nær byen Panoouei, fra i dag og indtil høsten og transporten (af druerne, red.), så der ikke sker nogen forsømmelse, mod at jeg til gengæld modtager betaling for den tid, jeg bruger på ovennævnte.
Det nederste af kontrakten - og dermed et stempel eller måske en underskrift - er forsvundet.
Hvad en sådan vagt fik i løn vides ikke, men sikkert er det, at det var et farefuldt hverv. I en anden gammel egyptisk kilde beskrives det, hvordan flere vagtfolk blev banket sønder og sammen af tyve, der ville stjæle druer til vinfremstilling.

Pris til bæredygtige familier

Vi har tidligere nævnt Primum Familiae Vini (PFV) - denne forening af verdens førende familieejede vinhuse, der blandt andet omfatter Vega Sicilia, Antinori, Sassicaia, Château Mouton-Rothschild, Torres og The Symington Family Port Companies.

Nu har PFV lanceret en årlig pris for bæredygtighed, der lyder på hele 100.000 euro (cirka 746.000 kr.), og som vil blive givet til familieejede virksomheder inden for en hvilken som helst branche. Det, der er vigtigt, er, at virksomheden drives bæredygtigt i samtlige produktionsled, at den er innovativ, repræsenterer godt håndværk, og at den bæredygtige drift med succes er blevet videregivet til næste generation.

Fem udvalgte bliver til en enkelt vinder

Første gang, prisen uddeles, bliver i 2021, og virksomheder, der mener, at de lever op til kriterierne, kan sende en ansøgning til PFV fra og med 1. juli og indtil 30. oktober i år. I januar 2021 offentliggøres så en liste på fem kandidater, og en af dem løber af med sejren ved en endelig afgørelses i marts måned.
Det bliver en jury på tolv personer - en fra hver medlemsfamilie i PFV - der står for udvælgelsen. Man kan læse mere om prisen ved at klikke her.

Dyreste tyrkiske vin udsolgt

I uge 51 nævnte vi vinen Django The Sultan of Istanca, som netop var kommet på markedet - ikke det danske, men det tyrkiske, taiwanesiske, britiske og schweiziske.
Denne rødvin på Cabernet Sauvignon er intet mindre end Tyrkiets hidtil dyreste vin, der på det britiske marked blev sat til salg for en pris svarende til 895 kr. Det er selvfølgelig et greb i lommen sammenlignet med så mange andre vinlandes dyreste vine - tænk bare på topnavne som Domanine de la Romanée-Conti fra Bourgogne og Sassicaia fra Toscana. Men det er mange penge for en vin fra et mindre kendt vinland.
Alligevel er vinen, som er en årgang 2016, ifølge dens producent, Chamlija, blevet revet væk, og der meldes nu - blot et halvt år efter frigivelsen af Django - om alt udsolgt på forretningshylderne. Og det til trods for, at corona-krisen har lagt en dæmper på folks villighed til at hive det store kreditkort frem.
Nu blev der selvfølgelig også kun fremstillet 2400 flasker, og så har den guldmedalje, vinen opnåede i den nyligt afholdte internationale konkurrence Global Cabernet Sauvignon Masters, måske også sparket lidt til salget.

Verdens bedste vinlister

Siden 1981 har det amerikanske vinmagasin Wine Spectator uddelt priser for de bedste vinlister i ind- og udland.

For overhovedet at kunne komme i betragtning til en pris, skal vinlisten opfylde visse kriterier. Den skal have et interessant udvalg af vine, og de skal harmonere med restaurantens køkken. Vinlisten skal også appellere til en bred skare af vinelskere og have nøjagtige informationer om producentnavne, årgang, appellation osv., ligesom korrekt stavning er et ”must”.
Man kan opnå fra et til tre glas, hvor sidstnævnte er den fineste pris, Grand Award. For at få tildelt denne pris skal vinlisten - ud over alt det ovenfor nævnte - have en god bredde af vine fra verdens top-producenter og et udvalg af vine i store flaskestørrelser. Derudover skal vinbetjeningen være helt i top. De tre glas gives typisk til restauranter, der har vinlister med 1000 vine eller mere.

Ungarn med for første gang

Priserne årgang 2020 er netop blevet offentliggjort, og i alt har 3800 restauranter i 81 forskellige lande fået tildelt en pris. 2289 restauranter modtog Award of Excellence (et glas), mens 1387 opnåede Best Award of Excellence (to glas). Der er ikke uddelt nogle Grand Award, da kandidaterne til denne pris skal underkastes grundig inspektion af en af Wine Spectators dommere. Og det har ikke været muligt på grund af rejserestriktioner og restaurant-lukninger i forbindelse med Covid-19. Grand Award vinderne er derfor blevet overført til 2020-listen.
For første gang er også Ungarn kommet med på listen med restauranterne Fiaker og Felix Kitchen and Bar, der begge har modtaget et enkelt glas.

Ni danske restauranter på listen

Danmark er også med på 2020-listen med ni restauranter. Blandt dem, der har opnået to glas er restaurant Me/Mu i Vejle med et udvalg på 950 forskellige vine, Kok & Vin i Odense med 600 vine og Restaurant ET i Århus med 610 vine. Sidste år opnåede en enkelt dansk restaurant hele tre glas, og det var Geranium i København med et udvalg på hele 3465 forskellige vine. Ved at klikke her kan man se samtlige af årets prisvindere og søge på antal glas, lande og byer.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i

vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Her er for en gangs skyld et billede, som vi ikke har fået fra en læser, men som vi selv har taget.

Under en vinrejse til det italienske Veneto besøgte Anker vinhuset Ca’ di Rajo uden for byen San Polo di Piave og tog dette billede af en morsom dekoration i forhallen.
Billedet forklarer sig selv. Sådan kan man lave en flot dekoration – en drueklase af 22 korkpropper bundet sammen af tynd ståltråd.
Se, det kan man jo ikke lave af skruelåg!

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 26 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.