Castiglione di Sicilia ligger på Etnas frodige sydskråninger.
Køb hus i vinby for 1 euro
Den sicilianske vinby Castiglione di Sicilia har brug for hjælp. Byen er fuld af fine historiske huse, men gennem tiderne har en del af indbyggerne forladt byen, og flere af husene har fået lov til at forfalde.
Nu har byens borgmester fået en god idé, der igen skal bringe ejendommene tilbage til fordums glans. Han har sat de forfaldne huse til salg med en startpris på bare 1 euro (cirka 7,44 kr.).
Priserne er afhængige af husenes tilstand, og ved 1 euro er der tale om det, der nærmest kan betegnes som en ruin. De huse, der er i noget bedre stand, bliver solgt til priser fra og med 4000 euro (cirka 29.744 kr.) - hvilket er et lidt større greb i lommen men dog stadig kun en skilling. Men dertil kommer selvfølgelig udgifterne til genopbygningen eller restaurering af ejendommen...
Ligger på Etnas skråninger
Castiglione di Sicilia ligger på vulkanen Etnas frodige skråninger, og i dalen neden for byen breder vingårdene og vinmarkerne sig, hvor der dyrkes lokale druer som Carricante, Catarratto og Nerello Mascalese.
Der følger dog et krav med købet af et af husene - restaureringen skal være færdiggjort inden tre år fra købsdatoen. Så hvis der mellem VinAvisens læsere er nogle, der har hændernes skruet godt på, så er chancen der for at erhverve et forfaldent hus i den charmerende vinby.
Interesserede kan udfylde et ”interesse-skema” (på engelsk) ved at
klikke her.
For nøjagtig 200 år siden blev druerne til denne søde vin høstet.
Sjælden sød vin under hammeren
D. 22. maj bliver der mulighed for at erhverve sig en flaske af den søde sydafrikanske vin Grand Constance i årgang 1821. I dag er der kun tolv flasker tilbage af vinen, og det er derfor en af verdens mest sjældne vine. Flasken vil blive solgt på auktionen Cape Fine & Rare Wine Auction, og det bliver Christie’s, der svinger hammeren.
Datidens konger, kejsere og statsmænd var begejstrede for Grand Constance. Ludvig d. 16.’s dronning Marie-Antoinette nippede til den, og Napoléon muntrede sig selv op med den under sit eksil på øen Sankt Helena.
En stor del af årgang 1821 skulle da også have været sendt til øen, men da Napoléon døde d. 5. maj samme år - altså før druehøsten - endte samtlige flasker på det åbne marked.
En flaske af sort glas
Vinen er tappet på en flaske af sort glas, og farven opnåede man ved at komme kul i glasmassen. Den slags flasker begyndte man at bruge i slutningen af 1600-tallet for at beskytte indholdet mod lysets nedbrydende stråler. Det er af samme årsag, vi i dag anvender grønt eller brunt glas til vinflasker.
Flasken er i øvrigt mundblæst, hvorfor den er en anelse skæv - det var først fra og med midten af 1800-tallet, man begyndte at støbe flaskerne i forme.
På etiketten står der "décanté en 1883", hvilket henviser til, at vinen blev tappet på flaske dette år. Der er selvfølgelig grænser for, hvor længe en prop kan holde, og på et tidspunkt bliver flasken utæt. Derfor blev den gamle flaske omproppet i 2019 - en utrolig omstændelig mission, som kan ses på
en lille YouTube-film.
Man kan læse mere om den fornemme flaske Grand Constance og byde med ved at
klikke her. Flasken er vurderet til mellem 80.000 og 130.000 Rand (cirka 34.000 kr. og 56.000 kr.),
De to Constantia-gårde
Grand Constance stammer fra vingården Groot Constantia (Store Constantia) - der oprindelig kun hed Constantia. Den blev grundlagt af den hollandske guvernør Simon van der Stel i 1685, og på dens jorde plantede guvernøren 100.000 vinstokke.
I 1716 blev vingården delt op i den oprindelige vingård - som herefter blev kaldt for Groot Constantia - og så Klein Constantia (Lille Constantia).
På sidstnævnte fremstillede man den mindst lige så berømte søde vine, Vin de Constance, mens man på Groot Constantia lavede Grand Constance. Begge vine fremstilles den dag i dag - og de nyere årgange sælges til noget mere humane priser.
Fra den lille film, som Tenuta di Trinoro har lagt på Facebook.
Så kom frosten til Italien
Som nævnt
i uge 15 blev store dele af Frankrig ramt af hård forårsfrost, hvilket i større eller mindre grad er gået ud over cirka 80% af landets vinmarker.
Også Italien har fået den isnende kulde at mærke, og her er det især fra de to berømte vindistrikter, Toscana og Piemonte, at der meldes om skader på vinstokkenes knopper og små nye skud.
Hvor omfattende skaderne er i de enkelte vinmarker er blandt andet afhængig af, hvor højt beliggende marken er. I fx Piemontes bakkede landskab har de vinstokke, der er plantet relativt højt oppe, stort set ikke lidt skade, mens det er gået hårdere ud over vinstokkene på den nederste del af skråningerne og nede i dalene. Her har frosten nemlig lagret sig som en iskold dyne.
3500 tændte fakler
Også druesorten har betydning - tidligt modnende sorter har også en tidlig vækst, så her var knopperne og det nye løv forholdsvist langt fremme og dermed mere modtagelig over for frosten. Det gælder blandt andet druer som Sangiovese og Merlot.
En række af de store og berømte vinproducenter i de to distrikter har rapporteret om skader af forskelligt omfang i vinmarkerne - heriblandt Antinori, Gaja, Renato Ratti og Mauro Molino.
Selvfølgelig har producenterne over alt i både Toscana og Piemonte taget de metoder i brug, man har til at holde frosten væk fra vinmarkerne. Og den mest anvendte metode er et hav af fakler sat op mellem rækkerne af vinstokke.
Vingården Tenuta di Trinoro, der ligger i Toscana tæt ved grænsen til Umbrien, har lagt en smuk
lille drone-film på Facebook, hvor man kan se de i alt 3500 tændte fakler i vingårdens marker. Flere nætter i træk brugte 24 mand ni timer på at opsætte og tænde de mange fakler.
Endnu en farve, lilla, er føjet til listen over vinfarver.
Lilla vin med og uden bobler
Der findes rød-, hvid- og rosévin. Og i 2016 lanceredes en spansk vin, Gïk, med en klar blå farve. Nu har også en lille serie af lilla vine set dagens lys.
Det er det australske vinhus Masstengo, der har fremstillet verdens første lilla vine med navnet Purple Reign. Serien omfatter en ”hvidvin” på Semillon og Sauvignon Blanc og nyeste skud på stammen en mousserende vin.
Den fantastiske vibrerende farve stammer fra tilsætning af botanicals - altså krydderurter, krydderier osv. Præcis hvilke botanicals, Masstengo har brugt, er naturligvis en hemmelighed. Men, som det fremgår af vinhusets
hjemmeside, er de ikke kun udvalgt efter deres farvegivende - og sandsynligvis også aromatiske - egenskaber men også efter, at de har konserverende egenskaber, hvorved man kan minimere tilsætningen af sulfitter i vinen.
Der er intet syntetisk ved vinen
Sulfitter er svovlforbindelser, som findes naturligt i alle vine, men ofte tilsættes der ekstra svovl for at forlænge vinens holdbarhed og for at dræbe uønskede bakterier. Selv om sulfitter således er et helt naturligt stof, så er det noget, som vinproducenter, der fremstiller biodynamiske vine og naturvine stiller sig meget skeptiske overfor.
Og selv om farven på Puple Reign vinene ser nok så syntetisk ud, så er Masstengos mål at fremstille vine helt uden tilsætningsstoffer.
De lilla vine kan kun købes i Australien, hvor de koster det, der svarer til cirka 120 kr. flasken.
Foto: Wikipedia.
Styr på vinens verden
OIV (Office International de la Vigne et du Vin) - et internationalt organ på regeringsniveau, der repræsenterer vinindustriens interesser - er netop kommet med sin årlige rapport om vinindustriens tilstand. Tallene gælder for 2020.
Nedenfor har vi listet nogle af de interessante oplysninger fra rapporten - der kan læses i sin helhed ved at klikke her.
Nøgletal fra rapporten
* I 2020 blev der på verdensplan fremstillet cirka 35 milliarder flasker vin, hvoraf EU-landene tegnede sig for de 21,9 mia. flasker svarende til 63% af den globale produktion.
* Når det gælder vinforbruget pr. land sidste år, toppede USA med cirka 4,4 milliarder flasker. På andenpladsen kommer Frankrig og Italien med hver cirka 3,3 mia. flasker, mens fjerdepladsen indtages af Tyskland med cirka 2,6 mia. flasker.
Hvis man ser på, hvilke lande, der har haft det største forbrug pr. indbygger, ser listen noget anderledes ud. Her ligger Portugal i spidsen efterfulgt af Italien og Frankrig og med Schweiz på fjerdepladsen.
* Eksporten af vin har været støt stigende både i mængde og værdi i de senere år. Dog har der været en lille nedgang i 2020 i forhold til 2019. I alt blev der sidste år eksporteret cirka 1,4 mia. flasker vin til en værdi af 220 mia. kr. Verdens største vineksportør var Italien fulgt af Spanien og Frankrig.
* Verdens største importør af vin i mængde var Storbritannien fulgt af Tyskland, USA og Frankrig. I værdi toppede USA, hvorefter kom Storbritannien, Tyskland og Canada.
* Seks lande tegnede sig for 56% af verdens vinmarksareal: Spanien (13%), Frankrig (11%), Kina (11%), Italien (10%), Tyrkiet (6%) og USA (5%).
Chardonnay-druerester har et højt indhold af nogle kulhydrater, som også findes i modermælk. Foto: Wikipedia/Jenavive.
Druerester som kosttilskud
Skind, kerner og stilke udgør hele 30% af en drues vægt, og det medfører, at der hvert år på verdensplan er adskillige tons druerester til overs efter vinfremstillingen.
Resterne kan blandt andet bruges til foder til kvæg, druekerneolie, biobrændsel og skønhedsprodukter. Men det er kun en lille del af den store årlige mængde druerester, der bliver udnyttet - det meste ender på lossepladsen, hvilket selvfølgelig ikke er det mest miljøvenlige.
Nu har forskere ved vinuniversitetet UC Davis i Californien fundet frem til, at resterne fra Chardonnay-druer højst sandsynligt vil kunne bruges som kosttilskud blandt andet til fremme af et bedre immunforsvar.
Nye bæredygtige ideer
Forskerne har samarbejdet med den californiske vinproducent Jackson Family Wines og Sonomaceuricals, et firma, som producenten har grundlagt sammen med Peggy Furth, der ejer vinhuset Chalk Hill. Firmaets mål er at udvikle nye bæredygtige ideer inden for vinindustrien.
Jackson Family Wines leverede skind, kerner og stilke fra produktionen af hvidvin på Chardonnay til UC Davis, hvor forskerne dernæst analyserede dem for at finde frem til deres molekylære sammensætning.
Findes også i modermælk
Til forskernes overraskelse indeholdt resterne et meget højt niveau af oligosaccharider - en slags kulhydrater, som også findes i modermælk, hvor de hjælper spædbarnet til at opbygge et godt immunforsvar og en god tarmflora. Også i den færdige vin findes der oligosaccharider - dog ikke i nær så store mængder som i drueresterne.
Ud over, at resterne måske har en fremtid som kilde for et kosttilskud, forestiller forskerne sig også, at de kunne bruges som en sundhedsfremmende ingrediens i diverse fødevarer. Man kan læse mere om forskernes undersøgelser i
Science Daily.
Dette smukke vinlandskab kan opleves i Sancerre, et af Loire-dalens bedste hvidvins-områder. Foto: Loire Valley Wine.
Loire tiltrækker de unge
Man skal sandelig have det store kreditkort frem, hvis man skal have egne vinmarker i Bordeaux. Gennemsnitsprisen pr. hektar i fx Saint Estèphe er 350.000 euro (cirka 2,6 mio. kr.) og i Pomerol 1,5 mio. euro (cirka 11 mio. kr.), mens Pauillac topper med 2,2 mio. (cirka 16 mio. kr.). Det er rigtig mange penge for fx en ung nybagt vinproducent.
Heldigvis findes der andre berømte franske vindistrikter med nogle mere menneskevenlige vinmarkspriser - som fx Loire-dalen, hvor man i gennemsnit ”kun” betaler 20.000 euro (cirka 149.000 kr.) pr. hektar. Og det er ifølge en ny undersøgelse fra Vinéa Transactions en af årsagerne til, at dobbelt så mange unge vinproducenter har slået sig ned i Loire-dalen i de senere år sammenlignet med både Bordeaux, Rhône og Provence.
Mindre ejendomme
I de sidste par år er der årligt i gennemsnit blevet afsluttet mellem femten og tyve handler med vinejendomme i Loire - for ti år siden lød tallet på ti ejendomme.
Endnu en fordel ved distriktet er, at rigtig mange af ejendommene er på kun 15 til 25 hektar og dermed små nok til, at fx et nybagt vinproducent-ægtepar med blot nogle få ekstra hænder selv kan klare de daglige opgaver.
88% af dem, der køber vinmarker eller vinhuse i Loire-dalen, er franskmænd, og 35% af dem er unge mennesker med en baggrund i fx restaurantbranchen eller i de liberale erhverv, der vil føre drømmen om at være vinproducent ud i livet. 18% er unge og allerede etablerede vinproducenter, der ønsker at udvide deres produktion.
Hardcore investorerne fra udlandet ser man ikke meget til i Loire-dalen. De vil hellere have et idyllisk vinslot i Bordeaux eller Provence.
77,5% vil ikke tænke i kalorier
I sidste uge spurgte vi VinAvisens læsere om deres syn på kalorie-lette vine - om de ville gå målrettet efter dem, hvis de indtog forretningshylderne i Danmark, eller om kalorie-angivelsen på etiketten slet ingen betydning ville have.
33 (2,8%) svarede, at de ville gå målrettet efter vine med et lavere kalorieindhold, mens 222 (18,8%) ville tage kalorieindholdet med i betragtning i deres valg af vin. Hovedparten - 913 læsere (77,5%) svarede, at de ikke ville skænke kalorierne en tanke, når de gjorde deres vinvalg. Yderligere 9 læsere (0,7%) satte prik ved ”ved ikke”.
Super med flere lav-kalorie vine
Vi opfordrede også til, at man sendte kommentarer ind omkring emnet, hvilket nogle af vores læsere gjorde - heriblandt Brian Larsen:
- Jeg synes, det ville være super, hvis man kunne købe flere lav-kalorie vine. Når man gerne vil smide et par kilo, men nødig vil undvære et glas vin til maden, er det jo helt fint også at kunne skære ned på kalorierne her. - Dog er det selvfølgelig et krav, at disse vine også smager fuldt ud lige så godt, som vine med det sædvanlige kalorieindhold.
Kirsten Christensen er heller ikke afvisende:
- Det vil altid være smagen, der kommer i første række hos mig, men hvis nogle af mine yndlingsvine havde et lavere indhold af kalorier, ville det da være alle tiders.
Merete Lund skriver derimod, at hun ikke kunne forestille sig, at hun på noget tidspunkt ville begynde at tælle kalorier, når det kommer til vin. Her går hun målrettet efter smagen og vil hellere skære ned på alt muligt andet.
Den chilenske vin Chilensis, hvis navn har en helt speciel betydning i Kina.
Fuldstændig kugleskør
Europæiske og oversøiske vinnavne kan lyde nok så tilforladelige, men det kan gå helt galt, når de oversættes til kinesisk. Som nu fx den chilenske vin Chilensis fra Via Wines i Maule Valley. På kinesisk betyder chilensis noget lignende som "fuldstændig kugleskør".
Det har dog ikke skadet salget af vinen i Hong Kong, hvortil den eksporteres. Tværtimod, så bliver flaskerne revet væk fra hylderne.
Hun-hest proppet med voks
Hvor smukt Château Latour end lyder på fransk, så betyder navnet på 1. cru-slottet ”at falde ned” eller ”nedgang” på kinesisk. Og det er jo ikke så godt - og slet ikke, da de fine Bodeaux-vine ofte skænkes i glassene efter vel overståede handler i den kinesiske forretningsverden. Måske er det også medvirkende til, at Latours vine aldrig har solgt nær så godt i Kina som vinene fra Bordeauxs øvrige 1. cru-slotte.
Et navn kan også falde uheldigt ud, hvis man forsøger at oversætte det til kinesisk på etiketten. Det gjaldt fx for Coca-Cola, der mente, at alt var i skønneste orden, da man på flaskerne til Kina urigtigt oversatte coca-cola med "ke-kou-ke-la" – hvilket på kinesisk betyder "hun-hest proppet med voks". I dag er flaskerne forsynet med det rigtige og noget mere attraktive "ko-kou-ko-le" for "lykke i munden".
Cocktailene tappes på dåser via håndkraft.
Cocktails "to go"
Grey Goose, der ejes af spiritusfirmaet Barcardi, er et af verdens mest kendte vodkamærker - og alle tiders ingrediens i diverse cocktails.
Præcis som man kan købe sig en kop kaffe ”to go”, vil man rundt om i Storbritannien fra nu af og sommeren lang kunne købe en frisklavet cocktail ”to go” på dåse med Grey Goose som hovedingrediens. Salget foregår via en luge i en række barer, som Bacardi har indgået et samarbejde med - heriblandt London Cocktail Clup i Clapham, Never Really Here i Edinburgh og Science & Industry i Manchester.
Man kan vælge mellem tre forskellige cocktails: Grey Goose Le Fizz, Grey Goose Tropical og Grey Goose Berry. Når bartenderen har kreeret drinken, tappes den på dåse via en hånddrevet maskine, leveret af Bacardi. Dåserne har et skræddersyet motiv, der er inspireret af omgivelserne, der, hvor de respektive barer ligger.
En smart idé - ikke mindst for de barer, der endnu ikke har fået mulighed for at åbne op for indendørs salg.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Henleywine er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Merry Edwards.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Merry Edwards, en af de første kvindelige vinmagere i Californien - og en kvinde, der har haft stor betydning for den californiske vinindustri. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Merry (Meridith) Edwards (f. 1947) er en af Californiens første kvindelige vinmagere - og en vinmager, der så afgjort har sat sit aftryk på den californiske vinindustri.
Merry Edwards blev uddannet ønolog fra Californiens vinuniversitet, UC Davis i 1973, og allerede hendes hovedopgave, der handlede om faren ved brug af bly i vinkapsler, vakte opmærksomhed.
I opgaven havde hun fundet frem til en metode, hvorved hun kunne påvise, at der var bly i de vine, der brugte den slags kapsler. Hun udførte også efterfølgende undersøgelser, og i dag krediteres hun for, at man holdt op med at bruge de blyholdige vinkapsler.
Universitetet sørgede for at formidle job til de nyudklækkede ønologer. Kvinderne fik tilbudt arbejde som laboratorieteknikere, mens mændene fik job som vinmagere i de lokale vinhuse.
Men Merry Edwards takkede nej til laboratorie-jobbene - hun ville være vinmager, og det lykkedes. I 1974 fik hun job hos Mount Eden Vineyards.
Hermed blev hun et forbillede for mange efterfølgende kvindelige studerende, der ligeledes forlangte at kunne blive ansat som vinmagere.
Hun har arbejdet som vinmager hos en række californiske vinhuse og siden hen som en eftertragtet vinkonsulent. Og overalt, hvor hun har haft med vinfremstillingen at gøre, har vinene vundet stor anerkendelse.
I 2006 slog hun dørene op for vinhuset Merry Edwards Winery i Russian River Valley i Sonoma, hvor især hendes rødvine på Pinot Noir blev vidt berømmede og gav hende tilnavnet ”dronningen af Pinot Noir”.
Merry Edwards’s forskning i kloner af forskellige druer har også haft stor betydning for den californiske vinindustri. Da hun begyndte sin forskning, var der stor skeptis fra den californiske vinverden. Men hun fik udbredt budskabet om, hvor vigtig udvælgelsen af de rette kloner var for den færdige vin. Og i 1985 afholdt hun det første klon-seminar nogensinde på UC Davis for californiske vinproducenter og drueavlere.
I 2013 blev hun optaget i Culinary Institute of America’s Vinters Hall of Fame og samme år modtog hun prisen James Beard Award som USA’s bedste vinproducent.
I 2019 solgte Merry Edwards sit vinhus til champagnehuset Louis Roederer. Dog tager hun stadig del i vinhusets drift i en overgangsperiode, der varer i endnu nogle år.
Hun har to sønner og er gift med Ken Coopersmith, der også er hendes samarbejdspartner.
Adresse: Merry Edwards Winery, 2959 Gravenstein Hwy N, Sebastopol, CA 95472, USA, tlf.: 001 707 823 7466, email:
order@merryedwards.com,
www.merryedwards.com.
Hvad er historien om Insolia?
Karen Jensen har smagt en hvidvin på druen Insolia. Det var en dejlig vin, og hun synes, der bør fortælles lidt mere om den ikke så kendte drue.
Insolia er en af Italiens mange hundrede originale druesorter, der især dyrkes på det vestlige Sicilien, men også en smule i Toscana, hvor den går under navnet Ansonica.
Man mener, at druen blev bragt fra Sicilien til Toscana i 1500-tallet, og her først blev plantet på øen Elba.
Vi ser sjældent Insolia-druen i de vine, der eksporteres til Danmark, men har man smagt den sicilianske Marsala, har man også smagt Insolia. I denne hedvin optræder druen nemlig ofte sammen med druerne Grillo og Catarratto.
I næsen kan hvidvinene have duftspor af bittermandler, citrus og friske urter og i munden smagsnoter af appelsin, nødder og grapefrugt.
Druen går i øvrigt ikke kun under navnene Insolia og Ansonica. Af andre synonymer kan nævnes: Ansolia, Anzulu, Arba Solika, Erba Insolika, Inselida, Nsuolia, Soria og Zolia Bianca.
Ugens vinøse billede
Freddy Grenser Sørensen har besøgt vinproducenten Pietro Zardini i Veneto. Og her tog han et billede af nogle meget smukke lerkrukker, i hvilke husets amarone og søde recioto får lov til at modne.
Lerkrukker til vin blev først anvendt af georgierne for mere end 3000 år siden - i Georgien blev de kaldt for qvevri, og de bruges flere steder den dag i dag. Siden hen anvendte grækerne og romerne dem. Ligesom fadmodning, hvor egetræet tilfører vinen visse aromastoffer, skulle lerkrukkerne efter sigende også ”krydre” vinen på en særlig gunstig måde.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
631
Der er lige blevet plads til en enkelt vinstok yderst på et klippefremspring i en vinmark i den tyske Arh-dal. (foto © Kim Brøndmark).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 18 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen