Ilja Gort, der har fået sin næse forsikret for 51 mio. kr.
Forsikring af lugtesansen 
For folk i vinbranchen er lugtesansen det vigtigste redskab, og det er lidt af en katastrofe, hvis den forsvinder. Under pandemien har flere sommelierer, vinproducenter, vinskribenter og andre branchefolk, der er blevet ramt af Covid-19, efterfølgende mistet lugtesansen. For de flestes vedkommende har det været muligt at træne den tilbage efter en god rum tid, men selv om sansen vender tilbage, vil visse lugte som regel opfattes helt anderledes end førhen - hvilket kan gøre det svært fortsat at bestride sit job i vinbranchen. Og så er det jo rart, hvis man er en af dem, der har forsikret sin næse og dermed sin lugtesans. Det er der faktisk en række førende vinbranchefolk, der har gjort, længe før der overhovedet var tænkt på corona..
Forsikret for 51 mio. kr.
Det gælder blandt andet Yvonne Lorkin, der er en af New Zealands mest anerkendte vinskribenter - i 2016 valgte hun at forsikre sin næse for 1 million NZD (cirka 4,6 mio. kr.).
Forsikringssummen for den amerikanske vinguru Robert Parkers næse overhaler med det, der svarer til cirka 6,4 mio. kr.
Begge summer er dog peanuts i forhold til vinproducenten Ilja Gort, der ejer Château la Tulipe i den franske by Saint-Romain-la-Virvée. I 2008 forsikrede han sin næse for 8 mio. dollars (cirka 51 mio. kr.).
Forsikringerne dækker typisk ikke kun næsen men også ganen og svælget, og forsikringssummen bliver udbetalt, hvis sygdom påvirker ens lugtesans, så man ikke kan udføre sit arbejde. Vi har endnu ikke hørt, om der er nogen, der har fået forsikringen til at dække efter tab af lugtesansen på grund af Covid-19.
Blegner sammenlignet med Ronaldo
Selv om forsikringsbeløbene for næserne lyder meget store, så blegner de sammenlignet med de summer, visse berømtheder har forsikret deres legemsdele for.
Det forlyder blandt andet, at Cristiano Ronaldo har forsikret sine fodboldben for det, der svarer til 939 mio. kr., mens kollegaen David Beckhams ben åbenbart ikke er helt så meget værd - her lyder forsikringen på 457 mio. kr.
Bruce Springsteen har forsikret sin stemme for 204 mio. kr. og Julia Roberts sit berømte store smil for 196 mio. kr. Og så er der film-aktuelle Daniel Craig, hvis hele krop skulle være forsikret for 52 mio. kr.
En lille ny Merlot-klase på vej i en vinmark i Pomerol. Foto: Wikipedia/Mark Smith.
Slut med kemiske ukrudtsmidler
Som den første franske appellation nogensinde har Pomerol i Bordeaux bandlyst kemiske ukrudtsmidler i sine vinmarker. Forbuddet er nu skrevet ind i appellationens regler for vindyrkning, så hvis ukrudtet mellem rækkerne af vinstokke generer, skal det fremover fjernes manuelt eller mekanisk.
Det er en skærpelse af de tidligere regler, hvor det var tilladt at bruge ukrudtsmidlerne, hvis man var i stand til at tilføre dem med stor nøjagtighed - og samtidig efterlod 60% af vegetationen mellem rækkerne urørt.
Ifølge Vitisphere tyder alt på, at flere franske appellationer vil følge trop - heriblandt Les Baux de Provence og Patrimonio. Patrimonio er en AOC-appellation på Korsika, og faktisk havde vinproducenterne her håbet at kunne slå Pomerol og blive den første appellation, der helt og holdent lagde de kemiske ukrudtsmidler på hylden.
Hubert de Boüard.
Hubert de Boüard kendt skyldig
I uge 40 nævnte vi, at to af Saint-Émilions førende vinproducenter, Hubert de Boüard og Philippe Castéja, var anklaget for at have manipuleret med den seneste udgave af appellationens klassifikation fra 2012 (den finder sted hvert tiende år).
Nu er der faldet dom i sagen ved retten i Bordeaux, og Boüard blev kendt skyldig og skal betale en bøde på 60.000 euro (cirka 446.000 kr.).
I 2012 stod Boüard i spidsen for Bordeaux-armen af den franske appellationsmyndighed, INAO, der overvågede klassifikationen. Og det skulle være i den egenskab, han ifølge dommeren har praktiseret ”ulovlig partiskhed” - med andre ord har tilgodeset sig selv og nogle af de mange slotte i Saint-Émilion, han er rådgiver for.
Philippe Castéja frikendt
Hubert de Boüards eget vinslot, Château Angélus, blev således forfremmet til Premier Grand Cru Classé A - den allerfineste betegnelse - mens syv andre vinslotte, som Boüard er konsulent for, enten blev forfremmet eller beholdt deres status. Philippe Casteja, der ejer Premier Grand Cru Class B slottet Château Trotte Vielle, blev pure frifundet.
Ingen indflydelse på degraderingen
Sagsøgerne var nogle af de slotte, der var blevet degraderet under klassifikationen, og de er bestemt ikke tilfredse med dommen. For Hubert de Boüard er bøden da også kun et lille greb i lommen, og han blev desuden frikendt i spørgsmålet om at have haft indflydelse på degraderingen af sagsøgerne.
Boüard har taget til genmæle efter dommen, som han kalder for uretfærdig - ifølge ham, har han altid fulgt INAO's regler til punkt og prikke og alt, hvad han har gjort, har han gjort til fælles bedste.
Dommen kommer samtidig med, at man i Saint-Émilion er i gang med forberedelserne til den næste klassifikation i 2022.
I Langelinie Pavillonens stemningsfulde omgivelser stod den på portugisisk vin i lange baner.
Portugisisk vin i hele paletten
Portvin er så berømt, at man godt kan glemme, at Portugal også fremstiller glimrende rød- og hvidvine - endda fra selveste Douro-dalen, som er portvinens højborg. Det stod klart efter et besøg i Langelinie Pavillonen for nylig, hvor 27 portugisiske vinproducenter præsenterede deres vine.
Bag en af standene fandt vi vinmageren Tiago Alves de Sousa, som blandt andet gav os en smagsprøve på sin fortræffelige og elegante hvidvin Branco da Gaivosa fra netop Douro (forhandles herhjemme af Det Portugisiske Hus).
Den familieejede vingård Alves de Sousa var blandt de første til at lancere andet end portvin fra Douro-dalen. Det var i 1990’erne, og som Tiago Alves de Sousa fortalte, så var det bestemt ikke let at overbevise omverdenen om, at ”portvins-dalen” også var i stand til at frembringe gode hvid- og rødvine. I dag eksporterer vingården mere stillevin end portvin.
Stort set kun portvine på hylderne
For andre er det med at eksportere portugisiske stillevine stadig ”op ad bakke” - også når det gælder det danske marked. Sådan lød det blandt andet fra repræsentanten bag Caves Arcos do Reis stand. Dagen før havde han besøgt et dansk supermarked, og her havde han under ”Portugal” i vinafdelingen stort set udelukkende fundet portvine.
Men det går faktisk den rigtige vej for de gode stillevine - importen af portugisisk vin (dog inklusiv portvin) til Danmark er steget med 33% i værdi i første halvdel af 2021 sammenlignet med samme periode i 2020.
Portugals væld af druer
Caves Arcos do Reis, der fremstiller vine i flere forskellige portugisiske distrikter, søgte - ligesom de fleste andre udstillere - en dansk importør.
Vinhuset havde blandt andet en rigtig dejlig mousserende vin - det kan portugiserne også lave. Den var på den blå drue Baga - en ud af hele 250 lokale portugisiske druer. Denne kolossale vifte af druer bliver flittigt brugt af Portugals vinproducenter, og den er så afgjort med til at gøre portugisisk vin spændende at udforske.
Smagningen bød også på skønne rødvine med frugten i front - og selvfølgelig også en stribe fortræffelige portvine, blandt andet fra Kopke. Endnu en hvidvins-perle fandt vi hos J. Portugal Ramos Family Estates i den friske og mineralske Vinho Verde på Alvarinho-druen. Den importeres til Danmark af
Hans Just.
Foto: Wikipedia/brdall.
Ingredienser og næringsværdi på flaskerne
Med jævne mellemrum har det været diskuteret i EU, om man skulle sætte en liste over ingredienser og næringsværdi på vin- og spiritusflaskerne - ligesom de lister, man har på alt fra mælk til chokolade.
Nu har to europæiske foreninger, Comité Européen des Entreprises Vins (CEEV) og SpiritsEurope, slået sig sammen med et firma, der sørger for digitale løsninger, og sammen har de lanceret projekt U-label.
Projektet henvender sig til vinproducenter og spiritusfirmaer globalt - dog omfatter det kun vine og spiritusflasker, som sælges i Europa. På flaskernes bagetiket vil der være en QR-kode, som - når man skanner den - fører én videre til en hjemmeside med en liste over produktets ingredienser og næringsværdi.
Seksten prøvekaniner
Listen kan fx omfatte sukkerindhold, kalorier, mængden af svovl og måske - for vinenes vedkommende - godgørende stoffer som resveratrol. Ved at benytte en QR-kode slipper man for en alenlang tekst på etiketten.
Foreløbig har seksten producenter og firmaer meldt sig som prøvekaniner - heriblandt champagnehusene G.H. Mumm og Taittinger. Og bliver systemet en succes hos såvel producenter som forbrugere, kan det blive en skabelon for de omfattende etiket-krav, EU har i støbeskeen. Man kan læse mere om U-label projektet ved at
klikke her.
Robert-Jean De Vogüé Research Center.
Stort nyt forskningscenter i Champagne
Moët Hennessy, vin- og spiritus afdelingen under den franske luksuskoncern LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy), har netop indviet et stort nyt forskningscenter i hjertet af Champagne-distriktet. Dets navn er Robert-Jean de Vogüe Research Center til ære for en af Moët Hennessys store hedengangne ledere - ham kan man læse mere om i denne uges Hall of Fame længere nede på siden.
I det 4000 kvadratmeter store center skal der blandt andet forskes i bæredygtighed, plantefysiologi og i, hvordan man i vin- og spiritusindustrien tilpasser sig klimaændringerne.
Et byggeri til 149 mio. kr.
Resultaterne af forskningen skal selvfølgelig tilflyde Moët Hennessys 25 champagnehuse, vinhuse og destillerier rundt om i verden, men målet er også, at den viden, centret producerer, en dag skal komme et hvilket som helst fransk eller internationalt vinhus eller destilleri til gavn.
Centrets placering i Champagne er oplagt, da Moët Hennessy ejer hele fem champagnehuse - Krug, Ruinart, Mercier, Moët & Chandon og Veuve Clicquot.
Det er det franske arkitektfirma Giovanni Pace, der har tegnet det flotte, strømlignede center, hvis opførelse har kostet 20 millioner euro (cirka 149 mio. kr.). Men det har moderselskabet LVMH også råd til - salget af koncernens luksusvarer steg med 20% i tredje kvartal i år sammenlignet med samme periode i 2020.
"Y" er den tørre hvidvin fra det berømte Château d'Yquem i Sauternes.
Dengang Bordeaux var et hvidvins-distrikt
Der skrives og tales så meget om rødvinene fra Bordeaux, at man godt kan glemme, at det franske distrikt - ud over de berømte søde hvidvine fra Sauternes og Barsac - også fremstiller tørre hvidvine.
Ni ud af 10 flasker fra Bordeaux indeholder i dag rødvin, men i gamle dage blev der faktisk lavet mere hvidvin end rødvin i distriktet, og sådan var det helt op til begyndelsen af 1970’erne. På et tidspunkt begyndte arealet med grønne druer at skrumpe sideløbende med, at rødvinene fik stadig mere opmærksomhed.
Der sker dog en hel del på Bordeauxs vinscene i disse år. Økologien vinder terræn med stormskridt - og så er produktionen af tørre hvidvine ifølge Meininger’s Wine Business langsomt men sikkert igen ved at vinde terræn.
Kinesisk glæde for hvidvin
Hvidvinens stigende succes hænger sammen med en generel større efterspørgsel - men også med, at Bordeauxs producenter og deres forening, CIVB, gør en stor indsats for at rette projektørerne mod vintypen.
Det største aftagerland, når det gælder de tørre hvide bordeaux’er, er Storbritannien - der sidste år overhalede USA. Dernæst kommer Belgien, Tyskland og Japan. Og hvor kineserne tidligere stort set kun importerede rødvin fra Bordeaux, bliver de nu stadig mere glade for de tørre hvidvine.
En typisk hvid Bordeaux-vin er en blandingsvin på druerne Sémillon og Sauvignon Blanc samt nogle mindre procentdele af andre grønne druer. Omkring halvdelen af distriktets tørre hvidvine er af den basale kategori Bordeaux Blanc - hvilket betyder, at de kan være fremstillet hvor som helst i Bordeaux. Men der er også fornemme og kostbare hvidvine fra diverse appellationer og berømte slotte.
Fra søde til tørre vine
Arealet med hvidvinsdruer i Bordeaux er også vokset de senere år, og samtidig med, at omverdenens interesse for distriktets søde vine er dalet, begynder stadig flere producenter i Sauternes og Barsac at fremstille tørre vine på de druer, der førhen blev brugt til sød vin.
Allerede i 1959 lancerede de to Sauternes-slotte Château d’Yquem og Château Doisy Daëne hver deres tørre hvidvin. Derefter gik der mange år, før andre ”søde” slotte fulgte efter.
Fx sendte Château Climens i Barsac først sin tørre hvidvin, Climens Asphodele 2019, på markedet i 2020. Den blev i øvrigt en stor succes, og slottet vil nu øge arealet af hvidvinsdruer, så produktionen kan nå op på 70.000 flasker fra og med årgang 2022 - og endnu flere flasker i de kommende år.
Hos Peter F. Heering var det et job for kvinder at sortere de nyhøstede kirsebær. Fra filmen hos Filmcentralen.dk.
Brutal behandling
I gamle dage var det Peter F. Heering, der herhjemme var kendt for at forvandle kirsebær - ikke til vin men til likøren Cherry Heering.
Inde på Filmcentralen.dk er der samlet et hav af gamle kortfilm, og en af dem viser, hvordan man fremstillede likøren hos Peter F. Heerings fabrik i 1924.
Man ser hele processen - hvordan kirsebærrene fra Faxe og Stevns ankommer til fabrikken på Christianshavn, bliver skovlet (ret brutalt) ned fra bilens lad og op i kar og dernæst sorteret og afstilket inde i gården.
Helt anderledes i dag
Til sidst hældes bærrene op i nogle meget store trækar, hvor gæringen foregår. Filmen varer kun 8 minutter og kan ses ved at
klikke her.
I dag foregår den slags helt anderledes - et eksempel er arbejdsgangen hos Frederiksdal Kirsebærvin, hvor kirsebærrene allerede sorteres ude i marken, og der går maksimalt en time, fra de er plukket, til de er i gang med at gære. Derudover bruges der en pumpe til at pumpe bærrene op i karrene med, der er så skånsom, at den også bruges til at flytte fisk i dambrug.
Happy Halloween
Søndag d. 31. oktober står den på gru og uhygge, når Halloween indtager ind- og udland. Rigtig mange vinhuse rundt om i verden er med på trenden med uhyggelige fester, vine med Halloween-etiketter osv.
Også hos firmaer, der sælger fade til private og professionelle kan man købe fade, der er udskåret på uhyggelig vis ligesom græskar - et af disse firmaer er Whisky Barrels Direct i den skotske by Falkirk. For 150 pund (cirka 1323 kr.) kan man blive ejer af et af de her viste Halloween-fade - der med en indlagt lyskædetager tager sig ekstra gruopvækkende ud om aftenen.
Man kan jo også - hvis man selv har et gammelt vinfad stående - prøve at gøre firmaet kunsten efter.
Spiritusspecialisten Margaux Lespinasse er skibets projektleder og kældermester. Foto: Maison Ferrand.
Så er projekt Barge 166 fuldført
I uge 3 nævnte vi, at Maison Ferrand havde købt et gammelt 38 meter langt skib fra 1948, som den franske spiritusproducent ville sætte i stand og indrette til Europas første flydende modnings-kælder.
Nu er projektet - efter to års arbejde - endelig færdigt, og i sidste uge blev skibet, der er døbt Barge 166, officielt indviet.
Skibet rummer 1500 30-liters fade, der fortrinsvis indeholder Ferrands cognac og rom - men den svenske whiskyproducent Macmyra har også nogle fade med ombord.
Man kan investere i et fad og følge processen, mens indholdet ligger og modner i flere måneder. Undervejs bliver man inviteret ombord og får smagsprøver.
Skibet bliver liggende
Men der er endnu et mål med Barge 166 - at kortlægge, hvilken indflydelse ”hav-modning” har på cognac, rom og whisky. Allerede i 1650 blev der fragtet rom i fade fra Babados til England, og her fandt briterne snart ud af, at den lange sørejse og bølgernes rullen forkortede rommens modningsproces og gav den en dejlig rund smag.
Skibet vil dog aldrig mere indtage de store have - man har nemlig måttet fjerne motoren for at få plads til de mange fade.
Hvad et fad koster, og om man kan besøge Barge 166, der ligger ved Seinens bred i Issy-les-Moulineaux, uden at skulle have kreditkortet frem, er endnu ikke oplyst. Man kan se flere billeder fra skibs-fadkælderen ved at klikke her.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Chez Julien er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Robert-Jean de Vogüé.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til grev Robert-Jean de Vogüe, en legendarisk leder af champagnehuset Moët & Chandon. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Grev Robert-Jean de Vogüé (1897-1976) var en af champagnehuset Moët & Chandons mest legendariske direktører.
Han voksede op i en aristokratisk familie i Ardèche og studerede som ung ved École Polytechnique (polyteknisk læreanstalt). Studierne blev droppet under første verdenskrig, hvor han meldte sig til militæret for at forsvare sit fædreland. Han modtog den franske orden Croix de Guerre (Krigskorset) for sin indsats og indledte en karriere som artilleriofficer.
I 1924 giftede han sig med Ghislain d’Eudeville, en efterkommer af Claude Moët, som grundlagde Moët & Chandon i 1743, og i 1930 blev han direktør for champagnehuset - en post han bestred med en enkelt afbrydelse indtil 1972.
Gennem samtlige årtier i direktørstolen fortsatte han med at udvikle Moët & Chandon - blandt andet ved at etablere datterselskaber i udlandet med vinhuse, der fremstiller mousserende vin. Det første selskab blev grundlagt i Mendoza i Argentina i 1959, efter at han selv havde kørt det oversøiske land tyndt i sin elskede 2CV på jagt efter egnede vinmarker. Datterselskaber skød også op i Brasilien og Napa Valley - adskillige år før konkurrenterne, champagnehusene Mumm og Roederer, ekspanderede på samme vis.
Robert-Jean de Vogüé var også i 1941 initiativtager til en fælles forening for champagnehusene, CIVC (Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne), som den dag i dag varetager producenternes interesser, og som blev forbilledet for lignende producentforeninger over alt i Frankrig.
Under besættelsen af Champagne i 1940’erne forlangte tyskerne, at der hver uge blev leveret flere hundrede tusinde flasker champagne til de tyske officerer og de franske restauranter, der var under tysk kontrol. Robert-Jean de Vogüé havde talegaverne i orden, og blev af de øvrige champagneproducenter udset til at være den, der skulle forhandle med tyskerne - og forsøge at få kvoten nedbragt. Det lykkedes ham - ligesom han havde succes med at overtale tyskerne til at frigive 700 franske krigsfanger med den begrundelse, at de var vigtige for, at produktionen af champagne kunne opretholdes.
Samtidig med, at han forsøgte at holde en god tone overfor tyskerne, var han leder af den østfranske modstandsbevægelse - hvilket Gestapo opdagede i 1943. Han blev dømt til døden, men reddet af diplomatiske forbindelser - og ikke mindst af en omfattende strike blandt arbejderne i champagnehusene. I stedet for blev han sendt i arbejdslejr i Tyskland, hvorfra han blev befriet af britiske styrker i 1945 og kunne vende tilbage til sin direktørpost hos Moët & Chandon.
Robert-Jean de Vogüé er også husket for at være en omsorgsfuld arbejdsgiver, der - som noget helt nyt dengang - indførte pensionsordning, sundhedspleje m.m. for sine ansatte. Nogle af hans medarbejder-ordninger har i høj grad givet inspiration til moderne fransk ledelsesstruktur.
Hvorfor kalder I det for engelsk vin?
Uffe Holm vil gerne vide, hvorfor vi, når vi skriver om vin fra Storbritannien, kalder den for ”engelsk” og ikke ”britisk”, som man normalt ville gøre på dansk?
Det er rigtigt, at det ville være mere korrekt dansk, men det ville samtidig være lidt af en fornærmelse over for de britiske vinproducenter. På etiketterne på deres flasker står der da også ”English wine”, ligesom landets vinproducentforening hedder English Wine Producers. ”British wine” er nemlig en helt anden sag. Det er billig vin lavet på importeret druekoncentrat fra de oversøiske lande og tappet på flasker i Storbritannien.
Faktisk har den slags vin længe været en hård konkurrent for de britiske vinproducenter i kampen om de hjemlige forbrugere.
Ugens vinøse billede
En baguette, smør, en enkel gryderet og lidt salat - og så selvfølgelig et godt glas rødvin! Det er opskriften på en uhøjtidelig frokost under franske himmelstrøg. Det er John Koudal, der har sendt os billedet fra en ferie i den sydfranske by Nissan-Lez-Enserune i Languedoc-Roussillon.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
657
Som grønne bånd bugter vinstokkene sig over bakkerne hos Rosenthal Estate Wines i Californien. (foto © Rosenthal Estate Wines).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 19 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
Ø
