Det kan godt være lidt uoverskueligt, når man får udleveret en tyk læderindbunden vinliste i en restaurant. Foto: Wikipedia/ Maciej Stachowiak.
Det vigtigste på vinlisten 
Når gæster i en restaurant får overrakt vinkortet af tjeneren, er det meget forskelligt, hvad de lægger vægt på, når de skal vælge en vin til maden.
Hvis man skal have en oksebøf, kaster man sig typisk over de listede rødvine, og ligeledes er det nok hvidvinene, der har størst interesse, hvis madvalget er fisk. Men ud over det, hvad er så det første, man kigger på: prisen, vinlandet, druen eller måske alkoholprocenten (hvis en sådan er angivet)?
Det har det britiske magasin The Drinks Business forsøgt at tage pulsen på via en rundspørge til sine mange læsere. 48% svarede, at vinlandet var det første, de gik efter. På andenpladsen kom prisen, som det vigtigste parameter. 15% nævnte, at muligheden for at opdage nye producenter havde højest prioritet.
Hvad mener VinAvisens læsere?
Restauranters vinlister er som bekendt meget varierede. Der er lister med detaljerede oplysninger om hver vin og måske også smagekommentarer, og så er der de enkle udgaver, hvor fx vinens navn, vinlandet, årgangen – samt naturligvis prisen – er nævnt. Og midt imellem findes alle de andre vinlister med mere eller mindre omfattende informationer.
Vi kunne godt tænke os at høre, hvordan en god vinliste bør se ud ifølge VinAvisens læsere – og også gerne, hvilke informationer man først går efter, når man skal vælge en vin på en restaurant. Send meget gerne kommentarer til os på
info@vinavisen.dk. Så bringer vi jeres input i næste udgave af avisen.
Vinbranchefolk, der strømmer ind til ProWein for at smage vin og lave aftaler med nogle af de cirka 6000 udstillere. Foto: ProWein.
ProWein udskudt
Rygterne har svirret et stykke tid, om verdens største vinbranchemesse, ProWein i den tyske by Düsseldorf, ville udskyde sin udgave 2022 på grund af corona. Nu er meldingen kommet – messen er udskudt fra slutningen af marts til d. 15. til 17. maj.
Da den årlige messe er et mødested for omkring 60.000 branchefolk fra cirka 130 forskellige lande, har arrangøren af messen, Messe Düsseldorf, anset det for at være for risikabelt at afholde den i marts med den hurtige spredning af omikron-varianten. I de sidste to år er ProWein blevet direkte aflyst på grund af corona, så en udskydning er selvfølgelig godt nyt.
Kolliderer med vinmessen i London
I en pressemeddelelse skriver Messe Düsseldorf, at der med datoerne i maj ”ikke vil være nogle umiddelbare overlapninger med andre branchemesser.”
Men den holder ikke helt stik. Fra d. 16. til 18. maj afholdes LIWF (London International Wine Fair), en anden af verdens store vin- og spiritusudstillinger, der i år forventes at tiltrække omkring 700 internationale udstillere. Arrangørerne af udstillingen i London er selvfølgelig alt andet end glade for ProWeins nye datoer.
Maj er i det hele taget en travl udstillings-måned, hvor Spanien afholder sin største vinmesse, Fenavin i Madrid, fra d. 10. til 12. maj, og Østrig sin store messe, Vie Vinum i Wien, fra d. 21. til 23. maj.
Det er da ikke fair!
En del af de udstillere, som har booket stande på ProWein til de oprindelige datoer, vil være forhindret i at deltage i maj - fx fordi de har tilmeldt sig andre branchemesser. Ifølge messens hjemmeside vil Messe Düsseldorf så forsøge at udleje deres stande til andre udstillere, og hvis det lykkes, skal den oprindelige udstiller ”kun” betale 25% af standlejen. Lykkes det ikke at leje standen ud til anden side, bliver den oprindelige udstiller nødt til at betale den fulde leje. Det lyder da alt andet end fair over for de sagesløse udstillere på ProWein. Kan det virkelig være lovligt?
Bolney Wine Estate, som nu er solgt til Henkell Freixenet.
Henkell Freixenet køber britisk vinhus
Verden har fået øjnene op for engelsk vin – og især for den mousserende udgave. Champagnehusene Taittinger og Vranken-Pommery har begge opkøbt jord i Sydengland, hvis undergrund i høj grad minder om den i Champagne-distriktet. Målet er netop at udvide produktionen af ædle franske bobler med britiske boblevine.
Og nu har verdens største producent af mousserende vin, Henkell Freixenet, ifølge The Drinks Business, købt det britiske vinhus Bolney Wine Estate i Sussex i den sydøstlige del af England for en ikke oplyst købssum. Bolney, der beholder sit navn efter salget, laver hele paletten af vintyper men er især kendt for sine boblevine, der fremstilles efter champagnemetoden. Det bliver Henkell Freixenets britiske arm, Freixenet Copestick, der skal stå for salget af Bolneys vine.
Rekordsalg på 100 mio. flasker cava
Henkell Freixenet har det store salgs- og eksportapparat, der skal til for at udbrede kendskabet til vinene fra det britiske vinhus globalt. I sin portefølje har firmaet cava, prosecco, champagne og crémant, når det gælder mousserende vine, og derudover en række mærker inden for almindelig vin og spiritus.
Oprindelig var spanske Freixenet udelukkende et cavahus. Men siden den første flaske Freixenet så dagens lys i 1914, har huset haft vokseværk, og i 2019 fusionerede det med den tyske vinproducent Henkell & Co. Deraf det nuværende firmanavn.
Alene når det gælder salget af Freixenet cava, nåede firmaet op på 100 millioner flasker i 2021, hvilket er en historisk rekord i mærkets lange levetid.
Vinmarkerne breder sig nord på
Men Bolney Wine Estate har også gjort det godt – dog selvfølgelig i en noget mindre målestok. Vinhuset, der blev grundlagt for 50 år siden, fremstiller cirka 300.000 flasker vin og har omkring 70.000 besøgende årligt.
Den store koncentration af britiske vinhuse befinder sig i Sydengland. Men med klimaændringerne og de øgede gennemsnitstemperaturer dukker der stadig flere vinhuse op i den centrale del af England og endog i den nordlige del af landet, blandt andet i Yorkshire. Rigtig mange af vinmarkerne i dette store grevskab er nyplantede, så der findes endnu ikke så megen vin med et Yorkshire på etiketten. Men om fire til fem år vil der være godt gang i grevskabets vinproduktion.
Anthony Barton.
Anthony Barton er død
En af Bordeauxs kendte skikkelser, Anthony Barton, er død i en alder af 91 år. Han var irsk af oprindelse og kom til Bordeaux i 1951, hvor familien Barton siden 1820’erne havde ejet 2. cru-slottet Château Léoville-Barton og 3. cru-slottet Château Langoa-Barton. Derudover ejede familien négociantfirmaet Barton & Guestier, og det var her, Anthony Barton startede sin karriere i Bordeauxs vinverden.
I 1967 grundlagde han sit eget vinfirma, ”Les Vins Fins Anthony Barton”, og i 1984 overtog han ledelsen af de to slotte efter sin onkel, Ronald Barton. Han fik rettet op på en skræntende økonomi og fik restaureret slottene og moderniseret vinerierne.
Anthony Barton – eller ”Bordeaux-vinens gentleman”, som han blev kaldt – var kendt og respekteret for at holde priserne på sine berømmede vine på et moderat niveau sammenlignet med hovedparten af vinslottene i Bordeaux.
Han efterlader sin hustru, Eva, samt datteren Lilian, der i dag driver familiens slotte sammen med sine børn, Mélanie og Damien.
Groot Constantia, som er rammen om fejringen.
Sydafrika fejrer 363 års vinproduktion
Sydafrika er det eneste land i verden, der har en præcis dato for, hvornår den første vin blev fremstillet. Det var nemlig d. 2. februar 1659. Denne dag skrev den hollandske kaptajn Jan van Riebeeck i sin dagbog: ”I dag, gud være lovet, er der for første gang fremstillet vin på druer fra Cape”.
Riebeeck havde, efter ordre fra det hollandske ostindiske kompagni, grundlagt en handelsstation ved Kap Det Gode Håb. Stationens opgave var at forsyne de europæiske handelsskibe, som lagde til på deres vej til Det Fjerne Østen, med grøntsager, frugt, kød og brød.
Riebeeck syntes dog, at skibene også burde have noget vin med på den lange tur, og i 1655 plantede han derfor de første vinstokke på sydafrikansk jord.
Hvert år fejres dette startskud for vinproduktionen på selve dagen – i år foregår det dog virtuelt, hvor enhver kan følge med i festlighederne bag sin skærm. Det er gratis at registrere sig, hvilket kan gøres ved at
klikke her.
Høsten velsignes
Fejringen, som kaldes for Wine Harvest Commemorative Event, foregår traditionen tro i vinmarken hos Groot Constantia, Sydafrikas ældste vingård. For selv om det lykkedes Jan van Riebeeck at fremstille vin, kom der først rigtig gang i produktionen i 1680’erne. Her grundlagde hans efterfølger og landsmand, Simon van der Stel, vingården Constantia (i dag Groot Constantia) og plantede 100.000 vinstokke.
Hvis man vil læse mere om historien bag sydafrikansk vin – og om det fantastiske vinland som sådan – kan man gøre det i en af VinAvisens tre postkortserier fra Sydafrika, fx
denne.
Med til fejringen hører en velsignelse af en præst af den kommende druehøst, som netop starter i februar. Derudover uddeles der priser til personer, der har gjort en særlig indsats for at styrke den sydafrikanske vinindustri. Og det er ikke kun vinbranchefolk, der modtager disse priser, der gives inden for flere kategorier – blandt andet Nelson Mandela har modtaget en af priserne.
Her brydes to af reglerne: Kvinden holder om selve glasset i stedet for på stilken. Og så er der skænket alt for megen vin i glasset. Foto: Unsplash/ Alfonso Scarpa.
Læserne om "vinregler"
I sidste uge spurgte vi jer læsere, om I følger reglerne for vindrikning, når I er inden for hjemmets fire vægge. Vi henviste til en amerikansk undersøgelse, der viste, at kun 17% af amerikanerne slyngede vinen, lugtede til den, sørgede for at hvidvinen var tilstrækkeligt afkølet osv.
Blandt de mest ”populære” regelbrud i undersøgelsen var at drikke hvidvin ved stuetemperatur, holde rundt om selve glasset og at komme isklumper i vinen.
Der er rigtig mange læsere, der harskrevet til os, og tusind tak for det. Der er så mange besvarelser og input, at vi desværre ikke kan bringe dem alle. Vi har derfor udvalgt nogle få, som vi bringer her.
Et af dem er fra Henning Jepsen fra Ringkøbing, der er pensioneret tjener – og efter eget udsagn ”af den gode skole”. Ifølge ham vil vin uden ritualerne ikke smage eller kunne nydes med den fornødne respekt for vinen og producenternes store arbejde.
Det rene barbari!
Hans-Erik Pedersen, der er vinmand i Kvickly i Stenløse, følger også reglerne for at kunne nyde et godt glas vin optimalt. Han vælger omhyggeligt vinen til maden fra sin vinhule, eller også køber han en med hjem, som er et bedre match. Dernæst sørger han for den rette temperatur – måske et ophold på terrassen eller i køleskabet om nødvendigt. Nogle gange åbnes vinen lidt før servering, der skænkes et halvt glas med plads til at slynge indholdet, hvilket han altid gør. Der duftes og tages en lille mundfuld, som der trækkes ilt ind over. Vinen nydes, og det vurderes, om den matcher maden.
Endnu en fagmand har skrevet til os, Peter Johansen fra Roskilde, som importerer og sælger vin. Han skriver blandt andet – med udgangspunkt i den amerikanske undersøgelse - at han aldrig kunne finde på at drikke hvidvin ved stuetemperatur - "så hellere en isklump i glasset". Han ville heller aldrig fylde glasset til randen eller bære kraftig aftershave samtidig med, han smager på vinen. Og at skylle vinen ned i store slurke ville da være det rene barbari! Til gengæld hænder det, at vores læser sammensætter vin og mad på utraditionel vis eller drikker fx en halvsød hvidvin før en tør vin til maden – to ”regelbrud” ifølge undersøgelsen.
At ilte rødvinen er vigtigt
Hos Per Herløv ryger der en halv flaske rødvin om dagen, og det, som han og hans hustru anser for det vigtigste, når det gælder reglerne, er at ilte vinen:
- Selv en frikadellebasker har godt af mindst en time i en karaffel. Den anden halvdel af flasken pumpes ud for ilt - og får så lidt mindre tid i karaffel. Det er sådan en hovedregel, vi har, for alle vine undtagen Barolo, der får fire timer i karaflen.
- Vi bruger almindelige tulipanformede glas, der aldrig skænkes højere end det bredeste sted på glasset.
Af de mange andre input, vi har fået, fremgår det også, at vores læsere - i modsætning til deltagerne i den amerikanske undersøgelse – i høj grad eller i en vis udstrækning følger reglerne for vindrikning.
Endnu en læser, Kim Vissing, mener, det kunne være spændende, hvis der kunne laves en tilsvarende undersøgelse i Europa: - Jeg tror, den ville give et andet resultat end den amerikanske, skriver han.
Terra Alta giver orangevin det blå stempel
Vinrådet i Cataloniens sydligste appellation, Terra Alta, har ifølge Decanter for nylig vedtaget en certificering for ”vins brisats”, som er det catalonske ord for orangevin. Og orangevin har de fleste nok hørt om i dag. Det er den trendy hvidvin, hvor man i stedet for med det samme at fjerne drueskindene, stilkene og kernerne lader vinmosten trække sammen med dem i ugevis – nogle gange i flere måneder. Resultatet er en vin med en lys eller mørkere orange nuance og et godt tanninbid. Hvidvinsdrikkernes rødvin kalder man også denne vin.
Vinrådets vedtagelse er faktisk lidt opsigtsvækkende, da Terra Alta hermed bliver den første appellation i Spanien – og ifølge Decanter sandsynligvis i Europa – der officielt godkender og certificerer orangevin.
En ældgammel vintype
Indtil videre har det kun været et fåtal af producenterne i Terra Alta, der har fremstillet vins brisats, men ifølge vinrådet er stadig flere hoppet med på vognen – nu hvor vinen er blevet trendy – og flere vinlanceringer er på vej. Derfor denne officielle godkendelse fra vinrådets side.
Orangevin er faktisk slet ikke noget nyt. I Terra Alta er den, ligesom i Georgien, Armenien og flere andre vinlande, blevet fremstillet siden tidernes morgen. Men det er først i de senere år, den har fået global opmærksomhed.
Nyhøstede druer hos det sydafrikanske vinhus Nederburg i Paarl. En lille del af den vin, de bliver forvandlet til, ender på danske hylder. Foto: Wosa.
Godt eksportår for Sydafrika
De sydafrikanske vinproducenter kan ifølge Wosa (Wines of South Africa) glæde sig over en markant vækst i eksporten i 2021. Og heldigvis for det, idet l
Sydafrikas regering i flere perioder forbød salg og indtagelse af alkohol indenfor landets grænser.
I alt steg eksporten med 22% i mængde til 388 millioner liter og med 12% i værdi til 10,2 milliarder ZAR (cirka 4,4 mia. kr.). I 2018 fx lød tallene på henholdsvis 420 mio. liter og 9,1 mia. ZAR (cirka 3,9 mia. kr.). Det vil sige, at priserne pr. liter eksporteret vin sidste år har taget et pænt hop opad. En årsag er, at der generelt var mindre vin på verdensmarkedet, og den vin, der var, derfor blev solgt til højere priser.
Bulk-vin udgjorde i 2021 som altid hovedparten af eksporten af sydafrikansk vin, nemlig 242,6 mio. liter. Storbritannien var det største eksportmarked med hele 93 mio. liter til en værdi af 2,5 mia. ZAR (cirka 1 mia. kr.).
Haggis serveret på traditionel vis, hvor en dyremave holder sammen på indvoldene. I baggrunden whisky, som typisk ledsager retten. Foto: Wikipedia/Kim Traynor.
Fødselsdag med whisky og indvolde
Hvert år d. 25. januar fejrer Skotland den berømte skotske digter Robert Burns’s fødselsdag med den såkaldte ”Burns Night”. Fejringen blev indført allerede nogle få år efter hans død i 1796 af nogle af hans gode venner.
Burns, der kun blev 37 år, var en stor nyder af whisky, så selvfølgelig fejres hans fødselsdag med masser af den gyldne nationaldrik. Fødselsdagsmenuen i de skotske hjem og restauranter står på nationalretten haggis - en stuvning af forskellige indvolde fra får, der også ofte piftes op ved bordet med et skvæt whisky.
Burns var så glad for whisky, at han forevigede sin glæde for drikken i et digt, Scotch Drink, der lyder som følger:
O Whisky! soul o’ plays and pranks!
Accept a bardie’s gratfu’ thanks!
When wanting thee, what tuneless cranks
Are my poor verses!
Thou comes – they rattle in their ranks,
At ither’s arses!
Frit oversat:
Oh whisky, du legens og drengestregernes sjæl!
Tag imod en poets taknemmelige tak!
Når jeg higer efter dig, er mine stakkels vers kun toneløse strofer!
Du kommer - de rasler i geledderne
På hver deres æsel!
Salgskurven for gin i Coops butikker fra 2010 til og med 2021. Illustrationen kan ses i større format på Coops Analyses hjemmeside.
Gin fremfor snaps
Gins popularitet har fået et ordentligt opsving på dansk jord ifølge en analyse fra Coop. I supermarkedskædens mange butikker på landsplan var salget af gin stabilt fra 2010 til og med 2013. Men fra 2014 er salget steget markant og var ved slutningen af 2021 firdoblet i forhold til for otte år siden.
Mens gin salgsmæssigt har vind i sejlene, går det hos Coop den stik modsatte vej for den klassiske danske snaps. Dog har snapsen stadig gyldne tider i Nordsjælland og på Fyn, hvor forbruget ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet. Her er det mest udbredt med en snaps til morgenmaden – især blandt dem, der har rundet 55 år.
Man kan læse mere om Coops analyse ved at
klikke her.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Marys Vin & Bøf er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Andrea Franchetti.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Andrea Franchetti, en af italiensk vins store ildsjæle. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Andrea Franchetti (1949-2021) var en berømt italiensk vinproducent, der blandt andet var kendt for sine eksperimenter med terroirer og druer og for sin indsats for at sætte vinene fra Etna på det vinøse verdenskort.
Med en amerikansk mor og en italiensk far voksede han op i et kunstnermiljø i Rom. Da han var 18 år gammel, satte han sig i cykelsadlen og cyklede hele vejen til Afghanistan.
Vel hjemme igen åbnede han en restaurant i Rom og dernæst en i Le Marche for efterfølgende at slå sig ned i New York. Fra 1982 til 1986 importerede han top-vine fra Italien, som han med stor succes solgte til amerikanerne.
I 1990 forlod Andrea Franchetti USA og købte et forfaldent landhus i Val d’Orcia, et lidt øde sted der, hvor Toscana møder Lazio og Umbrien. Huset blev sat i stand, hvorefter han rejste til Bordeaux. Han havde besluttet sig for at plante egne vinmarker men måtte jo først lære at fremstille vin. Og læremestrene blev nogle af de bedste, det franske distrikt havde at byde på – heriblandt Alain Vauthier fra 1. cru-slottet Château Ausone og den danske producent Peter Vinding-Diers.
Da Andrea Franchetti vendte hjem til Val d’Orcia, var det ikke kun med viden om vinfremstilling i bagagen men også med vinplanter fra Bordeaux. Blandt dem var Cabernet Franc, og han blev dermed en af de første, der satsede på denne drue i Toscana. Vinmarken blev anlagt på skråningerne af den udslukte vulkan Monte Amiata, og i 1997 kunne han lancere første årgang af rødvinen Trinoro.
Vinen imponerede de internationale vinanmeldere – og det samme gjorde de mange efterfølgende årgange, og den kom snart til at tælle med blandt de såkaldte supertoskanere. Han begyndte også at fremstille en toskansk hvidvin på Sémillon, hvilket var noget af en sjældenhed.
Med sin nyerhvervede succes kastede Andrea Franchetti sig ud i endnu et vinøst eventyr på en ny – men denne gang aktiv – vulkan, nemlig Etna. På de terrasser, vinbønderne havde udhugget på skråningerne i tidernes morgen, plantede han sine druer, heriblandt den glemte lokale drue Nerello Mascalese, som han således var med til at give en genopblomstring.
Han introducerede også konceptet Contrade dell’Etna (Etnas distrikter) i 2008 – en slags primeur-smagning af den nye årgang fra vulkanens vinproducenter og en årlig begivenhed, der den dag i dag er med til at markedsføre Etna-vinene.
Andrea Franchetti fik fire børn med sine i alt tre hustruer - datteren Baldassarra og sønnerne Cody, Benjamin og Giordano, som i dag viderefører farens to vingårde.
Hvorfor smager nogle vine bittert?
Flemming Knudsen vil gerne vide, hvorfor nogle vine er så bitre – noget han ikke bryder sig om.
For det første er der forskel på, hvordan vi mennesker smager. Nogle af os er mere modtagelige for bitterstoffer end andre. Men der er også forskel på vine. Enhver vinmager forsøger at nå frem til en balance imellem moden frugt, syre, sødme, alkohol, kraft og finesse, og en lang række afgørelser undervejs i processen afgør, hvordan vinen bliver.
Under gæringen gælder det om at udtrække en masse aromastoffer og tanniner. Begge dele er vigtige. Men udtrækkes for mange tanniner, er der en risiko for, at vinen bliver bitter.
Prøv at vride det sidste ud af en tepose, og smag på det!
Tanninerne er vigtige for vinens struktur, smag og lagring, og vinmageren vil altid prøve at udtrække de såkaldte "bløde" tanniner.
Og så skal vi lige tilføje, at der er stor forskel på, hvordan en vin umiddelbart smager i glasset, og hvordan den smager, når den ledsager mad. Et lille bittert bid i vinen kan faktisk være et plus.
Ugens vinøse billede
Claus C. Christensen har taget dette fine billede i Bordeaux på en ferietur med sin familie til Sydvestfrankrig. Under en udflugt til Saint-Émilion stoppede familien i La Sauve ved ruinen af et gammel kloster, grundlagt i 1079, og i kirken fotograferede vores læser så dette flotte søjlehoved med vinranker.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
669
På stejle terrasser i Conegliano og Valdobbiadene dyrkes druerne til den lifligt perlende prosecco. (foto © Arcangelo Piai).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 19 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
