PIWI til fremtidens klima
Det ændrede klima medfører mere ekstreme vejrforhold – hvilket ikke kun vil sige forhøjede temperaturer og hedebølger men også længerevarende perioder med kraftig nedbør. Det medfører mere fugt og dermed også større risiko for svampeangreb i vinmarkerne.
Der arbejdes derfor ihærdigt i disse år i en række europæiske lande, heriblandt Tyskland, Schweiz, Frankrig, Italien og Serbien, på at udvikle hybrid-druer, der er modstandsdygtige over for angrebene. Der er tale om de såkaldte PIWI-sorter, ”Pilz ” (svamp) og ”widerstandsfähig” (modstandsdygtig). Nogle af disse druer, fx Solaris og Regent, har allerede gjort deres indtog i danske vinmarker. Men antallet skulle gerne øges i de kommende år.
Svært med enkelt-drue vine
En glimrende artikel af Søren Kofoed Nielsen i nyeste udgave af Vinpressen – fagbladet for de nordiske vinavlere – kommer ind på et paradoksalt problem omkring PIWI-sorterne.
I Tyskland, hvor der for alvor er gang i udviklingen af de svamperesistente hybrid-druer, er der mange vinproducenter, der vægrer sig mod at dyrke dem.
Årsagen er tyskernes tradition for at fremstille enkelt-drue vine af Riesling, Weisburgunder, Grauburgunder osv., hvis navne står på etiketterne – navne, som forbrugerne kender i ind- og udland. PIWI-druernes navne er ukendte for de fleste, så de er ikke helt så gode sællerter…
Og sådan er det også i andre lande, hvor man har samme tradition.
I den tyske regering vil man rigtig gerne udbrede brugen af hybrid-druerne – landets vinmarksareal udgør ifølge artiklen cirka 1% af det samlede tyske landbrugsareal – men står for hele 70% af forbruget af kemiske midler, der beskytter mod svampeangreb.
Et nyt hold "nordiske sorter"
Til gengæld plantes der i disse år store arealer med PIWI-druer i både Frankrig og Norditalien – frem for alt i de vindistrikter, hvor man ikke nævner druenavnene på etiketterne. Som vi tidligere har nævnt i VinAvisen, følger Østrig, hvor enkelte PIWI-sorter blev tilladt i 2018, også godt med – især i den sydligt beliggende region Steiermark, hvor den årlige nedbørsmængde er særlig stor.
Ikke mindst vinproducenter, der dyrker deres marker økologisk - og derfor ikke sprøjter med pesticider - er glade for PIWI-sorterne.
Danmark og Norden går også en fremtid i møde med flere PIWI-sorter. Faktisk arbejdes der ihærdigt på et nyt hold ”nordiske sorter”, der er afstemt efter vores breddegrader og de fremtidige vejrforhold.
De første planter er ankommet
Arbejdet foregår blandt andet hos det tyske planteforskningsinstitut Julius Kühn-Institut, hvor man ud fra flere tusinde fremavlede hybrid-druer har udvalgt et antal, som man regner med er særligt egnede til det nordiske klima. Disse druer – samt flere andre, der forventes at følge efter – skal nu udplantes på forsøgsbasis i den danske muld.
PIWI-druerne har deres egen forening,
PIWI International, der kæmper for at fremme kendskabet til de svamperesistente druer – blandt andet ved at afholde en årlig konkurrence for vine udelukkende på disse druer.
Foto: Wikipedia/JMK.
Spirituskørsel på grund af altervin
I den katolske kirke indtager præsterne ved altergangen en mundfuld vin – den vin, som ifølge ritualet bliver forvandlet til Kristi blod.
Der er jo kun tale om en lille sjat, men ofte har præsterne flere messer i løbet af én og samme dag, og så kan de let komme til at sætte sig bag bilrattet med mere alkohol i blodet, end promillegrænserne tillader.
Det skete for nylig for en præst i den sydspanske by Valencia – og han må have fået en hel del altervin inden for vesten, da han nåede at støde ind i fem biler, før han blev stoppet af politiet.
Præsten skød straks skylden på altervinen, som han af erhvervsmæssige årsager var nødt til at sluge. Den gik dog ikke, og han endte med at få en større bøde og klip i kørekortet.
Undtagelse fra promille-reglerne
For nogle år siden fik en italiensk præst fra Bologna inddraget sit kørekort ligeledes på grund af spirituskørsel. Han havde afholdt fire messer i træk i forskellige kirker og blev dernæst snuppet med 0,8 g alkohol i blodet, hvor promillegrænsen i Italien ligger på 0,5 g.
Også denne præst hævdede, at han var uskyldig, da han jo ikke havde indtaget alkoholen frivilligt, og han gik så langt, at han fik prøvet sin sag ved retten i Milano – dog uden at opnå det ønskede resultat.
Vi har også tidligere fortalt om de katolske biskopper i Ungarn, der skrev til den ungarske regering for at få indført en undtagelse fra promille-reglerne, når det gjaldt deres præster. Det var dog spildte kræfter fra biskoppernes side.
For at give den relativt neutrale Melon de Bourgogne-drue lidt mere aroma og karakter fadmodnes vinen til Muscadet ofte "sur lie" - på bundfaldet af døde gærceller fra gæringen.
Ovenfor ses et eksempel, hvor det dog ikke er Muscadet, der er i fadet. Foto: Wikipedia/Agnes27.
Muscadet som mousserende vin
Hvidvinen Muscadet fremstilles i den vestlige del af Loire-dalen tæt på byen Nantes. Vinen laves på druen Melon de Bourgogne, og det er druens smag, der har lagt navn til vinen. På fransk siger man, at det er en vin, som har ”un goût musqué” (en smag af moskus).
Appellationen Muscadet har tre underappellationer: Muscadet-Sèvre et Maine, Muscadet-Coteaux de la Loire og Muscadet-Côtes de Grandlieu.
Mousserende vin har man aldrig fremstillet i Muscadet – hvilket man jo gør i form af Crémant de Loire i flere appellationer i resten af Loire-dalen. Men nu tyder alt på, at man i Muscadet ønsker at gå en fremtid i møde med en officiel boblevin.
Forsøgene er i fuld gang
Det er Nantes’ vinproducentforening, La Fédération des Vins de Nantes, der har søsat forsøg med en mousserende Muscadet, og det er stadig kun lidt, der er offentliggjort om vinen. Dog ligger det fast, at den skal fremstilles på 80% Melon de Bourgogne.
Forsøgene finder ifølge den lokale avis l’Hebdo de Sèvre et Maine sted i et forsknings-vineri i udkanten af Nantes og i samarbejde med vininstituttet IFV (Institut Français de la Vigne et du Vin).
Champagne- eller charmat-metode
Det, man blandt andet forsøger at få kortlagt, er, om den mousserende vin skal fremstilles på champagnemetoden med anden-gæring på flaske eller på den billigere charmat-metode, hvor anden-gæringen foregår i en lukket tryktank. Det er blandt andet sådan man fremstiller den tyske mousserende sekt.
Når man på et tidspunkt har lagt sig fast på retningslinjerne for fremstillingen, vinens navn osv., er næste skridt at sende en ansøgning ind til den franske appellationsmyndighed, INAO.
Så man skal nok ikke regne med, at den nye boblevin rammer danske hylder lige foreløbig…
Glasset og karaflen af Sebastian Bergnes.
Et "proppet" vinglas
Korkpropperne fra vinflaskerne bliver som regel smidt ud, men måske skulle man gemme nogle af dem. De kan blive nyttige - i hvert fald, hvis man køber den britiske designer Sebastian Bergnes vinglas, Cork Stem Glass.
Glasset er i to dele - vinen hældes i den ene, mens den anden fungerer som fod. Og stilken er en prop - fx fra den vin, man lige har åbnet, eller fra en særlig kostbar vin, hvor man har gemt proppen som minde.
Glasset og proppen slutter selvfølgelig helt tæt, så vinen ikke siver ud forneden.
Bergnes har også kreeret en tilhørende karaffel, og begge dele kan købes via hans
hjemmeside. Glasset koster 80 pund (cirka 680 kr.) og karaflen 130 pund (cirka 1100 kr.) plus forsendelse til Danmark.
Foto: Alain Cornu / CIVC
Champagne til kransekagen
... på en ny måde
Vi danskere drikker champagne til kransekagen, når klokken slår tolv nytårsnat. For nogle er det måske den eneste flaske boblevin, de får i årets løb, for hvorfor skal man frivilligt drikke "det sure stads"!
Mousserende vine er absolut ikke sure. Men de opfattes som sure, når man samtidig fylder munden med sød kransekage. Så lad os indføre en ny skik:
Klokken tolv skåler vi i champagne – eller cava eller spumante eller Sekt eller en lignende god mousserende vin.
Og en halv time efter – når vi har ønsket hinanden godt nytår – kommer der kransekage på bordet ledsaget af en sød vin.
Hvilken boblevin?
Der er mange champagner – altså vine fra Champagne-distriktet øst for Paris – og de fås til priser fra cirka 150 kr. og opefter. Se blandt andet de gode champagner i denne uges anmeldelser nederst på siden.
Fra Frankrig kommer også crémant-vinene, der laves efter samme metode som vinene fra Champagne. Blandt andet nogle Crémant de Limoux fra det sydfranske distrikt Limoux, hvor munkene i det lokale kloster opfandt boblevinen længe før deres brødre i Champagne. I uge 47 bragte vi en tema-smagning af netop Crémant, hvor der er god inspiration at hente.
Fra Spanien kommer der glimrende cava'er – de er efterhånden velkendte herhjemme – og fra Italien har man de fremragende bobler fra det lille distrikt Franciacorta i Lombardiet.
Endelig må vi ikke glemme, at der fremstilles rigtig dejlige mousserende vine på dansk jord - blandt andet hos Skærsøgaard Vin i Dons.
Hvilken sød vin?
Og hvad skal vi så nyde til kransekagen, når champagneglassene er tømt klokken halv ét?
En sød vin – fx en tysk Trockenbeerenauslese, en ungarsk tokaji af den søde slags (5 puttonyos), en vin doux naturelle (naturligt sød vin ligesom en portvin) fx fra Alsace eller Roussillon. Eller hvorfor ikke en god portvin? Igen har vi flere bud på velegnede portvine i denne uges vinanmeldelser.
Men der er mange flere søde vine. Søger man efter "sød vin" i
VinAvisens
database, får man 444 forslag med stjerner. Mange af disse vine er rigtigt søde – og velegnede til nytårsaftens kransekage.
Mere end 7000 vinbranchefolk fra hele verden besøgte Millésime bio i 2022.
30 år med Millésime Bio
En af årets første store internationale messer for vinbranchen er Millésime Bio, og hvis man ikke allerede har tilmeldt sig, kan man gøre det ved at
klikke her. Og der er hele to udgaver af vælge imellem – en digital d. 23. og 24 januar og en fysisk d. 30. januar til 1. februar.
Det er verdens første og største vinmesse for økologiske vine – og ligeledes spiritusser og andre øko-drikke. Første udgave løb af stablen i 1993, og siden da har messen udviklet sig til en stadig større succes med 1500 udstillere fra 20 forskellige lande og 7000 besøgende fra hele verden i 2022.
Årgang 2023 er således en jubilæums-udgave, hvor messens arrangør, SudVinbio, lover flere nyheder på programmet.
Som altid vil der, udover de mange stande, som skænker smagsprøver i glassene, være konferencer, seminarer, et enoteca og et smageområde med de prisvindende vine fra messens konkurrence Challenge Millésime Bio.
Den unge kvinde på dette maleri af Philipe Mercier (1689-1760) har fået fine rosa kinder af vinen.
Mere attraktiv med vin
Det er utroligt, hvad forskere udfører af forsøg mellem år og dag. Her kommer et, som måske kan inspirere til nytårsaften – hvis nu man gerne vil tage sig ud fra sin bedste side, når det gælder udseendet.
Et hold forskere fra School of Experimental Psychology ved University of Bristol har på et tidspunkt udført et lidt specielt forsøg med vin og studerende, der viser, at man opfattes som mere attraktiv efter et par glas vin.
Forsøget omfattede 40 studerende, der blev bedt om at drikke to glas vin, hvorefter der blev taget et portrætfoto af hver enkelt deltager. Dernæst drak de studerende endnu to glas vin - og fik igen taget et portrætfoto. Inden forsøget startede, blev der også taget et ”ædru” foto af hver enkelt.
To glas vin vandt
Herefter bad forskerne en række personer - som ikke kendte de studerende - om at se på de i alt 120 billeder af forsøgspersonerne og udpege de billeder, hvor de hver især så mest attraktive ud.
Den store vinder blev portrætfoto nummer to, hvor de studerende havde drukket to glas vin. Det ”ædru” billede kom ind på andenpladsen, mens de studerende åbenbart blev opfattet som mindst attraktive efter fire glas vin.
Rosa kinder og store pupiller
Ifølge forskerne er det egentlig ikke så mærkeligt, at et par glas vin gør folk mere attraktive. Ansigtet slapper af og virker dermed mere imødekommende, pupillerne udvider sig, og ofte fremtoner der også en fin rosa farve på kinderne, der forbindes med sundhed og friskhed. Man kan læse mere om forsøget ved at
klikke her.
I århundreder har man høstet tørv i Skotland til både whisky-fremstilling og brændsel. Foto: Wikipedia/Uncle Jesse.
Røget whisky og bæredygtighed
Mange whiskyfans verden over elsker Skotlands røgede whiskyer – og ofte efter devisen jo mere røg, jo bedre.
Røgen opstår, når den fugtige malt tørres over ild fra tørv. Malten skal tørres i cirka 30 timer, og alt efter, hvor mange timer man lader ilden stamme fra tørv, bliver whiskyen mere eller mindre røget.
Hos destilleriet Laphroaig, der – ligesom mange andre destillerier i Islay - er kendt for sin kraftigt røgede whisky, bruges der ifølge Whisky.com tørv i 18 af de 30 timer. Til andre whiskyer, som fx den fra Glengoyne, anvendes der slet ikke tørv som brændsel.
Tørven får man fra tørvemoser, som i alt dækker cirka 3% af jordens landmasser. Og netop i Skotland breder ørvemoserne sig over meget store arealer, så der er nok af tørv at tage af for landets mange whiskyproducenter.
Men netop på grund af klimaændringerne verserer der i disse år en diskussion om det meget lidt bæredygtige i at høste tørv fra tørvemoserne.
Tørven holder på CO2
Tørvemoserne er flere tusinde år gamle og består af delvist rådnet vegetation. Lagene kan være flere meter tykke, og hvert år vokser de med cirka 1 mm, hvilket betyder, at en tørvemose på 3 meters tykkelse er cirka 3000 år gammel.
Når man har høstet tørven – gravet den op – skæres den i firkantede skiver, stables og tørres til hårde briketter, hvorefter tørven er klar til brug.
Tørvemoserne har den fordel, at de holder på store mængder kulstof, hvilket i frigivet tilstand bliver til CO2 og Metan – altså drivhusgasser. Alene i Storbritannien er der ifølge organisationen Pew Trusts fanget lige så megen kulstof i tørvemoserne, som der er i de britiske, franske og tyske skove tilsammen.
Desværre er cirka 15% af verdens tørvemoser i dag blevet drænet eller ødelagt på grund af udvinding af tørv eller byudvikling, hvilket har medført et betydeligt udslip af drivhusgasser.
Whiskyindustrien gør en indsats
Men nu er Skotlands whisky-producenter ikke de værste syndere – faktisk er det ifølge Liquor.com kun omkring en tredjedel af de skotske whiskyer, der "indeholder" tørv, og destillerierne tegner sig for kun cirka 6% af den tørv, der hvert år høstes fra moserne. Og den skotske whiskyindustri tager så afgjort sit ansvar alvorligt.
Producentforeningen Scotch Whisky Association (SWA) gør en stor indsats for at udbrede en mere effektiv, og dermed bæredygtig, brug af tørven blandt sine medlemmer, ligesom der forskes i brug af alternativer til tørven, der er i stand til også at give den samme aroma til whiskyen.
Store producenter, som fx Johnnie Walker og Beam Suntory, har også lanceret omfattende programmer, der skal bevare og genskabe tørvemoserne.
Førstnævnte har søsat et projekt, der skal redde omkring 88 hektar ødelagt skotsk tørvemose, mens Beam Suntory har lanceret Peatland Water Sanctuary Initiative – et projekt til 28 millioner kr., hvis mål er at restaurere 1300 hektar tørvemose inden 2030.
Også på regeringsplan er der storstilede planer om en fremtidig bevarelse og genskabelse af Skotlands tørvemose-areal.
Den nye udgave af Jim Murrays "Whisky Bible".
20. udgave af berømt whisky-bog
Lige så sikkert som juleaften er det, at denne verdens mest berømte whiskyspecialist, skotske Jim Murray, barsler med en ny udgave af sin ”Whisky Bible”.
Årgang 2023 er netop udkommet, og i denne 20. udgave har Murray smagt og anmeldt mere end 4100 whiskyer fra hele verden.
Skotsk single malt dominerer som altid med 1800 forskellige mærker. Derudover anmeldes blandt andet 400 blendede skotske whiskyer og 900 amerikanske whiskeyer. Men også whisk(e)y fra Irland, Japan, Canada og England er med i bogen.
Bogen er på 384 sider og kan købes hos blandt andet
Saxo.com.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Francis d'Arenberg Osborn.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Frances d'Arenberg Osborn, der i høj grad var med til at sætte McLaren Vale på det internationale vinkort. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Francis d’Arenberg Osborn (1926-2022), kendt som d’Arry blandt venner, familie og kolleger, var en førende vinproducent, der i høj grad var med til at rette verdens blik mod vindistriktet McLaren Vale i South Australia.
Han blev født som tredje generation af vinproducenter, og voksede op i det vinhus, d’Arenberg, hans bedstefar havde grundlagt i 1912.
Han fik ingen vinøs uddannelse men lærte vinmagerfaget fra grunden af under hjemlige forhold.
Som 16-årig begyndte han for alvor at arbejde med i vinmark og vineri, og kun to år efter overtog han ledelsen af vinhuset efter sin far.
Dengang fremstillede d’Arenberg udelukkende kraftig bulk-rødvin, der blev solgt til opblanding i mindre kraftige europæiske rødvine. Men gennem årene højnede d’Arry vinens kvalitet og begyndte at tappe den på egne flasker.
Vinene vandt ikke kun anerkendelse i Australien men også på den internationale scene, og snart fulgte priser og trofæer i diverse konkurrencer. I dag eksporteres d’Arenbergs vine til mere end 60 forskellige lande.
D’Arry blev også selv begunstiget med udnævnelser, priser og medaljer – heriblandt Queen’s Jubilee Medal i 1978 og Medal of the Order of Australia i 2004.
Sidstnævnte medalje blev givet for hans indsats for den australske vinindustri som helhed og for at have bidraget til MacLaren Vales økonomiske udvikling.
Hans virke i lokale og statslige vinforeninger og -organisationer var omfattende. Han var fx både præsident og vicepræsident samt livstids-æresmedlem i Wine and Brandy Producers Association of South Australia og formand for McLaren Vale Winemakers Association.
D’Arry var kendt for en lidt anderledes tilgang til vinfremstilling – fx havde han altid en nystrøget hvid skjorte på under høsttidens hårde arbejde i vineriet for, som han sagde, at ”tilføre rødvinene mere elegance”.
I sit lange liv nåede han at stå i spidsen for 70 årgange af d’Arenbergs vine. Og hvor anerkendt han og hans vinhus blev viden om, vidner fejringen af hans 80 års fødselsdag om. Her var han vært for hele 30 fødselsdagsmiddage rundt om i verden.
Ved sin død efterlod han sine to børn, Jacki og Chester Osborn, og det er sidstnævnte, der siden 1984 har haft roret i familiens vinhus.
Hvordan opbevares sherry?
Niels Thygesen er blevet rigtig glad for sherry efter en tur til Sherry-distriktet tidligere i år, og han har nu købt en hel del flasker. Nu vil han gerne vide, om sherry skal opbevares stående eller liggende.
Hvis det er en god tør sherry, skal den faktisk slet ikke opbevares. Den skal drikkes, og jo før desto bedre. Men gemmer man den, bør flasken opbevares stående. Vinen må nemlig ikke iltes for meget, og kontakten med luften er mindre, når flasken står op, end når den ligger ned.
Efter nogle måneder får en fino-sherry en mere gylden farve. Det påvirker ikke dens aroma og smag, men generelt skal især typerne fino og manzanilla drikkes, inden de er halvandet år gamle – og som sagt helst før. Derfor bør man også altid vælge flasker fra vinhandlere, der har en vis omsætning. Kun på den måde kan man være nogenlunde sikker på at få en flaske, der ikke har stået alt for længe på hylden.
Når en flaske fino først er åbnet, kan den gemmes (stående) i køleskabet i op til tre uger, men det er bedst at tømme den inden tre dage.
Typen amontillado bør drikkes senest to år efter aftapningen, og en åbnet flaske bør højst gemmes i køleskabet i to måneder. En oloroso bør drikkes senest tre år efter aftapningen, og er den åbnet, bør den højst gemmes i tre måneder.
Ugens vinøse billede
Kjeld Rasmussen er i Thailand i denne vinter, og i en lokal restaurant var der opsat flere ”vise ord” omkring vin og vindrikning. Dem har han foreviget som fotos, hvoraf vi bringer et til venstre. På dansk lyder teksten ”Svaret ligger måske ikke på bunden af en vinflaske, men man bør i det mindst tjekke efter”.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
717 Grønt løv og knopper på en vinstok hos det gode chilenske vinhus Emiliana
(foto © Emiliana).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 17 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.gif)
