.........
Vin-aktuelt i uge 2
10. januar - 16. januar 2005
..............................................

VinAvisen uge 52VinAvisen uge 53VinAvisen uge 01
........................
.
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!


.........
Hvad siger krystalkuglen om 2005?
I dag går det hurtigt i vinens verden,
og år for år ser vi markante ændringer.
Hvad vil der ske i år? Vi vover ti bud:
.....
1
Mere vin fra
Chile og Argentina
    .....
    .....
    Vi vil komme til at se endnu flere vine fra Chile og Argentina. De to lande fører sig dygtigt frem. De tiltrækker investeringer og køber sig til den bedste teknik og know how.
    Og så har de den store fordel, at lønningerne – i forhold til de fleste andre lande – er meget lave. En chilensk landarbejder tjener kun et par tusinde kroner om måneden.
    .....
.....
2
Mindre smag
af fadlagring
    .....
    .....
    Vi vil – heldigvis – få færre vine med alt for meget smag af egetræ. Forbrugerne er blevet trætte af de store egebamser og foretrækker en renere, friskere smag.
    Det gælder ikke mindst hvidvinene, hvor de saftige Sauvignon Blanc-vine fra New Zealand og Sydafrika er et godt eksempel.
    .....
.....
3
Yderligere nedgang
for fransk vin
    .....
    .....
    Frankrig vil se yderligere fald i omsætning og eksport. Det gælder især landets største vindistrikt, Bordeaux, hvis eksport i de første ni måneder af 2004 faldt med 10% i mængde og 24% i omsætning, sammenlignet med samme periode året før.
    Alene til Storbritannien og USA faldt eksporten med henholdsvis 21% og 35% i mængde og 33% og 59% i værdi.
    .....
.....
4
Franskmændene
lægger kursen om
    .....
    .....
    Men – hvis ellers franskmændene kommer ud af starthullerne, vil vi også se ændringer i det tunge appellations-system, der hindrer dem i på lige fod at konkurrere med de oversøiske lande.
    Franskmændene er simpelt hen nødt til at forenkle deres vinetiketter, så almindelige mennesker kan forstå dem – og de er nødt til at ændre deres vinstil, så den nærmer sig til, hvad forbrugerne kræver i dag: Vine med en ren og ligefrem frugtsmag.
    .....
.....
5
Frankrigs gode vine
vender tilbage
.....
    .....
    .....
    De ligegyldige franske vine vil få dødsstødet i 2005, men til gengæld vil interessen for Frankrigs gode vine vende tilbage. Blandt andet fordi de passer meget bedre sammen med mad end de ellers så populære alkoholbomber, som har ført sig frem med succes det sidste tiår.
    Når vi tror det, er det fordi vi ser klare tendenser i den retning. Og fordi fremtidsforskere spår, at vi vil bruge mere tid hjemme i samtalekøkkenet med god mad og vin.
    .....
.....
6
Stadig fremgang
for spansk vin
.....
.....
Hvor både Frankrig og Italien har set en nedgang i salg og eksport, vil det stadig gå fremad for spansk vin. Siden begyndelsen af 90’erne har spanierne moderniseret deres vinindustri – med god hjælp fra EU – og de er i dag i stand til at levere kvalitet til rimelige priser.
Herom taler blandt andet eksporten til USA. Ifølge Wine Market Report steg salget af spansk vin i de amerikanske supermarkeder med 20,5% i første halvår 2004 sammenlignet med samme periode året før. Og ifølge Wine Business Monthly øgede Spanien sin eksport til USA med 23,5% i hele 2001 og 33,7% i hele 2003 (2002 ikke oplyst i WBM)..
.....
.....
7
Større salg
via internettet
.....
.....
En større og større del af det danske vinsalg vil foregå via internettet. Der går ikke en uge, uden at endnu et vinfirma får optaget sin website i VinAvisens liste – i dag er der 312 firmaer på listen.
Alle de danske hjemmesider er ikke lige godt lavet – med søgefunktion, mulighed for krypteret betaling osv. – men det vil komme. Det blive billigere og billigere at få lavet den slags professionelt. Man kan simpelt hen købe en pakkeløsning med program og opsætning, som man videre hen ad vejen selv kan vedligeholde.
.....
.....
8
Vin i bokse
vinder frem
.....
.....
BIB (Bag in Box) vil fortsætte fremmarchen. Først og fremmest på bekostning af vin på 1 liter-papkartonerne, men også i stor udstrækning som erstatning for "fire flasker for en hund". I stigende grad vil vi også blive tilbudt gode regional-kvaliteter i BIB. Vi har allerede smagt flere med 3 liter (4 flasker) for 100 kr., der slet ikke var så tossede i forhold til kvaliteten.
.....
.....
9
Vi får flere og
flere skruelåg
.....
.....
Flere og flere vine vil få skruelåg, selv om der vil lyde protester. Mange elsker den gamle korkprop og hader skruelågets Coca Cola-image. Men der er også ved at være en udbredt irritation over, at 5 til 10 af hver 100 vinflasker lider af propsyge i større eller mindre grad. Ingen anden industri kan overleve med så stor en fejlprocent. Ville en blomsterhandler kunne leve med, at hver 20. rose stank som en gammel gymnastiksko?
New Zealand, Australien og Californien er allerede godt med, og selv i lille Danmark er Taster Wine ved at få installeret en tappekolonne til flasker med skruelåg. .....
.....
10
Færre danske
vinsamlere
....
.....
Der vil blive færre danske vinsamlere. Motivationen er væk, og de store bordeauxer og bourgogner går til velhavende samlere på nye markeder i blandt andet Asien. Flere og flere vil nøjes med at købe en god drikkeklar vin til fornuftige penge, og der synes at være nok af sådanne vine. Dog vil vi sikkert se en stigende dansk interesse for at samle vintage port, gammel madeira og eksklusiv solera-sherry.
.........
Stadig opad for Chile
Den chilenske brancheorganisation Viñas de Chile melder om en ny rekord: I løbet af 2004 vil man efter al sandsynlighed have nået en vineksport, der overstiger 800 millioner dollars (4,5 milliarder dkr.).
I årets første elleve måneder eksporteredes for 759,7 mio dollars, hvilket var 25% mere end i samme periode i 2003. Alene i november lå eksporten på 86,2 mio dollars – et spring på 39,5%.
Chiles største vineksportør er Concha y Toro, og den næststørste er Viña San Pedro.

Et godt syn med vin
Risikoen for øjensygdomme, der i værste fald kan medføre blindhed, stiger med alderen. Men et moderat forbrug af vin skulle kunne holde den slags stangen.
Det har forskere fra Howard Hospital i Washington fundet frem til via et forsøg med 3000 forsøgspersoner mellem 45 og 74 år, der alle havde begyndende tegn på stær.
Det viste sig, at de personer, der drak vin, havde hele 19% lavere risiko for at udvikle øjensygdommen end afholdsfolkene. Det er igen antioxidanterne i vinen, der har den epokegørende virkning.
Faktisk havde forskerne regnet med, at forsøget ville bevise det stik modsatte – altså, at det var vinen, der var skurken. Men sådan kan det jo gå …
........................
    Danskerne "elsker" ødelagt vin
    I vinguiden i den norske avis Dagens Næringsliv (300.000 læsere) skriver Tom Marthinsen, at danskerne "elsker" ødelagt vin. Han har været i Aarhus og har konstateret, at det er en "udbredt praksis" at sælge varmeskadet vin til kunderne.
    På en af de "virkelig varme dage sidste sommer" købte han flere gamle portvine til mellem 275 og 1075 kr. hos Chas E. i Ryesgade. Der var varmt i butikken, og ved smagningen bagefter var vinene mere eller mindre ødelagt.
    Også en Niepoort 30 Years Old Tawny til 759 kr. fra Skjold Burne på Store Torv var "kogt".
    I Mahlers Vinhandel var udvalget ikke det største og bedste, men ikke en eneste flaske var ødelagt. Her var der da også nogenlunde køligt i butikken.
    Hele Tom Marthinsens artikel kan læses på www.dn.no. Flere af vore mange norske læsere har venligst gjort os opmærksomme på artiklen - og en enkelt skriver, at han ikke er enige med forfatteren.
...............
Reklamer for lyst øl forbudt
Den nye svenske alkohollov, der trådte i kraft den 1. januar, forbyder tv-reklamer for lyst øl, og her kommer den svenske tv-kanal TV4 i klemme. De andre kommercielle kanaler, TV3, Kanal 5 osv., sender nemlig fra udlandet, og de er ikke underlagt forbuddet. Så TV4 står til at tabe mange millioner, mens de andre kanaler får en konkurrencemæssig fordel.
Ifølge den svenske Annonsörföreningen averteres der hvert år i de trykte medier for 180 millioner skr. for lyst øl og 50 mio skr. for øl og vin.

Alkoholfri succes
Ifølge Just Drinks har det svenske Systembolag gang i salget af alkoholfri vin. I de første elleve måneder af 2004 steg salget 20% i forhold til samme periode året før.
Systemet har ti slags alkoholfri vin og en apéritif samt øl og cider. Af artiklen i Just Drinks fremgår det ikke, hvor store mængder der er blevet solgt. For hvis der kun blev solgt 10 flasker i 2003 og 12 i 2004, er det godt nok plus 20%, men ikke særligt imponerende.

Finnerne vil harmonisere afgifterne
Om et halvt år er det Finlands tur til at tage tørnen som ordførende land i EU. Og så – hvis man skal tro den finske finansminister – vil en af mærkesagerne blive harmonisering af alkoholafgifterne.
Præcis hvordan han har tænkt sig, harmoniseringen skal føres ud i livet, må fremtiden vise.
.........
AOC-regler skal bringes up-to-date
Der er krig på kniven mellem de franske vinproducenter og René Renou, chefen for INAO (Institut National des Appellations d'Origine).
Allerede sidste år fremsatte René Renou en række forslag til reformer af AOC-klassificeringen, som han synes er forældet. I nogle af Frankrigs 467 AOC-distrikter er der ifølge Renou op til 20% af appellationerne, der ikke lever op til kravene. Og det skal der gøres noget ved.
Derudover ønsker han at indføre en ny og endnu finere klassificering, AOC d’Excellence.
.........
En stædig Anjou-borger
René Renous reform-oplæg har ifølge Decanter vakt vilde protester blandt vinproducenterne. I enkelte vinområder er man gået i gang med at revidere de AOC-regler, der gælder for de enkelte distrikter. Men nogle af de allerfineste appellationer i blandt andet Bourgogne og Bordeaux nægter fortsat hårdnakket at samarbejde om noget som helst.
INAO’s chef har dog ikke givet op endnu, for som han siger: – Jeg er fra Anjou, der er kendt for sine stædige indbyggere, siger han.

    Til kamp mod skarpskytterne
    I VinAvisen har vi løbende fulgt Den glasvingede Skarpskyttes hærgen gennem Californiens vinmarker. Det lille insekt suger saft fra vinstokkenes stilke og overfører samtidig en bakterie, der forårsager den frygtede Pierces sygdom.
    Alene fra 1999 til 2002 har insekterne ødelagt cirka 325 hektar vinmarker til en samlet værdi af cirka 20 millioner dollars (cirka 112,7 mio dkr.).
    Gennem årene har man brugt yderligere 100 mio dollars (cirka 564 mio dkr.) på forskning og bekæmpelse. Men det har ifølge avisen The North County Times bestemt ikke været forgæves. Man har nemlig fundet frem til et yderst effektivt middel.

    Forslugne hvepse
    Ind imellem Californiens vinmarker finder man også vidtstrakte citruslunde, og det er netop i citrustræerne, at Den glasvingede Skarpskytte ynder at lægge sine æg.
    For cirka fire år siden sendte man en hær på 2000 hvepse ind over det californiske vinland. Der er tale om en særlig stikkeløs hvepseart, der ligeledes lægger sine æg i citrustræerne, og når et nyt hold hvepse udklækkes, kaster de sig grådigt over skarpskytternes æg.
    Før man sendte hvepsene af sted, kunne der være op til 8000 skarpskytter i et enkelt træ. Men antallet er nu stærkt reduceret, da der for hver generation af skarpskytter udklækkes tre gange så mange hvepse. Man regner med, at der nu kun er 10% tilbage af den oprindelige skarpskytte-bestand.
..................

...
De rumænske vinmarker ligger på nogenlunde samme breddegrad som Bordeaux.
    Kronede dage for rumænsk vin
    Rumænerne drikker mere vin end nogensinde før – cirka 27 liter pr. indbygger, og sammenlagt for omkring 200 millioner euro om året (cirka 1,5 milliarder dkr.).
    Det er frem for alt hvidvin, der hitter, mens rødvinsdrikkerne kun tæller 35% af forbrugerne.
    Eksporten er også stigende med Tyskland som største aftagerland skarpt forfulgt af USA, Israel, Japan og Danmark. Alene i løbet af år 2004 har rumænerne eksporteret for cirka 35 millioner euro (cirka 260 millioner dkr.).
    Forskellige lande foretrækker forskellige druesorter. I Tyskland er man fx mest til Feteasca Neagra, mens englænderne er vilde med Pinot Noir.

    En lækkerbisken for investorer
    Udenlandske vinhuse og investeringsselskaber har i stigende grad fået øjnene op for Rumænien.
    I alt råder rumænerne over 240.000 hektar vinmarker, hvoraf hovedparten er på private hænder. Og ifølge en særlig aftale med WTO, World Trade Organisation (den internationale handelsorganisation), kan rumænerne eksportere op til 420.000 hektoliter vin til diverse EU-lande, mens tallet den modsatte vej lyder på kun 40.000 hektoliter.
    Det spanske investeringsfirma Litexco har ifølge nyhedstjenesten Novis for nylig opkøbt 270 hektar vinmarker i Mehedinti-distriktet. Og det er kun en begyndelse – med tiden regner firmaet med at eje hele 1000 ha land, hvor der frem for alt skal dyrkes vin med eksport for øje.

    Danskere på rumænsk jord
    Også fra dansk side er der stor interesse for at investere i Rumænien. Allerede i 1999 slog Chris-Wine sig ned med vingården Villa Bona Terra i Dealul Mare, et af landets bedste vindistrikter cirka 100 km nordøst for Bukarest.
    På vingårdens 125 hektar vinmarker dyrkes især den italienske druesort Sangiovese, men også Merlot og Tamioasa (det rumænske navn for Muscat) er der plads til. Den samlede produktion ligger på 1 million liter om året.
    Et andet dansk vinfirma, Ego East Wine, pønser nu på at ride med på investeringsbølgen og spendere 2,5 millioner euro (cirka 18,5 millioner dkr.) på 100 hektar rumænske vinmarker.
....................

...
Mange af vinbyerne afholder fester fulde af folklore. Her er to af deltagerne i karnevalet i Pollino.

    En forening af 540 vinbyer
    Den italienske forening Città del Vino er en sammenslutning af 540 vinbyer med det gode formål at fremme den vinøse turisme.
    Tilsammen råder medlemmerne over 4000 hoteller med i alt 142.000 sengepladser, 1500 vingårde med ferieboliger (18.000 sengepladser), 189 campingpladser plus i hundredvis af restauranter, enoteker og vingårde. I kommunerne er der 200.000 hektar DOC og DOCG vinmarker, hvilket er fire femtedele af alle sådanne vinmarker i Italien.
    Alt det fortæller vi for at kunne nævne, at sammenslutningens næste store årsmøde vil blive afholdt i provinsen Chieti, hvorfra det meste af vinen Montepulciano d’Abruzzo kommer.

    To slags Montepulciano
    Den bjergrige region Abruzzo øst for Rom er Italiens femtestørste vinproducent. Cirka 90% af vinen kommer fra de omkring 40 kooperativer, så det er ikke så underligt, at vi ser mange Abruzzo-vine til rimelige priser i danske supermarkeder.
    Cirka halvdelen af Abruzzos produktion er hvidvine på druen Trebbiano, mens rødvinene laves på druen Montepulciano. Og her sætter forvirringen ind. For er der ikke en vin, der hedder Vino Nobile di Montepulciano?
    Montepulciano er en by i Toscana, og fra markerne omkring byen kommer der vine lavet på druen Sangiovese.
    I Abruzzo er Montepulciano navnet på en druesort, men det er meget sandsynligt, at navnet stammer fra byen oppe i Toscana. Måske har toskanske uldhandlere bragt det med, da de for flere hundrede år siden kom til Abruzzerne for at købe uld. – Jeres vin smager som vinen hjemme i Montepulciano, har de måske sagt. Og så har man kaldt den lokale drue for Montepulciano.
.........
    Elektronisk næse hjælper til
    Under fremstillingen af et vinfad svider bødkeren indersiden af fadet. Det skal gøres ret nøjagtigt, og nu har et af de førende franske bødkerværksteder, Seguin-Moreau, udviklet et lille redskab, der kan hjælpe med det svære arbejde.
    Ifølge BKWine er der tale om en elektronisk næse, der simpelt hen kan ”lugte”, om tønden er blevet ristet tilpas, for meget eller for lidt.
.........
Svenske tønder til Frankrig
Det er selvsagt begrænset, hvor mange vintønder, svenskerne har brug for. Så nu søger Thorslundkagge, Sveriges nok eneste bødkerværksted, andre græsgange – eller måske snarere vinmarker.
Indehaverne af firmaet har ifølge BKWine set sig varme på Frankrig, hvor de håber fremover at kunne afsætte deres egetræsfade.
Det lyder nu lidt som at sælge sand i Sahara, men er der alligevel nogle blandt læserne, der kunne tænke sig at hjælpe bødkerne med forhandlingen, må de meget gerne henvende sig til Sirje Thorslund på sirje@kagge.com.

Bollinger har vokseværk
Champagnefirmaet Bollinger har ifølge Decanter netop købt Ayala – et lille champagnehus med nogle glimrende bobler.
Bollinger ejer i forvejen en række fremtrædende vin- og champagnemærker, blandt andet Chanson Père et Fils og Champagne Montviller samt Mentzendorff i Storbritannien. Med Ayala i porteføljen er rækken af top-champagner i Bollingers eje fuldendt.
Samtidig kan Bollinger føje endnu 450.000 flasker champagne til det årlige salg på 2 millioner flasker.
Ayla blev solgt af den franske investeringsgruppe La Compagnie Financière Frey, og salgsprisen er top-secret.
...................
    Boblende champagnetrøfler
    I VinAvisen uge 53 skrev vi om Rioja-vinhuset Emprendedor, der havde fået fremstillet nougat med smag af Tempranillo-druer.
    Alois Kracher, en berømt østrigsk producent af søde vine, har fulgt trop med to vinøse chokoladebarer, der sælges under navnet Edel & Gut. Den ene er fyldt med nougat, den anden med vingelé – begge dele fremstillet af hans dessertvin Traminer Beerenauslese.
    Ifølge Decanter har Alois Kracher brugt et helt år på at smage sig gennem chokolade fra 50 forskellige chokolademagere for at finde et produkt, der var værdigt til at matche hans fine vin. Det blev Café Konditorei Haag i nærheden af Innsbruck, der løb af med sejren. Her bliver mælken, der bruges til chokoladen, "håndplukket" fra en særlig race af små grå tyroler-køer.
    Og trenden breder sig. I Paris er restaurant Taillevent gået i samarbejde med naboen, La Maison du Chocolat, om champagnetrøfler, fremstillet af Taillevents egen champagne. Trøflerne er selvfølgelig bobleformede.
.........
Husk at lave en stol
Da du lod flaskerne springe nytårsaften, gemte du så to propper, to kapsler og to ståltråde? Så har du alle materialerne til at deltage i den lille konkurrence, vi udskrev for to uger siden: Lav en lille stol af propper, ståltråd og kapsler fra højst to flasker. Du må ikke pynte på designet med maling, men det er tilladt at bruge lim.
Snup et billede af stolen med et digitalkamera på en enkel baggrund, og send billedet til anker@vinavisen.dk senest den 14. januar 2005.
Herefter vil et meget seriøst og yderst kompetent dommerpanel (det er også os) afgøre, hvem der vinder designprisen. Vinderen, hvis navn vil blive offentliggjort i VinAvisen i uge 4, vil modtage en flaske champagne for indsatsen.
...........
...
Den danske vinbranche
* H.J. Hansen har opsagt agenturet på Clarendon Hills i Danmark. Både fordi kvaliteten af den nye årgang (2003) ikke var i overensstemmelse med prisen, og fordi producentens agent i Singapore forlangte en garanti for, at vine solgt til Danmark ikke blev videresolgt til Frankrig. H.J. Hansen har ikke videresolgt importerede vine, men kan naturligvis ikke garantere, hvor flasker solgt i Danmark havner.
...
..........................
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
.........

.........................
    Ugens vinøse billede
    Mette Djørup har været en tur på Madeira, og i torvehallen i hovedbyen Funchal besøgte hun en vinbutik, hvor både vægge og loft simpelt hen er beklædt med flasker.
    Vores skarpe blik kan se, at der står H&H på nogle af flaskerne, så der er ingen tvivl: De kommer fra øens tredjestørste vinhus, Henriques & Henriques, grundlagt i 1850.
    De fleste af flaskerne er udstyret på traditionel vis, dvs. uden etiket, men med teksten malet på med hvid maling gennem en stencil. Det indførte man for at undgå, at etiketter af papir gik til under flaskernes lange lagring.
    Da vi selv besøgte Henriques & Henriques, smagte vi en 150 år gammel og stadig helt frisk madeira. Og det var vel at mærke en rigtig årgangs-madeira – en vintage – hvor al vinen havde den høje alder. På Madeira laver man nemlig også nogle andre vine efter solera-metoden (se denne side), og i så fald angiver årstallet på flasken det år, solera’en blev grundlagt. En stor del af vinen kan altså udmærket være af yngre dato.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
.........................
Kasserne hænger sammen med pallerne
To af vore læsere, norske Kurt F. Johansen og danske Claus Eegholm, er kommet med et supplement til sidste uges besvarelse af spørgsmålet: "Hvorfor er en kasse vin på 12 flasker?".
Kassens form og størrelse er ikke kun praktisk i brug. Den hænger også sammen med den traditionelle størrelse på et vinfad, en barrique. Størrelsen svinger lidt, men i Bordeaux, der var den største eksportør, rummer en barrique 225 liter, svarende til 300 flasker à 75 cl.
Fire barriques svarer til det gamle mål tonneau, der altså er lig med 225 x 4 = 900 liter. Hvilket igen svarer til 100 kasser à 12 flasker.
Og 100 kasser er lige, hvad der kan stå på to EUR-paller. Eller som Kurt Johansen skriver: – For mig ser det ud, som om vinproducenterne har sat standarden for størrelsen på en EUR-palle, fordi den går hånd i hånd med den traditionelle størrelse på vinfadene.
    Laura West skriver, at der er endnu en mulig kasseform, nemlig den sekskantede, som kan rumme syv flasker. Det er den mest kompakte form, der findes, men kasserne ville ikke kunne stables på paller så effektivt som de rektangulære. I dag laves mange kasser med små ”afskårne” hjørner, så de i virkeligheden bliver ottekantede, netop fordi det øger deres styrke anseligt.
.........
..........
...
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.
.....
Er der forskel på fødevare-standarder?
I sidste uge nævnte vi, at Taster Wine er blevet IFS-certificeret med alt, hvad denne kvalitetskontrol indebærer. Men hvad er så BRC-certificering? spørger Hans P. Pedersen.
Der findes forskellige systemer, som stort set alle er ens. BRC (British Retail Consortium) har sit udspring i UK og IFS (International Food Standard) tilsvarende i Tyskland. Begge er godkendt af GFSI (Global Food Safety Initiative), og i begge udgør den såkaldte HACCP-analyse en meget vigtig del. Den afdækker de kritiske punkter i en produktionsproces og sætter virksomheden i stand til at agere præventivt og dermed sikre produkter af meget høj kvalitet med et minimum af fejlbehæftede elementer.
Der udfoldes store bestræbelser på at harmonisere de forskellige systemer. Udfordringerne ligger ikke så meget i at harmonisere systemerne. De er stort set ens. Den største udfordring er at få gennemført, at en virksomhed, der er certificeret efter det ene system, også automatisk er godkendt efter de andre systemer.
I begyndelsen af 2004 blev Chris-Wine som det første danske vinfirma certificeret. Firmaet valgte den UK-baserede BRC-variant, da det har en del eksport til England. Taster Wine har tilsyneladende valgt den tyske variant, IFS, formodentlig fordi dette firma har tyske kunder. Reelt er der ingen forskel.
.........
....Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde.
....
...................
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
.............
I den forløbne uge har vi smagt i alt 18 vine. Heraf var der 12, som fik mere end to stjerner, og hele 7 fik fem stjerner. Én vin var proppet.
........................
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....
.........
Hvidvin


Viu Manent, Chardonnay, Colchagua Valley, Chile 2004
99,95 kr for 3 liter i boks, Philipson Wine
25 kr. pr. helflaske – det er faktisk billigt for så god, frisk og dejlig en Chardonnay-hvidvin – selv om den er lidt ukompliceret. Den femte stjerne får den for prisen.


Graham Beck, Sauvignon Blanc, Coastal Region, Sydafrika 2004
75 kr., Excellent Wine
En fortræffelig hvidvin med en kraftig, let krydret duft og en lidt fed, meget frugtagtig smag.




Rødvine


Graham Beck, Shiraz / Cabernet Sauvignon, Western Cape, Sydafrika 2003
75 kr., Excellent Wine
Flot rødvin, ikke så alkoholisk (13,5%), men med en intens frugtsmag, der kræver en lige så kraftig ret.


Estampa, Cabernet Sauvignon / Merlot, Colchagua Valley, Chile 2003
59 kr., Jysk Vin
Vellavet rødvin med en ren, krydret frugtsmag – den kunne smagepanelet godt lide.


Il Mandorlo, Chianti Classico, Italien 2002
79 kr., Skovgaard Vine
Herlig rødvin, en rigtig toskaner. Kompleks duft og frugtagtig, lækker smag. Den kunne man bare drikke og drikke …


Six Vineyards, Pinot Noir, Willamette Valley, Oregon 2002
145 kr., Østjysk Vinforsyning/Vignoble
Meget lækker og blød rødvin med en bred vifte af fine smagsnuancer.


Pioiero, Nebbiolo d’Alba, Italien 2001
80 kr., Fiasco-Vine
Dejlig rødvin, der smager af vin, vin, vin … God frugt, tilpas syre, let sødme, lækker.


Abrigo Giovanni, Nebbiolo d’Alba, Italien 2001
79,75 kr., Italian Wines
Moden, blød og ret let rødvin. Den er tre år gammel og skal drikkes nu.


Viu Manent, Cabernet Sauvignon, Colchagua Valley, Chile 2003
39,95 kr. ved 12 flasker. Fås også i boks med 3 liter til 99,95 kr., Philipson Wine
Til prisen en rigtig god rødvin med intens frugt og markant alkohol. De fire stjerner gælder boksvinen.


Yellow Tail, Shiraz / Cabernet, South Eastern Australia 2004
59,95 kr., Det franske Vinlager. I næste uge (uge 3) 2 flasker for 90 kr. hos Super Spar.
En vin i en populær serie og en tak bedre end udgaven med kun Cabernet Sauvignon (nedenfor). Der er fyldig frugt i den og toner af marcipan.


Yellow Tail, Cabernet Sauvignon, South Eastern Australia 2004
59,95 kr., Det franske Vinlager. I næste uge (uge 3) 2 flasker for 90 kr. hos Super Spar.
En ret enkel, saftig rødvin med sødme. Tilbudsprisen – 45 kr. pr. flaske – må siges at være den rigtige i forhold til kvaliteten.


Campuget, Costières de Nîmes, Frankrig 2003
59,75 kr., The Wine Company
Rødvin med toner af nødder og chokolade, men også med en markant garvesyre.
.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet enten med topkarakter - som regel seks stjerner - eller på anden vis.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
........................
Alt for Damerne
Kaiken, Cabernet Sauvignon, Montes, Mendoza 2002Rødvin75 kr.Bichel Vine
.
B.T.
Krohn, 10 Years Tawny Port, Portvin, Portugal Hedvin119 kr.Erik Sørensen GrandVin
.
Børsen
Prius di Murano, Verdejo, Rueda, Spanien 2003Hvidvin73,75 kr.Piaf Vinhandel
.
Ekstra Bladet
Domaine Roger Sabon, Lirac, Frankrig 2003Rødvin90 kr.SuperBest
.
ErhvervsBladet
Ferreira Tawny Port, Portvin, PortugalHedvin55,95 kr.Bacardi-Martini
Krohn, Colheita, Portvin, Portugal 1968Hedvin489 kr.Erik Sørensen GrandVin
.
Frederiksborg Amts Avis
Nederburg, Shiraz/Pinotage, Sydafrika 2004Rødvin54,95 kr.Amka
Nederburg, Sauvignon Blanc, Sydafrika 2004Hvidvin49,95 kr.Amka
.
Hjemmet
Terre del Sole, Sangiovese, Sicilien IGT, Italien 2003Rødvin33,95 kr.SuperBest m.fl.
.
Jyllands-Posten
Siro Pacenti, Rosso di Montalcino, Italien 2001Rødvin165 kr.Den Blå Port
.......................
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.