10.000 nye druer

Randall Grahm, der ejer det legendariske vinhus Bonny Doon Vineyard, er en af Californiens mest eksperimenterende vinproducenter. Og nu er han igen i gang med et nyt projekt, som han forsøger at rejse penge til via crowdfunding-platformen Indiegogo. Målet er 350.000 dollars (cirka 2,4 mio. kr.), og pengene skal gå til at skabe intet mindre end hele 10.000 nye druesorter.

Først skal der bygges et væksthus til kultivering af de nye druer, og når vinplanterne er store nok, skal de plantes ud på en anden af hans ejendomme i Californien, Popelouchum i San Benito County.
Ud af disse genetisk vidt forskellige druer skal der skabes en unik blandingsvin - den oversøiske vinverdens første "grand cru” vin, som Grahm kalder den.

Navngiv en drue

På verdensplan er der dokumenteret 1368 forskellige druesorter, så det er noget af en tilføjelse til listen, Randall Grahm har tænkt sig at komme med.
Som ved al crowdfunding får de, der giver et økonomisk bidrag, noget til gengæld - hvor meget afhænger af, hvor mange penge, de bidrager med.
På Grahms kampagneside hos Indiegogo kan man således vælge at donere forskellige beløb, der udløser forskellige bonusser. Det mest hotte er ”Navngiv din egen drue”, hvilket koster et bidrag på 75 dollars (cirka 500 kr.). Det vil sige, at man ved at klikke på denne mulighed fx kan få en af de 10.000 nye druer opkaldt efter sig - eller måske efter sin hund eller kat ...

Kæmper mod ensretning

Samtlige bidragsydere vil - om ti år - blive inviteret til et lancerings-party for den nye kultvin.
Grahm har også en tanke om at udbrede nogle af de nye druer til resten af Californien - simpelt hen for at skabe større diversitet. Ifølge vinproducenten er der alt for mange vine, der smager mere eller mindre ens i USA’s største vindistrikt.
I skrivende stund har Grahm rejst 26.000 dollars (cirka 178.000 kr.), og kampagnen varer en måned endnu. Så mon dog ikke det skulle lykkes for ham.
Man kan læse mere om den karismatiske vinproducent i VinAvisens Hall of Fame.

Australiens urentable vinregioner

I de fleste af Australiens vinregioner kan det slet ikke betale sig at fremstille vin. Det viser en ny undersøgelse fra den australske vinproducentforening, Winemakers Federation of Australia (WFA).
Ifølge undersøgelsen er mere end 90% af vinproduktionen i de australske vinregioner urentabel, og det omfatter kendte regioner som Riverland, Hunter Valley og Swan District.
Hvis man ønsker at kaste sig ud i jobbet som australsk vinbonde, er det især de varme vinområder inde i landet, man skal holde sig fra. Her gør de vejrmæssige udfordringer det ofte svært for vinhusene at få et økonomisk overskud ud af produktionen.

Vil øge efterspørgslen

Dog er det i nogle af områderne begyndt at gå lidt bedre, som fx Barossa Valley, hvor hele 50% af vinproduktionen for tre år siden blev fremstillet med tab for producenterne - i dag drejer det sig om 28% af produktionen.
Vinproducentforeningen er heller ikke i tvivl om, at den nye frihandelsaftale, som Australien har indgået med en række asiatiske lande - heriblandt Kina - vil give et skub i den rigtige retning i de kommende år.
Derudover vil foreningen via kampagner arbejde for at sparke gang i en stigende efterspørgsel på australsk vin på verdensmarkedet. Dernæst skal priserne på australsk vin også generelt have et nøk opad.

Spis 1-stjernet, og betal, hvad du vil

Man skal være ret modig som restauratør, hvis man lancerer en menu, hvor folk betaler, hvad de har lyst til - hvilket jo kan være nul og nix.
Så modig er man hos restaurant Galvin at Windows i London, der har en stjerne i Michelin-guiden. Tilbuddet om ”betal hvad du vil menuen” gælder fra 3. til 28. august.
Menuen består af fem retter, der ifølge restaurantens hjemmeside kan være retter som tartar, koreansk svinemave og chokolade fondant.
Restaurantens daglige leder, Fred Sirieix vil gerne lokke gæster til, der tror, at den berømmede restaurant er uden for deres økonomiske rækkevidde. Samtidig tror han også på folks ærlighed - at de vil betale det, de mener, maden er værd.
Når det gælder vinen til maden, er der ingen kære mor - her må man betale de priser, der står på vinkortet. Men så kan man måske ofre en ekstra god flaske.

Skal kun betale entré

Der findes steder, hvor konceptet gælder både mad og vin - fx hos Perlin i Berlin. VinAvisen besøgte i sin tid denne lille uhøjtidelige restaurant og skrev om besøget i uge 28 2010.
Der er tale om en kombineret vinbar og restaurant, og det eneste, man betaler, er et indgangsgebyr på sølle 2 euro (cirka 15 kr.) pr. person. Derudover betaler man, hvad man nu synes, den faste fire-retters menu er værd. Og mens man spiser, kan man hente vin ad libitum i vinbaren.
Det lyder som noget af en satsning, når restauranter kaster sig ud i den slags tilbud. Men måske er det alligevel en ret indbringende idé. De fleste gæster vil efter et (højst sandsynligt) godt måltid sikkert lægge en pæn portion penge. Man vil jo nødig være for fedtet …
Hvis nogle af vores læsere kender til eller har besøgt andre restaruanter med et "betal hvad du vil" koncept, hører vi gerne på info@vinavisen.dk.

Online-vininformation hitter

Vin-forbrugere verden over henter i stigende omfang deres vinnyheder og -informationer fra internettet i stedet for fra de trykte medier. Men når det kommer til onlinesalget af vin, går det - i hvert fald i USA - ikke med helt så hastige skridt. Det viser en ny undersøgelse fra Wine Intelligence af forbrugervanerne på amerikansk jord.
I de første seks måneder af 2015 har kun 11% af de amerikanere, der regelmæssigt drikker vin, købt vin via internettet - hvilket dog er en stigning på 6% siden 2011.
Mens hele 58,5 millioner amerikanske vinforbrugere bruger nettet til at undersøge priser og anden information, er det således kun 10 mio. af dem, der ender med at købe vinen online.

Gode råd fra vinhandleren tæller

Undersøgelsen viser desuden, at Facebook og andre sociale medier hyppigt anvendes til research omkring vinene - alligevel er det kun 30% af de adspurgte amerikanere, der stoler nok på de oplysninger, de får fra brugerne af de sociale medier, til at købe de omtalte vine.
Til gengæld stoler 83% på tip om gode vine fra familiemedlemmer, venner og kolleger, mens 76% holder sig til de gode råd, de får i vinforretningerne.

Bío-Bíos gamle Malbec-vinstokke

Rødvinsdruen Malbec er Argentinas signaturdrue. Men faktisk befandt druen sig hos naboen Chile, før den overhovedet indtog argentinsk jord. Og oprindelig stammer den slet ikke fra den nye verdens vinlande men fra Sydfrankrig. Herfra ankom den så til Sydamerika omkring 1850.
I Chile er omkring 6000 hektar i dag tilplantet med Malbec - og i enkelte områder findes der nogle meget gamle vinstokke, der stadig bærer druer, som kan bruges til vinproduktion. Et af disse steder er San Rosendo i vinregionen Bío-Bío, 500 kilometer syd for Santiago.

Gjorde en opdagelse i vinmarken

Oprindelig stod de op til 140 år gamle vinstokke sammen med vinstokke, der bar Pais-druer - en anden rødvinsdrue, som indtil omkring år 2000 var den mest plantede på chilensk jord. Områdets vinbønder tænkte ikke nøjere over, at der var tale om to forskellige druer og har gennem tiderne bare høstet og vinificeret hele molevitten til en lidt rå lokal rødvin med navnet Pineño.
Men det blev der lavet om på for tre år siden, da den chilenske agronom Juan Ledesma opdagede, at der var forskel i smagen på druerne i disse blandings-marker.
Ledesma satte sig for at redde de gamle Malbec-vinstokke og fik sin kollega, vinproducenten Francois Massoc, med på ideen.

Fyrretræer og eukalyptus

Første skridt blev at fjerne Pais-vinstokkene, så Malbec-druerne igen blev enerådende i markerne.
I dag har de i alt 27 vinbønder, der ejer disse marker, fået forståelse for, hvilket potentiale, der er i de få men meget aroma-koncentrerede druer, som de gamle vinstokke giver. De passer og plejer dem omhyggeligt og bruger dem til kvalitets-rødvine, som sælges for relativt høje priser i lokalområdet.
Juan Ledesma har også selv fremstillet vin på nogle af Malbec-druerne - blandt andet rødvinen Terroir Sonoro 2013. Det samme har Massoc med blandingsvinen Tocao, der ud over Malbec også indeholder Carignan og Carménère.
Engang var der langt flere vinmarker med mere end hundrede år gamle Malbec-vinstokke i Bío-Bío. Men da det ofte er mere rentabelt at dyrke eukalyptus og fyrretræer til papirindustrien, har rigtig mange gamle vinmarker måtte vige pladsen for træerne.

Laveste grænse i ti år

Hvert år sætter Champagnes vinråd CIVC (Comité Interprofessionnel des Vins de Champagne) en maksimumgrænse for den kommende høstmængde.

I år må distriktets drueavlere - der leverer druerne til champagnehusene - således kun høste højst 10.000 kg druer pr. hektar - hvilket er den laveste grænse i de sidste ti år.
Senere kan det blive tilladt producenterne at spæde til med yderligere 500 kg. pr. hektar i form af ”réserve individuelle” - stillevin, som ikke har gennemgået andengæringen og dermed ikke er blevet til champagne, men som producenterne opbevarer i store tanke. Denne vin bruges typisk, hvis fx vinmarkssygdomme eller oversvømmelser har reduceret høstmængden.
I så fald havner man på en tilladt maksimumgrænse på 10.500 kg. pr. hektar, hvilket bliver til cirka 307 millioner flasker champagne.

Stigning i champagne-salget

2015 ser ud til at blive et glimrende høstår i Champagne. Vejret har artet sig optimalt med en dejlig varm juli måned, og der er masser af druer på vinstokkene. Hvis det gode vejr fortsætter, regner man med druer af optimal kvalitet og en høst, der forventes at starte omkring 10. september.
Sidste år steg salget af champagne på verdensplan, og de første seks måneder af i år er det forblevet på sit pænt høje niveau.
Så hvorfor i al verden sætte så lav en grænse for den maksimale høstmængde?

Et stort lager af bobler

Det har Wine-Searcher spurgt CIVC om, og svaret er de relativt store mængder champagneflasker fra tidligere år, som ligger i champagnehusenes kældre, og som endnu ikke er solgt. Ifølge vinrådet drejer det sig om i alt 3,5 gange så mange flasker, som der bliver solgt i øjeblikket, så man skulle uden problemer kunne leve op til en eventuel pludselig stigning i champagnesalget i løbet af det næste års tid.

Lidt mere om Prosecco …

I sidste uge bragte vi en stor Prosecco-smagning - og en stribe postkort om området, hvorfra den italienske boblevin kommer.
Det fik Frederik Dehlholm til tasterne:
- Hov, druen hedder ikke længere Prosecco men Glera, skrev han, og det har han selvfølgelig fuldstændig ret i. Det har den faktisk heddet siden 2009. I dag er Prosecco navnet på selve appellationen, der ud over den store Processo DOC (Denominazione di Origine Controllata) omfatter to DOCG’er - hvor ”G’et” står for ”et Garantita”, der betyder, at distrikterne regnes blandt de allerbedste i Italien. Der er således en Prosecco DOCG og så Asolo DOCG. (Derudover er Prosecco også fortsat det generiske navn for vinen, red.).
Frederik Dehlholm kan desuden fortælle baggrundshistorien for, hvorfor navnet Prosecco blev ”flyttet” fra druen til appellationen:

Prosecco er en lille by

- For år tilbage udstillede nogle Prosecco-producenter deres vine på en international vinmesse i London. Og her opdagede de, at en brasiliansk vinproducent havde nogle flasker mousserende vine med, hvor der stod Prosecco på etiketterne.
- Det vakte oprør blandt de italienske udstillere, men da de konfronterede brasilianerne med det, lød svaret: ”Jamen, Prosecco er jo bare et druenavn - det siger I selv, og den slags er ikke beskyttet af EU”.
- Så gik italienerne i tænkeboks, og i 2009 blev druens navn ændret til det oprindelige, Glera, mens Prosecco fik EU’s blå stempel som en beskyttet appellation.
- Og hvor stammer så navnet Prosecco fra? Jo, fra en lille italiensk by nær Trieste ved den Slovenske grænse - hvorfra druen Glera menes at have sine rødder.
Husk, at man ved at klikke på det lyserøde banner nederst på siden kan søge på de Prosecco-vine, VinAvisens smagepanel har anmeldt siden 2009. I det tekstfelt, der kommer frem på skærmen, kan man søge på producenten, druen, distriktet, importøren osv.
Søgefunktionen gælder selvfølgelig også for de tusindvis af andre vine, smagepanelet har anmeldt i de sidste seks år.

Alkohol mod kroniske smerter

Fibromyalgi er en sygdom, der giver kroniske muskel- og ledsmerter, stivhed og træthed, der kan virke yderst invaliderende i hverdagen. I Danmark er der omkring 150.000 personer, som lider af sygdommen.

Nu tyder en ny undersøgelse fra universitetet i Aberdeen på, at et regelmæssigt forbrug af vin eller anden alkohol kan nedsætte symptomerne.
De skotske forskere kortlagde livstils- og drikkevanerne hos 2239 briter med fibromyalgi, og det viste sig, at de invaliderende symptomer blev mindre, jo mere vin og alkohol personerne drak. Dog sattes grænsen ved 35 genstande om ugen, hvor en genstand for vins vedkommende defineredes som et lille glas.
Faktisk havde de personer, der var oppe på et forbrug på 35 genstande ugentligt, hele 67% mindre risiko for at udvikle en invaliderende tilstand end de personer, der næsten aldrig eller aldrig drak alkohol.
Undersøgelsen, som er blevet bragt i tidsskriftet Arthritis Care & Research, kan - mod betaling - downloades ved at klikke her.

* Der er ingen nyheder fra den danske vinbranche i denne uge. Mange er jo på ferie.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

VinAvisen finder de gode vine!

Nedenfor ses ugens mange anmeldelser af i alt 29 vine og en enkelt flaske spiritus. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.