Freixenet anbefaler, at man stikker en hjemmelavet ispind ned i cavahusets Ice Rosé boblevin.
Cava med ispind
Når det gælder vin og ispinde, hylder de fleste nok princippet "hver ting til sin tid". Men det kan man godt glemme alt om, hvis man vil være med på sidste ny trend i det store udland. Så skal man nemlig lave sig en god ”poptail” - en forening af ordene popsicle (engelsk for ispind) og cocktail - hvilket i al sin enkelthed går ud på at stikke en ispind ned i sin vin.
Ud over det rent praktiske med, at ispinden holder (hvid)vinen kold, så skal isens og vinens smag selvfølgelig også helst gå op i en højere enhed. Og her er der masser af inspiration at hente på nettet i form af opskrifter på poptails med hjemmelavede ispinde, der giver en god match til specifikke vine.
I rigtig mange poptails stikkes ispinden ned i mousserende vin, og her er cavahuset Freixenet hoppet med på vognen med to opskrifter på ispinde, der skulle være perfekte til husets Freixenet Ice Rosé - en cava, som i forvejen er skabt til at blive nydt over isklumper.
To nemme opskrifter
Den ene opskrift (til en enkelt ispind) består af 2 cl rørsukkersirup, 2 skiver af agurk og 2 hindbær, der, sammen med vand kommes i en ispindeform og fryses i tolv timer.
I den anden opskrift består isen af en mos af hindbær og brombær tilsat 1/2 tsk citronsaft og 2 friske mynteblade.
Det lyder jo som nogle rigtig forfriskende sommer-ispinde - og et glas cava er også altid dejligt. På VinAvisens redaktion er vi dog enige om, at vi stadigvæk helst vil nyde de to sager hver for sig ...
Denne idyllisk beliggende vinmark har nu skiftet ejermand med salget af Domaine Prieur-Brunet.
Louis Jadot på indkøb
Det familieejede Louis Jadot er et af Bourgognes største og mest anerkendte vinhuse og négociantfirmaer. Familien Jadot ejer omkring 50 hektar af de bedste vinmarker i Bourgogne, og nu har den føjet endnu 18 hektar til arealet.
Vinhuset har nemlig købt det ligeledes berømte Domaine Prieur-Brunet i Santenay i Côte de Beaune - et vinhus, der blev grundlagt i 1804. Det er syvende og ottende generation af familien Prieur, Dominique og Gillaume Prieur, der har valgt at sælge ejendommen og vinmarkerne.
Marker udvalgt til ny klassifikation
Som nævnt
i uge 27 lancerede Cavas vinråd sidste år en ny top-klassifikation, Cava de Paraje. Den rangerer over Reserva og Gran Reserva og er dermed det højeste niveau, man kan opnå for sin vin.
Der knytter sig en række krav til den nye klassifikation, vinstokkenes alder, høstmængde pr. hektar, lang modningstid for vinen osv. Men vigtigst af alt skal samtlige druer stamme fra én og samme vinmark, der har et særligt godt terroir - altså lidt, som man kender det fra fx Alsaces Grand Cru-marker.
Det er ikke mindst den øgede konkurrence på det internationale marked inden for mousserende vine, der har fået vinrådet til at indføre Cava de Paraje. Man har ment, at det er vejen frem at styrke premium-området inden for cava.
Nu har vinrådet udvalgt de første tolv Cava de Paraje-marker, der tilhører både kendte og mindre kendte cava-producenter. Nedenfor ses listen over ejerne og de udvalgte marker.
Ejerne og markerne
Torelló med marken Vinyes de Can Martí
Recaredo med markerne Turó d’en Mota og Serral del Vell
Alta Alella med marken Vallcirera
Juvé i Camps med marken La Capella
Freixenet med marken Can Sala
Codorníu med markerne La Pleta, El Tros Nou og La Fideuera
Vins el Cep med marken Can Prats
Gramona med marken Font de Jui
Castellroig med marken Terroja
Postkort fra Alsace
I sidste uge bragte vi de første fire postkort fra en rejse til Alsace. Her kommer de næste tre, hvor vi skal på besøg hos den gamle vinproducent F.E. Trimbach i Ribeauvillé.
Fra venstre: Jean, Pierre, Anne og Hubert Trimbach.
Postkort nr. 6. fra Alsace:
Tre generationer bag roret
Hos top-producenten
Trimbach i Ribeauvillé tog 13. generation, Anne Trimbach, imod. Under smagningen af husets vine, så vi, at flere af dem var forsynet med skruelåg. Vi mindes ellers, at man hos Trimbach altid har været skarp modstander af det lille låg:
- Vores importører nægter simpelt hen at købe vinene, hvis der ikke er korkpropper i flaskerne, lød det fra Hubert Trimbach (11. generation) under et besøg i Danmark i 2006. Pierre Trimbach (12. generation), der står for vinfremstillingen, brød sig heller ikke om skruelåg.
Ifølge Anne Trimbach er det vinhusets danske importør,
Sigurd Müller Vinhandel, der sørgede for, at skruelåget alligevel kom ind i varmen:
- Ib (Ib Bergkjær, der ejer vinforretningen, red.) sagde på et tidspunkt, at han ikke kunne sælge vinene til restauranterne, hvis ikke de var lukket med skruelåg.
- Jeg gik til min far, der sagde nej, og så tilbage til Ib, der insisterede. Og det endte med, at Ib fik sin vilje, fortalte Anne med et grin.
- Snart så importører fra andre lande, at der var skruelåg på nogle af flaskerne, og så ville de også være med på vognen.
Trimbachs karakteristiske vingård kan ses på lang afstand, når man nærmer sig Ribeauvillé.
Postkort nr. 7 fra Alsace:
Fra nul Grand Cru til to styk
Noget andet, der har forandret sig hos Trimbach, er, at man nu også fremstiller vine med et Grand Cru på etiketten.
Ud over den store brede appellation, Alsace AOC, findes der de lidt finere lieu-dit vine fra bedre vinmarker, og så den fineste kategori, de vine, der er fremstillet på druer fra en af regionens i alt 51 fornemme Grand Cru-marker.
Trimbach har altid været imod Grand Cru-klassifikationen.
Man syntes, at alt for mange producenter fik solgt deres vine blot fordi, der stod et Grand Cru på etiketten - også selv om kvaliteten af vinene indimellem ikke var særlig god.
Men for et par år siden fik vinhuset mulighed for at leje sig ind i Grand Cru-marken Geisberg, der ejes af et katolsk nonnekloster. Nonnerne havde dog et krav: Der skulle stå Grand Cru på etiketten af den vin, druerne lagde most til. Den ældre generation Trimbach gav sig, og i dag fremstiller vinhuset hele to fantastiske Grand Cru-vine af druer fra henholdsvis Geisberg- og Schlossbergmarken. Også de forhandles af Sigurd Müller Vinhandel. Længere nede på siden er der store stjerner til Geisberg-vinen.
Det er rigtig hyggeligt at gå gennem den nærmest uendeligt lange hovedgade i Ribeauvillé. Og det meste af vejen har man udsigt op mod vinmarkerne og byens egen borgruin.
Postkort nr. 8 fra Alsace:
Spis frokost i Ribeauvillé
Hvis sulten melder sig efter vinsmagningen hos Trimbach (smagerummet er åbent fra mandag til fredag), bør man fortsætte 10 minutters gang lige ud ad Route de Bergheim, hvor vingården ligger. Her finder man
Auberge du Parc Carola - en restaurant med raffineret og meget lækker mad (238 kr. for en menu på tre retter). Er vejret godt, kan man sidde ude i skyggen af nogle store træer - ellers foregår det indendørs i de gamle lokaler.
Dernæst kan man slentre ned i Ribeauvillés gamle bydel, der bestemt er et besøg værd. Hovedattraktionen er den enormt lange gågade, der hele vejen er flankeret med fine gamle bindingsværkshuse, og hist og her åbner gaden sig op i fine små pladser med plaskende fontæner.
Som i alle Alsaces vinbyer er der masser af butikker og udskænkningsteder, hvor man kan smage og købe de lokale vine - eller eau de vie'er, brændevine lavet på alt fra druer til blommer, kirsebær og pærer. Ugens STORE billede længere nede på siden viser et udvalg af de mange brændevine.
Læs videre i næste uge
Serien af postkort fra Alsace fortsætter i næste uge, hvor vi besøger to biodynamiske vinproducenter og ser, hvordan man kan sno sig ind og ud af en lille åbning i et stort vinfad.
Etiketten på Grange 1959 er signeret af chefvinmager Max Schubert.
Rekord høj pris for Grange
Penfolds er Australiens mest berømte vinhus - og producent af landets mest kostbare rødvin, Penfolds Grange.
I den forgangne uge kom en flaske Grange årgang 1951 under hammeren hos det australske vinauktionshus MW Wines. Og hammerslaget lød på gigantiske 51.750 AUD (cirka 261.330 kr.). Det er en hidtidig rekord for denne årgang af vinen - sidste rekord var på 50.000 AUD (cirka 252.490 kr.), og blev sat i 2004.
Men der er da også tale om en meget sjælden vin. I alt blev der kun fremstillet omkring 2000 flasker af årgang 1951 - i dag regner man med, at der højst er 20 flasker tilbage på verdensplan.
Den franskinspirerede vinmager
Historien bag vinen er også med til at skrue prisen i vejret. Penfolds's daværende chefvinmager, Max Schubert, havde været i Frankrig, og med inspiration herfra fremstillede han en vin gæret og modnet på små nye egetræsfade - noget, der dengang var uhørt i Australien.
Første årgang blev 1951, og da vinen stadig var lidt af et eksperiment, blev flaskerne ikke solgt - de fleste af dem blev foræret væk af Schubert.
Hvordan det siden hen gik for Schubert og Grange, kan man læse om i denne uges Hall of Fame længere nede på siden.
Bliver nok aldrig drukket
Den vin, der blev solgt på auktionen, er blevet omproppet i alt to gange på Penfolds ”Re-corking Clinics”, som har eksisteret i de sidste 25 år.
Her smages der også på vinen, og ved den første ompropning var det Max Schubert selv, der smagte på den. Anden gang, den fik ny prop i flaskehalsen, var i 2012, og her tilfaldt æren den nuværende og lige så berømte chefvinmager, Peter Gago. Hver gang er der blevet påfyldt vin fra samme årgang.
Begge gange bestod vinen med glans - selv om de fleste Grange-vine af årgang 1951 ifølge Penfolds for længst er toppet.
Meget kan dog være sket med indholdet i den netop købte flaske siden den seneste smagsprøve. Men om den stadig kan drikkes - og måske endda er en stor nydelse - får nok stå hen i det uvisse. Til den pris, som den anonyme køber har givet for flasken, bliver den nok aldrig proppet op og skænket i et vinglas - hvilket egentlig er synd og skam ...
Fra vingården Poggio Antico er der en betagende udsigt over vinmarkerne.
Toskansk vingård solgt til belgisk firma
Vingården Poggio Antico i det toskanske Brunello di Montalcino blev grundlagt i slutningen af 1970’erne, og i de sidste 33 år har den været i familien Gloders eje.
Men nu er det slut - familien har netop solgt vingården til et belgisk investeringsfirma, Atlas Invest.
Det er første gang, firmaet investerer i vinbranchen, og at valget faldt på en vingård i Toscana var ikke tilfældigt. Atlas Invest har først nøje undersøgt, hvilke europæiske vindistrikter, det bedst kunne betale sig at langtidsinvestere i, og her indtog det italienske vindistrikt førstepladsen.
Til Poggio Antico hører der 30 hektar vinmarker samt 170 hektar olivenplantager, landbrugsland og skov. Købssummen er ikke offentliggjort, men ifølge Decanter ligger prisen for en hektar vinmark i Brunello di Montalcino på omkring 500.000 euro (cirka 3,7 millioner kr.) - hvortil kommer selve vingården og alle de andre hektarer.
Det er gået op og ned for høstmængden af druer i Tyskland i de sidste ti år. Illustration: Deutsche Weininstitut (DWI).
9,1 mio. hektoliter tyske druer
Ifølge de nyeste tal fra Deutsche Weininstitut (DWI) nåede den samlede høstmængde af druer i Tyskland sidste år op på 9,1 millioner hektoliter. Det er 2% mere end i 2015 og lidt over gennemsnittet for de sidste ti år, der ligger på 9 mio. hektoliter. Men som man kan se af illustrationen til venstre, der viser høstmængderne fra 2007 til 2016, så har der været store udsving undervejs.
En tredjedel af alle druerne blev sidste år høstet i de tre største vinregioner, Rheinhessen (2,56 mio. hektoliter), Pfalz (2,21 mio. hektoliter) og Baden (1,29 mio. hektoliter).
Americo Amorim. Foto: Wikipedia/Govba.
Americo Amorim er død
Americo Amorim er død 82 år gammel. Han var en af Portugals rigeste mænd og tredje generation bag roret i Amorim, verdens største producent af korkpropper.
Det er ikke mindst hans fortjeneste, at firmaet har haft så stor succes i de senere år og i dag har en produktion på omkring 4 milliarder korkpropper årligt.
Fremover vil det være Americo Amorims nevø, Antonio Amorim, der står i spidsen for det gamle familieejede firma, som har rødder helt tilbage til 1870.
Under London Cocktail Week byder 250 af byens barer på cocktail-rabatter.
Tag til cocktailfestival i London
Selv om sommeren er over os, er der sikkert mange, der så småt er begyndt at lægge planer for efteråret.
Hvis man har lidt ferie til overs, kan man jo fx smutte til London og opleve byens store Cocktail Week fra d. 2. til 8. oktober.
London har rigtig mange cocktailbarer, og i festivalugen serverer 250 af dem drinks til rabatpriser og ellers dyre cocktails for højst 6 pund (cirka 50 kr.) stykket.
Festivalen omfatter også på en ”cocktail-by” indrettet i Old Spitalfields Market. Ved de mange boder kan man smage alt fra gamle kendinge til nye, anderledes og opsigtsvækkende cocktails.
For at få rabatterne i barerne og adgang til markedet skal man købe et festivalpas til 10 pund (cirka 85 kr.).
Man kan læse mere om London Cocktail Week og se billeder fra sidste års udgave ved at
klikke her.
Den nye Empress 1908 Gin er en ren kamæleon-gin, der skifter farve, når man iblander tonic eller blot en citronskive.
Gin, der skifter farve
Victoria Distillers i British Columbia er barslet med noget så specielt som en gin, der skifter farve. Empress 1908 Gin er navnet og ud over at indeholde enebær og alle mulige andre traditionelle krydderurter og bær, infuseres ginnen under destilleringen ærteblomster i vibrerende farver.
Det resulterer i, at ginnen får en flot blå farve, når den skænkes, men så snart man bruger den i en Gin and Tonic, bliver den først lilla og dernæst sart rosa.
Så vidt vi ved, kan nyskabelsen kun fås i USA.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Cultwine.dk har optaget importen af vinene fra vinhuset Genium Cellar i Priorat, Spanien.
Max Schubert.
Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Max Schubert. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Max Schubert (1915-1994) var manden, der for alvor gjorde Australien berømt på den internationale vinscene.
Han voksede op i Barossa og fik i 1930’erne efter endt skolegang et job hos vinhuset Penfolds, hvor han gjorde rent på kontorerne, løb med beskeder og hjalp til under vinhøsten.
Den kvikke dreng fik dog snart lov til at arbejde med i laboratoriet, hvor han lærte mangt og meget om vinkemi. Det var her, spiren blev lagt til hans fremtidige karriere som vinmager, og i 1948 kunne den forhenværende stik-i-rend dreng indtage pladsen som Penfolds chef-vinmager.
Efter en rejse til Bordeaux i 1950 kom Max Schubert hjem med bagagen fuld af nye ideer om vinfremstilling. Han havde set, hvordan franskmændene gærede og modnede rødvinen på små egetræsfade af ny eg og ville nu forsøge at lave vin efter nogenlunde samme fremgangsmåde. Den slags var uhørt i Australien, og hans australske kolleger rystede på hovedet.
I 1951 barslede han med første udgave af sin rødvin - i alt blev det til omkring 2000 flasker, som ikke blev solgt men givet væk eller drukket af Max Schubert selv.
Året efter præsenterede han så for alvor sin nye vin, Penfolds Grange Hermitage. Den fik tommelfingeren nedad. Udrikkelig, lød det fra hans chefer, der forlangte, at han straks stoppede sine eksperimenter.
Det ville Max Schubert ikke, og han fortsatte i al hemmelighed med forsøgene.
I 1955 sendtes udgave nummer to af vinen på markedet, og denne gang faldt den i langt bedre jord. I dag er Penfolds Grange en af verdens mest berømte – og kostbare – vine, og den er blevet hædret med hele 51 guldmedaljer og 12 trofæer.
Max Schubert var også manden bag mange af Penfolds's øvrige top-vine, og den lærdom han gennem årene videregav til unge vinmagere, har sat sig præg på mange gode australske vine.
Ugens vinøse billede
Per Rasmussen har taget dette smukke billede af en skråning nord for den italienske by Lucca. Engang groede der vinstokke på disse smalle terrasser, men tiden er ikke mere til det krævende og dyre terrasse-arbejde. I dag er skråningen dækket af villaer, hvis ejere til gengæld har nogle temmelig smalle græsplæner.
Send endelig billeder til os!
Nu er sommerferien i fuld gang, og rigtig mange af VinAvisens læsere rejser uden tvivl til nogle af denne verdens mange vindistrikter. Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
437
Alsace er også kendt for sine dejlige brændevine, Quetsch, Prune, Kirch, Poire William, Kirch og alle de andre. (Foto © Anker Tiedemann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 24 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
