Svindel med 4 mio. flasker rosé

I 2015 fik Frankrigs anti-svindelbureau, Direction générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes (DGCCRF), et tip om mulig svindel med fransk rosévin. Siden da har bureauet efterforsket sagen, og sandt nok var den gruelig gal.

I en ny rapport afslører bureauet, at svindelen omfatter 4 millioner flasker rosévin. Vinen er billig spansk rosé, der er blevet solgt som finere (og dyrere) fransk vin.
Roséen er ankommet til Frankrig som bulkvin og er her blevet tappet på både flasker og bag-in-box, hvorefter begge dele er sat til salg i de franske supermarkeder.

Små bogstaver og franske slotte

I nogle tilfælde er der tale om ren svindel - i andre snarere om ”tilsløring” af vinens oprindelse.
Der er fundet flasker, hvor der står ”tappet på flaske i Frankrig” - hvilket jo ikke er ensbetydende med, at vinen er fransk - og hvor flasken er forsynet med symbolet ”den franske lilje”. Her er der så afgjort tale om svindel.
Så er der også flasker med fine billeder af franske slotte på etiketten - kun nederst på bagetiketten og med næsten ulæseligt små bogstaver står der ”Oprindelse: Spanien”.
På bag-in-box vinene er de samme to ord placeret i bunden af boksen eller under håndtaget, hvor de heller ikke er særligt synlige.
Foreløbig har man fundet frem til fire vinproducenter, som er involveret i svindelen eller "tilsløringen", og de står til alt fra to år bag tremmer til klækkelige bøder.

Spansk rosé mellem franske

Afsløringerne er brænde på bålet hos de sydfranske vinproducenter, der i forvejen er vrede over de store mængder billig spansk vin, som bliver eksporteret til Frankrig som bulk og solgt til spotpriser.
Vi har tidligere nævnt, hvordan nogle franske producenter er gået til yderligheder - blandt andet ved at stoppe spanske tankbiler med vin ved grænsen og åbne for hanerne, så vinen flyder ud på motorvejen.
I forbindelse med rosé-efterforskningen har det franske anti-svindelbureau også opdaget, at visse supermarkeder har været lige kreative nok. De har nemlig placeret en større mængde spanske roséer - hvor det fremgår af etiketterne, at de er spanske - mellem roséerne i afdelingerne for fransk vin.

Robert Drouhin sælger ud af sine vine

Den 13. oktober afholder Sotheby’s en vinauktion i New York, der med garanti vil blive et trækplaster for denne verdens vinsamlere.
Det drejer sig om i alt 100 partier af den berømte Bourgogne-vin Domaine de la Romanée-Conti. Vinene tilhører vinproducenten og négocianten Robert Drouhin, der står i spidsen for det familieejede vinhus Maison Joseph Drouhin i Bourgogne. Og samtlige flasker stammer fra hans private vinkælder.
Selv om Sotheby’s først afslører detaljerne omkring auktionen i løbet af august, så meddeler auktionshuset, at der vil være adskillige årgange fra før anden verdenskrig, og det vil sige vine, der ellers ikke er til at opdrive på det internationale marked. Der vil højst sandsynligt også være årgange helt tilbage til 1928 - det år, hvor Maurice Drouhin, Robert Drouhins far, fik eneretten til at forhandle Domaine de la Romanée-Conti i både Frankrig og Belgien.

Ville undgå, at andre blev snydt

Man hører ind imellem om folk, der har betalt en formue for en fornem gammel flaske vin, hvorefter det viser sig, at der er tale om en forfalskning.
Den slags hænder også ofte i antikviteternes verden. Men at det modsatte gør sig gældende, sker vist kun yderst sjældent. Altså, at nogen køber noget, som de tror, er en forfalskning, og som så viser sig at være en formue værd!
Men det var præcis, hvad der skete for britiske Steve Williams, der samler på antikviteter. På antikvitetsmessen Doncaster Antiques Fair købte han en vinflaske, der af form så ud som om, den var fra 1600-tallet - hvilket et indgraveret 1682 også angav.
Efter at have set lidt nærmere på flasken var Williams ikke i tvivl om, at der måtte være tale om en forfalskning. Han købte den for de 30 pund (cirka 253 kr.), som manden bag standen forlangte - ifølge eget udsagn for at forhindre, at andre og mindre erfarne antikvitetssamlere blev snydt.
Ligesom med kostbare vinflasker med indhold, så bliver der også fremstillet rigtig mange forfalskninger af tomme, antikke vinflasker.

Tjente en mindre formue

Steve Williams lagde efterfølgende flasken på Facebook med et par ledsagende ord, der advarede hans mange ”følgere” mod sådanne forfalskninger.
Egentlig havde Williams tænkt sig, at flasken skulle ende sit liv i hans haveskur - og så kunne han jo vise den frem til gæster til skræk og advarsel.
Men sådan skulle det ikke gå. Alan Blakeman fra det britiske auktionshus BBR, der har specialiseret sig i antikke flasker, fik øje på flasken på Facebook. Han kontaktede Williams for at nærstudere den - og erklærede, at der med sikkerhed var tale om den ægte vare.
Flasken blev dernæst sat på auktions hos BBR og indbragte intet mindre end 21.470 pund (cirka 181.000 kr.) - og dermed en meget stor fortjeneste til den yderst overraskede Williams.

Fra runde til cylinderformede flasker

Når man ser på billedet af flasken her til venstre, kan man godt undre sig over dens buttede korpus. Men sådan så de første vinflasker ud, der netop dukkede op i slutningen af 1600-tallet.
Først i 1800-tallet begyndte man at fremstille den flasketype, vi kender i dag. Og det var der en ganske bestemt årsag til.
Man fandt ud af, at man fik et langt bedre resultat, når vinen fik lov til at lagre på flasken i en god rum tid. Problemet var bare, at når flaskerne stod op, tørrede korkpropperne ud, og der kom luft til vinen. Og så var der stort set ikke mere smag og duft tilbage i den drue!
Det gjaldt altså om at holde proppen fugtig, indtil vinen var drikkemoden - hvorfor man var nødt til at lægge vinflaskerne ned. Men den gik jo ikke rigtig med de runde flasker. Man forsøgte at lagre dem i sandkasser på gulvet, men det fyldte alt for meget.
Resultatet blev, at man var nødt til at lave flaskerne cylinderformede – altså som vi kender dem i dag.

Ni Postkort fra fire tyske regioner

VinAvisen har besøgt fire af Tysklands i alt tretten vinregioner. Det er der blevet en serie på ni postkort ud af. I sidste uge bragte vi de første fire, der alle var fra Rheingau. Nedenfor kommer de sidste fem postkort fra de andre tre regioner.

5. postkort fra Tyskland:
Det underskønne Mittelrhein

Vi skal nu til regionen Mittelrhein, der strækker sig 130 kilometer langs Rhinen og byder på et af Tysklands mest imponerende vinlandskaber. En del af strækningen er da også med på Unescos verdenskulturarvsliste.
På de stejle bjergskråninger dyrkes vinstokkene på terrasser eller vælter ned mod flodens bredder i snorlige rækker.
Med meget jævne mellemrum krones vinmarkerne af en borg eller et slot - hvilke, der er i alt 40 af i Mittelrhein. Og for fødderne af markerne ligger perlerækken af små hyggelige vinbyer. En af dem er Bacharach, og i byen finder man vingården Weingut Ratzenberg.

6. postkort fra Tyskland:
Man kan stege spejlæg på stenene

Det var tredje generation af familien Ratzenberger, Jochen Ratzenberger, der viste rundt i de stejle vinmarker - som vingården ejer 20 hektar af. Han fortalte, at man høster i hånden fra små elektriske vogne, der kører op og ned mellem vinrækkerne, et job hans to døtre elsker at deltage i.
Jorden i Mittelrhein er rig på flade blå skifersten, som man let glider på, når man bevæger sig rundt i markerne. Som Jochen Ratzenberger sagde, så bliver stenene om sommeren så opvarmet af Solen, at man kan lave spejlæg på dem! Om natten afgiver stenene varmen til druerne og hjælper dermed til med deres modning. Den skiferholdige jord er også med til at give hvidvinene en elegant mineralitet.
Mittelrhein er Riesling-land, og de hvidvine, som Ratzenberger fremstiller på druen, er så afgjort blandt regionens bedste.
En lang række af vingårdens vine importeres herhjemme af Viniportugal, som oplyser nærmeste forhandler.

7. postkort fra Tyskland:
Måske nogle af de sidste dråber Eiswein ...

Under smagningen hos Weingut Ratzenberger sluttede vi af med et glas Eiswein fra 2001. Det var gudedråber - en sød vin, der stadig havde en fin rank syre. Druerne til denne specialitet høstes traditionen tro om vinteren, når termometret er nået ned på 8 minusgrader.

- Vi har ikke kunnet lave Eiswein siden 2009, sagde Jochen Ratzenberger, mens han skænkede vinen i glassene. - Årsagen er et stadig varmere klima, hvor vinter-temperaturerne ikke når tilstrækkeligt langt ned.
- Vi mærker det også om sommeren, hvor vi har et stigende antal nætter med op til 20 graders varme. Sådan var det ikke i 1990’erne.
- Det med ikke at kunne fremstille Eiswein er et stigende problem for alle tyske producenter, der laver vinen. Måske går vi en fremtid i møde, hvor tysk Eiswein bliver en meget stor sjældenhed. (Fortsættes nedenfor ...).

8. postkort fra Tyskland:
Vinen lytter til musik

Nu skifter vi vinregion og flod - fra Mittelrhein til Mosel og fra Rhinen til Mosel-floden. Men det er stadig Riesling-druen, der er dronningen, og skiferholdig jord, som vinstokkene dyrkes i.
Også her finder vi stejle vinmarker, der med en hældning på op til 70 grader er blandt de mest stejle i verden.
Nogle af disse vinmarker tilhører Weingut Heymann-Löwenstein - en vingård, der blev grundlagt i byen Winningen i 1980 af Reinhard Löwenstein. Han er en passioneret vinproducent, der nøje har udvalgt sine marker efter, om de har den ene eller anden type skifergrund.
Mens Löwenstein førte os gennem sin vinkælder, fortalte han om, hvordan blå skifter og almindelig skifer tilførte vinene forskellige aromaer - og om, hvordan ”god energi” i vinmarken og vineriet er med til skabe gode vine.
I vineriet kom den gode energi blandt andet fra nogle orgenpiber, hvis blide musik ifølge vinproducenten påvirkede vinen, der lå og modnede i fadene.
Weingut Heymann-Löwensteins vine forhandles herhjemme af Atomwine.
Denne uges Store billede længere nede på siden er fra den smukke Mosel-region.

9. postkort fra Tyskland:
Et samarbejde mellem unge vinproducenter

Vi har været i Rheingau, Mittelrhein og Mosel. Nu tager vi nordpå til Ahr, som er en af Tysklands mindste og nordligst beliggende vinregioner - og den eneste region, hvor samtlige druer høstes i hånden.

Også her er der skifer og stejle vinmarker, men i modsætning til de andre tre regioner, er Ahr frem for alt rødvinsland. 80% af al den vin, regionen fremstiller, er på Pinot Noir - dog laves der også lidt vin på Riesling og Pinot Gris.
I Ahr mødte vi nogle af medlemmerne fra Schlahrvino, en forening af unge vinproducenter, hvoraf flere er yngste generation i en familieejet vingård.
I alt omfatter foreningen fjorten vingårde, og målet for de unge producenter er at lære af hinanden og at markedsføre Ahrs vine.
- Vi bor tæt på hinanden, og flere af os har gået i skole sammen, så vi er ikke konkurrenter men kolleger, som et af medlemmerne sagde.
- Men den holdning er relativt ny - i vores forældres generation var man så afgjort stadig konkurrenter.
Hvert år tager foreningen, der blev grundlagt i 2004, på en rejse til et andet vinland for at lære noget nyt - i 2018 gjaldt det Sydafrika.
Dette var det sidste af postkortene fra Tyskland, men vi har samlet hele serien på en særlig side.

Færre proppede vine

De fleste har sikkert prøvet at få en proppet vin, der lugter og smager møffet - lidt à la våd hund og sure karklude.

Propsygen stammer hovedsageligt fra korkpropper, der er angrebet af skimmelsvampe, som udvikler det ildelugtende kemikalie, 2,4,6-trikloroanisol (TCA). Og det er dette kemikalie, der giver vinen den ubehagelige lugt og smag.
I dag er antallet af proppede vine på grund af inficerede propper betydeligt reduceret i forhold til for femten år siden. Det skyldes blandt andet en bedre behandling af korken og kontrol af korkpropperne, før de forlader korkpropproducenten.

Vil udrydde TCA i propperne

Men denne reducering af problemet er ikke nok for verdens største korkpropproducent, portugisiske Amorim. Som firmaets direktør, Antonio Amorim, har udtalt til The Drinks Business for nylig, så vil man ikke blot minimere antallet af TCA-inficerede propper - man vil fjerne kemikaliet fra hver eneste inficerede prop.
Direktøren lover således, at man i 2020 vil kunne give kunderne (vinproducenterne) et medfølgende garantibevis på, at ikke en eneste af Amorims korkpropper er inficeret.
Det er store ord, når man tænker på, at firmaet sidste år solgte 5,4 milliarder korkpropper.

Lettere at rense granulerede propper

Allerede for to år siden indførte man et screeningssystem, NDTech, som testede hver enkelt korkprop for TCA. De korkpropper, der var inficeret, blev kasseret. Men det er selvsagt en dyr metode i det lange løb. Derfor har man gennem det sidste års tid testet en ny teknologi, der kan rense propperne, og foreløbige forsøg ser lovende ud. Dog er det ifølge Antonio Amorim lettere at rense propper lavet af sammenlimet korkgranulat end de dyrere propper af et helt stykke kork.
Men selv om vi skulle gå en fremtid i møde med TCA-frie korkpropper fra Amorim, så vil man stadig kunne støde på proppede vine. Den møffede smag kan nemlig også opstå via en TCA-forurening af det egetræ, som anvendes til nye vinfade.

Aber med hang til cocktails

Gennem flere år har forskere studeret aberne på den caribiske ø Sankt Kitts. Disse aber, der kom til øen for 300 år siden med slaveskibene fra Vestafrika, har lært alkohol at kende ved at spise gærede frugter og sukkerrør, som var efterladt i sukkerrørplantagerne.
I adskillige år har aberne hjemsøgt øens strande, hvor turisterne nyder livet - og kølige drinks af enhver art.
Aberne er blevet dygtige til at liste sig hen til bordene, når turisterne sover i liggestolene eller er uopmærksomme et øjeblik. Og vupti, så er det fyldte drinksglas tomt - eller i rygende fart på vej væk fra bordet, så aben kan slubre indholdet i sig andet steds.

Afholdsaber og drukkenbolte

Forskerne har fundet frem til, at abernes drikkevaner i høj grad minder om menneskers, og at det er genetisk bestemt, om aberne holder sig på måtten eller bliver alkoholikere. De fleste af aberne på Kitts drikker moderat, 12% af dem drikker indimellem lidt mere end godt er, og 5% tømmer konstant hver en dråbe. Og så er der afholdsaberne, der holder sig til juice og Coca-Cola.
Når dagen går på hæld, laver de af aberne, der har fået for meget inden for pelsen, en farlig ballade på stranden - de vælter borde og smider med de tomme glas.
BBC har optaget en fin lille film om aberne, som kan ses på YouTube ved at klikke her.

Kinesiske Changyu vil satse på brandy

Changyu, Kinas ældste og største vinfirma, har i løbet af kun fire år opført hele otte vinslotte i fransk stil på kinesisk jord.
Derudover har firmaet opkøbt en lang række vinhuse i Frankrig, Spanien, Chile og senest i Australien. De kinesiske forbrugere er nemlig mere begejstrede for importerede vine end for hjemlandets egne flasker. Så Changyu sender store mængder vin fra sine udenlandske vinhuse til det kinesiske marked.
Sidste år udgjorde firmaets vinsalg i ind- og udland 77% af de samlede indtægter, mens dets salg af brandy - hvilket det også selv producerer - tegnede sig for de resterende procenter.
Men det vil Changyu nu vende op og ned på via en storstilet markedsføring af firmaets brandy i de kommende år. Målet er, at brandy-salget om fire år skal udgøre hele 60% af firmaet samlede salg på verdensplan.
Ifølge The Drinks Business vil Changyu derfor holde lidt igen med det massive indkøb af udenlandske vinhuse i de næste par år ...

Storstilet rosé-event på Manhattan

Salget af rosévin har fået et ordentligt opsving i de senere år - såvel herhjemme som i udlandet. Og når det er sommer, ryger der ekstra mange flasker rosé ned i indkøbskurvene.
Nu kan enhver med hang til rosé besøge en imponerende pop-up event på Manhattan helliget den lyserøde vin.
Rosé Mansion, som eventen er døbt, er indrettet i en toetages bygning. Og man er ikke i tvivl om, hvor eventen foregår, idet døren indtil nummer 445 på 5th Avenue er malet i en kraftig lyserød farve.
Inden for i Rosé Mansion er der en større mængde tema-rum, der belyser rosévinen i alle dens lyserøde afskygninger.
I otte af rummene får man smagsprøver på rosévine fra forskellige lande, alt imens man bliver klogere på vinens historie, dyrkning, fremstilling osv.

USA's største rosé-udvalg

I rummet ”en verden af vin” gælder smagsprøven fx sydafrikansk vin, mens ”videnskabs-rummet” byder på en smagning, hvor rosé fra Provence matches med lyserøde vingummibamser med grapefrugtsmag (vi er jo i USA …).
I endnu et rum kan man - blandt gigantiske bobler - leve sig ind i, hvordan det ville være at befinde sig i et glas rosé champagne.
Rundturen ender i stueetagen i Grand Tasting Lounge, der har USA's største udvalg af rosévin. Der er hele 130 vine at vælge imellem, lige fra store kendte (og billige) mærker til rosé champagne fra blandt andet Krug, Pol Roger og Billecart-Salmon. En enkelt dåse-rosé har også sneget sig ind på listen.
Rosé Mansion er åben indtil 7. oktober, og man kan købe billetter online for 45 dollars (cirka 288 kr.) på eventens hjemmeside.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Portvinsloftet er blevet optaget i VinAvisens database over danske vinimportører.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 14 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.