Nyheder for uge 52, 2023

"Blød beskæring" er sagen

Når vinproducenter taler om at forbedre vinstokkenes trivsel, handler det som regel om jordbearbejdning, gødning, lysforhold osv. - og kun sjældent om beskæring.

Men netop beskæringen er ifølge italienske Marco Simonit og Pierpaolo Sirch det absolut vigtigste punkt i vinmarksarbejdet, når det gælder vinstokkens sundhed og trivsel.
Sammen grundlagde de to venner i 1998 Simonit & Sirch, der i dag er det eneste internationale rådgivningsfirma inden for beskæring af vinstokke.
Simonit og Sirch har udviklet det, de kalder for “blød beskæring”, og det lyder som lidt af en vidunder-teknik, der skulle kunne give vinstokke et længere liv, en større mængde druer af bedre kvalitet og en naturlig resistens over for tørke, stress og alvorlige vinmarkssygdomme.
Blandt firmaets kunder er berømte vinproducenter som Château d’Yquem og Château Latour i Bordeaux, Louis Roederer i Champagne, Domaine Leflaive i Bourgogne, Muga i Spanien og Biondi-Santi i Italien. Og med de øgede problemer, klimaændringerne medfører i vinmarkerne, henvender stadig flere både berømte og mindre kendte vinhuse sig til firmaet for at få rådgivning og undervisning i “blød beskæring”.

Frit strømmende saft

Kort fortalt går “blød beskæring” ud på at efterlade vinstokken med færrest mulige store sår. Det betyder, at man kun beskærer de stadig tynde skud. Man skal heller ikke skære helt ind til stammen men efterlade et stykke af skuddet, der svarer til to gange dets diameter. Hermed er skuddet “bærer” af såret, mens saften kan løbe frit i stammen og i netværket af større grene uden at blive stoppet af det døde ved, som et større sår forårsager.
Beskæringsteknikken og filosofien bag er selvfølgelig langt mere kompliceret end som så - ellers ville der jo ikke være brug for rådgivning. Der kan læses mere om den på firmaets hjemmeside.
Den frit strømmende saft styrker vinstokken, giver den et sundere og længere liv og dermed også større modstandskraft over for vinmarkssygdomme.
“Blød beskæring” skulle også kunne minimere angreb af den frygtede svampesygdom ESCA, der angriber vinstokkens stamme og får den til at rådne for til sidst at medføre dens død.
ESCA trænger netop ind gennem åbne sår på vinstokken, og jo mindre sårene er, desto bedre kan man dæmme op for angrebet ved at fjerne det syge ved.

AR-brille hjælper med beskæringen

ESCA, som der ikke findes noget bekæmpelsesmiddel imod, er et stigende problem i disse år i både Bordeaux og Bourgogne.
Den uhindrede saftstrøm i vinstokke, der har fået “blød beskæring”, er ifølge Simonit & Sirch også et gode i langvarige tørkeperioder. Her svækkes vinstokken hurtigere, hvis saften ikke kan strømme frit rundt i stokken og grenene.
Simonit & Sirch afholder onlinekurser i beskæringsteknikken, og nu har firmaet også udviklet et redskab, der benytter sig af kunstig intelligens og en brille med indbygget AR (Augmented Reality - eller på dansk, udvidet virkelighed).
Med brillen for øjnene vil man, når man skal give sine vinstokke en “blød beskæring”, kunne se nøjagtig, hvor snittene skal lægges. En lille film på YouTube viser brillen i funktion. Det ser ret genialt ud.

Eiswein 2023 i hus

Natten mellem d. 3. og 4. december stod nogle af de tyske vinproducenter ekstra tidligt op. Her nåede temperaturen ifølge Deutsche Weine ned på minus 7 grader, og det betød, at der var frosne druer på vinstokkene – druer, som kan bruges til den søde delikatesse Eiswein. Hvordan vinen fremstilles, kan man læse mere om i VinAvisens bog "Vin for begyndere" kapitel 13.
Det er langt fra hvert år, det er muligt at fremstille Eiswein, og med den globale opvarmning spår man, at vinen i fremtiden vil blive en endnu større sjældenhed. Risikoen ved at lade druerne blive hængende og vente på frosten bliver selvsagt også stadig større. Hvis de tilstrækkeligt lave minusgrader udebliver, medfører det, at druerne begynder at rådne og må kasseres.

En enkelt vingård i Mosel

I år er det dog andet år i træk, man har kunnet høste druer til Eiswein. Men der er tale om en lille mængde hos nogle få vingårde.
I Rheinland-Pfalz fik man den største høst i hus. Her kunne 40 vingårde høste frosne druer fra cirka 32 hektar vinmarker. I Württemberg høstede en håndfuld producenter i alt 400 kg druer, og i Rheinhessen var der fire vingårde, der fik en Eiswein-høst i hus. I Mosel var der kun en enkelt heldig vingård, der kunne høste i alt 130 liter frosne druer.

Prosecco er ude med riven

Vi har ofte nævnt, når vinrådet i Champagne kommer efter vinproducenter og firmaer, som ulovligt benytter sig af betegnelsen champagne. Den er beskyttet ifølge EU-regler, og må derfor udelukkende anvendes i forbindelse med mousserende vin i det berømte franske distrikt.
Vinrådet har en hær af advokater, der ikke bestiller andet end at holde øje med, om reglerne overtrædes et eller andet sted i verden. Og sker det, ender sagen ofte i retten, med mindre den formastelige lovovertræder ændrer procedure efter en kraftig advarsel.
Champagne er dog ikke alene om at være ude med riven - den italienske appellation Prosecco DOC, der fremstiller den yderst populære let mousserende vin af samme navn, er helt på bølgelængde med Champagne, når det gælder om at beskytte appellationens og vinens navn.

Slik formet som fallossymboler

Hidtil er vinrådet i Prosecco udelukkende gået efter folk og firmaer i vinens verden, der uretmæssigt har benyttet sig af betegnelsen – nu gælder det også andre firmaer, der navngiver deres produkter Prosecco.
For nylig trak vinrådet ifølge den italienske nyhedsside Wine News et britisk slikfirma i retten. Firmaet havde fremstillet og solgt vingummi med navnet Prosecco. Om vingummierne overhovedet indeholdt vin, melder historien intet om. Men sikkert er det, at det formastelige slik var udformet som fallossymboler – hvilket ikke gjorde sagen bedre…
Vinrådet påstår, at det alene i 2023 har undersøgt mere end 50.000 sager om mulig uretmæssig brug af betegnelsen Prosecco, og at det har udsendt cirka 200 advarsler om at stoppe brugen. Det er jo selvfølgelig ikke så meget ud af 50.000 mulige sager…

Svindel med spansk vin

Som tidligere nævnt, er mange sydfranske vinproducenter trætte af de store mængder billig spansk vin, der køres ind over grænsen og sælges på fransk jord til priser, som de franske vinhuse ikke kan hamle op med.
Det har resulteret i flere ulovlige hændelser, hvor de franske producenter har kapret tankvogne med spansk vin, så snart de var kommet over grænsen, og har åbnet for hanerne, så vinen er fosset ud på motorvejen.
Men der er også de sydfranske producenter, der opkøber den billige spanske vin med svindel for øje. For nylig stod en producent således anklaget for svindel i retten i Carcassonne. Vedkommendes navn er ikke oplyst, men der er tale om ejeren af et vinhus i departementet Aude.

En fortjeneste på 3 mio. kr.

Ejeren af vinhuset skulle ifølge den lokale avis L’Indépendant have købt 12.776 hektoliter spansk vin – svarende til næsten 1,3 millioner liter. Dernæst havde han tappet vinen på flasker og solgt den som en noget dyrere fransk vin under appellationen Aude IGP (Indication géographie protégée). Salget skulle have indbragt ham en fortjeneste på 420.000 euro (cirka 3 mio. kr.).
Den 60-årige vinhusejer påstod i retten, at han intet kendte til svindelen, der foregik mellem 2014 og 2017. Det blev ikke taget for gode varer. Han slap for at ruske tremmer men fik en meget stor bøde.

Lav et champagnetårn

Om en uge fejrer vi nytårsaften, og hvis nu man gerne til det store nytårsgilde vil gøre aftenens champagne-nydelse endnu mere festlig, kan man jo forsøge sig med et champagnetårn.
En lille film på YouTube går pædagogisk frem og viser trin for trin, hvordan tårnet skal opbygges. Når man så er blevet en øvet tårn-bygger i det små, kan man jo lade tårnene få vokseværk.
Den foreløbige rekord i Guinness World Records blev sat i 2022 og er på 8,23 meter. Der gik 54.740 skålformede champagneglas til opførelsen, der forsigtigt blev placeret oven på hinanden ét efter ét af et team fra det amerikanske eventbureau Luuk Broos Events.

Kirurger hjalp til

Det tog fem dage at rejse rekord-tårnet, og blandt teamet var der et par kirurge. De har ifølge ejeren af eventbureauet et særligt højt niveau, når det gælder disciplin, fokus og ikke mindst en sikker hånd - egenskaber, der er absolut nødvendige, når toppen af tårnet skal laves.
Champagnetårnet blev opført i samarbejde med Moët & Chandon, og da det stod færdigt, blev der åbnet en flaske af champagnen i flaskestørrelsen Jeroboam (3 liter eller 4 normale flasker), som blev skænket i glassene.
Tårnet blev opført mellem jul og nytår ved luksushotellet Atlantis i Dubai, og det fik ikke lov til at stå længere end til 1. januar 2023. De mange glas er siden blevet smeltet om til glasservice i hotellets 1548 rum og suiter.

Første rekord i 1983

Det er ikke første gang, Moët & Chandon har indgået et sådant samarbejde – faktisk har huset medvirket til champagnetårne lige siden slutningen af 1950’erne. Det stod også bag verdens første rekord i 1983 – et tårn opbygget af ”kun” 2757 glas.
Luuk Broos Events har prøvet kunsten at bygge sådanne tårne nogle gange før, hvilket fremgår af bureauets hjemmeside, hvor man også kan få et indtryk af opførelsen af rekord-tårnet.

Britisk "mirakel" høst

“En mirakel høst” kalder flere britiske vinproducenter årets druehøst i Storbritannien. Tallene er nu gjort op i en ny rapport fra landets vinproducentforening WineGB, og høsten var den største nogensinde.

De mange druer forventes at resultere i mellem 20 og 22 millioner flasker vin - den tidligere rekord lå på 13 mio. flasker.
Aldrig før har drueklaserne været så mangfoldige og så tunge som i år, men den store høst skyldes også, at der i de senere år er plantet utallige nye vinmarker i både England og Wales. I 2018 bredte 2138 hektar vinstokke sig i Storbritannien - i dag er arealet vokset til 3230 hektar.

Overskud af boblevine

Cirka 16,5 mio. flasker af årgang 2023 vil indeholde mousserende vin, som er den vintype, de britiske vinproducenter er mest berømmede for.
Afsætningen af engelsk vin til de britiske forbrugere ligger på cirka 10 mio. flasker, hvoraf de 8 mio. er mousserende. Der bliver således en del vin i overskud, som producenterne må satse på, at de kan få afsat til eksportmarkederne.
Selv om de britiske forbrugere godt kan lide hjemlandets bobler, er det dog intet imod deres glæde for den italienske prosecco. Af den drikker briterne cirka 100 mio. flasker årligt.
WineGB har i øvrigt i år afholdt en fotokonkurrence over det bedste druehøst-foto. Til venstre ses vinderbilledet, og ved at klikke her kan man se en række af de andre glimrende fotos.

"Den sorte hane" på dansk besøg

For nylig strømmede vinbranchefolk og forbrugere til Odd Fellow i København. Det fine gamle palæ var rammen om en større smagning af vine fra Chianti Classico - den centrale (klassiske) del af det store Chianti-distrikt i Toscana.
Det er herfra, de bedste Chianti-vine pr. tradition stammer, og appellationens vingårde er underlagt en række produktionsregler af Chianti Classicos vinråd. Man kan altid genkende vinene fra området på logoet med den sorte hane, ”il gallo nero”.
32 vinproducenter fra Chianti Classico var mødt op for at skænke i glassene for de i alt 300 gæster.
Der blev også afholdt to masterclasses, hvoraf den ene var dedikeret til appellationens nye projekt, UGA (Unità Geografiche Aggiuntive) – ”yderligere geografiske enheder”.
Arrangøren af smagningen og "mesterklasserne" var Chianti Classicos vinråd, Consorzio Chianti Classico.

En vigtigt inddeling

Smagningen i København var døbt ”En ny tid for den sorte hane”, og det er netop, hvad UGA går ud på.
UGA’erne knytter sig til i alt elleve vinbyer: Castellina, Castelnuovo Berardenga, Gaiole, Greve, Lamole, Montefioralle, Panzano, Radda, San Casciano, San Donato in Poggio og Vagliagli.
I første omgang vil man kun se bynavnene på de vine, der er klassificeret som Gran Selezione. Det har siden 2013 været den højeste og fineste klassifikation i Chianti Classico. Målet er dog, at UGA’erne en dag skal omfatte samtlige af appellationens vine.
En underinddeling af Chianti Classico har været diskuteret i de sidste par årtier, men der har været alt for stor uenighed om, hvor grænserne skulle lægges. Den uenighed er nu historie.
Målet med UGA’erne er at gøre forbrugere verden over opmærksomme på de mange forskellige mikroklimaer og terroirer, der ligger til grund for den nye inddeling, og som til sammen udgør Chianti Classico.

Høj musik og god vin er et dårligt match

Hvis man nyårsaften synes, der skal musik til for at højne stemningen, så lad være med at skrue alt for højt op – især hvis der samtidig serveres noget rigtig god vin.
Vi har flere gange nævnt de eksperimenter med lys og lyd, som britiske Charles Spence har udført. Han er professor i eksperimental psykologi ved universitetet i Oxford, og han har blandt andet bevist, hvordan forskelligt farvet lys i kombination med forskellig musik kan påvirke vores opfattelse af smagen af en og samme vin.
Musik kan også bruges til at manipulere med gæsterne i en restaurant. Fx får klassisk musik dem til at spendere flere penge, end hvis de havde lyttet til popmusik.
Spence har også ytret, at et højt støjniveau eller meget høj musik dæmper evnen til at smage, så gæsterne ikke får den fulde oplevelse af maden og vinen.

Køkkenchefens musik til maden

Støjniveauet er faktisk blevet højere i en hel del restauranter rundt om i verden i de senere år. Fx er der en tendens til at indrette lokalerne i en minimalistisk stil uden tæpper på gulvene og duge på bordene - der jo er med til at absorbere støj.
Når det gælder høj musik, er der også i USA en særlig trend, som har bredt sig fra nogle enkelte New Yorker-restauranter til flere etablissementer i resten af landet. Den går ud på at spille den musik i restauranten, som køkkenchefen hørte, da han forberedte maden til gæsterne om aftenen - og der er ofte tale om ret heftig musik.

Forbindelse mellem ører og næse

Men hvordan kan det så være, at larm og høj musik dæmper vores smagsoplevelse af vinen og maden? Ifølge Charles Spence kan det ganske enkelt skyldes, at høje lyde spolerer vores koncentrationsevne, hvorfor vi ikke er i stand til at koncentrere os om dufte og smage.
Men forskning har også afsløret, at der i hjernen er en direkte forbindelse mellem ørerne og næsen - altså en slags adgangsvej mellem høre- og lugtesansen. Og det er som bekendt vores lugtesans, der formidler smagsindtrykkene.

Input til gamle og nye vinlande

I sidste uge nævnte vi, at man hos nogle af de førende internationale vinuddannelsesskoler havde besluttet at skrotte betegnelserne nye og gamle vinlande fra al undervisningsmateriale. Begrundelsen var, at de er alt for gammeldags, at nogle af landene på den sydlige halvkugle ikke er så nye endda, når det gælder vin, og at der er vinproducenter i de oversøiske lande, der er utilfredse med betegnelserne. De mener, at ”den gamle verdens vinlande” klinger mere af kvalitet over for forbrugerne end ”den nye verdens vinlande”.
Her på VinAvisen fandt vi, at det lød fornuftigt nok, og vi meddelte, at vi ville følge trop – selv om det dog ikke er så ofte, vi bruger de to udtryk.
Nu har Nikolaj Winther fra Varde sendt os et glimrende og tankevækkende input, hvor han forsvarer betegnelserne – blandt andet ud fra en pædagogisk vinkel. Vi bringer indsparket nedenfor.

En misforståelse af udtrykket

Det var med interesse, at jeg læste artiklen om "den nye" og "den gamle" vinverdens exit som begreb fra diverse materialer - og også vinavisens vokabularium.
Men jeg synes nok også, at det er lidt ærgerligt, for i begreberne ligger en god pædagogik for nye vininteresserede. For det er jo ikke uden grund, at man taler om den gamle og den nye verden.
For vel er det rigtigt, at der har været lavet vin i Kina i tusinder af år (uden at jeg dog nogensinde har set en flaske kinesisk vin, men det er nok min egen skyld), og at der er gamle stokke i Argentina og Australien.
Men det er nok en misforståelse af, hvad udtrykket egentlig gemmer over. Den "gamle verden" er regelstyret, traditionel, gammeldags - men også gammel i forhold til, hvornår dens vine viste sig på scenen.
Fransk, tysk, spansk og Italiensk vin var det, spidsborgerne drak i senmiddelalderen. Det var den vin, der var på (verdens)markedet. Og det var her, man begyndte at lave regler, "mærker" og endda love, som gik helt grassat i Frankrig, men som verden har nydt godt af siden, fordi det var afgørende for at bevare viden og vintyper.

Giver pædagogisk mening

Den nye verden er her kendetegnet ved fraværet af regler, som I også er inde på - hvilket jo er korrekt - hvis man ser bort fra landenes regler om alkohol. Jeg har svært ved at se, at den gamle verden skulle være kendetegnet ved nogen speciel kvalitet sammenlignet med den nye verden. Og det er også korrekt, at den nye verden er udviklingsdynamoen for rigtig meget vin. Napa Cabernet - ingen franske vindistrikter ville lave ren Cabernet Sauvignon, og hvis de prøvede, ville de slet ikke opnå det samme, som Californien kan. Australsk GSM - som nu efterlignes i Frankrig (sjovt som tingene kommer tilbage). De storslåede argentinske Malbec'er eller Storbritanniens (Hov!) indmarch på det mousserende marked.
En række "gamle" verdens-lande, er jo reelt nye, når det kommer til den egentlige brug af skelnen mellem "ny" og "gammel". Rumænien, Israel, Kroatien, Storbritannien, Bulgarien, Ukraine osv. - lande hvor der blev lavet vin (for nogens vedkommende) før romerriget, men som alle er "nye" på verdensmarkedet og som forsøger, afsøger, kopierer og bliver inspireret - for de har ingen regler, og det giver rigtig god pædagogisk mening at skelne mellem "gamle" og "nye", når man skal introducere en begynder til vinlandene.
Så er det selvfølgelig klart, at det ikke er et udtryk som giver mega meget mening hos erfarne vinentusiaster eller i vin-uddannelsesmateriale, ligesom man ikke introducerer alfabetet i gymnasiet.
Uanset, så mener jeg, at udtrykket giver masser af mening, især for begyndere.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Ruth Smith har sendt os dette billede, som hun har taget "et sted i Frankrig”.
Billedet viser slutningen på arbejdet med beskæringen af vinstokkene, når man brænder alt kvaset. Det gør man som regel, for hvis der er sygdomsspirer i de afklippede grene, er det godt at få dem brændt ved samme lejlighed.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 17 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.