Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 21, 2008





Vin-aktuelt i uge 21
19. maj til 25. maj 2008
,,,,,,,,,,,,,,,

VinAvisen uge 18,,,,,,,,VinAvisen uge 19,,,,,,,,VinAvisen uge 20

,,,,,,,,,,,,,,,
2124
,,,,,,,,,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
.........................
.............
VinAvisen udkommer som sædvanligt i de kommende uger, men redaktionen er lukket. Vi er tilbage igen tirsdag den 10. juni. Henvendelse kan ske til Flemming på adressen hvelplund@privat.dk
.............
......
......
.,,,,,,,,,,,,,,,,,,
21-24
....................
Ny vin på gamle flasker
Igen har vi set tilbud om ompropning og efterfyldning af gamle vine. Slottene i Bordeaux tilbyder det, Penfolds Grange tilbyder det og flere andre.
Hvis det skal gøres rigtigt, skal det ske med samme årgang som vinen i flasken. Står der 1947 på etiketten, skal 100% af vinen være fra 1947 og ikke kun de 98%.
Det er imidlertid et problem, at de fleste slotte slet ikke har liggende vin i de gamle årgange, og at de i hvert fald ikke har lyst til at åbne en enkelt gammel flaske for at kunne fylde efter med vinen i den.
Spørgsmålet er, om man ikke burde forlade den gamle regel. Det er faktisk meget bedre at fylde efter med en nyere årgang. Det frisker vinen op. Det gør man da også i visse tilfælde - og lukker øjnene for, hvad regler og traditioner siger.
I Tyskland anvender man af og til en anden metode. Her erstatter man den manglende vin med glaskugler. Det er faktisk en rigtig god idé.
....................
...............
Tallene angiver beplantet areal målt i hektar.
    New Zealand og Sauvignon Blanc
    Sauvignon Blanc er New Zealands flagskib, når det gælder druesorter. Vinbønderne har stor succes med at dyrke druen, og som det fremgår af skemaet til venstre, er 10.491 hektar eller 41% af landets vinmarker beplantet med netop denne drue.
    Selv om Sauvignon-druen er den samme, er vinenes karakter forskellig alt efter, hvor på New Zealand de bliver fremstillet.
    Fra sydøen kommer de krydrede vine med smag og duft af passionsfrugter, stikkelsbær, citroner og en anelse spansk peber.
    På nordøen fremstilles der fyldige vine, som leder tankerne hen på meloner, pærer og ferskner.

    Sauvignon i over 30 år
    I vindistriktet Marlborough, der står for over 80% af øernes samlede produktion af Sauvignon Blanc-vine, har man høstet druesorten siden 1970’erne.
    Det var det newzealandske vinhus Montana, der skabte distriktet Marlborough. Vinhuset ønskede at ekspandere, men da jorden var blevet dyr på nordøen, så man sig nødsaget til at vende blikket mod sydøen.
    Det nærmest glemte Marlborough var et sted, hvor får, geder og frugttræer deltes om pladsen, men med årene forvandlede Montana det til et af verdens mest berømte vindistrikter.
.,,,,,,,,,,,,,,,,,,
08-33
...................................
Vinplanter, der tåler kulde
Canadiske forskere er meget tæt på at identificere det gen, der beskytter vinplanter mod stærk kulde.
Genet er ikke aktivt, men forskerne er overbeviste om, at det var aktivt i istiden, da vinifera-planten overlevede temperaturer på ned til minus 40 grader. Det ville planten ikke kunne gøre i dag. Den dør ved minus 30 grader.
Forskerne leder efter "kontakten", de skal aktivere, og de ved, at den findes på et af de fire-fem gener, de mener at kunne identificere.
Men generne har sovet i 10.000 år, så det bliver måske ikke så let at "trykke på kontakten".
Det er ikke mærkeligt, at det netop er i Canada, man forsker i at frembringe vinplanter, der kan modstå kulde. Lykkes det, vil landet kunne udvide sit areal med vinmarker betydeligt.
Yderligere ville det frelse mange vinstokke fra døden i de tre ud af ti vintre, hvor kulden er meget hård ved vinmarkerne.
Her ligger der måske også en chance for de danske vinavlere ...

20-21
....................
Lungekræft skyldes ikke alkohol
Der har tidligere været fremsat påstande om, at lungekræft kunne stå i forbindelse med indtagelse af alkohol.
Dette er nu ifølge Journal of the National Cancer Institute tilbagevist af et hold forskere ved Boston University School of Medicine, der bygger på en helbredsundersøgelse med 4265 deltagere.
Når man har forbundet lungekræft og alkohol, kan det meget vel skyldes, at en del alkohol konsumeres i røgfyldte lokaler, og at lungekræften er forårsaget af passiv rygning.

Districtus Austria Controllatus
Vi har tidligere skrevet om Østrigs nye appellations-system, Districtus Austria Controllatus (DAC), hvilket er latin og betyder Kontrolleret Østrigsk Distrikt.
Tidligere var de østrigske vine klassificeret efter i alt 34 forskellige druesorter. I det nye system lægger man vægt på de forskellige distrikter, og inden for hvert distrikt vil kun en enkelt og karakteristisk druesort kunne benyttes, hvis man vil præsentere en DAC-vin. Man har således ønsket at knytte det enkelte distrikt sammen med en klar smagsprofil.
Men Districtus Austria Controllatus er faktisk noget hjemmelavet køkkenlatin, skriver Nils Stormby til os fra "de gamle østlige provinser" (Skåne).
På klassisk latin, som Cicero og Horats brugte, ville man skrive Regio Austriae Controllata. Det lyder også smukkere, mener Nils Stormby.
Nå, nu kan det jo være, at østrigerne er veget tilbage fra at bruge bogstaverne RAC - for ikke at blive forvekslet med den britiske Royal Automobile Club, der har 6 millioner medlemmer.
.,,,,,,,,,,,,,,,,,
34/08
,,,,...............,,
28 postkort fra Bourgogne
I det tidlige forår var Mariette en tur rundt i Bourgogne for at møde mennesker og vine, og resultatet blev i alt 28 postkort, som vi sender i løbet af denne og de næste uger. Her er de første fire.
....................

.....................................
Kortet viser to af Bourgognes fem hovedområder: Côtes de Nuits, hvor der fortrinsvis fremstilles rødvine, og Côte de Beaune, hvor hvidvinen dominerer. Klik på kortet, og få en pdf-fil med et kort over hele "La Bourgogne" og regionens fem områder.
    1. postkort fra Bourgogne:
    Den gyldne skråning
    Med sine 26.550 hektar vinmarker er Bourgogne Frankrigs fjerdestørste vinregion. Postkortet til venstre viser kun en lille del af regionen, men klik på billedet eller på denne tekst, så åbnes en pdf-fil med et detaljeret kort over hele regionen og dens fem hovedområder.
    Nærmest Paris ligger Chablis og det lille nærmest glemte Châtillonnais, mens de fire andre hovedområder strækker sig fra Dijon i nord til Mâcon i syd.
    De store og berømte vine kommer fra de to nordlige områder, der ses på postkortet til venstre: Côte de Nuits mod nord og Côte de Beaune mod syd. Tilsammen går de under navnet Côte d’Or – den gyldne skråning.
    Côte de Nuits er opkaldt efter byen Nuits-Saint-Georges, og det er her, man finder de mest berømte af Bourgognes rødvine. I Côte de Beaune – opkaldt efter regionens vinøse hovedstad, Beaune – fremstiller man derimod foruden delikate rødvine verdens måske bedste tørre hvidvine.
    Syd for den gyldne skråning kommer så områderne Côte Chalonnaise og Mâconnais.
    I de fem områder er der cirka et hundrede forskellige mindre appellationer, der er opkaldt efter byer eller vinmarker.
    Beaujolais, der forlænger perlerækken mod syd, er ikke med på kortet, men dette store distrikt er faktisk også en del af Bourgogne.
....................

.....................................
I landskabet uden for vinbyen Nuits-Saint-Georges får man et glimrende indtryk af Bourgognes enorme kludetæppe af vinmarker.
    2. postkort fra Bourgogne:
    Et kludetæppe af vinmarker
    Bourgogne er et sandt kludetæppe af større og mindre vinmarker, hvoraf selv de mindste ofte har adskillige ejere.
    I middelalderen var det klostrene, der stod for vinfremstillingen, og vinmarkerne lå som store parceller omkranset af mure. Men efter den franske revolution blev kirkens og adelens jorde konfiskeret, stykket ud i mindre parceller og solgt til private. Og denne opdeling af de enkelte marker fortsatte i de følgende 100 år. Hver gang en vinbonde gik til de evige vinmarker, skulle hans parcel ifølge fransk lov deles mellem hans sønner, og deres sønner skulle så igen have hver deres del af kagen. Nogle vinhuse ejer derfor måske kun nogle få rækker vinstokke af en bestemt vinmark.
    De mest berømte af de mange vinmarker er dem, der lægger druer til vinene i klassen Grand Cru – dvs. "de store voksesteder". Når det gælder rødvine, ligger alle disse marker i Côte de Nuits, undtagen en enkelt, Corton, der ligger i Côte de Beaune.
    Den næstbedste klasse i hierarkiet er Premier Cru; herefter kommer Communales (landsbyvinene) og til sidst Regionales (distriktsvinene).
18-17
....................

.....................................
Det to timer lange kursus i vinskolen i Beaune byder blandt andet på en vinsmagning af en række meget forskellige Bourgogne-vine.
    3. postkort fra Bourgogne:
    På skolebænk i Beaune
    Hvis man vil have et overblik over Bourgognes vinjungle, er det en god idé at starte med et lille kursus på vinskolen Ecole des Vins de Bourgogne i byen Beaune.
    Skolen, der har eksisteret i tyve år, har årligt omkring 2000 kursister og en stribe af kurser for såvel begyndere i vinens forunderlige verden som for garvede ganer.
    På et to timers introduktionskursus får man mangt og meget at vide – blandt andet, at den vigtigste rødvinsdrue i Bourgogne er Pinot Noir, mens Chardonnay dominerer for hvidvinenes vedkommende, og at der i alt fremstilles 120 millioner flasker hvidvin og 80 millioner flasker rødvin i regionen.
    For tyve år siden var der en hovedvægt af rødvin, men i dag har vinproducenterne indrettet sig efter den stigende efterspørgsel på hvidvin ikke mindst fra det asiatiske marked.
    Der er mere information at hente om skolen og dens aktiviteter ved at klikke her.
....................

.....................................
Hver lørdag formiddag indtager et utroligt livligt marked pladsen foran Hospice de Beaune. Og lige rundt om hjørnet finder man stribevis af antikboder.
    4. postkort fra Bourgogne:
    Centrum for vin og gastronomi
    Med sine smukke gamle huse, krogede gader og hyggelige små pladser er Bourgognes vinhovedstad, Beaune, et trækplaster for turister fra hele verden. Det er en lille by – det tager kun et kvarter at gå fra den ene ende til den anden – men byen er spækket med oplevelser og butikker af enhver art.
    Den største attraktion er Hospices de Beaune – det gamle hospital, som hvert år er rammen om den legendariske vinauktion. Og på næsten ethvert gadehjørne finder man en vinforretning, hvor man kan gå på jagt efter klenodier eller bare et par gode flasker.
    Beaune er en rolig by, hvor livet går sin stille gang – lige indtil lørdag formiddag, hvor der er marked. Så går det løs i Avenue de la République og på Place de la Halle uden for Hospices de Beaune.
.................
44-43/08
,,,,,,,.........

..................
I løbet af en hel dag smagte ni dygtige sommelierer sig igennem 134 bourgogner på det danske marked og udvalgte de i alt 53, som kom med på den enkelte liste. De ni sommelierer var: Rasmus Andersen (La Cocotte, Glostrup), Orla Farmann (Tree Top, Vejle), Christian Linddal Jeppesen (tidligere Kong Hans Kælder), Jacob Kocemba (Herman, Nimb i Tivoli), Palle Møller (Hårlev Kro, Hårlev), Henrik Ravnemose (Horizonten, Køge), Thomas Riis (Hyttefadet, Skagen) samt Ulf Ringius og Kim Rossen (begge Noma).
    De bedste bourgogner
    I foråret mødtes en række danske sommelierer til en stor Bourgogne-smagning i København.
    Bourgognes vinorganisation, BIVB, havde i samarbejde med Sopexa samlet ikke mindre end 134 Bourgogne-vine, 54 hvide og 80 røde, der alle forhandles i Danmark.
    Smagningen var et led i udviklingen af en ny hjemmeside, som BIVB har lanceret på dansk, og hvor de 53 vine, der fik de højeste point, præsenteres med oplysninger om importør, pris samt enkle madforslag. Her findes i øvrigt også en konkurrence, hvori man kan vinde nogle af vinene.
    På den franske hjemmeside er det lidt svært at få et overblik over de udvalgte vine, og derfor har vi bearbejdet listen og suppleret den med links til adresserne på de danske importører.
    Franskmændene har opdelt de vindende vine i otte ”familier” – fire røde samt fire hvide, hvoraf den ene hvide familie omfatter de mousserende vine. Denne fornuftige opdeling har vi bibeholdt, idet vi yderligere har sat vinene i rækkefølge efter pris med de billigste først.
    Her kommer listen over de to første familier, først de unge og frugtagtige rødvine og derefter de fyldige og runde. De øvrige lister bringer vi i de kommende tre uger.
....................
............
Unge og frugtagtige
rødvine
Disse vine er meget tilgængelige og dufter af friske røde bær. De skal nydes, mens de er unge.
    ............
    Domaine Guillot-Broux, Bourgogne 2006
    90 kr., Norma Vinimport
    Klassisk, lys og elegant bourgogne i den lette ende med en indsmigrende duft af jordbær og silkeblød struktur. Fx til pizza, hamburger og stegt rødspættefilet med persille samt til faste oste.

    Domaine Marchand Frères, Vieilles Vignes, Bourgogne 2005
    95 kr., Compagniet
    Mørk, ungdommelig vin med både fedme i frugten, en saftig syre, faste tanniner og et strejf af fad. Fx til pizza og hakkebøf med bløde løg samt til faste oste.

    Pierre Janny, La Condemine Péronne, Bourgogne 2005
    98 kr., Alms Vin Engros
    Mørk og ungdommelig vin med en ren, bærpræget duft. Koncentreret i smagen med et fast tanninbid og god syre. Fx til forretter, pizza, ostefondue og faste oste.

    Domaine Rapet Père et Fils, Bourgogne 2005
    99 kr., A Vinstouw
    Fast og saftig vin med en ren duft, middel fylde, god syre og florale toner. Lang eftersmag. Fx til pizza, kaninragout og faste oste.

    Lupé-Cholet, Bourgogne 2005
    129 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
    Ret fyldig vin med en frisk duft af kirsebær og et godt og saftigt bid, der munder ud i en lang, rensende eftersmag. Fx til wokmad, pizza, tapas og faste oste.

    Maison Champy, Bourgogne 2005
    135 kr., Juul's Vin & Spiritus
    Mørk og medium fyldig vin med en fast struktur. Fx til ribbensteg med sødt og surt samt faste oste.

    Albert Sounit, Côte Chalonnaise 2005
    149 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
    Meget mørk og moderne stofrig vin med intense aromaer. Koncentreret i smagen, rig på både ekstrakt, tannin og syre. Fx til hakkebøf med timian og svampe samt til faste oste.
,,,,,,,,,,,,,,,
>33/08
....................
............
Fyldige og runde
rødvine
Vinene er bløde og indsmigrende og fulde af finesse. De dufter dejligt af røde bær og frugter, hvilket er typisk for druen Pinot Noir.
    ............
    Louis Jadot, Savigny-Les-Beaune, 1. Cru La Dominode 2003
    248 kr., Vinens Verden
    Ret fyldig med en meget sødmefuld frugt og let bitre tanniner i eftersmagen, men tilpas syrebid til at sikre balancen. Fx til retter med svinekød samt til faste oste.

    Domaine du Château de Meursault, Beaune 1. Cru Les Grèves 2004
    249 kr., Kjær & Sommerfeldt
    Typisk let udviklet Pinot Noir-duft med urtede toner. Pæn fylde og fedme med en mere tør og grøn afslutning. Fx til en forret, hvidt kød, rødt kød, wokmad og oste.

    Domaine Bouchard Père et Fils, Savigny-Les-Beaune 1. Cru les Lavières 2005
    249,95 kr., Erik Sørensen Vin
    En klassisk, harmonisk og kompleks vin. Pæn fylde, fast og rank med et godt saftigt bid ledsaget af fin sødme i den lange eftersmag. Fx til terrine af foie gras med marinerede blommer, abrikos og ristet rugbrød.

    Domaine Vincent Girardin, Vosne-Romanée 2005
    250 kr., Sigurd Müller
    Moderne vin med en tæt duft af solmodne bær. Smagen er koncentreret og meget blød med en fin balance mellem alkohol og en saftig frugt. Fx til kalvesteg med perleløg, mos af kartofler og selleri, lyst kød, wokmad og camembert.

    Maison Champy, Beaune 1. Cru Champs Pimont 2005
    275 kr., Juul's Vin & Spiritus
    Ung, elegant, frisk og landlig vin. Rund og lang smag præget af kirsebær og jordbær. Fx til perlehøne med svampesovs samt til komælksost.

    Bouchard Ainé & Fils, Chambolle-Musigny 2005
    299 kr., Kjær & Sommerfeldt
    Intens, frisk og præcis Pinot Noir-duft med en røget tone fra fadlagringen. Pæn fylde i smagen, rank med et godt syrebid og fin frugtsødme. Fx til barbecue, wokmad og camembert.

    Domaine Fery Meunier, Vosne-Romanée 2005
    303 kr., KB Vinimport
    Meget solmoden og sødmefuld i duft og smag, domineret af krydderier, rosiner og andre tørrede frugter. Fx til paté, ovnstegt svinekam, grillet lammekød, wokmad og oste.

    Domaine Charles Thomas, Chambolle-Musigny 2005
    335 kr., Frederiksberg Vinimport
    Tæt, meget solmoden duft af rosiner og anden tørret frugt. Koncentreret og varm i frugten med lav syre. Fx til forretter, lyst kød, wokmad og oste.

    Domaine Charles Thomas, Vosne-Romanée 2005
    335 kr., Frederiksberg Vinimport
    Tæt, dyb duft af solmoden frugt. Koncentreret, varm og krydret i smagen med lav syre og tør tannin. Fx til en forret, lyst kød, rødt kød, wokmad og oste.

    Domaine A.F. Gros, Clos de la Fontaine, Vosne-Romanée 2005
    350 kr., Vingalleriet.com
    Klassisk Pinot-duft med grønne og animalske toner. Elegant og luftig med en blød, sødmefuld frugt og lang eftersmag. Meget harmonisk. Fx til perlehøne med sprøde kartofler, tranebær og fennikel samt til stegt fisk og lette kødretter.

    Domaine Marchand Frères, Charmes-Chambertin Grand Cru 2004
    410 kr., Compagniet
    Kompleks duft af krydderurter og ristet fad. God fylde og intensitet i smagen med en saftig frugt. Fx til stegt foie gras med hindbær, ribs, og kraftig glace. Endvidere til fjerkræ, and og kalvesteg.

    Domaine A.F. Gros, Echézeaux Grand Cru 2004
    635 kr., Vingalleriet.com
    Typisk, let udviklet Pinot Noir-duft af urter og tobak. Meget elegant med en luftig karakter og lang, saftig eftersmag. Meget klassisk Bourgogne. Fx til fjerkræ, and, kalvekød, og stegt foie gras.
    ............
08-07
................
....................
Til venstre Madame de Pompadour, en af Ludvig d. 15.s elskerinder (1721-64), og til højre Marie-Antoinette, Ludvig d.16.s dronning (1755-1793). Hun endte som bekendt på skafottet.
....................
    Er det et helt andet bryst?
    Nu har vi i årevis gået og fortalt, at der i The Antique Porcelain Company i New York findes en flad champagne-skål, der er udført med dronning Marie Antoinettes ene bryst som model.
    Vi har vist oven i købet for egen regning tilføjet, at det er en A-skål (eller osse er det en E-skål – det kan vi aldrig rigtigt huske ...).
    Siden har Daniel Lorson fra Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (CIVC) fastslået, at brystet slet ikke tilhørte Marie Antoinette, men Ludvig d. 15.s elskerinde, Madame de Pompadour.
    Vi har straks foretaget et indgående studium af de to damers fortrin uden dog at komme til nogen afklaring.
    Det flade champagneglas – la coupe – har længe været brugt i mondæne kredse. Men det er faktisk rigtig dårligt til mousserende vin. Dels forsvinder boblerne lynhurtigt fra den store overflade, dels spilder man nemt vinen, hvis man går rundt på gulvet med glasset i hånden til en reception. Det høje glas – la flûte (fløjten) – er meget bedre.

    Hvem bryster sig af glasset?
    Da vi for en hel del år siden bragte denne historie, fik vi fra en læser denne mail:
    - Det var interessant læsning, det med champagneglasset og de berømte franske damer. Men I glemte at skrive, hvilken berømt dame der har lagt bryst til det andet glas på tegningen!
......,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
08.33
.......................

.........
Apparatet trækkes gennem rækken af vinstokke. Det er udstyret med to antenner. Den ene sender radarbølger ned i jorden, den anden opfanger det signal, der sendes tilbage. De elektroniske bølger bevæger sig langsommere i fugtig jord og hurtigere i tør, og man kan på den måde registrere jordens fugtighed i forskellige dybder. (Foto: Mike Kowalsky).
    Radar i vinmarkerne
    Forskere ved University of California i Berkeley har udviklet en teknik, der ved hjælp af radar kan registrere, hvor meget vand der er i en vinmarks jord.
    Vinstokke skal naturligvis have en tilpas mængde vand. Får de for lidt, bliver de stressede og bærer for få druer. Får de for meget, vokser bladene på bekostning af druernes modning og kvalitet.
    En præcis dosering ved kunstvanding er vigtig – også for at spare på vandet i egne, der er truet af tørke. Og her kommer radaren ind i billedet.

    Et helt præcist billede
    Man har hidtil kunnet danne sig et billede af jordlagenes indhold af vand, men det krævede, at man borede og gravede flere steder på marken.
    Med den nye radarteknik kører man blot hen over jorden med et apparat så stort som en støvsuger og får et helt præcist billede.
    Apparatet sender elektromagnetiske impulser ned i jordlagene, hvorefter de tilbagekastede radarsignaler analyseres og giver de ønskede svar.

    Finder den bedste jord
    Den delikate balance i jordfugtigheden er vigtig for at frembringe små druer, der har mest muligt skind i forhold til størrelsen. Det giver en mere koncentreret most og dermed mulighed for at lave en bedre vin.
    Den nye teknik vil også kunne bruges, når man skal finde den bedste jord til en ny vinmark og vælge den mest velegnede druesort. Fx kræver rødvinsdruer en ret tør jordbund, mens hvidvinsdruer yder deres bedste med lidt mere fugtighed.
    Flere oplysninger findes på Berkeley's hjemmeside.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
50-23
......................................................
    De bedste spanske vine
    Spanierne har lavet en ny hjemmeside, Best Spanish Wines, som faktisk er sjov at besøge. Blandt andet er der en funktion, hvormed man kan få en liste over de ti bedste spanske rød- og hvidvine i syv årgange.
    I tidligere år har Peter Sissecks Dominio de Pingus ligget som nummer to efter Vega Sicilia Unico. Sidste år var rækkefølgende af de fire første på topti-listen følgende:
    Artadi, Viña El Pisón, Rioja 2004
    Vega Sicilia Unico, Ribera del Duero 1996
    Contador, Vinos de Benjamin Romeo, Rioja 2003.
    Dominio de Pingus, Ribera del Duero 2004
    Yderligere er der mulighed for at søge på vinnavne, druenavne, distrikter og deres logoer, priser, type og point efter henholdsvis Parker, Wine Spectator og Wine Enthusiast.
    Endelig er der kort over distrikterne - men her er det Spaniens-kort, vi har i VinAvisen, nu bedre. Synes vi.
,,,,,,,,,,,,,
>34
....................

,,,,,,,,,,,,,,
    En tudse til halsen
    Nej, Jens Mikkelsen i Vejle er ikke gået i frø. Men det har moret ham at samle et par sjove frøetiketter, som han venligst har tilsendt VinAvisen.
    Den første stammer fra en restaurant i Tulbagh i Sydafrika. Restauranten hedder Paddagang, hvilket betyder "frøvej". Den ligger lige ved en flod, og derfor er der på visse tider af døgnet en hær af frøer, som passerer vejen uden for restauranten. Et skilt beder bilende gæster om at tage hensyn til frøerne.
    Restauranten har selvfølgelig fået lavet egne etiketter med frøer i alle mulige situationer. "Paddarotti" står der på denne her. Den blev fremstillet til minde om den dag, da den store tenor Luciano Pavarotti aflagde restauranten et besøg. Man må da håbe, at han ikke fik en tudse i halsen …
    ,,,,,,,,,,,,,,

,,,,,,,,,,,,,,
    Frøhop i Californien
    Den anden frøetiket stammer fra Calaveras County i Californien, der er kendt for en ganske bestemt ting, nemlig frøhop-konkurrencer. Det skyldes ikke mindst, at Mark Twain, der besøgte området i 1865, skrev om den lidt specielle sportsgren, hvor det gælder om at få sin frø til at hoppe længst. Den dag i dag afholdes der hvert år et Frog Jump Jubilee.
    Man er altså bidt af frøer i Calaveras County, hvilket afspejles på denne etiket fra egnen.
    De to frøer på flydende picnic ser dog ud, som om de har alt muligt andet i tankerne end hoppe-konkurrencer.
    YouTube ligger der adskillige film om, hvordan det foregår i Calaveras County.
    ,,,,,,,,,,,,,,
    Frøens spring
    Vi siger tak til Jens Mikkelsen for de sjove etiketter - og kommer i tanke om endnu en frøvin, der oven i købet er berømt, nemlig den californiske Frog's Leap.
    Dette winery har i øvrigt en website, der er ganske usædvanlig - det er nærmest, som om den henvender sig til børn (gad vide, om det egentlig er lovligt ...). Prøv at se den på www.frogsleap.com.
.,,,,,,,,,,......
>30
....................
De smager med hjernen
At smage vin kræver en intellektuel indsats. Det er blevet fastslået af den svenske biofysiker Gisela Hagbert, som på et hospital i Rom har gennemført en test.
I alt fjorten forsøgspersoner deltog i testen. Heraf var de syv sommelierer, mens de andre syv var amatører.
De tålmodige ofre, som blev lagt under en skanner og fik vinen tilført gennem en slange, fik besked om at koncentrere sig helt og fuldt om at smage.
Alle udviste aktivitet i den lille del af hjernen, der hedder amygdala (mandel på latin), og som reagerer på nydelse. Men sommeliererne havde også aktivitet i den større del, der tager sig af rationel tænkning. Denne reaktion var der ikke hos amatørerne.
Det må vi vist lige tænke lidt over …
a .a..
    Drik cognac fra bunden
    En af vore læsere er stødt på nogle helt usædvanlige glas, blandt andet et cognacglas, hvoraf der kan drikkes fra bunden.
    - Alle mine faste forestillinger om, hvordan man indtager cognac, har lidt et knæk, skriver vor læser. - Men intet skal jo være uprøvet. I hvert fald holder man med sådant et glas smags- og duftindtrykkene adskilt.
    Glassene er skabt af den opfindsomme Jens Christian Kondrup i Skanderborg, hvis glas - også mere almindelige - kan ses på glaspusterens hjemmeside.
....................
Vinfade med blinde passagerer
Det australske vinmagasin Winestate har berettet om et problem med de mange tusinde tomme træfade, som Australien importerer fra diverse lande, specielt Frankrig.
Det viser sig, at fadene kan medføre sygdomme og snyltedyr, der kan true landets vinindustri med en eksport på 1,2 milliarder aus dollars om året.
Fadene bliver gået igennem af karantæne-officerer, så snart de ankommer til landet, men både egetræet i fadets staver og kastanjebarken, der dækker metalbåndene, kan skjule borebiller, myrer, termitter og møl, der kan være en fare for Australiens planteverden og træer.
Nogle af skadedyrene kan komme fra fadenes oprindelsesland, men de blinde passagerer kan også snige sig ind, mens skibene ligger i fremmede havne.
...........
18-21
....................
.....................

Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk.
.....................
...............

.....................................
På solbærmuseet Cassissium kan man få mangt og meget at vide om fremstillingen af Crème de Cassis og se et væld af gamle klenodier, som alle har forbindelse til den berømte solbærlikør.
.......................
    Endnu et postkort fra Bourgogne:
    Crème de Cassis-museet
    Bourgogne er ikke kun berømt for sin vin – siden tidernes morgen har marker med solbær bredt sig over store arealer i egnen omkring byen Dijon. Solbærrene blev i gamle dage brugt til at give vinen lidt ekstra aroma.
    Hvert år bliver cirka 5 tons af bærrene forvandlet til den delikate likør Crème de Cassis, og i 2001 slog den førende Crème de Cassis-producent, Védrenne, dørene op for verdens første museum til ære for det lille sorte bær.
    I museet, Cassissium, der ligger i forbindelse med Védrennes destilleri, kan man få stort set alt at vide om solbær og de mange ting, man kan bruge bærret til – lige fra likør og marmelade til parfume.
    Museet rummer ligeledes en fin samling af gamle redskaber, Crème de Cassis-flasker, etiketter, sjove plakater og en elegant bar, hvor man kan smage på sagerne.
    Og så kan man – efter en tur rundt i solbærlikørens historie – aflægge Védrenne et besøg og få et indtryk af produktionen i dag.

..............................
.,,,,,,,,,,,,,,,,,,
18-21
.,,,,,,,,,,,,,,,,,,
...............
    ...............
    Den store smagning af portvin

    I disse uger bringer vi her på Den stærke side en omfattende smagning af portvin. Til denne uge har vi smagt fire nye vine, og alle anmeldelser samler vi efter redaktionens ferie på en særlig side.





    São Pedro, Das Águias, Vintage Port, Portugal 1999
    Klubpris ved 6 flasker: 162,01 kr., ikke-medlemmer: 280 kr., NordicWineClub.com
    Lækker og drikkemoden årgangs-portvin med en tæt farve og en kompleks smag med toner af kirsebær, nødder, dadler … den har bare det hele. Vinen har fået en guldmedalje ved den store smagning i Bruxelles i 2002. Det er i øvrigt en af de portvine, hvor flasken er sort som blæk og vinen har en mørk, tæt farve, så det er umuligt – selv når man dekanterer med en 100 watt pære under – at se, hvornår bundfaldet kommer. Men vi klarede os med det mærke, vi har sat på en af vore karafler, og som viser, at nu er der kun en lille sjat med det værste bundfald tilbage i flasken.


    Porto Feist, 10 Years Old Port, Portugal
    139 kr., La Maison Sevino
    En venlig portvin med ret markant sødme og en smag lidt i retning af blommer i Madeira.


    Andresen, Royal Choice, 20 Year Old Tawny Port, Portugal
    330 kr., Dansk Portvin Import
    Duften af denne mørkt ravfarvede portvin byder på druesaft og træ, mens smagen er sød med et strejf af ahornsirup og en behagelig tørhed i eftersmagen.


    Rozès, 20 Years Old Port, Portvin, Portugal
    399,95 kr., Amka
    Denne portvin er ganske interessant med sine mange smagsindtryk – kandiserede bær, krydderier og en markant sødme. Men 400 kr. … hm!
    ...............

....................
20-23+33-38
....................
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
a .a.... .a....
..
.
.


    Tom Brandis (f. 1968) fik sin interesse for vin, da han som dreng sad og lyttede til familiens snak om vin ved middagsbordet. Og en af de første ting, han lærte, var, at det ikke er nogen kunst at købe en god vin; det er kun et spørgsmål om penge. Derimod er det en kunst at købe en vin til 80 kr., der smager som en til 200 kr.
    Han startede hos Knud Jørgensens Vinhandel i Hellerup, hvor han i sin gymnasietid pakkede vin på lageret, og i 1987 kom han i lære i det dengang meget progressive og nytænkende dz-wine. Efter endt læretid blev han i 1989 ansat i Løgismose Vin, hvor han havde stor glæde af familien Grønlykkes store gastronomiske ekspertise. I 1991 tog han til Bordeaux, hvor han arbejdede et år på Château Prieuré-Lichine i Margaux, og året efter gik turen til Bourgogne, hvor han arbejdede for Domaine Joseph Matrot i Meursault.
    Opholdet i Bourgogne vendte op og ned på hans holdning til vin. Han fik øjnene op for, at en masse nyt egetræ i en vin ikke er ensbetydende med en bedre vin. En vin skal have smag af terroir - den skal udtrykke vinmarken, den kommer fra, og ikke være "sminket" med alt for meget fad. Den holdning har han beholdt lige siden.
    I 1993 blev han ansat hos Philipson Wine, hvor han efter få år blev en af Christian Philipsons nære medarbejdere. Han var således stærkt medvirkende til, at Philipson Wine begyndte at importere kvalitetsvin fra Italien.
    I 1997 headhuntede Peter Sick fra Gobi så Tom Brandis til en stilling som vinindkøber. Her blev han i fire år, indtil han i 2001 realiserede en gammel drøm om at blive selvstændig vinhandler. Efter aftale med Peter Sick fik han lov til at tage flere af Gobis "gamle" leverandører med sig, så han kunne starte sit nye vinfirma, Domaine Brandis.
    Privat bor Tom Brandis sammen med kæresten Heidi i parrets hus i Brøndby. Den sparsomme fritid bruges på golf, fodbold og lidt tennis samt gastronomiske oplevelser. Ferierne går til det østlige Frankrig og det nordlige Italien.
    Adresse: Domaine Brandis, Holbækvej 108, 4000 Roskilde, tlf.: 46 30 40 28, fax: 46 30 40 29, e-mail: info@domainebrandis.dk.
,,,,,,,,,,,,
    --,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Hargaards Vinbutik har optaget en række vine på økologisk dyrkede druer fra de to italienske vinhuse Fattoria La Rivolta og Azienda Agricola Concadoro.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,.
19-26
,,,,,,.......,
,,,,,,,.........
................
    Ugens vinøse billede
    Martin Tønnesen fra importfirmaet VinDanmark.com har været en tur i Argentina, og i Mendoza besøgte han den lille Bodega Los Maitenes.
    Vingården ligger i det smukke distrikt Perdriel i departementet Lujande Cuyo, og den blev grundlagt i 1904. Den er altså over 100 år gammel, og naturligvis har man derfor haft en gammel vinpresse – eller det, der nu er tilbage af den – som man har kunnet stille ud på græsplænen.
    – Som man kan se, skriver Martin Tønnesen, – er der en rigtig god kontrast mellem de snorlige rækker af vinstokke og Andesbjergenes dramatiske tinder i baggrunden. På den anden side af bjergene ligger Chile.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
.,,,,,,,,,,,,,,,,
19-22
    Ugens vinøse billede
    Martin Tønnesen fra importfirmaet VinDanmark.com har været en tur i Argentina, og i Mendoza besøgte han den lille Bodega Los Maitenes.
    Vingården ligger i det smukke distrikt Perdriel i departementet Lujande Cuyo, og den blev grundlagt i 1904. Den er altså over 100 år gammel, og naturligvis har man derfor haft en gammel vinpresse – eller det, der nu er tilbage af den – som man har kunnet stille ud på græsplænen.
    – Som man kan se, skriver Martin Tønnesen, – er der en rigtig god kontrast mellem de snorlige rækker af vinstokke og Andesbjergenes dramatiske tinder i baggrunden. På den anden side af bjergene ligger Chile.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
.,,,,,,,,,,,,,,,,
19-22
...................
VinAvisen finder de gode vine!
Til denne uge har vores smagepanel smagt i alt 26 vine. Af disse vine var der 19, som fik mere end to stjerner, og 13, som fik fem stjerner - altså præcis halvdelen. I alt blev det til 81 stjerner og i gennemsnit 3,1 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
,,,,,,,,,,
Hvidvin


Leyda Chardonnay, Falaris Hill Vineyard, Leyda Valley, Chile (uden årgang)
89 kr., Vinens Verden
Der er mirabeller, melon, grønne druer og smørblomster over duften fra denne fortræffelige hvidvin. Smagen er elegant, tør og let krydret. Vinen er hver en krone værd.


Trout Valley, Chardonnay, Nelson, New Zealand 2006
99,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Forfriskende og meget velsmagende hvidvin, der vil stå fortræffeligt til mange fiskeretter – eller til en frokost. Også velegnet som apéritif eller "terrassevin". Flasken har skruelåg.


Albert Sounit, Côte Chalonnaise, Bourgogne, Frankrig 2006
138 kr., i maj måned: 129 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
En rigtig dejlig hvid bourgogne med en liflig duft og en ret let smag med et klart billede af Chardonnay-druen og tilpas fadlagring. En vin i god balance, som vil være fin til lettere retter med fisk, skaldyr, fugle og lyst kød.


Kilikanoon, Sémillon, Clare Valley, Australien 2007
99,95 kr., The Wine Company
Meget lækker fadlagret hvidvin med en god duft og en fint integreret træsmag, der spiller fint sammen med den gode, friske frugt. Flasken har skruelåg.


Château Lamothe Vincent, Sauvignon Blanc, Bordeaux, Frankrig 2007
69,50 kr., på tilbud: 65 kr., La Maison Sevino
En let og frisk hvidvin med en ren druesmag og forfriskende syre. En rigtig frokostvin med ikke for mange procenter (12½%).




Rosévin


Gran Clot dels Oms, Penedès, Spanien 2006
69 kr., Valuewine.dk
Frisk og dejlig rosévin, der både kan nydes i et køligt glas på en varm dag og som ledsager til et sommerligt måltid med en farverig salat i skåle og et lækkert brød i gode humpler.




Rødvin


Serrata di Belgvardo, Marchesi Mazzei, Maremma Toscana IGT, Italien 2001
149 kr., Kjær & Sommerfeldt
En meget lækker og fint lagret rødvin. Den er lige os! Vinen har en inviterende duft og en saftig og kompleks smag med toner af blomme og diverse krydderier. En virkelig nydelse.


Château Chantemerle, Médoc, Frankrig 2004
49,95 kr., ViniPortugal
En ret let og saftig rødvin med et lille pift af egetræ. En rigtig pæn bordeaux til en overraskende lav pris.


Carmen, Reserva, Carmenère / Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile 2005
89 kr., Vinens Verden
Flot og varmende rødvin med dejlig frugt og en masse krydderi og bærtoner – solbær, enebær, timian … En udpræget madvin.


Powers, Cabernet Sauvignon / Merlot, Columbia Valley, Washington, USA
Klubpris ved 6 flasker: 54,61 kr., ikke-medlemmer: 89 kr., NordicWineClub.com
Lækker rødvin i perfekt balance og med dejlig afrundet frugt. Oplagt til kraftige kødretter.


Meinklang, Zweigelt, Burgenland, Østrig 2007
70 kr., 66,67 kr. ved 6 flasker, Emilie Vin
Lækker rødvin på biodynamisk dyrkede Zweigelt-druer. Den har en dejlig vinøs duft og en blød, saftig og meget ren druesmag.


Château Laville Bertrou, Gérard Bertrand, Minervois-la-Livinière, Frankrig 2005
79,,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Den er god, denne rødvin. Der er fyldig frugt og krydderurter i den, så det basker. En flot vin og en virkelig nydelse.


Baron Nathaniel, Baron Philippe de Rothschild, Pauillac, Frankrig 2004
169 kr., Kjær & Sommerfeldt
Superlækker rødvin med bred frugt og bløde tanniner. En vin der er velegnet til mange retter men også som ”meditations-vin” eller til en god snak mellem venner.


Le Bèrne, Vino Nobile di Montepulciano, Italien 2005
115 kr., Fiasco-Vine
Dette er vin! En lækker rødvin, der med harmoni, struktur og stor bredde fylder munden med fornem saft. Lang eftersmag. Prisen er yderst rimelig i forhold til den gode kvalitet. Et godt køb.


Terra Hutton, Darling Cellars, Cabernet Sauvignon, Darling, Sydafrika 2006
59,95 kr., Amka
En god rødvin med både duft og smag af den gode Cabernet-drue.


Castillo Perelada, Cataluña, Spanien 2003
55 kr., Holte Vinlager
Denne rødvin har en dejlig fyldig og let krydret smag med toner af mild lakrids. Nyd den til en god kalvebøf.


Los Clop, Reserva, Malbec, Mendoza, Argentina 2005
79 kr., ved 12 flasker: 69 kr., Solarex
En lidt robust og enkel rødvin, der vil have godt af en plasketur over i en karaffel et par timer før måltidet.


Pin Point, Sangiovese, Toscana, Italien 2006
49,95 kr., V&S Wine
En udmærket tør rødvin med smag af modne kirsebær. Den er mild og læskende, men slutter lidt tyndt.


Culebron, Reserva, Alicante, Spanien 1998
60 kr., 3C Wine
Saftig og krydret rødvin. En vin til kraftigt smagende grillmad.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.