Nyheder for uge 13, 2021

Petrus på rumrejse

I uge 3 nævnte vi, at 320 vinstokke samt tolv flasker Bordeaux-vin var blevet sendt ud i rummet med rumfartøjet SpaceXDragon og med rumstationen International Space Station som endemål. Formålet var at undersøge, hvordan vinstokkene og vinene blev påvirket af vægtløsheden og den øgede stråling, der er i rummet.

Et hold kontrol-vinflasker forblev på jorden, hvor de blev opbevaret under nøjagtig de samme forhold, som dem, der blev sendt ud i rummet - i mørke og ved 18 grader.
Space Cargo Unlimited, som står bag projektet i samarbejde med flere franske forskningsinstitutioner, har hidtil hemmeligholdt navnet på den Bordeaux-producent, hvis vinflasker kom på rumrejse.
I januar vendte rumfartøjet tilbage til jorden efter fjorten måneder og med alle tolv flasker i god behold. Og først nu, har rum-firmaet løftet sløret for, at vinene, der var ombord, var en årgang 2000 fra selveste Petrus.

Cirka 40.000 kr. flasken

Space Cargo Unlimited har understreget, at det fornemme vinslot i Pomerol ikke har vidst, at dets flasker blev valgt til projektet - samtlige flasker blev købt hos en vinhandler i Bordeaux. Der var ifølge rum-firmaet ”ønologiske årsager” til, at man valgte netop denne vin som fx, at det skulle være en vin med en god struktur og på en enkelt drue - i dette tilfælde Merlot.
Vi taler om en vin, der på verdensmarkedet ifølge Wine-Searcher i gennemsnit koster det, der svarer til cirka 40.000 kr. flasken i nyere årgange. Man kan jo ikke lade være med at undre sig over valget - der findes jo rigtig mange andre velstrukturerede, enkeltdrue rødvine, der koster en brøkdel af en flaske Petrus...
Efter vinflaskernes tilbagekomst har ISVV (Institut des Sciences de la Vigne et du Vin, Bordeaux) afholdt en smagning med tolv vinprofessionelle deltagere. Hver fik de 3 cl af henholdsvis kontrol-vinen og rum-vinen. Samtlige deltagere var enige om, at der var visse forskelle mellem de to vine.

En mere udviklet vin

Det britiske vinmagasin Decanters Bordeaux-korrespondent, Jane Anson, var med til smagningen, og ifølge hende smagte kontrol-vinen, som man kunne forvente, den skulle smage, mens rum-vinen smagte, som var den to til tre år mere udviklet. Den havde en særlig blomsteraroma, og tanninerne var en anelse blødere. Andre deltagere noteredes sig, at der også var en farveforskel.
Men alle var enige om, at trods forskellene var begge vine store og ualmindeligt dejlige. Og det er jo godt, da en del af projektet jo netop går ud på, at man en dag - når først der kommer rigtig gang i rum-turismen - skal kunne nyde et godt glas vin med udsigt til jordkloden.
Ud over, at man har smagt vinene op mod hinanden, vil de også blive analyseret og derefter sammenlignet rent kemisk.

Konkurrence om de bedste Sauvignon Blanc-vine

Der er efterhånden flere enkeltdrue-vine, der har deres helt egen internationale konkurrence - Chardonnay, Zinfandel, Pinotage osv. Og det samme gælder hvidvine på Sauvignon Blanc.
Der er nok en del af vores læsere, der forbinder druen med vine fra New Zealand eller Frankrig. Men i den 12. udgave af konkurrencen Concours Mondial du Sauvignon deltog der vine fra en lang række andre lande, som man måske ikke lige forbinder med den grønne drue. Det gælder fx Østrig, Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Spanien, Portugal og Schweiz.
Og det er blandt andet et af målene for denne konkurrence, der blev afholdt i Bruxelles - at vise omverdenen, hvor mange forskellige udgaver, der findes af Sauvignon Blanc-vine afhængig af lande, regioner og appellationer.

1200 smagte vine

De fleste kender de newzealandske vine på druen for deres karakteristiske aroma og smag af kærlighedsfrugt og andre eksotiske frugter. Og det er bestemt en meget aromatisk drue. Men vine på Sauvignon Blanc fra fx Frankrig, Spanien, Grækenland eller Sydafrika opfører sig som regel på en helt anden måde end dem fra New Zealand.
I årets udgave af konkurrencen, som blev afholdt over fire dage i marts, blindsmagte 40 Masters of Wine, sommelierer, vinopkøbere og andre vinprofessionelle sig gennem hele 1200 Sauvignon Blanc-vine fra 18 forskellige lande.

Søg på vinene

Resultatet af smagningen er netop offentliggjort, og ved at klikke her kan man søge på medalje-vine (sølv og guld), lande, regioner, appellationer, producenter osv. Der er sikkert flere af vinene, som findes på det danske marked.
Concours Mondial du Sauvignon har i øvrigt et større bogværk om druen i støbeskeen - en guide, der fortæller om verdens største vinområder for druen, fra Loire til Sydafrika, om de forskellige vinstile den lægger most til, fakta, tal osv. Den guide vender vi tilbage til, når den udkommer.

Manchetknapper til vinklubben

I 2013 lavede Thomas K. Veirø fra Hillerød nogle meget vinøse manchetknapper til sin vinklub ”Det gode glas”. I klubben har han sammen med to venner trænet til DM i Blindsmagning, der hvert år afholdes på Vinakademiet i Valby. Bedste placering hidtil har været en flot andenplads.
De første ni sæt manchetknapper blev fremstillet af Chardonnay-vinstokke fra det danskejede vinhus Albert Sounit i Bourgogne. Det er dem, der ses på billedet.
Nu har Veirø igen fremstillet nogle sæt, og den nye ”høst” manchetknapper er lavet af vinstokke, der bærer den blå drue Rondo, og som hans søster dyrker i sin vinmark i Tommerup på Fyn.
Indtil videre har Veirø udelukkende forsynet sine venner med de vinøse manchetknapper, men hvis nogle af VinAvisens læsere skulle være interesserede i et sæt, er de velkomne til at kontakte ham på tlf.: 60 66 48 20. Det tager to timer at fremstille et sæt, og prisen er 299 kr.

Rift om Château Beauséjour

Når et vinslot i Bordeaux sættes til salg, kan der - ligesom ved salg af al anden ejendom - gå en rum tid, før der melder sig en køber. Men det gælder ikke Château Beauséjour Heritiers Duffau-Lagarrosse i Saint Émilion - her var der budkrig næsten fra det øjeblik, slottet blev sat til salg.
Nu er der også tale om et fornemt premier grand cru classé slot, og det er jo ikke hver dag, den slags kommer til salg.
Slottet, der er på 6,5 hektar, har været i familien Duffau-Lagarosses eje siden 1847, og det er de fire nuværende ejere - fire fætre - der har besluttet sig for at sælge.
Man skulle jo tro, at salget kunne overstås relativt hurtigt, når der ligefrem er rift om slottet. Men nej, det hele er endt med at være temmelig kompliceret.

Cuvelier vandt - i første omgang

De første to købstilbud kom fra to andre vin-familier, der ligeledes ejer hver sit premier grand cru classé vinslot. Den ene er familien Boüard, der ejer Angelus, og den anden Cuvelier med slottet Clos Fourtet.
Tilbuddene tikkede ind i juni sidste år, og efter nøje overvejelser fravalgte man det fra familien Boüard. Angelus’s vinmarker støder op til Château Beauséjours, og man var bange for, at markerne ville blive slået sammen, og at der udelukkende ville blive fremstillet vin under navnet Angelus. Beauséjours ejere ønsker, at slottets navn stadig skal pryde egne flasker. Det ville det komme til under familien Cuveliers eje, ligesom Beauséjours dygtige vinmagerteam, Nicolas Thienpont og David Suire, kunne forblive på deres poster.
Men hermed var sagen ikke afgjort - den skal nemlig lige hen og vende hos SAFER (Société d'Aménagement Foncier et d'Établissement Rural), en organisation, der skal godkende alle handler med fransk landbrugsjord. Og SAFER afsætter så femten dage, hvor andre potentielle købere kan melde sig på banen med et bud, der kan matche Cuveliers.

Skal blive i familiens eje

Familien Boüard vendte skyndsomst tilbage med et bedre bud. En familie med navnet Courtin, der ejer et internationalt kosmetikfirma, meldte sig også på banen. Og det samme gjorde et medlem af Duffau-Lagarrosse familien, som åbenbart ønsker, at Beauséjour forbliver i familiens eje. Joséphine hedder hun, og hun er en ung vinmager, der i øjeblikket arbejder for Bordeauxs store vinkøbmand, Bernard Magrez.
Den endelige beslutning om, hvem der sejrer og bliver den nye ejer af Beauséjour, er i sidste ende op til SAFER.
Hvis familien Cuvelier bliver vraget, selv om dens købstilbud i første omgang blev godkendt af familien Duffau-Lagarrosse, bliver der ballade, og Cuvelier kan kræve, at SAFERs beslutning bliver prøvet ved en retsinstans. Og så kan salget jo trække rigtig længe ud …

På rundtur med klimaændringerne

Vi har ofte nævnt, hvordan klimaændringerne påvirker vindyrkningen rundt om i verden. At gennemsnitstemperaturen stiger 1 eller 2 grader lyder måske ikke af meget, men det kan meget vel betyde, at gamle vinområder, som har haft succes med deres vine i flere hundrede år takket være en engang stabilt klima, nu står over for en kolossal udfordring med at tilpasse sig de ændrede forhold. Til gengæld betyder den samme temperaturstigning, at lande, der ikke før har dyrket vin, nu får mulighed for det.
For nylig bragte Wine-Searcher en interessant artikel, hvor påvirkningen fra klimaændringerne på en række vinlande og distrikter - og på godt og ondt - er listet. Nedenfor bringer vi uddrag af artiklen, der blandt andet tager udgangspunkt i et interview med professor i vitikultur ved institut for landbrugsvidenskab i Bordeaux, Gregory Gambetta. Artiklen kan læses i sin helhed (på engelsk) ved at klikke her.

Syv nye druer

Bordeaux: Her er gennemsnitstemperaturen steget med 2 grader siden 1950. Det varmere og mere tørre vejr er foreløbig stort set kun et gode og har resulteret i nogle rigtig succesfulde årgange i de senere år.
Men stigende varmegrader vil blive et problem i fremtiden, og derfor har distriktets vinproducentforening, CIVB, givet producenterne grønt lys til at fremstille vin på syv druer, der er mere varmeresistente end dem, der i dag dyrkes i distriktet. De ”nye” druer må kun udgøre 10% af en flaske Bordeaux-vin.
Planteskolerne er parate til at levere druerne til producenterne, men der har endnu kun været en meget ringe efterspørgsel.
Bourgogne: Også her har klimaændringerne medført nogle rigtig gode årgange - især fra 2016 og fremefter. Dog er flere vinproducenter begyndt at bekymre sig om tørke og solskoldede druer. Vinmarkerne op ad de køligere skråninger anses også i stigende grad for bedre end dem nede i dalene.

Tørke og ildebrande

Champagne: Her er gennemsnitstemperaturerne steget med 1,2 grader i løbet af de sidste cirka 50 år. Det nordfranske distrikt er et af de mest sårbare over for klimaændringerne, da man er afhængig af, at de basis-hvidvine, der bruges til champagne, har et meget højt syreindhold.
Californien og Australien: Tørke og ildebrande er blevet stadig hyppigere og mere omfattende på grund af klimaændringerne. Og med brandene følger problemerne med røgskadede druer. I Californien forventes dyrkningen af Chardonnay at blive stadig mere problematisk, og i nogle af de australske vindistrikter breder vinmarkerne med blå druer sig. Det gælder fx appellationen Adelaide Hills, hvor der i 1980’erne hovedsageligt blev fremstillet hvidvin og mousserende vin - nu er området i stigende grad kendt for sine rødvine på Pinot Noir, Shiraz og Cabernet Sauvignon.

Stormvejr og havstigning

New Zealand: I Central Otago, som er kendt for sine Pinot Noir-vine, bliver klimaet stadig mere varmt, stormfuldt og ekstremt. I Marlborough er det ikke kun blevet varmere - klimaet har også ændret sig fra en tør til en fugtig varme, der giver øget risiko for meldug. At havet stiger er en fremtidig trussel, da distriktet ligger tæt ved vandet og i et forholdsvist fladt område.
I Martinborough er nogle producenter begyndt at dyrke Shiraz og Tempranillo, der bedre kan tåle varmen end Pinot Noir.
Canada, Kina, Patagonien og England - med vinområderne Hampshire, Sussex og Kent, nævnes i artiklen som eksempler på lande og områder, hvor klimaændringerne kun vil gøre det lettere at dyrke vin, og hvor man vil gøre det med stigende succes.
Skandinavien: Her fremhæves Danmark frem for Norge og Sverige - og Skærsøgaard Vin, som har vundet flere priser. Og som der står, så vil vi - jo mere gennemsnitstemperaturen stiger - højst sandsynligt blive endnu stærkere på den internationale vinscene.

Parfume med pub-duft

At afslutte arbejdsdagen med et besøg på den lokale pub er noget, som rigtig mange briter gør - og savner under nedlukningen.
Det har fået firmaet Liberty Games, der sælger hjemmebarer, til at lancere en ganske særlig parfume i samarbejde med et italiensk parfumefirma. Det er en parfume, som de mest ihærdige pub-gængere kan trøste sig med, indtil de igen kan nyde ”a pint” ved bardisken sammen med vennerne.
Parfumen hedder naturligvis ”Eau de Pub”, og der ligger et nøje studie af de mange lugte, som findes i en godt proppet traditionel britisk pub, bag nyskabelsen. Lugten af læder fra sofaer og barstole, fra øl, gin og tonic og fra spildte drinks på tæppet ved bardisken. Den varmende lugt af træ, der brænder i pejsen - og den af cedertræ fra høje træpaneler. Alt det og meget mere pub-lugt er forenet i parfumeflasken. Selv den svage lugt af cigaretrøg fra gæster, der har fået en smøg udenfor, og den antibakterielle lugt efter det rensemiddel, bordene tørres af med er ”tappet” på flasken. Med andre ord: Ren nostalgi for en garvet pub-gænger.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Egebjerg Vin er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.

Ugens vinøse tegning, 8

Her kommer så den sidste af Bertalls illustrationer til Brillat-Savarins berømte bog "Smagens fysiologi" fra 1825 – en jonglerende tjener, der bringer god bourgogne til gæstens bord.
I næste uge vender vi tilbage med "Ugens vinøse billede". Flere læsere har sendt os gode billeder - og tak for det. Men vi er stadig meget åbne for at modtage flere billeder.
Og lad os så slutte med endnu et citat fra Brillat-Savarins bog:
"Bordet er det eneste sted, hvor man aldrig keder sig den første times tid."

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 21 vine og 13 cognac'er. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.