Vin-aktuelt i uge 14
2. til 8. april 2007
,,,,,,,,,,,,,,,

VinAvisen uge 13,,,,,,,,VinAvisen uge 12,,,,,,,,VinAvisen uge 11

,,,,,,,,,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
,...............
    Mandehørm i vinskribentbranchen
    Hovedparten af dem, der giver forbrugerne gode råd om hvilke vine, de skal lægge i indkøbskurven, er mænd. Og det til trods for, at en stor del af vinforbrugerne er kvinder.
    Sådan forholder det sig i utroligt mange lande – også i Danmark, hvor foreningen for vinskribenter, Laugsmagistrene, i dag har 17 medlemmer, hvoraf 2 er kvinder. Og på VinAvisens liste over danske vinskribenter er der 32 mænd og kun 5 kvinder.
    I de svenske vinskribenters forening står det ikke stort bedre til – her er der 11 kvinder ud af en medlemsskare på 58. Af samme årsag er det derfor næsten også altid mænd, der udgør dommerpanelet i diverse vinkonkurrencer.
    I USA, hvor der også er langt mellem de kvindelige vinskribenter, har en gruppe kvinder med Robert Mondavis kone, Margrit Mondavi, i spidsen valgt at gøre noget ved sagen. De har dannet en forening, Women for Winesense, og arrangeret en konkurrence, hvor juryen udelukkende består af kvinder.
    Initiativet er blevet en stor succes og bliver nu fulgt op af en international vinkonkurrence i Monaco i april i år.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Vi betaler skat af luft
Den britiske regering har ifølge Decanter besluttet sig for at hæve afgifterne på vin med, hvad der svarer til cirka 55 øre pr. flaske stillevin og 78 øre på mousserende vin. Og det er noget, der har vakt vrede hos den britiske Wine and Spirit Trade Association. Herfra havde man netop bedt regeringen om at fastfryse afgifterne.
Helt uforstående stiller organisationen sig over for stigningen, når det gælder boblevinene, der i forvejen er højere beskattet end almindelig rød- og hvidvin.
Sådan er det også i Danmark – mens afgiften på en flaske almindelig bordvin er 4,50 kr., så ligger den på 6,75 kr., når der er bobler i flasken over et vist tryk. Egentlig højst besynderligt, at man skal betale skat af luft!

De syndige bobler
Når det gælder den højere skat på boblerne, var den engelske forfatter Raymond Postgate måske på rette spor, da han for snart mange år siden skrev følgende om skatten på mousserende vin – og det var sikkert champagne, han havde i tankerne:
"En puritanisme i forfald forfølger ikke længere synden, men slår mønt af den. Regeringer har derfor lagt en særlig høj skat på denne onde vin. Du må (siger skattevæsenet til hr. Levemand) naturligvis gerne fortsat styrte enfoldige møllerpiger i fordærv, mens du snor dit overskæg og byder dem på boblende flasker; men for at vise dig vor misbilligelse skal du betale en ekstra skat til os for hvert et skummende glas."
,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
    Vinexpo med vokseværk
    Fra den 17. til 21. juni er Bordeaux traditionen tro rammen om den store internationale vinmesse Vinexpo. Messen afholdes hvert andet år, og til årets begivenhed har der været rift om standene.
    Allerede i november sidste år havde næsten 2400 udstillere fra 45 lande reserveret et samlet standareal på 41.000 kvadratmeter. På Vinexpo mødes gamle og nye vinlande – fra Frankrig og Italien til Storbritannien, Irland, Canada og Kina.
    I år er messen udvidet med et nyt stort område, Club du Lac, der består af yderligere tretten messepavilloner. For at komme fra udstillingshallerne og over til pavillonerne skal man gå ad en ny flydebro, der med sine 430 meter er verdens længste flydebro.
    En liste over samtlige udstillere på Vinexpo 2007 kan ses på www.vinexpo.com.
Vinetiketter med ingrediensliste
I USA kan man, ligesom herhjemme, på næsten alle fødevareprodukter – fra suppe til chokolade – læse i en ingrediensliste, hvad lækkerierne indeholder.
Når det kommer til vinen på hylderne i de amerikanske butikker, er det kun meget få af den slags oplysninger, der er påkrævet. Det begrænser sig stort set til alkoholprocenten, indholdet af sulfitter og en advarsel om, at man ikke bør drikke vin, hvis man er gravid eller kører bil.
Men ifølge Los Angeles Times pønser de amerikanske myndigheder nu på at forlange en detaljeret ingrediensliste også på vinetiketterne.
Hvis den bliver indført ved lov, vil der dukke ord som vinsyre, druekoncentrat, kobber, ammoniumfosfat, bentonit, aktive enzymer, træspåner og æggehvider (der bruges til klaring af visse vine) op på vinflaskerne.

Ingen tilsætningsstoffer i kvalitetsvine
I den amerikanske vinbranche frygter man for, hvordan den slags oplysninger på etiketterne vil påvirke salget af vin. For selv om der er tale om ingredienser, som vinproducenterne har brugt i umindelige tider, så kan nogle af de kemiske ord godt lyde lidt faretruende.
Hos det vinøse rådgivningsfirma Enologix i Sonoma ser man det dog som et gode – ikke kun for forbrugerne, men også for de vinproducenter, der fremstiller kvalitetsvine. Disse vine indeholder nemlig langt færre tilsætningsstoffer, og den forskel vil forbrugerne så kunne se sort på hvidt.
Til grund for denne skråsikre påstand ligger en analyse, som firmaet har foretaget af den kemiske sammensætning af hele 70.000 vine.
,,,,,,,,,,,,
    Tolvte generation på besøg
    Etienne Hugel har før været på besøg for at skænke sine herlige Alsace-vine i glassene, og hver gang strømmer de danske vinskribenter til for at smage de gode dråber.
    I tirsdags var han her igen, inviteret af Maxxium Danmark, og vinene var igen alle helt i top.
    Etienne Hugel er tolvte generation i Alsace-vinhuset Hugel & Fils, der blev grundlagt i 1639. Sammen med sin bror og sin fætter står han for det fine gamle vinhus – et af de bedste i Alsace – og med god ret er Hugel-familien medlem af den prestigefyldte forening Primum Familiae Vini – foreningen af tolv vinfamilier, som vi tidligere har skrevet om.

    Kvalitet hele vejen igennem
    Hugels vine er kvalitet hele vejen igennem. Druerne presses ikke. Man lader mosten løbe fra under druernes egen vægt, og kun denne most bruges til familiens vine. Resten sælges fra.
    Halvdelen af de 26 hektar vinmarker er Grand Cru-marker, men eftersom familien Hugel er imod Grand Cru-begrebet, står det ikke på etiketterne. Den mener, at afgrænsningen af markerne ikke er skarp nok, og at forbrugerne derfor ikke altid får den forventede kvalitet for pengene ved køb af Grand Cru.
    Eller sagt på en anden måde: Familien mener, at det er nok, at der står Hugel på etiketterne. Og det er det også.
    Som nævnt i uge 9 har Hugel netop lagt et meget interessant og interaktivt luftfotografi af deres marker ud på nettet, hvor man kan studere sammenhængen mellem terroir, druer og vine.

    Hvorfor dette forbehold?
    Under smagningen fik Etienne Hugel spørgsmålet: Hvorfor er I ikke gået over til skruelåg?
    Hans svar lød, at det ikke har været muligt for Hugel at lagre flasker med skruelåg på paller, fordi skruelågene bliver trykkede af flaskernes vægt og derfor ikke holder tæt. I stedet brugte man den nye Diam-prop, som vi skrev om i VinAvisen i uge 9, 2005, og på Hugels hjemmeside har man lagt en god forklaring på engelsk om denne props fortræffeligheder.
    Den lyder jo udmærket. Vi kan bare ikke rigtigt lide ordet "practically" i sætningen om, at Diam-proppen "eliminates practically all the ... bad taste known as cork taint". Hvorfor dette forbehold, praktisk taget?
    Nå, men i hvert fald smagte ingen af vinene det mindste af propsyge, og nedenfor i listen over ugens smagte vine er der velfortjente stjerner til dem alle.
,,,,...........
    Prop, der sætter en stopper for TCA
    Mens Diam-proppen i Hugels flasker således "næsten helt" skulle kunne udrydde propsmag, så hævder det australske firma ProCork, at deres prop helt og holdent skulle kunne sætte en stopper for den væmmelige lugt og smag.
    I hver ende af den særlige prop, som er lavet af kork fra Portugal, er der placeret nogle fine plast-membraner, som blokerer for propsmagens TCA-molekyler. Ilten derimod, der er med til at modne vinen, får lov til at slippe igennem – dog i lidt mindre målestok end gennem en almindelig korkprop.
    Årsagen til, at firmaet har udviklet ProCork-proppen, er ifølge Decanter, at den megen snak og presseomtale omkring TCA får stadig flere forbrugere til at føle sig usikre over for vin.

    Forsøg på europæisk jord
    Indtil videre har hundrede australske vinhuse tage ProCork i brug. Også på europæisk jord er forsøgene i fuld gang.
    I Bordeaux har Château la Dauphine – som det første europæiske vinhus med cruvine – foreløbig tappet 300 af sin vin på flasker, lukket med ProCork. Gennem de næste ti år vil vinhusets ejere hvert år tage smagsprøver og sammenligne dem med prøver fra flasker, lukket med almindelige propper.
,,,,,,,,,,,
.........
Vores gratis vinauktion kom godt fra start
VinAvisens Vinauktioner kom godt fra start i sidste uge. Allerede efter de første tre dage var der handlet for 14.350 kr., og ved ugens slutning er der over 100 auktioner i gang og 93 registrerede brugere.
Der er også rigtigt mange fristende flasker. Nogle af dem oven i købet til forbavsende lave udbudspriser – men det kan jo ændre sig, efterhånden som budene kommer ind. Her er nogle af klenodierne:
* Tenuta di Trinoro 1999, en fantastisk supertoscaner. H.J. Hansen tager 1875 kr. for den i de nyere årgange (2001 og frem), så udbudsprisen 650 kr. er en rigtig god pris.
* Les Forts de Latour Magnum 2003, andenvinen fra Château Latour, er ved at være et samleobjekt. Der er ikke mange magnumflasker tilbage i markedet.
* Domaine Charvin 1999, 2000 og 2001, tre flasker af hver, der sælges som sæt, er en meget elegant Châteauneuf-du-Pape og noget af det nærmeste, man kommer Bourgogne-elegance fra de kanter.
* Domaine de la Mordorée, Cuvée de la Reine des Bois, Châteauneuf-du-Pape 1998. Parker gav den 99 point, og den er ren kult fra en af de allerstørste Châteauneuf-årgange nogensinde.
* Dom Pérignon 1996 taler for sig selv. Det er kult-årgangen, som sammen med 1990 tegner til at blive en af de allerstørste i de sidste mange år.
* Yderligere kan nævnes Château Haut Brion 1998 og 2000 og Château Mouton Rothschild 1986, alle til 4000 kr., samt en Château Latour 1996 til 3000, hvilket må siges at være en attraktiv pris (hvis den altså ikke bydes op).

Kom og byd! Eller udbyd og sælg!
Steen Petersen, der selv er en stor vinelsker, er webmaster, og i samarbejde med ham vil vi her i VinAvisen hver uge fortælle, hvordan auktionen trives og udvikler sig. Det glæder vi os meget til.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive til Steen.
Klik på bjælken herunder, og se, hvordan auktionssiderne ser ud. Kom og byd! Eller udbyd og sælg!
.........

..................
,,,,,,,,,,,
Guide til investering i vin
I samarbejde med det gamle London-vinhus Berry Bros. & Rudd har Decanter lavet en yderst brugbar guide til investering i vin – og lagt den ud på nettet. Her får man (på engelsk) gode svar på spørgsmål som:
Hvorfor investere i vin?
Hvad er de mulige ulemper ved at gøre det?
Hvilke vine og hvilke årgange er værd at investere i?
Hvor meget skal jeg investere?
Gør dette – og lade være med at gøre dette
Primeur versus ældre årgange
Handelens tricks
Hvor købe og hvor sælge? (Naturligvis i VinAvisens gratis vinauktion, men det står der nu ikke)
Hvordan finder jeg værdien af min vinkælder?
10 store investerings-vine – og 10, der ikke er så gode
,,,,...........
    Et stort navn i spansk vin
    Miguel Ángel de Gregorio er et af tidens store navne i spansk vin. I onsdags var han på besøg hos Laudrup Vinimport for at lade vinskribenter og sommelierer smage sine kostelige dråber.
    Miguel er en munter og farverig mand med et flydende fransk og et skrækkeligt engelsk, som han siger, at han har lært på gaderne i New York.
    Han er også en mand, der stræber efter det bedste, og som har været med til at vise nye veje i Rioja. Han står for den moderne stil i distriktet.

    Han er gået længere
    Miguels familie kom til Rioja fra La Mancha i 1960’erne, da hans far blev vinmager hos Marqués de Murrieta. I 1986 fik de deres egen bodega, Finca Allende, indrettet i et 1600-tals palads i Briones i hjertet af Rioja Alta. Allende betyder længere, og Miguel er virkelig gået længere.
    I dag ejer han bodegaen sammen med sin søster, Mercedes, og er mesteren bag en række herlige vine på druerne fra 48 hektar marker.

    Ikke nødvendigt med klasserne
    Under smagningen kom Miguel Ángel de Gregorio ind på Riojas system med de fire klasser: Joven, Crianza, Reserva og Gran Reserva. Denne klassifikation med fire trin alt efter, hvor lang tid vinen har været lagret på fad og flaske, gav han ikke meget for.
    – Hvis man lader en mindre god vin ligge to år på fad og tre år på flaske, så er den en Gran Reserva. Men den er ikke nogen stor vin af den grund, sagde han. – Det er slet ikke nødvendigt med disse klasser.
    I ugens smageliste længere nede er der topstjerner til Finca Allendes vine.
,,,,,,,,,,,
Chile får sit eget vinuniversitet
Avisen Metro melder, at nu skal også Chile have sit eget vinuniversitet. Universitetet åbner i år med en investering svarende til cirka 11 millioner kr. og 50 studerende, og flere franske fagfolk deltager i projektet.

Tigre forvandles til vin
En kinesisk zoologisk have er under anklage for at fremstille vin på de tigre, som de avler. Og det skulle efter sigende foregå på en temmelig makaber måde, hvor benene fra de slagtede tigre ligger og rådner i risvin i op til flere år. Resultatet skulle ifølge kineserne være godt mod gigt.
Tigervinen kan man nyde i havens restaurant, hvor man selvfølgelig også kan få sig en tigerbøf.
,,,,,,,,,,,,,,,
Fransk Chardonnay er verdens bedste
Frankrig er Chardonnay-druens moderland, og det er da også franskmændene, der – siger de selv – laver de bedste vine på den grønne drue.
Det var i hvert fald det resultat, som juryen i den netop afholdte konkurrence, Chardonnay du Monde, nåede frem til.
Det var 14. gang, at Chardonnay-vine fra hele verden dystede mod hinanden i Saint Lager i Bourgogne. I alt deltog 949 vine fra 38 lande i konkurrencen, og blandt de ti vine, der blev udvalgt som de bedste, var der, som man kan se af listen til højre, hele fem fra Frankrig. Der blev uddelt i alt 315 medaljer, og heraf gik de 172 (55%) til Frankrig. Den fulde liste over alle de præmierede vine kan ses her.
    ,,,,...........
    * Royal de Maria, Chardonnay, Icewine, Canada 2000
    * Earls, International Chardonnay Challenge, Chardonnay Reserve, New Zealand 2004
    * Lamblin Fils, Chablis 1er Cru Fourchaumes, Frankrig 2005
    * Henri Maire, Collection Privée, Arbois, Frankrig 2005
    * Cantine Due Palme, Santa Caterina, Salento IGT, Italien 2006
    * Boschendal, 1685, Chardonnay, Sydafrika 2006
    * Vignier Lebrun, Paul Lebrun, Brut, Champagne, Frankrig 1996
    * R.C. Lemaire, Premier Cru, Brut, Champagne, Frankrig 1999
    * Wyndham Estate, Show Reserve, Chardonnay, Australien
    * Ropiteau, Meursault 1er Cru "Les Perrières", Frankrig
    ,,,,...........
,,,,,,,,,,,,,,,
Kvoter skal regulere salget af sherry
Det går ikke for godt med salget af sherry på det internationale marked. Og det betyder, at mange sherryproducenter ligger inde med et overskudslager af vin, de har svært at komme af med.
Sherry-industriens styrende organ, Consejo Regulador de Jerez, vil derfor ifølge Wine Business International indføre et kvotesystem, efter hvilket de enkelte sherryhuse eller bodegaer må eksportere deres vine.
Ikke mindst de såkaldte almacenista vil nyde godt af ordningen. En almacenista kan nærmest oversættes med "lagerførende grosserer i ædel vin", men det er også navnet på de meget fornemme sherryer, der leveres af en sådan person.
,,,,...........

,,,,...........
Endnu en på skruelågslisten
Endnu en vinimportør er kommet med på skruelågslisten, nemlig Nayberg’s Vinhandel i Roskilde, der har hele 28 vine på sin specielle webside. Så nu er der syv. Og vi ved, at der er i hvert fald endnu nogle stykker på vej. Når vi målet – 25 sider?
Nu ser listen således ud – med direkte links til firmaernes sider:
Erik Sørensen Vin
Nayberg's Vinhandel
Oscar Davidsen
Pedersborg Vin
Skjold Burne
VinDownUnder
Vinspecialisten, H.J. Hansen
Vi fortsætter naturligvis og optager meget gerne andre importører på listen, hvis de på deres hjemmeside har en særlig side med mindst ti skruelågs-vine. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.

Også flasker med glasprop
En af vore læsere, Casper Strømfeldt, skriver, at vores liste er en rigtig god idé. Men burde man ikke inkludere flasker med glasprop?
Det synes vi er et glimrende forslag, så det tager vi til os. Bare tag glaspropperne med på disse sider, og skriv gerne, når en flaske ikke har skruekapsel, men glasprop.

Skruelåg eller skruekapsel?
Morten Nayberg mener i øvrigt, at man bør benytte ordet skruekapsel. Skruelåg er noget, man sætter på syltetøjsglas, skriver han.
Nu har vi i seks-syv år skrevet skruelåg, men selv gamle cirkusheste kan naturligvis lære nye kunster. Vi synes imidlertid, vi bør lægge afgørelsen ud til vore læsere, så vi laver en lille meningsmåling: Skal det hedde skruelåg eller skruekapsel? Eller måske ligefrem skrueprop?
Afgiv din stemme i skemaet herunder, og tryk på send-knappen.
,,,,,,,,,,..,,

,,,,,,,,,,,,..,,
Det er indholdet, der tæller
Korkprop eller skruelåg? Også i USA er der en løbende diskussion om emnet, hvilket har fået den amerikanske avis Portland Business Journal til at spørge sine læsere om, hvad det betyder for nydelsen af en vin, at den har korkprop.
26% svarede, at det har stor betydning at vinen er lukket med den traditionelle prop.
10% af læserne hældede til, at dyre vine skal være forsynet med korkprop, men at det er i orden, at vine i den billige ende har skruelåg.
50% mente dog – fornuftigt nok – at det kan være fuldstændig ligegyldigt, hvordan en vinflaske er lukket, så længe vinen bare smager godt.
12% ytrede, at de havde vigtigere ting at gå op i.
Så mangler der 2%, men dem må journalisten på Portland Business Journal have glemt. Det er måske dem, der slet ikke nyder vinen, men bare drikker den ...
,,,,,,,,,,,
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
,,,,,,,,,,,,,,,

,
    Peter Søndergaard (f. 1963) er stifter og ejer af Halkær Vin, som udelukkende importerer vin på økologisk dyrkede druer. Hans indtræden i vinbranchen var en stor tilfældighed – og så alligevel ikke. Han startede sin vinimport i efteråret 2001, fordi han på det tidspunkt sad i bestyrelsen for kulturhuset Halkær Kro, der siden 1992 udelukkende har anvendt økologiske fødevarer i køkkenet.
    Kroens leverandør af økologisk vin havde drejet nøglen om, så noget måtte gøres. Det blev starten på Halkær Vin. Det var bare for sjov. Det er det stadigvæk, men nu på fuld tid.
    En mor, der selv lavede dejlig hyldeblomstvin, øl og mælkebøttelikør, en læreplads, hvor købmanden var bidt af en gal vinhylde, en landbrugspraktik på Svanholm Gods, hvor der var startet vinimport fra Portugal, stor kærlighed til naturen og gode råvarer og så en økologisk kro uden leverandør – derfor grundlagde Peter Søndergaard Halkær Vin.
    Vinhjertet er uden tvivl tabt i Spanien, og blandt andet derfor står Albet i Noya i Penedès øverst på varelisten. Som de første i Spanien lagde de i 1978 deres vingård om til økologisk drift.
    Herfra startede importen med fem forskellige vine. I dag er der omkring 100 vine samt bobler, spiritus og øl i sortimentet. Alt sammen af økologisk oprindelse.
    Efter 22 år deler Peter Søndergaard stadig avis og tre børn med Kristine. Når det ikke er vin … så er det vin. Men også sauna ved åen med efterfølgende plask, løb, god mad, film, musik og fodbold med ungerne. Og så fuld fart på drømmene om en vingård i Spanien.
    Adresse: Halkær Vin, Hedegaardsvej 10 b, 9240 Nibe, tlf.: 23 47 60 38. fax: 98 66 64 30, e-mail: info@halkaervin.dk, www.halkaervin.dk.

,,,,..........
--,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Taster Wine har ansat en ny marketingchef. Hans navn er Michael Vanting; han er 34 år og kommer fra en stilling som senior brand manager hos Hasbro Nordic, der er en af verdens største legetøjsfabrikanter.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,...........
    Ugens vinøse billede
    Den næsten lige så gamle redaktør af VinAvisen, Flemming, har netop været i Mendoza, Argentinas førende vindistrikt. Her besøgte han blandt andet et af landets største, familieejede vinhuse, Familia Zuccardi i Maipú.
    Da han gik en tur i vinmarkerne, mødte der ham et lidt usædvanligt syn, som han forevigede på billedet her: Ned mellem rækkerne af vinstokke, der er bundet op i et pergola-system, var der opstillet halve olietønder.
    Tønderne fungerer som primitive varmeovne, der tændes op, når forårsfrosten i november truer med at ødelægge de friske, unge skud på vinstokkene.
    Det sker dog ikke så tit – faktisk er det tyve år siden, der sidst var ild i tønderne. Dermed ikke sagt, at vinproducenterne i Mendoza kan tage den med ro, når det gælder vind og vejr – hvert år rammes cirka 10% af distriktets vinmarker nemlig af hagl, hvilket kan have katastrofale følger.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder, I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen,dk,
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Smagte vine i denne uge
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 42 vine. Af disse vine var der 33, som fik mere end to stjerner, og hele 24, som fik fem stjerner. I alt blev det til 152 stjerner og i gennemsnit 3,9 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her.
3,9 stjerner er et flot resultat, der naturligvis skyldes de to smagninger med topvine.
En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen,
    ,,,,,
,,,,,,,,,,,
Vinene fra Hugel & Fils


Hugel & Fils, Gentil, Alsace, Frankrig 2005
72 kr., Maxxium Danmark
Her har vi en hvidvin af typen Gentil, som vi skrev om i uge 9. Gentil er distriktets navn på en blandingsvin på flere kvalitetsdruer, og i dette tilfælde har Hugel brugt Riesling, Pinot Gris og Gewurztraminer (20% af hver) samt Silvaner (40%). Det er en dejlig hvidvin med mineralitet fra Riesling, krop fra Pinot Gris samt frugt og krydderi fra Gewurztraminer. Resultat: En tør, saftig og liflig vin, der går fint både som terrassevin og som ledsager til mad.


Hugel & Fils, Cuvée les Amours, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig 2005
83 kr., Maxxium Danmark
Hvidvin med en næsten eksploderende duft og en fyldig frugtsmag, der virker meget ren og klar – måske fordi vinen ikke er fadlagret, hvilket ingen af Hugels vine er.


Hugel & Fils, Riesling, Alsace, Frankrig 2005
104 kr., Maxxium Danmark
Tør og frisk hvidvin med god frugt og en fin citrussyre, der står fint til fisk og skaldyr. En rigtig dejlig Riesling.


Hugel & Fils, Pinot Gris Tradition, Alsace, Frankrig 2002
138 kr., Maxxium Danmark
Med deres fylde er hvidvine på Pinot Gris altid gode madvine. Her er en meget delikat udgave med en let røget smag. Mens Gewurztraminer kun går til visse retter, og Riesling især er god til fisk, så er Pinot Gris mere alsidig. Prøv den fx til en ret med lyst kød.


Hugel & Fils, Muscat Tradition, Alsace, Frankrig 2005
92 kr., Maxxium Danmark
En hvidvin på Muscat-druen er måske den vin, der bedst og mest umiddelbart gengiver selve druens duft og smag. Duften kan minde om moskus, og smagen er som at få en håndfuld friske spisedruer i munden. Her er den i en tør udgave. Prøv den fx til asparges.


Hugel & Fils, Gewurztraminer, Alsace, Frankrig 2005
109,95 kr., Maxxium Danmark
En fint parfumeret og elegant hvidvin, tør og med god, ren og krydret frugt. Eftersmagen er lang.


Hugel & Fils, "Hugel", Pinot Noir, Frankrig 2003
99,95 kr., Maxxium Danmark
Let, saftig og læskende rødvin, tør, med let krydderi og nem at drikke. Skænk den let afkølet – som en hvidvin – fx til charcuteri eller en frokost.




Vinene fra Finca Allende


Allende, Blanco, Rioja, Spanien 2004
119,50 kr., 99,50 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vinimport
Elegant hvidvin med en prægtig duft og en blød og fyldig smag med let krydderi og mineralske toner. Vinen er lavet på 70% Viura og 30% Malvasía og fadlagret i tretten måneder.


Allende, Rioja, Spanien 2003 og 2004
119,50 kr., 99,50 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vinimport
Samme rødvin i to årgange, hvor 2003 kan drikkes nu, mens 2004 godt må ligge nogle år endnu eller i hvert fald bør luftes godt, før den nydes. Vinene har en dybrød farve, en flot duft og en kompleks smag med toner af chokolade, lakrids og fint integreret eg.


Allende Coronado, Vino de la Tierra de Castilla, Spanien 2004
142,75 kr., 119 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vinimport
Dette er vinen fra Miguel Angel de Gregorios nye vingård i den sydlige del af La Mancha. Den er lavet på 30% Tempranillo, 30% Cabernet Sauvignon, 20% Syrah, 10% Petit Verdot og 10% Merlot og har ligget fjorten måneder på fransk eg. Det er en rigtig flot og elegant vin med noter af sorte kirsebær, solbær, mandler, blommer, cedertræ ... En nydelse.


Calvario, Finca Allende, Rioja, Spanien 2004
500 kr., Laudrup Vinimport
Denne fornemme rødvin fra højen Calvario smagte vi i fem årgange tilbage til 2000, og det er en fantastisk flot vin, kompleks, dyb, lækker og med stort gennempotentiale. Den er lavet på 90% Tempranillo, 2% Graciano og 8% Grenache, og i smagen er der kaffe, chokolade, solbær og mørke kirsebær. Robert Parker gav 2002-årgangen 93 point.


Aurus, Finca Allende, Rioja, Spanien 2004
1100 kr., Laudrup Vinimport
En fabelagtig rødvin og en kultvin blandt Spaniens bedste. Den har en dyb, ufiltreret farve, en kompleks duft med toner af lakrids, trøfler og egetræ og en vidunderlig, blød og elegant smag med alt i balance. Vi smagte den i fem årgange, men kun 2004 er til salg – de 90 flasker, der er blevet tildelt Danmark. Denne årgang, som Parker gav 95 point, kan godt drikkes nu, men den bør faktisk gemmes indtil omkring 2020.




Hvidvin


Canonbah Bridge, Verdelho, Western Plains, New South Wales, Australien 2006
95 kr., The Wine Company
Spændende hvidvin med fedme og en lille charmerende sødme, men også med struktur og en god citrussmag. En rigtig dejlig vin. Flasken har skruelåg, og den gode familie McLaughlin har fået den idé at gøre kapslen fast til flasken med en hals-banderole. Det er en dårlig idé, for ideen med skruekapsler er jo, at man skal kunne dreje dem rundt og vride dem en lille smule, så de otte små broer, der holder skruelåget fast til kapslen, brydes én ad gangen. Nu skal de i stedet brydes på én gang, hvilket er otte gange så svært. Så frem med kniven, og skær banderolen igennem.


Brezza, Chardonnay, Langhe, Italien 2005
84 kr., Carlo Merolli
Tør og dejlig blød hvidvin med krydret frugt, der næsten kan minde om en Gewurztraminer. Fortræffelig vin til mad, der gerne må smage af noget. Flasken er udstyret med den elegante glasprop.


Schild Estate, Sémillon / Sauvignon Blanc, Barossa, Australien 2006
89,75 kr.; ved 12 flasker 79,75 kr., Vintjeneren.dk
En dejlig hvidvin med en kraftig duft af søde meloner og ananas. Smagen er cremet, blød og med toner af modne grønne druer.


Robert Mondavi, Private Selection, Chardonnay, Central Coast, Californien 2005
124,75 kr., Skjold Burne
Kraftig hvidvin med fedme, frugt og fylde. Den skal ubetinget skænkes til en lige så kraftig middagsret.




Rødvin


Lauca, Reserva, Shiraz / Cabernet Sauvignon, Maule Valley, Chile 2004
Klubpris ved 6 flasker: 32,73 kr., ikke medlemmer: 59 kr., NordicWineClub.com
Flot, fadlagret rødvin med intens frugt og varme. En rigtig madvin til kraftige kødretter. Til klubprisen lidt af et fund.


Bisanzio, Primitivo di Manduria, Italien 2004
125 kr. ved 2 flasker, Lago Import
Fyldig, flot og krydret rødvin. En rigtig dejlig vin til mad. Den har 14% alkohol, men virker ikke spor sprittet. Oplagt til sommerens grillparties.


Olivero, Campii Raudii, Barbera d’Alba, Italien 2003
98 kr., Langhe Vine
En rødvin med varme og dybde i både duft og smag. En kraftig vin med mange facetter og en vin, der skal ledsage en lige så kraftig ret, fx en god peberbøf.


Domaine de la Curnière, Vacqueyras, Frankrig 2005
49,95 kr., Fakta
En kraftig rødvin, der lægger sig godt på tungen. Den kræver en lige så kraftig ret. Prisen er attraktiv – den udløste den femte stjerne.


Ogier Caves des Papes, Les Closiers, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 2004
119 kr., i denne uge (uge 14): 99 kr., Kvickly
Stor og lækker rødvin, der hænger utroligt godt og spændende i munden. En virkelig god vin, der vil gå fint til en flot kødret.


Salva Terra, Amarone della Valpolicella Classico, Italien 2000
350 kr., Lago Import
Fantastisk lækker, afrundet og moden rødvin. Helt på toppen med kompleks duft og smag. I smagen er der brombær, brændte figner og en fin sødme.


Garrano, Reserva, Vinho Regional Beiras, Portugal 2001
59,50 kr., Irma
En meget lækker rødvin, seks år gammel og helt på toppen. Den er elegant og blød, med toner af blomme, solbær og chokolade og med en indtagende sødme. Skænk den til en lettere kødret – kalv, fugl …


Casa Lapostolle, Cabernet Sauvignon, Rapel Valley, Chile 2004
79,95 kr, for 12 flasker, Philipson Wine
Flot rødvin, der dufter af modne jordbær og solbær med et strejf af violer. Smagen byder på mørk chokolade, kaffe, vanille og krydderurter. Vinen har masser af muskler, og med sine 14,5% i alkoholindhold er den en rigtig mandevin. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før serveringen, og nyd den til krydret mad.


Le Désir, La Coume du Roy, Côtes du Roussillon Villages, Frankrig 2004
99 kr., Valuewine.dk
Denne rødvin på 100% Grenache smager virkelig godt. Den har krop og rygrad, en god, ren frugtsmag og tilpas fadlagring. En vin, der oplagt skal skænkes til en god, gerne krydret ret på okse eller gris.


RockBare, Shiraz, McLaren Vale, South Australia 2004
79 kr., A Vinstouw
Flot og stor rødvin med intens frugt, der breder sig fornemt i munden. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet. Flasken har skruelåg.


Lillelund, Dansk Vincenter, Avedøre, Danmark 2005
199 kr., Dansk Vincenter
En intens duft af modne solbær strømmer én i møde, når man lugter til denne "andenvin" fra Dansk Vincenter. Den er hovedsageligt fremstillet på de druer, der ikke er fundet værdige til husets topvin, Nordlund. Men resultatet er glimrende: Smagen er fyldig, elegant og blød med toner af kirsebær og blå blommer og med et strejf af sød eg i eftersmagen. Godt gået, Danmark!


Louis Jadot, Grange Magnien, Mâcon Villages, Frankrig 2005
88 kr., Vinens Verden
En hvid bourgogne med god, frisk frugt og en vis fedme. En meget anvendelig vin, fx til en frokost eller som terrassevin.


Red Diamond, Cabernet Sauvignon, Washington State, USA 2003
98 kr., indtil 31. maj: 79,75 kr., Vinkyperen
En bærbombe, lidt meget en marmeladevin med markant sødme, men ganske flot. Den er nem at drikke.


Château Peyre-Lebade, Baron Benjamin de Rothschild, Cru Bourgeois, Haut-Médoc, Frankrig 2003
149,75 kr., Skjold Burne
En pæn lille rødvin med en typisk Bordeaux-tørhed. Den har god frugt og hænger godt i munden. Vinen bør dekanteres.


Maison Benedetti, Côtes du Rhône, Frankrig 2004
46 kr., Emilie Vin
Denne rødvin på økologisk dyrkede druer er lavet på 100% Grenache. Det er en enkel og ret let hverdags-vin.


Saint Romanée, Syrah, Vin de Pays de la Drôme, Frankrig 2004
83,33 kr., ved 6 flasker, Vinmand
Ganske dejlig vin med fyldig, ren frugt og en charmerende druesødme. Den har bløde tanniner og tilpas syre. Helt billig er den ikke.




Sød vin


Cristia, Muscat de Beaume de Venise, Frankrig 2004
120 kr., The Wine Company
Lækker, lækker sød vin – en supervin, der har lethed og styrke og fedme og sødme og forfriskende syre i fin balance. Sjældent dejlig sød vin til en rimelig pris.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www,vinavisen,dk.