.....................
Vin-aktuelt i uge 15
Fra 12. april til 18. april 2010
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 12, ,,,,,,VinAvisen uge 13,,,,,,,,VinAvisen uge 14
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
......... ......... ....................



....... ....................



En af de tilsyneladende forfalskede flasker, som Hardy Rodenstock påstod, at han havde fundet i en tilmuret kælder i Paris.

    Den store vinskandale
    Vi har tidligere fortalt om vinskandalen, hvor den tyske vinhandler Hardy Rodenstock i sin tid solgte en række vine hos Christie’s i London.
    Han påstod, at vinene stammede fra en tilmuret kælder, som var kommet for dagens lys i Paris i 1985.
    Nogle af flaskerne – blandt andet en flaske Château Lafite årgang 1787 – var indgraveret med initialerne TH.J – ifølge Rodenstock et bevis for, at vinene havde tilhørt 1700-tallets amerikanske præsident, Thomas Jefferson.
    Den hovedrige amerikanske forretningsmand William Koch købte fire af flaskerne til astronomisk høje hammerslag.
    Det viste sig dog, at der højst sandsynligt var tale om forfalskede flasker.

    Koch lægger sag an mod Christie’s
    Senere har William Koch fået et hold vinspecialister til at finkæmme sin vinkælder, som indeholder 35.000 flasker. Og specialisterne har efter sigende fundet et større antal forfalskede flasker, som rigmanden har købt på såvel auktioner som hos vinhandlere og vinsamlere.
    Siden da har Koch anlagt en stribe retssager. Den mod Rodenstock kører i øjeblikket ved en appeldomstol i New York. Men også de amerikanske auktionshuse Zachys og Acker Merrall & Condit samt vinfirmaet Chicago Wine Company og vinsamleren Eric Greenberg er blevet hevet i retten.
    Nu er turen så ifølge Winespectator kommet til Christie’s.

    Anklage: Christie’s kendte til svindelen
    Koch anklager det fornemme gamle auktionshus for at være direkte medskyldig i vinsvindel. Han er overbevist om, at Christie’s gennem længere tid – og med Hardy Rodenstock som medsammensvoren – med vilje har solgt forfalskede vine. En meget alvorlig anklage må man sige. Og han anklager direkte den tidligere leder af auktionshusets vinafdeling, Michael Broadbent, for at have vidst, at Jefferson-flaskerne var forfalskninger, før den første af dem blev solgt til Koch i 1985 for et beløb svarende til 860.000 kr.

    Graveringerne var bestilt arbejde
    Desuden hævder Koch, at han har fundet frem til to tyske gravører – navnene er ikke offentliggjorte – som har fortalt, at Rodenstock hyrede dem til at gravere Thomas Jeffersons initialer i flaskerne.
    Ud over Jefferson-flaskerne, hævder Koch, at han gennem årene har købt mange andre forfalskede flasker hos Christie’s. I alt skulle det dreje sig om 32 vine til et samlet beløb svarende til 186.000 kr.
    En talsmand fra Christie’s har ytret, at man har stor respekt for William Koch, men at man mener, at beskyldningerne i anklageskriftet er ukorrekte.

.... ....... .... ............................

>33/09


........ ......... ................... .
Vinitaly i Hong Kong
Hvert år i Verona afholdes den store italienske vinmesse, Vinitaly, med omkring 4500 udstillere.
I fremtiden vil denne branchemesse ifølge Decanter måske også finde sted i Hong Kong. Som noget nyt vil Veronariere, det firma, som arrangerer Vinitaly, om føje tid underskrive en samarbejdsaftale med regeringen i den kinesiske region.
Ved at afholde messen på kinesisk jord vil de italienske vinproducenter få rig lejlighed til at præsentere deres vine for såvel kineserne som for det asiatiske marked som helhed.
Interessen for vinene er der allerede: I 2009 importerede Hong Kong italiensk vin for 9 millioner euro (cirka 67 mio. kr.), hvilket var næsten 20% mere end i 2008.
Samarbejdet mellem Veronariere og regeringen i den kinesiske region kommer i kølvandet på den aftale, som Italien og Hong Kong indgik sidste år, om at samarbejde omkring vin-relaterede emner. .......
... ....



Pablo Álvarez. Billedet er taget, da han besøgte Danmark i 2006.

    Spanske vine står i skyggen af Bordeaux
    Det er en kendt sag, at ældre årgange af store Bordeauxvine som Château Lafite, Latour og Mouton Rothschild går som varmt brød og til tårnhøje priser på auktioner verden over.
    Det samme gælder rødvinen Vega Sicilia, Spaniens berømteste vin, der fremstilles af vinhuset af samme navn i vindistriktet Ribera del Duero. Vinhuset sælger ikke denne vin, men tildeler den allernådigst.
    Ifølge Decanter undrer direktøren for Vega Sicilia, Pablo Álvarez, sig over, at der ikke er flere spanske top-vine med på de store vinauktioner – og frem for alt, at de ikke indbringer lige så høje priser som de store Bordeaux’er.
    Som han siger, så er hammerslagene på vinene fra Rioja – et af verdens førende vindistrikter – meget lave i forhold til dem, der lyder, når det fx er en flaske Château Latour, der er blevet budt op.
    Àlvarez mener, at auktionshusene bør revaluere og prissætte de spanske top-vine på en ny og bedre måde.

    Spaniernes egen skyld
    Stephen Mould, der er chef for Sotheby’s europæiske vinafdeling, giver Àlvarez ret i, at mange spanske top-vine fortjener at indbringe mere på auktionerne, end de gør.
    Men han mener også, at de spanske vinproducenter måske selv bærer en del af skylden ved ikke at have markedsført sig lige så ihærdigt som de franske vinslotte.
    Man er nødt til at være om sig og vinke med flaget, lyder det fra Mould.

.´´........ ......... ...................

34/09



........ ......... ...


En visualisering af den kommende motorvejsbro, der skærer sig tværs igennem et af Tysklands smukkeste landskaber. Foto: www.b50neu.de.
    Mosel-motorvej i fuld gang
    Som vi fortalte i uge 39 2009, vil den tyske regering opføre en firesporet motorvej og motorvejsbro gennem Mittelmosel i det tyske Mosel-distrikt.
    Betonbroen bliver 1,7 km lang og 160 m høj, og når den har krydset Mosel-floden, vil motorvejen fortsætte langs vinmarkerne i byerne Wehlen, Graach og Zeltingen.
    Det planlagte projekt har rejst en storm af protester – ikke kun fra vinproducenterne i Mosel, men fra vinentusiaster og vinskribenter verden over. Blandt andet har de britiske vinskribenter Hugh Johnson og Jancis Robinson hævet deres røster. Mittelmosel fremstiller immervæk nogle af verdens bedste hvidvine på Riesling-druen.
    Man frygter, at byggeriet vil forurene vinmarkerne, true deres vandforsyning og skygge for Solen, så druerne ikke får nok lys. Desuden vil det skæmme et af de smukkeste landskaber i Tyskland.
    Trods de mange argumenter og protester holder den tyske regering fast ved, at projektet skal føres ud i livet, og opførelsen af tilkørselsramperne til motorvejen er allerede i fuld gang.

    Bilisterne sparer ikke tid
    Men nu er der dukket nye informationer op i sagen. Ifølge Pro-Mosel, en forening imod bryggeprojektet, er planerne om en motorvej med tilhørende bro mere end fyrre år gamle, og meningen, dengang de blev til, var at forbinde to amerikanske militærbaser.
    At regeringen har pustet nyt liv i planerne skyldes, at bilisterne så hurtigere vil kunne komme fra Frankfurt til en række europæiske havne.
    Men den holder ikke stik, hvis man skal tro en ny trafik-undersøgelse bestilt af Pro-Mosel. Den viser, at bilisterne overhovedet ikke vil spare tid ved at benytte den nye motorvej – tværtimod.

    Håber at stoppe byggeriet
    Foreningen hævder også, at det er mere end ti år siden, den tyske regering selv foretog en lignende trafikundersøgelse. Og der er jo sket rigtig meget rent trafikalt siden dengang.
    Regeringens seneste undersøgelse stammer fra 1998. Ifølge den ville motorvejs-projektet være en rigtig god idé. Men to år tidligere viste en anden trafikundersøgelse, ligeledes bestilt af regeringen, at projektet var en dødssejler uden mening.
    Den kovending finder medlemmerne af Pro-Mosel selvsagt højst mærkværdig.
    Den 11. april offentliggjorde foreningen sin nye undersøgelse ved et stort protestmøde i Berlin. Hos Pro-Mosel håber man nu på at kunne stoppe byggeriet eller i det mindste få regeringen til at føre vejen og broen uden om det berømte vindistrikt.
......... ......... ...............



......... ......... ...............
Svindelsag griber om sig
I uge 10 fortalte vi om det britiske svindler-firma Nouveau World Wines, der tilbød folk at investere i kostbare australske vine.
Firmaet fortalte kunderne, at de vine, de havde købt, lå i nogle kældre og trak penge, jo ældre de blev. Men der fandtes hverken kældre eller vine. I alt skulle svindlerne have bedraget kunderne for 3 millioner pund (cirka 25,6 mio. kr.).
Scotland Yard’s særlige bedrageri-patrulje arresterede seks personer ved en stor razzia. Nu er yderligere to personer blevet taget af politiet og anklaget for hvidvaskning af penge i forbindelse med svindel-firmaet.

Tyve firmaer undersøges
Operation Iceman, som det skotske politi kalder opgaven med optrevling af svindelen, er langtfra slut. Endnu en sag, som kan knyttes til den første, er kommet for dagens lys. Her drejer det sig om vinfirmaet Finbow Fine Wines, hvor kunderne blev tilbudt at investere i billig italiensk vin. Samtidig bildte firmaet investorerne ind, at vinen kunne sælges til det asiatiske marked for langt højere priser.
Og ikke nok med det. Politiet er ifølge Decanter i færd med at undersøge yderligere tyve vin-investeringsfirmaer med henblik på mulig svindel.. .
......... ......... ...................

33/09


.... ......
16 postkort fra ProWein
I dagene 21.-23. marts afholdtes den store vinmesse ProWein i Düsseldorf i Tyskland. Anker var med dernede og det kom er 16 postkort ud af. De tre første bragte vi i sidste uge; her kommer de næste tre.




Hans og Carrie Jørgensen med to af deres nyeste vine, blandt andet en rødvin, de kalder Chaminé. Vinene importeres af H.J. Hansen ..
...........

    4. postkort fra ProWein:
    Hvorfor var de med?
    På ProWein mødte vi Hans Kristian Jørgensen og hans amerikanske kone, Carrie (læs om dem i vores serie af postkort fra Portugal). Deres vingård Cortes de Cima havde en stand, der indgik i en større gruppe fra det portugisiske distrikt Alentejo.
    Hvorfor var de med? spurgte vi Carrie. Det var de, fordi det gav dem en mulighed for at møde alle deres kunder, ikke kun de europæiske, men også dem fra USA og Canada. Yderligere kunne de præsentere deres vine for en masse tyske vinhandlere, restauratører, sommelierer og vinskribenter. Og ikke mindst havde de en chance for selv at gå rundt og smage vine fra andre dele af verden.
    At udstille på ProWein var i øvrigt billigt for dem sammenlignet med Bordeaux og London. Deres stand kostede 1200 euro (9000 kr.); flybilletten havde været billig, og sengene fandt de hos en god ven i Köln.

...........


...........
Ind imellem rækkerne af vine var der opstillet "spytte-stationer" – som der i øvrigt var overalt på messen.
...........

    5. postkort fra ProWein:
    1200 vindervine på række og geled
    Et større område i hal 6 var helliget vindervinene i en mega-smagning udført af det tyske fagblad Weinwirtschaft (Meininger Verlag) i samarbejde med Messe Düsseldorf.
    1707 vine havde deltaget i konkurrencen, heraf de 844 (49%) fra Tyskland, 181 fra Italien, 148 fra Spanien og 115 fra Østrig. 825 var hvidvine og 855 rødvine. Og i alt over 1200 vine med point-tal over en vis grænse var udstillet.
    Vinene blev præsenteret i tre sektioner, der henvendte sig henholdsvis til butikshandelen, restaurantbranchen og det, tyskerne kalder LEH (Lebensmittelhandel), dvs. supermarkeder etc. Yderligere stod vinene grupperet efter lande og distrikter, så de var nemme at sammenligne.
    Det var et imponerende syn, som postkortet her kun giver et svagt indtryk af. Række efter række var de 1200 vine stillet op i termokølere, og over hver vin tronede en plakat med en masse tekniske oplysninger om vinen.

........ ......... ...................

>43


...........


...........
Jo længere den røde figurs spidser er fra centrum, desto mere er der af den pågældende smag.
...........

    6. postkort fra ProWein:
    Grafisk fremstilling af smagen
    Dette postkort viser den nederste del af en af de plakater, der ledsagede hver vin – idet vi dog har tilladt os at oversætte de tyske tekster til dansk.
    Øverst er der data om alkoholprocenten og indholdet af restsukker og syre, begge målt i gram pr. liter. Og nedenunder ses så en grafisk fremstilling af en række egenskaber ved vinen.
    På den øverste del af plakaten, som ikke ses her, var der oplysninger om producentens navn og adresse, årgangen, appellationen, druen, smagsretningen, kvaliteten (fx QbA, Prädikat osv.), tilsatsstoffer (fx fadlagring), vejledende udsalgspris og juryens eventuelle kommentarer.
    Og ganske smart: Fremhævet stod nummeret på den hal og stand, hvori producenten udstillede sine vine – så man kunne gå lige hen til ham og forhandle nærmere.

....... ......... ...................
Nedtælling til Nordsjællands vinfestival
Det vil uden tvivl gå festligt for sig, når Nordsjællands Gourmet- og Vinfestival for første gang løber af stabelen lørdag den 17. april kl. 12-16 i Støberihallen i Hillerød.
Programmet er nu klart, og der vil kunne smages mere end 300 forskellige vine og øl på festivalen samt delikatesser som økologisk ost, chokolade, trøffel- og olivenolie.
Som noget særligt vil man kunne smage vine fra tre af Danmarks bedste vingårde, nemlig Annisse Vingård, Domain Aalsgaarde og Dansk Vincenter, ligesom der vil være smagsprøver på de tre seneste årgange af det hedengangne Brøckhouse's Vintage-øl.
Og så bliver det op til publikum at kåre festivalens bedste hvid- og rødvin.
Smagekataloget kan nu downloades fra festivalens hjemmeside: www.nordvinfestival.dk. Entrebilletter koster 200 kr. og købes via www.billetnet.dk. Yderligere information fås hos arrangøren, Lars Møller, The Wine Company, på tlf.: 21 40 44 81eller pr. e-mail: thewinecompany@private.dk.
...
Vinkollektiv åbner i København
Kollektiver har man hørt om, men vinkollektiver? Den 16. april får Danmark sit første af slagsen, og rammerne er et stort butikslokale i Holsteinsgade i København.
Vinkollektivet, som er døbt Weinerei, består foreløbig af fire meget entusiastiske garageimportører: Estwine.dk, Hand Made Wine, Krone Vin og Mansted Wine. Hver især har de indrettet deres egen afdeling i lokalet.
Ideen er udsprunget af de svære tider, som den økonomiske krise har budt mange mindre vinforretninger. Ved at stå sammen og hjælpe hinanden kan man bedre klare skærene.
De fire importører vil skiftes til at passe forretningen og skal dermed ikke kun sælge egne vine, men også de andre importørers vine. I alt vil kunderne kunne vælge mellem mere end 200 vine fra alle fire verdenshjørner.
Man kan læse mere om Weinerei på kollektivets hjemmeside.
...... ......... ............



............ ......
Voldsom brand på Pomerol-slot
En voldsom ildebrand hærgede for nylig Château La Cabanne i Pomerol. Branden opstod ifølge Winespectator i et skur, men bredte sig hurtigt til det kælderrum, hvor slottet havde sine store ståltanke fyldt med årgang 2008. Vinen var kort tid for inden blevet flyttet fra fadkælderen for at blive blandet og derefter tappet på flasker.
Ilden fik det øverste af samtlige tanke til at smelte, så vinen forurenedes i en grad, hvor den ikke stod til at redde. Stort set hele årgangen af denne vin er dermed gået tabt.

Frygter røgskader
Familien Etager, der ejer Château La Cabanne, ejer eller leaser også flere andre vinslotte i Bordeaux. Også en del af disse slottes vin, som lagres på Château La Cabanne, har ilden gjort kål på. I alt har familien mistet vin svarende til 48.000 flasker.
Muligvis er branden også gået ud over en del af 2009 årgangen af La Cabanne. Vinen var fyldt på tanke af cement, og umiddelbart skulle man tro, den var uden for fare bag de tykke cementvægge. Men efter at have smagt på vinen frygter man, at den har taget skade af røgen. En laboratorieundersøgelse vil be- eller afkræfte sagen.
Heldigvis blev hovedparten af årgang 2009 fra familiens mange vinslotte opbevaret i fade i den anden ende af slottet.
....



Druen Prosecco eller Glera - afhængig af, hvor vinstokkene befinder sig.

    Glera er det nye navn
    Prosecco er to ting. Det er både navnet på en drue og på et par appellationer nord for Venedig, hvor man laver mousserende vin på druen.
    Men sådan er det ikke mere. Herefterdags må kun vine med DOCG og DOC bruge navnet Prosecco.
    Alle vine, der ikke kommer fra DOCG og DOC-områderne, skal bruge druesortens gamle navn, Glera, og vi vil således ikke mere se alle disse mange Prosecco-vine, som tappes i Tyskland.
    Læs mere om Prosecco i den serie postkort, vi bragte sidste år.

....



....


    Venter spændt på Bordeaux-priser
    Vinfolk verden over venter nu spændt på, hvordan vinslottene i Bordeaux vil prissætte årgang 2009.
    Siden de tårnhøje priser på den berømmede årgang 2005 har blandt andet førende britiske vinhandlere kæmpet for at få priserne på de efterfølgende årgange ned i et realistisk leje – hvilket til dels er lykkedes.
    Men årgang 2009 har fået flere vinskribenter til at finde de helt store rosende adjektiver frem. Som vi fortalte i sidste uge, har britiske Steven Spurrier endog kaldt den for den bedste årgang, Bordeaux nogensinde har fremstillet.

    En stigning uundgåelig
    Nu har Château Petit Bocq i Saint-Estèphe som det første af vinslottene frigivet 36.000 flasker af sin vin årgang 2009 til salg til Bordeauxs négocianter. Resten af vinen vil slottet sælge direkte til forbrugerne.
    Ejeren af vinslottet, Gaëton Lagneaux, har valgt at sælge vinen til de handlende for 10,50 euro (cirka 80 kr.) flasken, hvilket er 15% mere end for årgang 2008.
    Han er ifølge Decanter sikker på, at når først de mange andre slotte begynder at sætte priser på deres årgang 2009, så vil hans prisstigning "synes mere end rimelig".

    Alt for højt alkoholindhold
    Det er dog ikke kun rosende ord, der tilfalder årgang 2009. Der er blandt andet bekymring over alkoholindholdet i vinene – aldrig har det været så højt i Bordeaux. Hos nogle af vinene dominerer det smagen for meget, lyder det fra kritikerne.
    En af disse vine skulle være Cos d’Estournel, der topper med hele 14,5% alkohol. Den britiske vinhandler Charles Taylor har under primeur-smagningen ligefrem kaldt vinen for udrikkelig, mens Master of Wine Serena Sutcliffe fra Sotheby’s mener, at den er en katastrofe.

....

Til_37/09


.... ........ ........
Vinen tilpasser sig maden
For nylig kunne man på Systembolagets hjemmeside læse en epokegørende nyhed. Et forskerteam i Lund havde ved hjælp af nano-teknologi samt kloning af tolv meget forskelligt smagende druer skabt en ny drue, Merry Harmony Marriages, med nogle ganske særlige egenskaber. Den vin, der blev ud af druen, kunne nemlig på mirakuløs vis tilpasse sig en hvilken som helst ret.
Forskerne havde i første omgang lavet to forskellige vine på druen, en rødvin, Mega Meat, og så hvidvinen Fish Dish.

Svensk humor
Systembolagets faste smagepanel havde testet vinene. Når hvidvinen blev nydt til fx aborre, smagte den som en kombination af Riesling og Sauvignon Blanc. Men da den blev smagt til helleflynder med smørsovs, forvandlede den sig til en Chardonnay-agtig hvidvin med tilpas eg.
Da man havde smagt rødvinen til aborre og elgkød samtidigt, gik der efter sigende totalt kage i den.
Nu var det vigtigt at lægge mærke til datoen, hvor historien blev bragt på hjemmesiden. Det var den 1. april, og selvfølgelig var der tale om aprilsnar. Teksten om den fantastiske drue var ledsaget af billeder af alvorlige kittelklædte forskere med mikroskoper og drue-lignende computeranimerede tegninger på skærmene. Ophavsmændene til spøgen må have moret sig kosteligt.

Vin godt for hjerterytmen
Forskere fra Harvard Medical School har fundet frem til, at folk, der lider af bradykardi – for langsom hjerterytme, hvor hjertet slår under tres slag i minuttet – har godt af et glas vin eller to hver aften.
Alkohol i moderate mængder er nemlig i stand til at øge hjerterytmen.
..... ..........




.......
....



Tysklands tidligere vindronning Malies Dumbsky med sin motorcykel. Foto: DWI.

    Vinøse tilbud til motorcyklister
    Motorcyklister er ikke kun vilde med store maskiner. De holder også af smuk natur og spændende oplevelser.
    Det er man overbevist om hos Deutsche Weininstitut (DWI), og på vinorganisationens hjemmeside finder man en liste over tyske vingårde, som har specielle tilbud til turister på motorcykler.
    Det kan fx være vinproducenter, der selv er motorcyklister, så man kan få en god snak om både vin og maskiner. Nogle af producenterne tilbyder også guidede ture på motorcykel til vinmarkerne eller til kulturelle seværdigheder i omegnen, som producenten har en særlig viden om.

....
Silkeborgs egen vinfestival
Tre af Silkeborgs større vinforretninger, HBL-Vine, Piaf Vinhandel og Vinspecialisten, har slået sig sammen om at arrangere Silkeborg Vinfestival.
Den første udgave af festivalen løber af stabelen den 17. april, og arrangørerne har valgt at skumme fløden og præsentere 225 vine af høj kvalitet fra hele verden. Ud over at smage vinene får man også mulighed for at møde flere af vinproducenterne.
Festivalen byder også på en vinbar, hvor man kan nyde et glas af nogle af denne verdens helt store kultvine.
Byens Osteri, Le Gâteau, Silkeborg Slagteren og Summerbird Chocolaterie sætter en gastronomisk prik over i’et.
Silkeborg Vinfestival foregår i Jysk Musik & Teaterhus, og en billet til arrangementet koster 300 kr.
Billetterne skal købes hos Radisson Blu Hotel på tlf.: 88 82 22 22 eller e-mail: vinfestival-silkeborg@papirfabrikken.nu. Eller hos Piaf Vinhandel og Vinspecialisten.
....
.....
.....................

.......
Ny rekord i stærk øl
Man skulle næsten tro, at bryggerierne konkurrerede om, hvem der kan brygge den stærkeste øl.
I uge 3 fortalte vi om Samuel Adam's Utopias fra det amerikanske bryggeri The Boston Beer Company med 27% alkohol, den skotske øl Brewdog med 32% og så rekordindehaveren, den tyske Schorsbräu med 40%. Sidstnævnte er dog nu overhalet af en øl fra det hollandske bryggeri og destilleri Het Koelschip. Øllets navn er Obilix, og brygget holder hele 45% alkohol. En lille videofilm på bryggeriets hjemmeside viser, hvordan den skal drikkes af små glas og nippes til som en cognac.
.......
....,,........ ...... .... .......... .

51, 14, 18, 21
..
.........
.... ............................ ......,,,,,,,,,...........................................................................................
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Fionia Vin har optaget import af vinene fra Bourgogne-producenten Henri Boillot i Meursault.
    * Rungsted Vin har fået forhandlingen af Domaine du Chene fra Gard-området, Domaine de Barben fra Languedoc og Cantina de Monteforte fra Veneto.-,,
    ,,,,,,,,,--,
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,.......... .. ... .. ..... ..
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt...,... ..... .. .
.. .. ..... .... ......... . ..
.
.
    Michael Lauemøller (f. 1949) er født ind i vinbranchen som fjerde generation i en gammel slægt af vinhandlere. Hans far, Erling Lauemøller, ejede Permins Vinhandel og Chr. Stausholm, Kgl. Hofleverandør, i København, og selv ejer og driver han Ludv. Bjørns Vinhandel på H.C. Andersens Boulevard.
    Sin uddannelse til vinkyper fik han i endnu et vinfirma, nemlig K. Dorph-Petersens Vinlager, der dengang var et af byens mest anerkendte læresteder. Derfra gik turen først til vinafdelingen i Harrods i London og dernæst til det berømte sherryfirma Williams & Humbert’s hovedsæde, ligeledes i den britiske hovedstad. Derefter fulgte ophold i Frankrig, Spanien og andre vinproducerende lande.
    Derfra var det hjem igen til familiens vinfirmaer, og i mere end tyve år har Michael Lauemøller været med til at passe Rosenborgvinen, som VinAvisen skrev en hel føljeton om.
    I 1976 overtog han sammen med sin kompagnon, Jørgen Scheele, Ludv. Bjørns Vinhandel, en fin, gammel forretning, der blev grundlagt i 1760, og som i dag sælger både en gros og detail. I 1999 blev den tildelt Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom.
    Ud over arbejdet i vinfirmaet bestrider Michael Lauemøller en række tillidsposter. Han er således medlem og i bestyrelsen af V.S.O.D., Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, samt Vinhandlerforeningen for Danmark – en forening, han også er formand for.
    Michael Lauemøller er gift med Marianne Bang Lauemøller, der er bioanalytiker på Rigshospitalet, og sammen har de to voksne børn, Christian og Charlotte. I fritiden nyder han sejlsporten og golfen. Om vinteren tager han gerne familien med på skiture - helst til områder, der også byder på god vin.
    Adresse: Michael Lauemøller, Ludv. Bjørns Vinhandel, H.C. Andersens Boulevard 42, 1553 København V, tlf.: 33 15 16 13, fax: 33 13 17 89, e-mail: lb-vin@lb-vin.dk, www.lb-vin.dk.
.. ..... .. ...... .... .......... . ..



...... .... .......... . ..... ...... .... .......... . ..... .. ............


    Ugens vinøse billede
    Da Ditte Larsen sidste år var i Frankrig, kom hun og hendes mand igennem Cahors-distriktet og var naturligvis lige henne og kigge på dronningens og prins Henriks slot, Château de Cayx, som hun tog dette billede af.
    Slottet kan man naturligvis ikke komme ind og se, skriver Ditte Larsen, men lige uden for porten er der en butik, som sælger slottets vine samt de efterhånden mange bøger, som prins Henrik har skrevet.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.

............ ........ .... ................................ ............ ............ . . ......



............ . . ......
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billeder på særlige sider. De 26 første findes ved at klikke her, og de næste 26 har vi samlet på endnu en side. Nu har vi taget en tredje side i brug, og den åbnes ved at klikke her.
... ....... ............ ... ... ........... ......
...............................

    .....................
    66 Den chilenske vingård Viu Manent i Colchagua har en restaurant, "La Llaveria", og ved den står denne sjove, gamle lokomobil (Foto © Leif Nielsen).
    .......
    ...............
. ............ . . ......



. ............ . . ...


    VinAvisen finder de gode vine!
    I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 30 vine. Af disse vine var der 24, som fik mere end to stjerner, og hele 12, som fik fem stjerner.
    I alt blev det til 101 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
    Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.

.....
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Hvidvin


Château Beauregard Lagupeau, Graves, Frankrig, 2008
79,50 kr., Irma
Et rigtig godt glas hvidvin med en liflig duft og en dejlig, ret let smag med god, frisk frugt, fint krydderi og tilpas syre. 70% af vinen står druen Sémillon for, resten er Sauvignon Blanc.


Château de la Ragotière, Muscadet Sèvre et Maine Sur Lie, Frankrig, 2008
79,95 kr., H.J.Hansen Vin
Hvor er det længe siden, vi har smagt en Muscadet Sur Lie (druen Melon på bundfald), men her er en - og en rigtig dejlig en. En frisk hvidvin med fint krydderi og tilpas syre. Og så er franskmændene for alvor ved at bruge skruelåg.


Régis Boucabeille, Vin de Pays des Côtes Catalanes, Frankrig, 2009
80 kr., Wine.dk
En meget lækker hvidvin med en fint krydret smag med let fedme. En vin, man nyder med største fornøjelse.


Cuvée Margot, Château Carbonneau, Sauvignon Blanc, Sainte Foy-Bordeaux, Frankrig, 2009
89 kr., pris ved 6 flasker, Propperiet
Fortræffelig hvidvin med en kraftig blomsterduft og en frisk frugtsmag med tilpas citrussyre. Vi drømmer om tolv østers fra bankerne uden for Bordeaux ...


Monte da Peceguina, Malhadinha Nova, Vinho Regional Alentejano, Portugal, 2008
90 kr., Vinport
Harmonisk og meget lækker hvidvin med en vis fedme, en lille sødme og fint krydderi. I vores nylige serie postkort fra Portugal skrev vi om den fine vingård Malhadinha Nova.


Alkoomi, Riesling, Frankland River, Australien, 2006
99 kr., pris ved 12 flasker, Barrique Vinimport
Liflig hvidvin med både friskhed og en let fedme. Dertil en tilpas afvejet citrussyre. Flasken har skruelåg.


Neethlingshof, Gewurztraminer, Stellenbosch, Sydafrika, 2009
49,95 kr., Lesedi Wines
Ikke så krydret som så mange andre hvidvine på druen Gewurztraminer, men frisk med lidt i retning af Chardonnay-tyngde. Flasken har skruelåg.


Alkomi, Sauvignon Blanc, Frankland River, Australien, 2008
120 kr., pris ved 12 flasker, Barrique Vinimport
Dejlig frisk hvidvin med en god smag af Sauvignon-druen og citrus. Flasken har skruelåg. Helt billlig er den ikke.


Maffei Palazzo del Giardino, Verona, Italien
45 kr., YouAndWine
En lille, billig hvidvin. Den er tør og har en god fylde, men et meget smalt smagsudtryk.

Rosévin


Le Pozzelle, Candido, Salice Salentino, Italien, 2009
69 kr., Kjær & Sommerfeldt
En rosé med den typiske, sødlige hindbærsmag. Flasken har skruelåg.

Rødvin


Naccolino, Fattoria Concadoro, Toscana IGT, Italien
50 kr., Hargaards Vinbutik
Denne rødvin er med sin tørhed og frugt som skabt til lidt kraftige italienske retter. Vinen er lavet på økologisk dyrkede druer. Prisen er meget rimelig - den udløser den femte stjerne.


Grand Circle, The Hess Collection Winery, Cabernet Sauvignon, Californien, USA, 2006
69,95 kr., Strandgaarden
Flot, flot rødvin, kompleks og harmonisk. Den har 14½ procent alkohol, men er ikke spor sprittet. Prisen er attraktiv - et godt køb.


Columbia Crest Merlot, Grand Estates, Merlot, Columbia Valley, Washington, USA, 2006
109 kr., Wine.dk
En rødvin, der har al Merlot-druens bløde, runde frugt. Der er noter af modne sommerbær og blå blommer samt et strejf af sød lakrids i eftersmagen.


Château la Canorgue, Luberon, Frankrig, 2008
115 kr., pris i april: 89 kr., Østjysk Vinforsyning
Bag den smukke etiket ligger en dejlig rødvin fra Provence. Den er både kompleks og i god balance, og på grund af sine kultiverede procenter (13%) er det en glimrende vin til mad - man kan tillade sig at tage nogle gode slurke.


Cascina Cucco, Cerrati, Barolo, Italien, 2005
165 kr., pris ved 6 flasker: 125 kr., Carlo Merolli
Den smager simpelt hen godt, denne rødvin. Den har en flot struktur, dyb og dejlig frugt og en tørhed, der vil være fortræffelig til mad. Den KAN drikkes nu, men den må meget gerne ligge fem-seks år endnu. En rigtig gemmevin.


Nabuko, Señorio de Barahonda, Yecla, Spanien, 2006
65 kr., pris ved 12 flasker: 60 kr., The Wine Company
Fyldig og saftig rødvin med toner af chokolade. En venlig vin, som mange vil kunne lide.


Château Rioublanc, Bordeaux, Frankrig, 2005
75 kr., pris ved 12 flasker: 65 kr., Solarex
Velmodnet rødvin fra en stor årgang. Den har en god og typisk smag af Bordeaux, tør og tiltalende.


Domaine d'Angayrao, Cuvée Prestige, Costières de Nîmes, Frankrig, 2007
79,95 kr., pris ved 12 flasker., Wine Group
Vellavet og kraftig rødvin, som gerne må blive plasket over i en karaffel et par timer før måltidet.


Mazzolani & Biagi, Colli d'Imola, Italien, 2008
49,50 kr., Vino Italiano
Saftig og ret let, pæn og ret enkel - sådan er denne billige rødvin.


La Hoz Bodegas, Tempranillo, La Mancha, Spanien, 2006
75 kr., Lago Import
Fyldig, krydret - en udpræget madvin. Ender i en tør eftersmag.


Saint Romanée, Didier Cornillon, Syrah, Vin de Pays de la Drôme, Frankrig, 2008
90 kr., pris ved 6 flasker: 75 kr., Vinmand
Rødvin med en blomsteragtig aroma - geranier? I øvrigt en vin med et ret smalt smagsbillede.


Cantiga, Crianza, Tempranillo, Rioja, Spanien, 2007
99,75 kr., Vinmonopolet
Denne relativt lette rødvin har Rioja-vinens typiske fadtoner og smag af Tempranillo, men også af karamel.


Ancreus, Fabrizio Battaglino, Nebbiolo, Langhe, Italien, 2006
115 kr., Langhe Vine
Denne rødvin kan godt drikkes, men det skal ske nu! Den er ved at være lidt aldrende i forhold til indholdet af frugt og andre gode sager. Helt billig er den ikke.

Sød vin


Fratelli Pavia, Moscato, Piemonte, Italien, 2009
70 kr., Den lille Vinkælder
Lækker hvidvin med Muskat-druens forførende charme, fine små bobler, 5,5% alkohol og en bananagtig sødme, der gør vinen egnet som ledsager til ikke for søde desserter eller som et køligt glas i det fri under en parasol.





Søg i 500 tidligere VinAviser:


.........



.........
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.