Nyheder for uge 38, 2023

Grisefarm midt i vindistriktet

Ribera del Duero er et af Spaniens mest berømte vindistrikter. Nu skal der opføres en større svinefarm i kommunen Gumiel de Mercado, lige nordvest for Aranda de Duero i hjertet af distriktet. Alene i Gumiel de Mercado er der 1500 hektar vinmarker, hvilket gør kommunen til en af de mest tilplantede i Ribera del Duero.

Svinefarmen skal huse 6000 grise, og dens placering og størrelse har fået Ribera del Dueros vinproducenter på barrikaderne. Ifølge den lokale avis Diario de Burgos frygter producenterne for det første, at lugten fra farmen vil få mange vinturister til at holde sig væk. Og for det andet, så er der en risiko for, at nitrat fra grisenes afføring trænger ned i jorden og grundvandet og dermed påvirker vinstokkene.
Vinproducenterne kræver derfor, at myndighederne fastsætter en minimums-afstand fra sådanne svinefarme til de nærmeste vinmarker.

Værste skader siden 1988

For et halvt år siden hærgede cyklonen Gabrielle New Zealands nordø. Det skete på det værst tænkelige tidspunkt, hvor druehøsten var på sit højeste. Og cyklonen bragte store mængder nedbør med sig - der igen forårsagede alvorlige oversvømmelser.
Ifølge landets vinproducentforening, New Zealand Winegrowers (NZW), som først nu har fået det fulde overblik over katastrofen, har man ikke set større skader på den newzealandske vinindustri siden 1988, hvor cyklonen Bola gik i land.

20.000 tons druer er gået tabt

Som følge af Gabrielle har 800 hektar vinmarker mistet samtlige eller en del af deres druer. I alt vurderer NZW, at 20.000 tons druer er gået tabt, hvilket har resulteret i en nedgang på 6% af årgang 2023 i forhold til sidste års vinproduktion. Hårdest ramt blev Gisborne, som mistede 43% af sine fuldmodne druer svarende til 8000 tons.
NZW har fået regeringsstøtte til at sende vinspecialister ud til de ramte vinproducenter, så de kan få råd og vejledning til, hvordan de retter op på skaderne i deres vinmarker.
Ifølge den newzealandske regering kommer skaderne på vinindustrien til at koste landet 13,5 milliarder NZD (cirka 55 mia. Kr.)

Fald i mængden af fransk vin

Det franske landbrugsministerium er kommet med en tidlig vurdering af landets vinproduktion årgang 2023. Ifølge den vil produktionen af fransk vin falde med 2% til 45 millioner hektoliter, sammenlignet med årgang 2022.
Alligevel spås Frankrig til at indtage førstepladsen, som verdens største vinproducent foran Italien og Spanien, hvor ekstrem hede og tørke har reduceret mængden af høstede druer.

Gynger og karuseller

Men bortset fra det, så er det gynger og karusseler, når det gælder de enkelte franske distrikter. Fx forudsiges Bordeaux at producere den mindste årgang vin i de sidste seks år, hvilket ikke mindst skyldes et kraftigt angreb af meldug. Hele 90% af distriktets vinstokke blev mere eller mindre angrebet, og hårdest gik det ud over Merlot-druerne.
Til gengæld forventes det, at årgang 2023 bliver den største i både Bourgogne og Loire i de sidste ti år. Også i Champagne kan man glæde sig over en usædvanlig stor høstmængde druer, mens Frankrigs største vindistrikt, Languedoc-Roussillon, vil fremstille 8% mindre vin end sidste år. Ligesom i Italien og Spanien er årsagen udbredt tørke, der har medført, at druerne er mindre end normalt.

Vin, rod- og frugt-dage

Ifølge biodynamikken følger alt i naturen en rytme, der er afhængig af Månens og planeternes faser. Og hvis man som vinproducent vil følge de biodynamiske principper til punkt og prikke, skal man derfor beskære, binde op og høste på ganske bestemte dage i løbet af året.
Opskriften på, hvilke dage, der egner sig bedst til hvilke arbejdsprocesser, finder man i en særlig Måne-relateret kalender, udført af Rudolf Steiner-tilhængeren Maria Thun for mere end 50 år siden.
Kalenderen inddeler året i frugt-, blomster-, blad- og rod-dage, som igen har forbindelse til Månens cyklus, og disse dage skulle ikke kun have betydning for arbejdet i vinmarken men også for, hvordan en vin smager.
Er det en rod-dag, bør man ifølge Thun lade vinflasken ligge på vinreolen, da vinen ikke vil smage specielt godt. På frugt- og blomsterdage derimod vil den selv samme vin smage særdeles glimrende.

Et newzealandsk forsøg

Forskere rundt om i verden har udført forsøg, der viser, at forskellig slags musik og farver påvirker den måde, vi opfatter en vins smag på.
Også omgivelserne, stemningen og ens humør har betydning. De fleste har sikkert prøvet en kold dansk vinteraften at åbne en flaske af den dejlige vin, de nød på en bakketop en sommerdag i Provence - tvivlen melder sig, om det nu virkelig også er den samme vin ...
Men kan det virkelig passe, at vin skulle smage godt eller mindre godt afhængig af Månens cyklus? Et hold newzealandske forskere har i sin tid undersøgt, om påstanden holder vand.

Bedømte vinene to forskellige dage

Forskerne lod 19 professionelle newzealandske vinsmagere smage tolv forskellige rødvine på Pinot Noir på henholdsvis frugt- og rod-dage. Forsøgspersonerne fik intet at vide om formålet med smagningen, men blev kun bedt om at bedømme hver vin fire gange i alt fordelt på to angivne dage - der selvfølgelig var henholdsvis en rod-dag og en frugt-dag.
Bedømmelsen foregik ved pointgivning til blandt andet duft, smag, fylde og kvalitet samt en beskrivelse af helhedsindtrykket af hver enkelt vin.
Smagningerne fandt sted i et neutralt rum, ligesom forskerne noterede sig forskelle på vind og vejr de pågældende to dage - begge dele for at minimere påvirkningen fra ydre faktorer.
Vinene blev også udsat for en kemisk analyse på såvel frugt- som rod-dagen, for at undersøge, om der skulle være små udsving i syreniveauet og indholdet af fx fruktose og glukose afhængig af Månens cyklus - hvilket der ikke var.

Større forskelle samme dag

Intet i resultatet af den newzealandske undersøgelse tydede på, at en vin skulle smage bedre eller anderledes på en frugt-dag end en rod-dag. Faktisk var der hos nogle af forsøgspersonerne større forskel på pointgivningen ved de to smagninger én og samme dag end ved smagningerne de to forskellige dage.
Undersøgelsen satte ekstra gang i den verserende diskussion omkring rod- og frugt-dagenes påvirkning af vinens smag. Skeptikerne er stadig talrige, men der er også mange, der har taget teorien til sig.
Hos fx de britiske supermarkedskæder Tesco og Marks & Spencer tror man på det og følger den biodynamiske Måne-relaterede kalender, når der skal indkaldes til smagninger af nyindkøbte vine.
Hvis man selv har lyst til at eksperimentere, kan man downloade Maria Thuns app ”When Wine Tastes Best”. Her får man det fulde overblik over, hvilke dage vin skulle smage godt eller skidt, og så er det jo bare at prøve sig frem og se, om man vil give den Måne-relaterede kalender ret.

Fin plakat med "vin-døre"

Vi har tidligere fortalt om Firenzes mange ”vin-døre” (buchette del Vino), der dukkede op for omkring 500 år siden. Dengang havde mange af Toscanas vinproducenter deres fornemme huse inde i byen, mens vingårdene lå ude på landet.
I Firenze solgte producenterne deres vin i kander og flasker til byens borgere. Og det skete direkte fra deres ejendomme og via de små nicher i gadeplan.
Man kan stadig gå på jagt efter vin-dørene i Firenzes husmure – dog skal man ikke længere regne med at få stukket en kande vin ud gennem hullet. De fleste af nicherne er i dag blændede.
En amerikansk fotograf, Mike Putnam, har foreviget de mange vin-døre i en flot plakat, som man kan købe via hans hjemmeside. Prisen er afhængig af det format man ønsker.

Kommentarer til "mobil-manien"

I sidste uge nævnte vi, hvordan stadig flere restauratører i det store udland forsøger at komme mobil-manien til livs. De er trætte af gæster, der sekundet efter de har bestilt maden, griber mobilen og først slipper den igen, når de er færdige med måltidet.

Restauranterne tilbyder fx gæsterne gratis vin eller rabat på regningen, hvis de afleverer telefonen ved indgangen. Telefonerne bliver låst inde og først leveret tilbage til gæsterne, når de går.
Vi spurgte VinAvisens læsere, hvad de mener om den slags – om restauranternes tiltag er ok, eller om det er at gå for vidt.
Hans-Erik Andersen skriver, at han finder ideen god og personligt vil foretrække en sådan restaurant/spisested.
Helge Pedersen istemmer: - Det er en rigtig god idé "væk med mobilen", bør også gælde, når man er gæst og selvfølgelig også derhjemme.

Vil virke anmassende

John Larsen synes ligeledes, at et tiltag mod mobiltelefoner er fint. Og han tilføjer:
- Hos et flyselskab kan man nu booke sæder i en del af flyet, hvor der ikke bookes til børn. Der findes både hoteller og restauranter hvor børn er udelukket.
- Så hvorfor ikke restauranter, hvor mobilen skal være i fly-mode?
Stort set alle de læsere, der har skrevet til os (og tusind tak alle bidragene), er enige i, at det er ok, at der sættes ind over for mobil-manien. Dog har vi også fået enkelte divergerende kommentarer – blandt andet fra Kasper Mogensen:
- Som gæst i en restaurant vil jeg synes, det er lidt anmassende at blive opfordret til at aflevere min mobiltelefon – også selv om der lokkes med gulerødder af en eller anden slags.
- Jeg sidder selvfølgelig ikke og snakker i telefonen, mens jeg spiser, men kan fx godt lide at tage billeder af maden og poste dem – hvilket jo kun er reklame for restauranten!
- Til gengæld har jeg været ude for, at der blev talt kolossalt højt (ikke i telefon) ved bordet ved siden af, hvilket var ret generende.

Landsby oversvømmet af rødvin

I den lille portugisiske by São Lourenco do Bairro fik byens circa 2000 indbyggere sig for få dage siden en ordentlig overraskelse.
Som lava fra en vulkan strømmede store mængder rødvin ned fra bakken bag byen og forvandlede gaderne til røde floder.
Vinen kom fra et vineri på toppen af bakken, efter at to store udendørs ståltanke med i alt 2 millioner liter rødvin - svarende til cirka 2,7 mio. flasker - var kollapset.

Årsagen ukendt

De store mængder rødvin havde fuld fart på og forårsagede skader på bygninger og andet materiel. Den største frygt var dog, at vinen skulle ende i floden Cértima og forårsage en miljøkatastrofe. Men det lykkedes heldigvis det lokale brandvæsen at dræne vinen og transportere den væk.
Det er destilleriet Levira, der ejer vineriet, og som efterfølgende har gjort en stor indsats for at rense gader og bygninger.
Hvad der fik de to tanke til at kollapse, er endnu uvist.
En lille film på YouTube viser, hvordan rødvinen fosser ned gennem landsbyens gader.

Svært at opdage sygdommen

En af de mest frygtede vinmarkssygdomme er Grapevine Leafroll, som spredes af mellus. Typisk går der et godt stykke tid, fra en vinstok er blevet angrebet, til man kan se de første symptomer. Når man opdager disse spæde symptomer på bare nogle få vinstokke, går man selvfølgelig straks igang med at kortlægge udbredelsen af sygdommen. Det kræver både en grundig gennemgang af flere partier vinstokke i marken og diverse analyseprøver.
Men det er stadigvæk svært at kortlægge omfanget af virussen, da man som nævnt ikke kan se symptomerne lige med det samme. Sådanne undersøgeler tager også tid, og før man har samtlige resultater i hus, kan virussen have bidt sig så godt fast, at en større mængde - eller måske en hel vinmark - skal rives op ved rode. Der findes nemlig intet middel mod Grapevine Leafroll.

En hjælpende hånd fra NASA

Nu har NASA for første gang med succes anvendt en teknologi, der kan afsløre et angreb på en vinstok, før symptomerne er synlige for det menneskelige øje.
Det drejer sig om airborne imaging spectroscopy, hvor der tages kalibrerede billeder fra et fly i meget stor højde og ved hjælp af en sensor og infrarødt lys. Teknologien kan dog ikke vise, om en vinstok er inficeret med 100% sikkerhed - dog med 87%, hvilket jo er ganske fint. Forsøgene blev udført over i alt 15.095 hektar vinmarker i Californien.
Man kan læse mere om NASA’s forsøg med teknologien anvendt på vinmarker i tidsskriftet Phytopathology.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i

vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Kai Andersen har taget dette billede fra den dramatiske Douro-dal i Portugal. Det er taget om efteråret lige uden for den lille stationsby Pinhão, hvor der var gang i høsten, bl.a. på vingården Quinta de la Rosa. Vi har tidligere her i VinAvisen bragt en serie postkort fra stationen i Pinhão. De kan ses ved at klikke her.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 12 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.