Vin-aktuelt i uge 12
19. marts - 25. marts 2001

Links til de forrige uger
Vi ved, at nogle af vore 5-6000 læsere kun læser VinAvisen hver anden uge. De læser ugens aktuelle nyhedsbrev og finder forrige uge i arkivet.For at lette livet for disse hver-anden-uge-læsere bringer vi her links til de sidste tre uger:
.
VinAvisen uge 9VinAvisen uge 10VinAvisen uge 11
Svensk forbud lider nederlag
I Sverige er der forbud mod at reklamere for vin, øl og spiritus i den trykte presse - hvilket har medført, at specialmagasinet Gourmet fik fingrene i klemme. Magasinet bragte sådanne annoncer og fik en sag på halsen.
Gourmet bøjede imidlertid hverken halsen eller nakken, men indklagede sagen for EU-domstolen i Bruxelles.
Nu har domstolen talt: Det svenske forbud er en hindring imod den frie bevægelse af handel og tjenesteydelser inden for EU og er derfor i modstrid med EU’s regler.
Dommen er vigtig, fordi den anerkender reklamering som en tjenesteydelse, og dommen vil uden tvivl blive brugt imod andre nationale forbud mod visse former for annoncer og salgsfremstød.

Prinsevin taget ved vingebenet
Prins Henriks vin "Gobelins" har generelt fået en pæn omtale rundt omkring, men ikke i Nordjyske Stiftstidende, hvor Jørgen la Cour-Harbo tager den ved vingebenet.
Han har talt med Prins Henriks tidligere importør, Amka Vinimport i Randers, der ikke mener, at den nye importør, Kjær & Sommerfeldt, vil slippe af med de 3000 flasker, der er sendt til Danmark.
Vinens udstyr er imponerende, skriver Jørgen la Cour-Harbo. Og prisen antyder, at der er tappet noget specielt i den dyre flaske, som er pakket i silkepapir og gave-paprør. Derfor er skuffelsen ekstra stor, når man får vinen i glasset. Den er pæn og ordentlig, men slet ikke noget specielt.
Han mener, at 199 kr. for Gobelins er vildt overdrevet. Selv en pris på 100 kr. ville være i overkanten, skriver han.

Tilføjelse: Efter at have læst ovenstående resumé meddeler Karsten Søndergaard, Amka Vinimport, at ovenstående ikke er i overensstemmelse med Jørgen la Cour-Harbos omtale i Nordjydske Stiftstidende, og at Amka naturligvis ikke ved, hvorvidt Kjær & Sommerfeldt er i stand til at sælge denne vin.
For en ordens skyld bringer vi den fulde ordlyd af udsagnet i Nordjyske Stiftstidende: - Det bliver spændende at se, om Prins Henriks nye importør i Danmark kan slippe af med de 3000 flasker, der er sendt til Danmark. Den tidligere importør, Amka Vinimport i Randers, mente ikke, at det var realistisk.
.

.
De stjålne vine er let genkendelige.
    10.000 kr. for at finde disse vine
    I november sidste år "afhentede" tyveknægte i alt 21 paller med vin hos firmaet GrandVin i Glostrup. Hverken vinen eller tyvene er til dato blevet fundet, men løftet om en dusør på i alt 10.000 kr. står stadig ved magt.
    Det er givet, at flaskerne findes et eller andet sted, og at de både bliver solgt og drukket. Så der er en mulighed for at blive 10.000 kr. rigere, hvis man kan give vinfirmaet og politiet et spor. Det drejer sig om følgende vine:
    * 1996 Homenaje Marco Real, Navarra, både Crianza og Reserva.
    * Les Jamelles-serien fra Languedoc.
    * 1996 Château Tour du Roy, Crémant de Bordeaux.
    * 1998 Château Saint André, rød, Côtes du Rhône.
    * 1999 Pinot Blanc, Riffel, Alsace.
    * 1997 Château Vernous, Cru Bourgeois, Médoc.
    Vinene - i alt 10.000 flasker - er banderolerede med CVR-nummeret 21666491.
    GrandVin har adressen Naverland 1 D, 2600 Glostrup, tlf.: 43 46 99 00, e-mail: vin@grandvin.dk.
.

.
Udsendelsen om portvin vil blandt andet gennemgå de forskellige typer.
    To udsendelser om vin
    På torsdag kl. 19.30 er der som sædvanlig "Lægens bord" i kanalen DR1, og denne gang vil den sympatiske og pædagogiske doktor blandt andet fortælle om sundheden i et godt glas rødvin.
    To dage efter, lørdag d. 24. marts kl. 21.30, er der igen vin i kanalen dk4, hvor Flemming Kyed i programmet "Noget i glasset" trækker portvine op, mens Gitte Hindholm øser af sin omfattende viden om samme emne.
    Hvis man skulle glemme at lukke op for Kyed, Gitte og portvinen, er ulykken ikke så stor, idet programmet gentages flere gange - hvornår vil man kunne læse på dk4's tekst-tv.

Endnu mere vin i fjernsynet
Mens vi nu er ved vin i fjernsynet, bør vi også nævne, at TV2 i næsten tre år har haft vin i programmet "Godmorgen Danmark", der cirka tre gange om måneden sendes ud til op mod 400.000 morgenduelige seere.
I programmet prøvesmager sommelier Tim Vollerslev, skuespiller Per Pallesen og stuedievært Michael Meyerheim hver gang tre vine, der tildeles mellem 0 og 6 point. Og man ser naturligvis både på kvaliteten og prisen.
Udsendelsernes indslag om vin kører direkte cirka kl. 8.15 og genudsendes samme dag cirka kl. 10.30, ligesom de genudsendes en efterfølgende lørdag formiddag.
Den næste udsendelse vil være tirsdag d. 27. kl. 8.15, hvor det skal handle om store Médoc-vine.
En liste over de smagte vine vil kunne læses på http://sites.tv2.dk/godmorgendk/984.htm samt på TV2´s tekst-tv, side 363.

Krise-destillering af vin
For at hindre, at den europæiske vinsø flyder over sine bredder, giver EU tilskud til destillering af vin.
Men der er kun et begrænset beløb til rådighed, og det har gjort, at Spaniens ønske om "krise-destillering" af 2,6 millioner hektoliter vin er blevet sat på venteliste.
Ifølge fagbladet Just Drinks må spanierne vente i hvert fald til næste måned med at få en afgørelse. Spørgsmålet er nemlig, om andre lande måske vil afgive noget af deres "kvote".
Tidligere på året ansøgte Portugal om krise-destillering af 450.000 hektoliter, og da var EU-kommissionen i stand til at overtale Tyskland til at frafalde halvdelen af deres kvote på en million hektoliter.

Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en side, der efterhånden vil komme til at danne en vinbranchens blå bog.
.
..

    Jørgen Guldager (f. 1940), der er med i ledelsen af den danske afdeling af den store koncern Bacardi-Martini, har bogstaveligt talt levet i vinens verden, siden han sytten år gammel gik ud af skolen.
    Efter sin uddannelse i en københavnsk vinhandel tog han til Bourgogne og dykkede ned i alle de praktiske aktiviteter, lige fra høsten af druerne til tapningen af den færdige vin. I Bordeaux besøgte han i hundredvis af slotte og et stort antal négocianter, ligesom han fulgte teoretiske kurser på vinuniversitetet i Talence.
    I 1964 kom han tilbage til Danmark, og lige siden har han været knyttet til den samme virksomhed, der i 1990 blev overtaget af Bacardi-Martini.
    Fransk vin har altid haft Jørgen Guldagers store interesse. Han har således i over 25 år siddet i bestyrelsen for Det Franske Vinråd, de seneste tre år som formand, og han har også i en periode på ti år været fransk konsul. Yderligere har han modtaget to franske ordener, Les Palmes Académiques og Les Mérites Agricole.
    I dag står han som marketing manager for Bacardi-Martini Danmark A/S med ansvar for firmaets agenturer, der omfatter Torres, Mateus, Pommery, Otard, Jack Daniels, Southern Comfort, Lysholm, Boulard, Ferreira og Les Domaines Barons de Rothschild (Lafite).
    Privat er han gift med Lone, der er cand. mag. i fransk og italiensk, en god kombination, når de fælles interesser foruden vinen blandt andet er kultur- og ferierejser, især i Frankrig og Italien.
    Familien optager ham meget, ikke mindst de fire børn, alle drenge på henholdsvis 35, 31, 20 og 18 år.
    Adresse: Bacardi-Martini Danmark A/S, Baltorpbakken 1, 2750 Ballerup, tlf.: 44 86 66 44, fax: 44 66 37 22, e-mail: jguldager@bacardi.com.
.
Q
Vinens ABC
I hvert nummer af VinAvisen bringer vi nye sider til vores ordbog over vinøse udtryk, og i denne uge har vi tilføjet stikordene under Q og R.
Undervejs er vi i høj grad åbne for forslag til ord, som også bør være med i Vinens ABC. Send blot en e-mail til anker@vinavisen.dk.
Klik her for at se Vinens ABC
R
Hvad er Pommeau?
Susanne og Erik Andreasen har sendt os et godt forslag til et stikord, der bør være med i Vinens ABC, nemlig ordet Pommeau. De beskriver det selv som et almindeligt fransk ord, der er relevant i forbindelse med dessertvine, fx Pommeau de Normandie.
Tak for opfordringen. Vi har straks sørget for at føje det ind under P i Vinens ABC.

Dyrere druer
Vinavlerforeningen i Napa Valley har konstateret, at priserne på den færdige vin er steget med op til 24 procent alt efter druesorten.
Dette bør naturligvis smitte af på de priser, som vinbønderne får for deres druer, mener foreningen. Så hvis et ton Cabernet-druer sidste år kostede mellem 3000 og 4000 dollars, bør prisen i år være 500 dollars højere. Og tilsvarende bør fx Chardonnay, der sidste år kostede 2600-2900 dollars pr. ton, i år koste 2700-2900 dollars.
Prisstigningerne på druer vil være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis der er mangel på en drue som fx Cabernet, stiger priserne mest.
.
    .
    Den danske vinbranche
    * Vingaarden i Odense har offentliggjort sit regnskab for 2000, hvor firmaet nåede en omsætning på 535 mio. kr. og et resultat før skat på 19,1 mio. kr. I opgørelsen indgår salget af et svensk datterselskab, Göte Andersson AB. Der er ingen sammenligning med året før, idet dette omfattede femten måneder. Vingaarden og Kjær & Sommerfeldt har i 2000 købt og åbnet tre nye detailbutikker, ligesom firmaet har udviklet et helt nyt e-handelssystem, der får præmiere om et par uger.
    * GrandVin har ansat 32-årige Lasse Zwicki som salgskonsulent. Lasse kommer fra en stilling som vinkyper hos Chris-Wine og vil i sin nye stilling have til opgave at varetage salg til erhvervslivet.
    * Nyheder fra den danske vinbranche bedes sendt til anker@vinavisen.dk - men redaktionen forbeholder sig naturligvis ret til at afgøre, hvad der er relevant stof at bringe ...
..


Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Wisdom, Fino Sherry, Spanien
37,95 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
Jo, vi drikker alt for lidt sherry, og en vin som denneher vil mageligt kunne ledsage et måltid fx med fisk og skaldyr og små lækre retter. Den har godt nok 15 procent alkohol, men der findes jo også rødvine med 14 procent, så forskellen er ikke så stor. Denne fino er tør uden at være for tør, fed uden at være for fed og meget afrundet og lækker. Og så er prisen jo helt i bund.

Trapiche Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 1997
69,75 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
En meget vellavet Cabernet, fint i balance med masser af solmoden frugt, bløde tanniner og en fin sødme. Glimrende til rødt kød og oste. Kan anbefales på det bedste.

Mortiès, Coteaux du Languedoc, Frankrig 1999
59 kr. (ved 12 flasker), The Wine Company, tlf.: 38 80 74 72 og 48 26 62 94
En flot rødvin, harmonisk, blød og meget dejlig, med god, solmoden frugt, der formår at afbalancere de 13,5 procent alkohol. Vinen er lavet af 70 procent Grenache, 15 procent Syrah og 15 procent Mourvèdre, og den er et vidnedsbyrd om, at man også i det franske Midi har lært at lave virkelig gode vine.

Marqués de Monistrol, Cabernet-Tempranillo, Penedès, Spanien 1998
45 kr. (120 kr. for 3 flasker), ISO
- Det er en god "hakkebøffe-vin", lød det under smagningen, - men den må ikke koste mere end 50 kr. Og det gjorde den da heller ikke. Det er en fyldig rødvin med et lille bittert bid i slutningen, og til prisen er den fortræffelig.

Deakin Estate, Merlot, Victoria, Australien 2000
70 kr., Vinens Verden, tlf.: 66 14 44 48
En frugtbombe af en rødvin med en intens og saftig smag, der fortjener retter med tilsvarende muskler - store bøffer, krydrede kødgryder osv. I eftersmagen er der et lille mundrensende bid.
.
    .
    Hvem skriver hvor?
    Nedenfor bringer vi listen over vine, som de forskellige aviser og andre medier har fremhævet som særligt gode. Og som en særlig service har vi også lavet en liste over, hvem der skriver hvor. Listen finder du ved at klikke her.
    .

Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet. Listen gentages og suppleres uge efter uge, og når en henvisning har stået i tre uger uden yderligere tilføjelser af bladnavne, sletter vi den.
Ved samtlige vine har vi anført importørens eller forhandlerens telefonnummer, så man nemt kan ringe op og spørge, hvor vinen fås.

MOUSSERENDE VINE
Ferrari, Spumante, Italien til 129 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Femina/11)
Palais Kesselstatt, Reichsgraf von Kesselstatt’s Weingut, Sekt, Tyskland 1997 til 219 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Frederiksborg Amts Avis/11)
Perle de Seguin, Crémant de Bordeaux, Frankrig til 99 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Alt for Damerne/10)

HVIDVINE
Bianco della Seta, Franciacorta, Lombardia, Italien til 94 kr. fra Carlo Merolli (tlf.: 45 85 19 78). (Information/09)
Château Labatut Bouchard, Cadillac, Frankrig 1997, sød hvidvin til 99 kr. fra Vinslottet i Greve (tlf.: 43 69 11 62). (Alt for Damerne/11)
Condesa Blanco, Spanien 1999 til 42,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (Nordjyske Stiftstidende/11)
Domaine de la Mordorée, Lirac, Frankrig 1999 til 72 kr. fra Le Domaine (tlf.: 33 24 71 70). (VinAvisen/09)
Domaine de Saint Romble, Sancerre, Frankrig 1999 til 109 kr. fra Jysk Vin (tlf.: 86 40 44 44). (ErhvervsBladet/09)
Josephshöfer Trockenbeerenauslese, Reichsgraf von Kesselstatt’s Weingut, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1989 til 1635 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Frederiksborg Amts Avis/11)
Kaseler Nies'chan Spätlese, Reichsgraf von Kesselstatt’s Weingut, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1997 til 159 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Frederiksborg Amts Avis/11)
Kaseler Nies'chen Spätlese Jubiläum, Reichsgraf von Kesselstatt’s Weingut, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1999 til 185 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Frederiksborg Amts Avis/11)
Lac des Roches, Boutari, Grækenland 1999 til 27 kr. i Netto. (Berlingske Tidende/09)
Peter Lehmann, Chardonnay, Barossa Valley, South Australia 1999 til 83 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11)
Saint Clair, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2000 til 69 kr. fra Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Vinavisen/10)
Scharzhofberger, Reichsgraf von Kesselstatt’s Weingut, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1999 til 99 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Frederiksborg Amts Avis/11, Århus Stiftstidende/11)
Scharzhofberger Spätlese, Reichsgraf von Kesselstatt’s Weingut, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1999 til 165 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Frederiksborg Amts Avis/11)
Scharzhofberger Spätlese, Reichsgraf von Kesselstatt’s Weingut, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1992 til 199 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Frederiksborg Amts Avis/11)
Schloss Marienlay, Reichsgraf von Kesselstatt’s Weingut, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1998 til 75 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Frederiksborg Amts Avis/11)
Sémillon, Oom Pagel, Fairview, Paarl, Sydafrika 1999 til 115 kr. fra Tukan Vinimport. (Politiken/10)
Trapiche, Chardonnay, Oak Cask, Mendoza, Argentina 1997 til 69,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 10 37). (VinAvisen/11)

RØDVINE
Candidato Plata, Tempranillo, Vino de la Tierra de Manchuela, Spanien 1998 til 38 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Frederiksborg Amts Avis/08, VinAvisen/09, Århus Stiftstidende/09, Børsen/11, Nordjyske Stiftstidende/11)
Candidato, Oro, Tempranillo, Vino de la Tierra Del Bajo Aragon, Spanien 1996 til 42 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Århus Stiftstidende/09, JP-København/09, Vinavisen/10, Børsen/11)
Castello di Meleto, Chianti Classico Riserva, Italien 1997 til 135 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (VinAvisen/08)
Castillo di Ama, Chianti Classico, Italien 1997 til 158 kr. fra Jysk Vin86 40 44 44). (Mad & Bolig/11)
Château Belair Saint-Georges, Saint-Georges-Saint-Émilion, Frankrig 1998 til 83 kr. (75 kr. v/12 flasker) fra Hjelm Vin-Import (tlf.: 75 46 80 20). (Vinavisen/10)
Château Fortia, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 1998 til 139 kr. hos Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Århus Stiftstidende/08, JP-København/11)
Château Guiot, Costières de Nîmes, Frankrig 1999 til 49,75 kr. v/ 12 flasker fra The Wine Company (tlf.: 38 80 74 72 og 48 26 62 94). (VinAvisen/11)
Château Haut-Maillet, Pomerol, Frankrig 1998 til 250 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Jyllands-Posten/10)
Château Lamothe Vincent, Bordeaux, Frankrig 1999 til 110 kr. for 3 flasker i Føtex. (Politiken/09)
Château Maris, Comte Cathare, Minervois, Frankrig 1998 til 59,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (Alt for Damerne/11)
Château Pech-Latt, Corbières, Frankrig 1999 til 59,75 kr. hos Skjold Burne. (Århus Stiftstidende/10)
Clancy's Red, Peter Lehmann, Barossa Valley, South Australia 1999 til 111,75 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11)
Comte de Castillon, Château Giogognan, Côtes du Rhône, Frankrig 1997 til 59,75 kr. hos Salling (Århus Stiftstidende/10)
Colle Secco, Montepulciano d'Abruzzo, Italien 1997 til 51,95 kr. i Bilka. (ErhvervsBladet/11)
Condesa, Vino de la Tierra Manchuela, Spanien 1999 til 42,75 kr. (3 flasker for 120 kr.) fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/09, Århus Stiftstidende/09)
Cuvée Carl, Bordeaux Supérieur, Cru Exceptionnel, Frankrig 1998 til 175 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Information/51, Århus Stiftstidende/01, Nordjyske Stiftstidende/04, Berlingske Lokalaviser/09)
Deakin Estate, Merlot, Victoria, Australien 2000 til 70 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (VinAvisen/12)
Domaine de la Rerrière, Fitou, Frankrig 1999 til 98 kr. for 3 flasker i Bilka. (Politiken/11)
Domaine des Estrémières, Côtes du Rhône, Frankrig 1999 til 100 kr. for 2 flasker i Føtex. (Politiken/11)
Domaine du Ministre, Saint-Chinian, Frankrig 1998 til 67,75 kr. fra House of Wine (tlf.: 44 66 23 11). (Alt for Damerne/08)
Domaine Ile Saint Pierre, Vin de Pays des Bouches du Rhône, Frankrig 1999 til 43 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60). (JP-København/09)
Domaine la Condamine l'Evèque, Syrah, Vin de Pays des Côtes de Thongue, Frankrig 1999 til 39 kr. fra Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Århus Stiftstidende/11)
Domaine Martin, Côtes du Rhône, Frankrig 1998 til 50 kr. fra Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Politiken/10)
Eight Songs Shiraz, Peter Lehmann, Barossa Valley, South Australia 1997 til 280 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11)
Fattoria di Monteccio, Chianti Classico, Italien 1997 til 135 kr. fra Enoteca (tlf.: 38 88 48 38). (Mad & Bolig/11)
Gigondas, Burle, Côte du Rhône, Frankrig 1999 til 109 kr. fra The Wine Company (tlf.: 38 80 74 72 og 48 26 62 94). (Politiken/10)
Cordier, Collection Privée, Bordeaux, Frankrig 1998 til 39 kr. i Netto. (Penge & Privatøkonomi/10)
Grand Saint-Brice, Médoc, Bordeaux, Frankrig 1997 til 79,95 kr. (v/12 flasker) hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (B.T./09)
Groot Constantia, Merlot, Constantia, Sydafrika 1999 til 69 kr. hos Bilka. (B.T./08, Politiken/09)
Hilltop, Cabernet Sauvignon, Lohr, Californien 1996 til 200 kr. i Irma. (Frederiksborg Amts Avis/10)
Illuminati, Riparosso, Montepulciano d'Abruzzo, Italien 1999 til 56 kr. fra Enoteca (tlf.: 38 88 48 38). (Penge & Privatøkonomi/10)
Inferi, Marramiero, Montepulciano d'Abruzzo, Italien 1996 til 140 kr. fra Løgismose Vin. (ErhvervsBladet/11)
Julius, Silvano Strogolo, Rosso Conero, Italien 1998 til 75 kr. fra Værkstedet (tlf.: 32 94 12 79). (Berlingske Tidende/10)
Kanonkop, Stellenbosch, Sydafrika 1999 til 160 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (Jyllands-Posten/09)
La Cabolle, Côtes-du-Rhône, Frankrig 1999 til 50 kr. hos Furesø Vinimport (tlf.: 45 85 70 49). (Berlingske Tidende/11)
Lafleur-Gazin, Pomerol, Frankrig 1998 til 190 kr. hos Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Jyllands-Posten/10)
La Vigna di Gragnano, Merlot, Colline Lucchesi, Italien 1999 til 75 kr. fra Adriat Vinimport (tlf.: 38 86 37 47). (Berlingske Tidende/10)
Les Murières, Côtes-du-Rhône, Frankrig 1999 til 45 kr. hos Le Papillon Vinimport (tlf.: 36 30 37 05). (Berlingske Tidende/11)
Marqués de Chivé, Tempranillo, Crianza Utiel-Requena, Spanien 1997 til 39,95 kr. hos SuperBest, Favør, Spar og KwikSpar. (B.T./11)
Marqués de Monistrol, Reserva Privada, Penedès, Spanien 1997 til 64,95 kr. (2 flasker for 120 kr.) i ISO. (VinAvisen/08, B.T./11)
Marqués de Monistrol, Cabernet Sauvignon, Penedès, Spanien 1997 til 49,95 kr. (3 flasker for 135 kr.) i ISO. (Vinavisen/10)
Marqués de Monistrol, Cabernet-Tempranillo, Penedès, Spanien 1998 til 45 kr. (3 flasker for 120 kr.) i ISO. (VinAvisen/12)
Mentor, Peter Lehmann, Barossa Valley, South Australia 1996 til 273,25 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11)
Montepulciano d'Abruzzo, La Sabina, Italien 1999 til 100 kr. for 3 flasker i Gobi (tlf.: 36 13 00 67). (Politiken/08)
Mortiès, Coteaux du Languedoc, Frankrig 1999 til 59 kr. (ved 12 flasker) fra The Wine Company (tlf.: 38 80 74 72 og 48 26 62 94). (VinAvisen/12)
Orsan, Côtes-du-Rhône, Frankrig 1999 til 300 kr. for 6 flasker hos Lars Bjørn (tlf.: 39 64 30 00). (JP-København/11)
Pinot Noir, Vin de Pays des Côteaux de l'Ardèche, Frankrig 1999 til 49 kr. (45 kr. ved 12 flasker) fra Hjelm Vin-Import, tlf.: 75 46 80 20. (VinAvisen/09)
Palmeras, Santa Emiliana, Cabernet Sauvignon, Chile til 55 kr. fra Chris Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Femina/09)
Peter Lehmann, Cabernet Sauvignon, Barossa Valley, South Australia 1997 til 113,50 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11)
Peter Lehmann, Shiraz, Barossa Valley, South Australia 1998 til 110,75 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11)
Piancardo, Garofoli, Rosso Conero, Italien 1998 til 69 kr. fra Adriat Vinimport (tlf.: 38 86 37 47). (Berlingske Tidende/10)
Salone, Santi, Valpolicella Classico, Italien til 85 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (Nordjyske Stiftstidende/09)
Santa Christina, Cabernet Sauvignon, Central Valley, Chile 1999 til 40-45 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (Frederiksborg Amts Avis/07, Fyens Stiftstidende/08, VinAvisen/08, Århus Stiftstidende/10)
Santa Rita, Carménère Reserva, Colchagua Valley, Chile 1999 til 70 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Berlingske Lokalaviser/11)
Santa Rita, Medalla Real, Cabernet Sauvignon, Colchagua Valley, Chile 1998 til 99,50 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (ErhvervsBladet/11)
Scaldagrilli, Carmignano DOCG, Italien 1998 til 98 kr. fra Carlo Merolli (tlf.: 45 85 19 78). (VinAvisen/09, Frederiksborg Amts Avis/09, Århus Stiftstidende/11)
Stonewell Shiraz, Peter Lehmann, Barossa Valley, South Australia 1995 til 290 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11)
Syrvèdre, Comte Cathare, Corbières, Frankrig 1998 til 119,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/09)
Terre del Grico, Apollonio, Salento Primitivo, Italien 1998 til 94 kr. fra Enoteca (tlf.: 38 88 48 38). (Penge & Privatøkonomi/10)
Torrelongares, Reserva, Cariñena, Spanien 1994 til 40 kr. (3 flasker for 100 kr.) i ISO. (VinAvisen/11)
Trapiche, Malbec, Oak Cask, Mendoza, Argentina 1997 til 69,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/11)
Trapiche, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 1997 til 69,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/12)
Vieux Château Certan, Pomerol, Frankrig 1997 til 499 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 67). (Jyllands-Posten/10)
Villa Bona Terra, Sangiovese / Merlot, Dialul Mare, Rumænien 1999 til 39,95 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Herning Folkeblad/10, Penge & Privatøkonomi/10)
Villa Ceria, Montepulciano d'Abruzzo, Italien 1999 til 280 kr. for 6 flasker i Rungsted Vinhandel (tlf.: 45 57 03 20). (JP-København/11)
Viña Arnata, Tempranillo, Crianza, Navarra, Spanien 1997 til 45 kr. (3 flasker for 125 kr.) hos Iso. (VinAvisen/09)
Viña Tarapaca, La Cuesta, Cabernet Sauvignon / Syrah, Chile til 79,50 kr. hos Skjold Burne. (ErhvervsBladet/11)
Vigna Caplin, Barbera d'Alba, Piemonte, Italien 1998 til 125 fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Nordjyske Stiftstidende/09)
Vitiano, Falesco, IGT Umbria, Italien 1999 til 69,95 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 67). (Berlingske Tidende/10)

SPECIALITETER
Eiswein, Reichsgraf von Kesselstatt’s Weingut, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1989 til 595 kr. i halvflaske fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Frederiksborg Amts Avis/11)
Marc Très Vieux de Bourgogne Égrappé, Joseph Cartron, Frankrig, marc til 385 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Berlingske Tidende/09)
Wisdom, Fino Sherry, Spanien til 37,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/12)


Nyheder fra de tidligere uger
Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk.