Nyheder i uge 36, 2011

Læs uge 35.......Læs uge 34.......Læs uge 33






Mosel ramt af kæmpehagl
Et frygteligt haglvejr har ramt den tyske Moseldal og har efterladt et spor af ødelæggelser i byer og vinmarker. Smadrede biler holder langs vejene, og i byen Veldenz nær Mülheim er samtlige tage skrællet af husene. Som en af indbyggerne har udtalt til Decanter, så ligner byen mest af alt en krigszone. Og i løbet af de kun 15 minutter, uvejret varede, fik mange vinproducenter rundt om i Mosel halveret deres kommende høst.
Nogle af vinhusene melder også om hårdt beskadigede vinstokke, hvor hagl på størrelse med tennisbolde rev ikke kun druerne, men også grenene med sig mod jorden – og næsten værst af alt også de nye skud, der skal give druer næste år.
Enkelte af kæmpehaglene blev målt og vejet - et af dem vejede hele 800 g.

Den godgørende regn
Midt i denne vinøse katastrofe er der dog et enkelt lille lyspunkt. Haglvejret blev efterfulgt af masser af regn, der rensede de resterende druer i markerne for det sukker og saft alle de skadede druer havde efterladt. Dermed er der mindre risiko for, at frugtfluer og andre druehungrende smådyr vil forgribe sig på de friske druer.
Man kan ellers synes, at Mosels vinproducenter har haft nok at kæmpe med i de sidste par år. De har gang på gang været på barrikaderne for at forhindre den motorvejsbro, som myndighederne vil opføre tværs over dalen. Desværre forgæves – byggeriet er i fuld gang.
Broen vil skæmme det utroligt smukke landskab. Ligeledes frygter producenterne, at det vil skade vinmarkerne og dermed forringe kvaliteten af nogle af verdens mest berømte Riesling-vine.








Montalcinos store rødvinsdrue, Sangiovese. Foto: Consorzio del Vino Brunello di Montalcino

Hed diskussion i Montalcino
I Montalcino i Toscana fremstiller man den berømte Brunello-rødvin – samt den lidt mindre fine Rosso di Montalcino. Begge vine laves udelukkende på Sangiovese-druen, og kun de bedste druer ender som Brunello, mens de øvrige bliver forvandlet til Rosso.
Siden 1960’erne har Montalcinos vinproducenter med mellemrum diskuteret, om det skulle være tilladt at blande andre druer end Sangiovese i Rosso. Debatten er blevet stadig mere hed, og nu er producenterne enige om, at der må en afstemning til, og den vil foregå d. 7. september.

Som at blande Syrah i Bourgognevin
Den genopblussede diskussion har for alvor delt vandene i Montalcino. Modstanderne hævder, at Rosso’ens identitet er uløseligt forbundet med, at vinen er på 100% Sangiovese. Og at det vil være lige så fatalt at blande andre druer i en Rosso som at blande fx Syrah i en rød Bourgognevin – der jo laves udelukkende på Pinot Noir.
Desuden betragtes Rosso af forbrugerne som et rigtig godt køb – en slags "baby Brunello", da den jo er fremstillet på nøjagtig samme drue. Den kan på mange måder betragtes som en slags andenvin til Brunello'en, idet mange vinproducenter hvert år degraderer en del druer, som ikke findes helt gode nok til Brunello, men som så havner i Rosso-vinen.
Sådan foregår det jo også med andenvinen hos de berømte vinslotte i Bordeaux.
Hvis man begynder at blande alle mulige andre druer i Rosso, vil den bare blive endnu en dråbe i det store toskanske hav af blandingsvine – lyder det altså fra modstanderne.

Rosso’en trænger til fornyelse
Men så er der også fortalerne, der hævder, at man vil kunne fremstille Rosso af en god og ensartet kvalitet år efter år ved at gøre vinen til en blandingsvin.
Ifølge den anerkendte Brunello-producent Lamberto Frescobaldi er salget af Rosso ikke just blomstrende, og han hilser derfor ethvert initiativ til at højne kvaliteten velkommen.
Det, som vinproducenterne skal stemme om i denne uge, er ikke kun, om andre druer skal tillades i Rosso-vinen. Afstemningen gælder også et forslag om at dele Rosso di Montalcino i tre kategorier.
Fremover skulle betegnelsen Rosso di Montalcino gælde for vine, fremstillet på mindst 85% Sangiovese, men hvor de resterende 15% er andre vedtagne druer – altså den nye blandings-Rosso.
Derudover skal der indføres to nye betegnelser for Rosso’er udelukkende på Sangiovese: Rosso di Montalcino Sangiovese og så den lidt bedre Rosso di Montalcino Sangiovese Superiore.
Det lyder som noget, der let kan skabe en del forvirring hos forbrugerne på eksportmarkederne …








På en af VinAvisens rejser til Sydafrika mødte vi Jerome, der arbejder hos vingården Newton Johnson. Vingårdens ejere hjælper ham til at komme i gang med at fremstille sin egen vin.

Gode sydafrikanske initiativer
I sidste uge fortalte vi om den rapport, som menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har offentliggjort – en rapport om landarbejdernes forhold i de sydafrikanske vingårde.
Via interview af 260 arbejdere – ud af de i alt 60.000 vingårdsarbejdere i Sydafrika – giver rapporten indtryk af, at vinproducenterne behandler arbejderne alt andet end godt. At de lever på gårdene under uacceptable forhold og bliver nægtet selv de mest almindelige rettigheder.
Rapporten har vakt forargelse i den sydafrikanske vinindustri, hvor den bliver kaldt ensidig og uretfærdig. Den store indsats, som mange vingårde gør for at give deres arbejdere de bedste forhold, er slet ikke nævnt i rapporten.
Et lysende eksempel på et vinhus, der konstant iværksætter nye projekter til gavn for såvel egne arbejdere som for hele lokalsamfundet er Spier – der herhjemme ikke mindst er kendt for den populære vin Savanha.

Pris for bekæmpelse af fattigdom
På en af VinAvisens rejser til Sydafrika besøgte vi Spier og fik et indblik i de mange godgørende projekter. Om dem samt om vinhuset som helhed kan man læse i en serie af postkort fra rejsen.
Spier, der ud over vinhuset også omfatter hotelvirksomhed med mere, har da også fået anerkendelse og priser i lange baner for sine initiativer. I år vandt vinhuset i kategorien "fattigdomsbekæmpelse" i den internationale konkurrence, World Saver Awards, som hvert år udskrives af rejsemagasinet Conde Nast Traveller.
Og som den første virksomhed i Sydafrika overhovedet fik Spier i 2004 en Fairtrade-pris fra WIETA (Vinindustriens Etiske Handelsforening) for at give sine ansatte i hotel- og forlystelseskomplekset gode arbejdsvilkår og lønningsforhold.

En minoritet af vingårde
Spier er et forbillede for mange andre sydafrikanske vingårde, og i dag har intet andet vinland i verden så mange Fairtrade-certificerede vinproducenter som Sydafrika.
På sin hjemmeside har WOSA (Wines Of South Africa) listet blot nogle ganske få af de utallige vingårde, som gør en storstilet indsats, når det gælder bæredygtighed. Det drejer sig blandt andet om Graham Beck, Hartenberg, Simonsig, La Motte, Backsberg og Solms-delta. Og projekterne strækker sig lige fra skoler til arbejdernes børn og forbedring af de ansattes boligforhold til særlige uddannelsesprogrammer for fattige sorte, der ønsker at blive vinmagere.
Som det lyder i et åbent brev fra Spier’s administrerende direktør, Andrew Milne, så kan det ikke udelukkes, at misbrug af arbejderne forekommer i den sydafrikanske vinindustri. Men han er overbevist om, at det drejer sig om en minoritet af vingårde, hvor den slags sker. Hovedparten af vinproducenterne bestræber sig konstant på at forbedre arbejdsforholdene for deres arbejdere.
Det vil være trist, hvis HRW's rapport på nogen måde medfører en nedgang i salget af sydafrikansk vin på eksportmarkederne. Det rammer vinproducenterne på pengepungen og dermed også deres økonomiske mulighed for at holde liv i de mange bæredygtige projekter.


Til_37/09




Vin skal bekæmpe misbrug
Rusland er tynget af et alvorligt alkoholmisbrug blandt befolkningen – et misbrug, der ifølge de seneste officielle tal hvert år dræber en halv million russere. Og misbruget har intet med vin at gøre – det er vodka og anden stærk alkohol, russerne har hang til.
For nylig udtalte den russiske præsident Dmitry Medvedev ifølge Decanter, at han ønsker at udvikle vinsektoren og fremme salget af vin i Rusland for at komme misbruget til livs. For, som han sagde, lande med en stor vinproduktion har jo stort set ingen problemer med alkoholmisbrug.

Mere sprut for færre penge
Dmitrys udtalelse vækker selvsagt glæde blandt de russiske vinhandlere. Men før russerne for alvor vil begynde at hælde vin i glassene, skal skatten på importeret vin ned, mener de handlende. I dag er den så høj, at en flaske vin kommer til at koste mindst 200 RUB (cirka 40 kr.) hos en russisk vinhandler.
Det lyder måske ikke af ret meget i danske ører, men det er mere, end mange russere har råd til.
Så hellere købe en flaske vodka, der typisk koster halvdelen af en flaske vin – eller en af de mange forfalskede vodkaer, der oversvømmer det russiske marked, og som kan fås for en slik.
De fleste russere køber ind efter princippet "mest mulig alkohol for færrest mulige penge".




Et frodigt vinlandskab i Chiles berømte rødvinsdistrikt, Colchagua Valley.

Chilensk vokseværk
Chiles vinmarksareal har ifølge Vitisphere vokseværk i disse år. Alene mellem 2008 og 2009 – hvor de seneste tal stammer fra – blev der plantet vinstokke på yderligere 6809 hektar, så arealet nåede op på i alt 111.525 hektar – en forøgelse på 6,5%.
Chile er så afgjort et rødvinsland - kun 27,4% af markerne er tilplantet med hvidvinsdruer.
Den mest udbredte drue er Cabernet Sauvignon, der breder sig over 40.728 ha. Dernæst kommer Chardonnay med 13.082 ha, Sauvignon Blanc med 12.159 ha, Merlot med 10.041 ha og Chiles nationaldrue, Carmenère med 8827 ha.








Nicola Thornton havde medbragt en håndfuld sten fra Toros marker – afrundede ligesom stenene i Châteauneuf-du-Pape. Her skåler hun med Lars Gregersen fra Lago-import.

Ildsjælen bag Toro
I sidste uge skænkede Nicola Thornton fra det spanske familievinhus Fariña vine i glassene hos firmaets danske importør, Lago-import, og VinAvisen fik lov til at smage med.
Manuel Fariña og hans to sønner, Bernardo og Manuel jr., var ikke med. De var blevet hjemme for at sørge for, at også næste årgang holder den høje standard.
Manuel Fariña er manden, der var ildsjælen bag oprettelsen af appellationen Toro DO i 1987, og  han omtales i dag som en af Spaniens mest betydelige vinmagere.
 
Ståltråd i stedet for buske
Familiens vinhus blev grundlagt i 1942, og fordi familien kom først på egnen, har den kunnet sikre sig 300 hektar af de bedste marker. Her har Manuel Fariña siden vist sine naboer, at det er muligt at avle bedre druer, hvis man binder vinstokkene op til ståltråd i lange rækker i stedet for at lade dem stå som små runde buske.
Fariña får dog stadig druer fra sytten vinbønder med ældgamle vinstokke, hvoraf mange har holdt deres 100 års fødselsdag.
Samtidig med renoveringen af markerne har familien indført den nyeste teknik med temperaturstyrede ståltanke, fadlagring osv., og dyrkningen på 65 hektar marker er ved at blive certificeret som økologisk.
 
Toro på vej mod førsteplads
Toro har levet i skyggen af sine to store naboer, Rioja og Ribera del Duero, men distriktet markerer sig mere og mere, og Robert Parker har sikkert ret i, at de to naboer, som traditionelt har produceret Spaniens fineste vine, i 2015 vil have indtaget en andenplads bag regioner som Toro, Jumilla og Priorat.
Priorat har allerede erobret en førsteplads, og Toro har alle muligheder: Et perfekt klima med kolde vintre og varme somre og store temperaturforskelle mellem dag og nat. Og Toro er Spaniens næst-tørreste region med 3000 solskinstimer om året.
Bodegas Fariña er Toros største privatejede vinhus med en række rødvine på druen Tempranillo, som man der på egnen kalder Tinta de Toro. Og det er meget elegante vine i fin balance, fordi Manuel Fariña som princip undgår bamseprocenter og pågående fadsmag og koncentrerer sig om en kraftig aroma og stor frugt.
Nedenfor er der flotte stjerner til de smagte vine, der i forhold til kvaliteten alle er til at komme i nærheden af for et almindeligt kreditkort.




.


Kraftigere vin end angivet
I Ontario i Canada skal man ifølge loven teste indholdet af alkohol i alle importerede vine. Dette har ifølge The American Association of Wine Economists gjort det muligt at konstatere, at alkoholprocenten i 129.000 vine igennem seksten år ofte har været højere i flaskerne end angivet på etiketterne. Det gjaldt faktisk 57% af alle de testede vine.
I snit havde alle vinene 13,6% alkohol, mens procenten på etiketterne i snit kun var 13,1%.
Specielt vine fra Chile, Argentina og USA var kraftigere end angivet på etiketten, men Frankrig, Italien og Spanien underspillede også procenterne på etiketterne.
Lige under en tredjedel af de testede vine var dog med færre procenter end angivet på etiketten. Det var typisk lettere vine, der gerne ville spille lidt med muskler, som de ikke havde.

Tolerance på en halv procent
I EU arbejder man med en tolerance på 0,5%, og man kan således producere en vin med 14,5% og sælge den med 14% på etiketten.
Det er der vinmagere, som benytter sig af, fordi de ved, at forbrugerne ser mere og mere på alkoholprocenten.
Nogle forbrugere går ganske vist efter så højt et tal som muligt, men de fleste ser gerne, at tallet ikke er for højt.

Hvad mener du? Sæt en prik!
I en ideel verden kunne man forlange, at en varedeklaration er præcis, og at man med en 13,7% vin skriver 13,7% på etiketten.
Men spørgsmålet er, hvor meget vi som forbrugere gider hænge os i decimalerne.
Det kunne være interessant at høre, hvad VinAvisens læsere mener, så lad os foretage en lille meningsmåling.
Sæt en prik i skemaet herunder, og tryk på Send-knappen senest nu på fredag aften. Og skriv også meget gerne, hvis du har synspunkter til problematikken – til info@vinavisen.dk.








De fine vinglas, der er skabt med et 1600-tals glas som forbillede, står parat til uddeling til vinderne. Foto: The Pinotage Association.

En kamp om vin på Pinotage-druen
Den blå drue Pinotage regnes for Sydafrikas nationaldrue, og mange af landets vinproducenter er stolte af denne drue og vil gøre alt for at promote den og derigennem fremme sydafrikansk vin.
Pinotage-druen blev frembragt i 1925 af Izak Perold, en professor i vitikultur ved universitetet i Stellenbosch. Han kan man læse mere om i ugens Hall of Fame nedenfor.
Hvert år afholder foreningen til druens ære, Pinotage Association, en konkurrence om, hvilke vingårde, der kan fremstille de bedste Pinotage-vine. ABSA Top 10 Pinotage Competition hedder konkurrencen – ABSA er en stor sydafrikansk bank, som sponsorerer foretagendet. Konkurrencen har været afholdt i de sidste femten år og er i dag en af de mest populære i Sydafrika.

Ikke en, men ti vindere
Årets udgave af konkurrencen er netop blevet afholdt i Stellenbosch, og dommerpanelet har fået sin sag for med at finde de ti bedste vine ud fra de mere end hundrede indsendte Pinotager. Man udnævner aldrig en enkelt vinder i denne konkurrence, men derimod en top-ti liste over vine, der alle er ligeværdige vindere. Man ønsker dermed at tilgodese de forskelligartede smagsindtryk, som vinene på druen kan give.
Årets ti vindervine er: Beyerskloof Reserve 2008, Diemersdal Reserve 2010, Fairview Primo 2009, Kanonkop Pinotage 2006, KWV The Mentor’s Pinotage 2009, Laibach 2010, Naledi 2009, Rijk’s Private Cellar 2007, Schalk Burger & Sons Meerkat 2009 og Windmeul Reserve 2010.

Kopi af 1600-tals vinglas
De ti vindere har hver fået tildelt et ganske særligt trofæ – et fornemt mundblæst vinglas, som er skabt med forbillede i et vinglas fra midten af 1600-tallet. Den slags vinglas med en snoet farvet stilk blev typisk brugt af kommandørerne i det hollandske ostindiske kompagni og af det finere borgerskab i den hollandske koloni i Sydafrika.
Det samme trofæ er blevet givet i samtlige af de år, konkurrencen er blevet afholdt. Dog har man varieret dets udseende en anelse år for år.






På skolebænken i vinmarken
I uge 19 fortalte vi om den store britiske vinbutikskæde Laithwaites, der har kastet sig ud i et vinprojekt med det britiske kongehus. Sammen skal de fremstille en mousserende vin fra druer på en nyanlangt vinmark i Windsor Great Park.
Nu har Laithwaites's afdeling i Gloucestershire søsat et nyt projekt: fremstillingen af en Chardonnay med navnet Hurricane Ridge. Og den vil blive lavet på druer fra Storbritanniens mindste vinmark på kun 0,01 hektar.
Der er tale om et uddannelsesprojekt for Laithwaites-afdelingens ansatte, som skal stå for hele processen fra beskæring af vinstokkene til tapning af vinen på flasker. Det er også en ansat, der har fundet på navnet til vinen, og en anden ansat, der har designet etiketten. Til arbejdet i vinmarken og vineriet får medarbejderne gode råd fra folkene fra det anerkendte britiske vinhus Ridgeview.
Vinen vil ikke blive sat til salg hos Laithwaites, men vil kunne købes af de ansatte.


Råd i Bourgogne
For nylig begyndte vinhøsten i Bourgogne – og den bliver hurtigere overstået end i 2010. I de sidste to måneder er der ifølge Decanter faldet i alt 130 mm regn, hvilket er tre gange så meget som normalt for disse måneder. Og det har medført så store problemer med rådnede druer – især blandt rødvinsdruerne – at man forudsiger en høst, der er 20% mindre end sidste år.
Alt tegnede ellers godt med et tørt forår og en tidlig blomstring af vinstokkene. Men så kom en lang og temmelig våd sommer og forvandlede det, der så ud til at blive en stor årgang, til en udmærket årgang. Sådan lyder i hvert fald prognoserne fra flere vinproducenter her og nu.





...


Spiritus med kun 11% alkohol
Italiens mest solgte spiritus er Aperol, en rubinrød drik, som blev skabt i 1919 af to brødre, Luigi og Silvio Barbieri. De boede i Padua, og de præsenterede deres opfindelse på en industriudstilling i byen. Her blev den vel modtaget, men den blev først en rigtig succes efter den anden verdenskrig.
Brødrenes idé var at skabe en opsigtsvækkende ny drik, og naturligvis skete det efter en superhemmelig recept på sød-bitre appelsinskaller, mandarin, ensian, rabarber og kinatræ.
De påstod dog ikke, at de havde opskriften fra en tante til en middelalderlig alkymist.
 
Minder om Campari
I dag sælges der mere end 13 millioner flasker Aperol om året, svarende til over halvdelen af det danske spiritusmarked, men mærkværdigvis har drikken ikke været til at få her i landet.
Den har længe været eksporteret til Østrig og Schweiz, og i Tyskland er den lanceret i en udgave med 15% for at undgå returflaske-systemet. Men først nu er den kommet til Danmark, importeret af Hans Just.
Aperol er siden 2003 blevet fremstillet af Campari, og på mange måder minder den om Campari – samme farve, blot lidt mørkere, næsten samme duft og smag og samme indhold af sukker. Men Aperol har som sagt kun 11% alkohol, mens Campari har 25%.
I Italien danner Aperol grundlaget for en Spritz efter en 3-2-1 opskrift: 3 dele tør, mousserende vin, fx Prosecco, 2 dele Aperol og 1 del mineralvand med brus. Dertil isterninger og en halv appelsinskive.
Nedenfor i ugens smageliste anmelder vi Aperol.





    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Winetrader og Vinea Nordic har optaget importen af vinene fra Domaine Leroy og Leroy S.A. i Bourgogne. Winetrader betjener primært privatkunder, mens Vinea Nordic tager sig primært af salget til restauranter. Erhvervskunder kan henvende sig til begge firmaer. Mere information på www.winetrader.dk.
    * Vinea Nordic har ansat Michael Schou Nielsen som salgskonsulent med ansvar for salg til Horeca, vinhandlere og erhverv i region Sydanmark. Michael Schou Nielsen har en solid baggrund i restaurationsbranchen på bl.a. Fakkelgaarden og Comwell. Han kan træffes på tlf.: 60 64 67 11 eller msn@vineanordic.com.
    * Kulturvin er blevet importør af de økologiske vine fra vinhuset Jean Ginglinger i Pfaffenheim, Alsace, samt af vinene fra Château de Valcyre, Valflaunes i Coteaux du Langedoc.
    * KKWine har optaget importen af vinene fra Vérité i Sonoma County i Californien.
    *SA Wineimport har optaget importen af en række vine fra den sydafrikanske vingård Fairview – heriblandt Fairview Primo Pinotage, der, som vi har nævnt ovenfor, er med på årets top-ti liste over vinderne af Pinotage-konkurrencen.
    * Rungsted Vin har optaget importen af cognac fra Pierre de Segonzac i Segonzac, Grande Champagne.
    * Vinslottet har fået agenturet på Quinta Beira Douro, F. Lurton, Douro, Portugal.
    * H.J. Hansen Vin har overtaget forhandlingen af vinene fra Château de Cayx i Cahors.



    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.




.

...............................
Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til den sydafrikanske professor i vindyrkning Abraham Izak Perold. På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.

.....................
................

    Abraham Izak Perold (1880-1941) voksede op i Cape-regionen i Sydafrika. Han læste matematik, fysik og kemi ved Victoria College i Stellenbosch og fortsatte senere studierne i Tyskland, hvor han opnåede en doktorgrad.
    Han var også lidt af et sproggeni, der foruden flydende tysk og engelsk også lærte at tale fransk, portugisisk, spansk og italiensk.
    Efter at have rejst Europa tyndt vendte Abraham Izak Perold tilbage til Sydafrika og til en stilling som professor i kemi ved universitetet i Cape Town. Men snart gik turen igen til Europa – denne gang på mission for den sydafrikanske regering. Hans opgave var at finde europæiske druer, som kunne trives i Sydafrika, så man kunne udvide antallet af grønne og blå druer. Han vendte hjem med 177 forskellige druer og denne gang til et nyt job som professor i vindyrkning ved universitetet i Stellenbosch. Senere blev han også dekan ved samme universitet.
    Men det, som Abraham Izak Perold bedst huskes for, er frembringelsen af den blå drue Pinotage, der regnes for Sydafrikas nationaldrue.
    Den kom til verden i 1925 som en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Sidstnævnte drue kaldtes i Sydafrika for Hermitage - derfor Pinotage. Professoren frembragte fire stiklinger, som han plantede i sin have. Da han tre år senere forlod sin embedsbolig, groede haven til. En dag gik universitetets havefolk i gang med at rydde den, og hvis ikke det havde været for en ung lektor, der tilfældigvis kom forbi og reddede vinstokkene, havde sydafrikanerne højst sandsynligt ingen Pinotage-druer i dag.
    Abraham Izak Perold var gift med Martel Walters, der overlevede ham og i 1991 kunne fejre sin 100 års fødselsdag.





    .....................
    Ugens gode spørgsmål
    Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.

    Hvad er en vino de autor?
    For en gangs skyld stiller vi os selv et spørgsmål, og det gør vi, fordi en af ugens smagte vine omtales som en "vino de autor". Og hvad er så det?
    Det er en benævnelse, som især spanierne benytter om topvine.
    Ordet autor kommer af det latinske ord auctor, der betyder ophavsmand, initiativtager, stamfader – den, der skaber, iværksætter, fremmer. Vi har det også i det engelske ord for forfatter: Author.
    I vinøse sammenhænge er en vino de autor en vin, som kældermesteren specielt har skabt for at nå den højeste kvalitet og en vin fuld af oplevelser. Af samme grund er der tale om en vin i et begrænset antal flasker.
    Kældermesteren designer kort sagt vinen, og man taler da også nogle gange om designervin. Hvis man ikke bruger ordet signaturvin.








Ugens vinøse billede
Første gang Ivan Christiansen oplevede Rheingauer Weinwoche i den tyske by Wiesbaden var i 1985. Og han har været med flere gange siden – også i år, hvor den store vinfest traditionen tro blev afholdt i den anden uge i august.
Han har sendt os dette stemningsfulde eftermiddagsbillede, og det giver et godt indtryk af, hvor tætpakket, der er på de i tre pladser i byen, som vinfesten breder sig over.
Mere end hundrede vinproducenter fra hele Rheingau møder op og skænker smagsprøver fra deres vine.
Wiesbaden er i øvrigt en skøn by, fortæller Ivan Christiansen, og det er bestemt værd at gå en tur gennem den gamle bydel mellem smagsprøverne. Det er der da også god tid til, idet vinfesten varer hele ti dage.

Hvem kommer med det næste billede til os?
Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.





...Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:

Billede 1-26... .Billede 27-52.. ..Billede 53-76 ...Billede 77-104. ..Billede 105-130. ..Billede 131-156

...............................
    .....................
    136 Bogillustration udført som træsnit af den hollandske kunstner Gerrit Willem Dijsselhof (1866–1924)
    ..............................







Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse.

    VinAvisen finder de gode vine!
    I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 35 vine. Af disse vine var der 24, som fik mere end to stjerner, og hele 19, som fik fem stjerner.
    I alt blev det til 114 stjerner og i gennemsnit 3,1 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
    Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk.
    Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.


    ,,,,,,,,,,
    Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Mousserende


Pitulé, Neirano, Moscato d'Asti, Italien, 2010, lav alkohol (5,5%)
55 kr., pris ved 12 flasker, Skovgaard Vine
Friskhed og sødme, fine bobler og Muskat-druens forførende charme. En vin, man nyder i store slurke - og glæder sig over den meget rimelige pris for så god en kvalitet. Eneste problem ved alle Moscato d'Asti vine: Man skal have gode fingerkræfter for at få den stærkt komprimerede prop hevet ud af halsen på flasken.


Dueba, Brut, Bodegas Fariña, Malvasia, Espumoso Natural, Spanien, lav alkohol (11,5%)
99 kr., Lago Import
Mousserende vin på champagne-metoden - og helt usædvanligt for en boblevin på druen Malvasia. Vinen har fine, stadige bobler og en frisk, mild smag med blød syre.

Hvidvin


Beauvignac, Viognier, Pahs d'Oc IGP, Frankrig, 2010, lav alkohol (12,5%)
65 kr., pris ved 6 flasker: 60 kr., Holte Vinlager
Med en sølvmedalje fra årets store Paris-smagning på skruelåget præsenterer denne meget dejlige hvidvin sin krydrede duft og sin lækre, frugtagtige smag. En ret let og meget anvendelig vin.


Colegiata Blanco, Bodegas Fariña, Malvasia, Toro, Spanien, 2010, lav alkohol (12,5%)
65 kr., Lago Import
Læskende hvidvin med tør, blød frugt og mineralske toner. En pæn, måske lidt anonym hverdags-hvidvin.


Echeverria, Sauvignon Blanc, Curico Valley, Chile, 2010, lav alkohol (13%)
75 kr., på tilbud indtil 24. september: 59 kr., Vinoble
En god frisk duft. En mild og venlig smag med saftig frugt og en lang eftersmag. Sådan er denne lette hverdags-hvidvin. Flasken har skruelåg.


Hans Wirsching, Scheurebe, Franken, Iphöfer Kronsberg, Kabinett Trochken, Tyskland, 2010, lav alkohol (12%)
89 kr., til tibud til 79 kr., Jysk Vin
Denne hvidvin i Bocksbeutel har en blomstret duft og en meget let frugtsmag. Flasken har skruelåg.

Rosévin


Colegiata Rosado, Bodegas Fariña, Tempranillo, Toro, Spanien, 2010, lav alkohol (13%)
65 kr., Lago Import
En dejlig rosévin, der vil være glimrende både som apéritif og som ledsager til mad. I den friske smag er der noter af hindbær (ikke jordbær, heldigvis) og en fin lille sødme.

Rødvin


Le Dix de Saint Damien, Côtes du Rhône, Frankrig, 2010, middel alkohol (14%)
55 kr., pris ved 6 flasker: 50 kr., The Wine Company
Dette er en fortræffelig Rhône-rødvin. Den er saftig, rig på frugt, har noter af modne blå blommer og afrundes af tilpas eg. Det er en af dem, man lige må have et glas mere af ... Prisen - også den normale - er et kup.


Colegiata Tinto, Bodegas Fariña, Tempranillo, Toro, Spanien, 2009, middel alkohol (13,5%)
65 kr., Lago Import
Blød, lækker og meget anvendelig rødvin og i forhold til kvaliteten til en fornuftig pris. Den gode drue Tempranillo, som man i Toro kalder Tinta de Toro, kommer fint frem i den rene og elegante druesmag.


Gran Colegiata, Barrica, Bodegas Fariña, Tempranillo, Toro, Spanien, 2008, middel alkohol (13,5%)
75 kr., Lago Import
En charmerende rødvin, der uden bamse-procenter kan klare det meste - faktisk en oplagt julevin (når den tid kommer). Vinen har en flot duft og en fyldig, blød smag med diskrete fadtoner.


Nativa Terra Reserva, Cabernet Sauvignon, Valle Del Rapel, Chile, 2007, middel alkohol (14%)
79 kr., Wine.dk
Denne rødvin dufter skønt - af modne bær, chili og chokolade. Smagen er fyldig og koncentreret, tør og med en lang eftersmag med solbær og et tilpas lille tannin-bid.


Dehesa la Granja, Alejandro Fernández, Vino de la Tierra de Castilla y León, Spanien, 2004, middel alkohol (14%)
79,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
Syv år gammel - men den holder sig godt, denne rødvin. Den har en dyb farve og god frugt og fylde - lidt af en bærbombe (blåbær). En vin til gode, kraftige retter.


Saint-Esprit, Delas, Côtes du Rhône, Frankrig, 2009, middel alkohol (13,5%)
84,95 kr., på tilbud indtil 30. november: 65 kr., H.J.Hansen Vin
Dette er en rigtig rar rødvin - den smager simpelt hen godt. Den har god, fyldig frugt og fine krydrede toner. Lang eftersmag.


Premium, Cantina Valpaneta, Rosso Veronese, Italien, 2008, høj alkohol (14,5%)
99 kr., på tilbud i denne uge (uge 36): 79 kr., Kvickly
Dejlig rødvin med sol og sommer. En fyldig smag, harmonisk, let sødme, tilpas syre - smæk med tungen.


Gran Colegiata, Crianza, Bodegas Fariña, Tempranillo, Toro, Spanien, 2004, lav alkohol (13%)
110 kr., Lago Import
Herlig rødvin med intens, moden frugt og lækre fadtoner. Syv år gammel og på toppen.


Zane, Carlo Boscaini, Valpolicella Classico Superiore, Ripasso, Italien, 2007, middel alkohol (14%)
125 kr., HøjelseVinkælder
En rigtig god rødvin med fyldig frugt (kirsebær) og en fin sødme. Fire år gammel - skal drikkes nu.


Quercecchio, Sangiovese, Brunello di Montalcinlo, Italien, 2005, middel alkohol (14%)
131 kr., pris ved 6 flasker: 119 kr., Carlo Merolli
Superlækker, klassisk Brunello-rødvin med en moden, elegant, harmonisk druesmag, Smagepanelet gættede på en langt højere pris.


Gran Colegiata, Crianza, Roble Francés, Bodegas Fariña, Tempranillo, Toro, Spanien, 2006, middel alkohol (13,5%)
139 kr., Lago Import
En raffineret rødvin, der har lagret elleve måneder på fransk eg (roble francés). Den er i en lidt mere moderne og elegant stil end Crianza-udgaven til 110 kr. - prøv en flaske af hver slags, og find ud af, hvad du og dine gæster bedst kan lide.


Gran Colegiata, Reserva, Bodegas Fariña, Tempranillo, Toro, Spanien, 2004, middel alkohol (13,5%)
169 kr., Lago Import
En utrolig flot vin på druer fra 70-100 år gamle vinstokke. Vinen er meget kompleks med noter af chokolade, kaffe, violer. Den kan drikkes nu - plask den eventuelt over i en karaffel et par timer før serveringen - men den kan også gemmes i endnu nogle år.


Gran Colegiata, Campus, Bodegas Fariña, Tempranillo, Toro, Spanien, 2006, høj alkohol (14,5%)
275 kr., Lago Import
Dette er vinhuset Fariña's topvin - en "vino de autor", hvoraf der kun fremstilles 35-40.000 flasker om året, og en vin, som er oppe og ringe sammen med store Bordeaux'er til langt højere priser. Vinen har en flot duft og en kompleks smag med fint integreret fadlagring i femten måneder på fransk eg.


Insieme, Santa Tresa, Nero d'Avola, Sicilien IGT, Italien, 2010, lav alkohol (13%)
75 kr., Kjær & Sommerfeldt
En rødvin på økologisk dyrkede druer og med store bogstaver på etiketten: No added sulphur! Ingen konserverende svovl - hvordan mon det spænder af, tænkte vi. Men det er producenten faktisk sluppet godt fra. Vinen dufter lidt, men ikke ubehageligt af kærnemælk, og smagen er både frisk og frugtagtig. En interessant vin, omend måske lidt enkel og saftevands-agtig. Den fjerde stjerne får den bl.a. for modet til at gøre det.


Carafello, Vino da Tavola, Italien, lav alkohol (12%)
30 kr., pris for 50 cl, Franske Vinhus
Denne rødvin - en almindelig bordvin - kommer i en sjov lille halvliters flaske med en hank på halsen. Og noget af vinen løber oven i købet ud i halsen. Men selve vinen - ja, det er en lille vin i en lille flaske i overensstemmelse med den lille pris.

Sød vin


Val de Reyes, Bodegas Fariña, Tempranillo, Tierra de Castilla y León, Spanien, middel alkohol (14%)
179 kr., pris for 50 cl, Lago Import
En interessant rød og sød dessertvin, der har en god druesmag, toner af sorte bær og chokolade og en syre, der afbalancerer sødmen på tilpas vis. En specialitet, der smagsmæssigt er i stil med en Recioto della Valpolicella, men druerne er ikke tørret til rosiner på måtter eller bakker, kun hængende på vinstokkene. Vinen er velegnet fx til en tør nøddekage.

Andet


Aperol, Cinzano, Aperitif, Italien, lav alkohol (11%)
129 kr., pris for 70 cl., Hans Just
En vellavet drik, der nok egner sig bedst i en cocktail, fx den i Italien så populære Aperol Spritz. Den er ret sød med en fin, bitter note. Flasken har skruelåg.








...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:


...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.