En illustration fra rapporten, der viser dansk bruttoimport af vin i mængde i 2021 fordelt på de vigtigste importlande. Kilde: Dansk Erhverv og VSOD på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Mere vin på danske hylder
I 2021 importerede vi 5% mere vin end året før, nemlig 184 millioner liter svarende til cirka 245 mio. flasker. Dog var de 42,7% importeret som bulkvin og dermed ikke tappet på flasker.
24 mio. liter (13%) af al den vin, der blev importeret, blev re-eksporteret til andre lande – med til tallet hører også den nok meget lille eksport af dansk produceret vin. Så den importerede vin, der forblev i Danmark og blev solgt på det danske marked, omfattede 160 mio. liter – eller cirka 213 mio. flasker vin.
Når det gælder importen af rødvin og rosé, tegnede den sig for hele 67% af den samlede import, mens hvidvin udgjorde 33%.
Oplysningerne stammer fra en ny rapport over importen af vin og spiritus i 2021, der er udarbejdet af Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD). Nedenfor bringer vi lidt flere fakta og tal fra rapporten - som vinbranchen kan rekvirere i sin helhed mod betaling hos VSOD.
Italiensk vin er danskernes favorit
* Siden 2010 har italiensk vin været danskernes favorit-vinvalg. I 2021 importerede vi i alt 40 mio. liter italiensk vin, hvilket svarede til 22% af den samlede vinimport, og det var en stigning på 11% i forhold til 2020. 82% (33,2 mio. liter) af den italienske vin, vi aftog, var rødvin.
* Fransk vin lå på andenpladsen med 14,3% af den samlede import. I 2006 importerede vi knap 43 mio. liter fransk vin – hvilket i 2017 var faldet med hele 59% til kun cirka 18 mio. liter. Men siden da er det gået støt fremad med importen af vin fra Frankrig.
* Når det gælder hvidvin, er Frankrig i dag danskernes favoritland. I 2021 steg importen af fransk hvidvin med hele 23,5%. Det betyder, at Frankrig nu har overhalet Australien, som det mest populære hvidvinsland herhjemme.
* På tredjepladsen over de lande, der eksporterede mest vin til Danmark sidste år, finder man Spanien – herfra aftog vi 23,3 mio. liter vin. Først på fjerdepladsen figurerer et oversøisk vinland i rapporten, nemlig Australien, der følger lige i hælene med 23,2 mio. liter.
Import fra USA fordoblet
* Importen af tysk vin til Danmark fik med 10,7 mio. liter et gevaldigt opsving i 2021 på 21% i forhold til året før. Tyskland er i øvrigt det eneste land, hvorfra Danmark importerer mere hvidvin end rødvin – i 2021 bestod 66% af importen således af hvidvin.
* Importen af vin fra USA steg til 16 mio. liter i 2021 fra 14,2 mio. liter i 2020. Vi aftager hermed næsten dobbelt så megen amerikansk vin i dag som i 2019.
* Der blev i alt importeret 8 mio. liter mousserende vin, en stigning på 12,2% i forhold til 2020. Heraf var de 2 mio. liter (25%) champagne.
* Når det gælder portvin, aftog vi 1,8 mio. liter, hvilket var en stigning på 10,2% i forhold til året før.
Nedtur for Chile og Sydafrika
Mens vi har aftaget stadig mere vin fra en række især europæiske vinlande, er det gået den stik modsatte vej med importen af chilensk og sydafrikansk vin. I 2008 aftog Danmark 31,3 mio. liter chilensk vin, hvilket indbragte en førsteplads på de danske forretningshylder til det oversøiske land.
I 2016 tegnede Chile sig for 14% af importen eller 24,7 mio. liter, hvilket gav en andenplads i importstatistikken. Siden da er det kun gået tilbage med eksporten til Danmark, som i 2021 nåede sit hidtil laveste niveau på 12,8 mio. liter.
Importen af sydafrikansk vin er ligeledes faldet fra 22,4 mio. liter i 2016 til 12,8 mio. liter sidste år.
Atrios vinkælder, hvorfra vinene blev stjålet.
Tyvene bag "århundredets tyveri" pågrebet
”Århundredets tyveri” kaldte de spanske medier det vintyveri, som den to-stjernede spanske Michelin-restaurant Atrio blev udsat for i oktober sidste år.
I uge 45 nævnte vi det ualmindeligt snedige tyveri, udført af en mand og en kvinde, der spiste i restauranten, overnattede i det tilhørende hotel og dernæst om natten stjal vine fra vinkælderen til en værdi af 1,6 millioner euro (cirka 12 mio. kr.).
Blandt vinene var der 38 flasker Domaine de la Romanée-Conti - vine, der i gennemsnit koster cirka 90.000 kr. flasken - og en uvurderlig flaske Château d’Yquem fra 1806, der stod til det, der svarer til 2,6 mio. kr. på restaurantens vinliste.
I ni måneder har spansk politi samarbejdet med Interpol og myndighederne i en række andre lande for at opspore tyvene, der angiveligt er rejst Europa tyndt under falske navne. For nylig lykkedes det så omsider at pågribe dem, da de var på vej ind i Kroatien fra Montenegro.
Nu sættes jagten ind på vinene
Det var grænsevagter, der genkendte kvinden og manden, som ifølge den spanske avis El País er en 29-årig tidligere mexicansk skønhedsdronning og hendes 47-årige hollandsk-rumænske kæreste. Han har et par gange tidligere været arresteret for vintyverier – dog langt fra i samme størrelsesorden som tyveriet i Atrios vinkælder. Det er også kommet frem, at parret nøje havde planlagt tyveriet under hele tre tidligere besøg i restauranten.
Nu, hvor parret er arresteret, går jagten for alvor ind på de forsvundne vinflasker – håbet er selvfølgelig at finde dem intakte og i god behold, så de kan returneres til restaurantens ejere.
Penfolds lancerer franske vine
Australiens mest berømte vinhus, Penfolds i South Australia, lancerer to hovedsageligt franske rødvine til august. Det er ikke sket før i husets 178-årige lange historie.
Den ene af vinene er døbt Penfolds II og er en årgang 2019 på Cabernet Sauvignon, Shiraz og Merlot, hvor 71% af vinen kommer fra Bordeaux-producenten Vins et Vignobles Dourthe, og de resterende 29% fra Penfolds.
Vinen er skabt i et samarbejde mellem det australske vinhus’ legendariske chefvinmager, Peter Gago, og kollegaen fra Dourthe, Frédéric Bonnaffous, hvorefter den er blevet tappet på flasker hos Penfolds.
Den anden rødvin er fremstillet i et samarbejde mellem Bordeaux-slottet Château Cambon La Pelouse og Penfolds' senior-vinmager, Emma Wood.
Vinene er ifølge Gago skabt med udgangspunkt i det franske terroir men med Penfolds' særlige fingeraftryk og som en unik forening af den nye og den gamle vinverden.
En vinstok i Pomerol med Merlot-druer - appellationens dominerende drue. Foto: Wikipedia/Megan Mallen.
Anmodning om tilladelse til vanding
Når vi ser krydderurterne eller blomsterne i krukkerne hænge med hovedet på grund af vandmangel, skynder vi os at give dem en ordentlig kande vand. Så enkelt er det ikke, hvis man er vinproducent i en fornem fransk appellation i Bordeaux. Her må vinstokkene klare sig med det vand, vejrguderne giver dem. I de mindre fine appellationer er der mindre strenge regler for vanding.
Men som bekendt, så er vejrguderne blevet noget mere nærige med nedbørsmængderne samtidig med, at Bordeaux – ligesom mange andre europæiske vindistrikter – bliver ramt at hyppigere og stadig mere langvarige tørkeperioder. I år er ingen undtagelse. En ekstrem varme og tørke har præget Frankrig og resten af Sydeuropa i de seneste par uger.
Det har ifølge Decanter fået en række vinproducenter i den fornemme Bordeaux-appellation Pomerol til at anmode om en midlertidig ophævelse af vandings-forbuddet.
En langvarig proces
Først skulle anmodningen sendes til det lokale vinråd, hvorefter den blev sendt videre til den franske appellationsmyndighed, INAO (Institut National de l’Origine et de la Qualité). En langvarig proces, der nu omsider har givet pote.
INAO har midlertidigt – indtil 15. august – stillet forbuddet i bero, men, som det fremgår af et officielt brev til vinrådet i Pomerol, så sker det udelukkende for at hjælpe producenterne i en ekstrem situation, og der opfordres til kun at vande, når det er absolut nødvendigt.
Vinhusene kan ikke bare gå i gang med at vande – hver enkelt producent skal først sende en ansøgning ind til vinrådet, og det skal ske mindst to dage før den planlagte vandings begyndelse.
Bøder, hvis man bryder reglerne
I ansøgningen skal producenterne også angive nøjagtig, hvor stort et område, der skal vandes, hvilke druer, det drejer sig om, og hvilken vandingsmetode, man vil benytte sig af. Denne ansøgning kan så enten blive godkendt eller afslået.
En række regler knytter sig desuden til vandingen, og hvis man overtræder reglerne, risikerer man en bøde på 3750 euro (cirka 28.000 kr.).
I Sydfrankrig står det også slemt til med tørken i nogle af appellationerne, og her har flere vinproducenter opfordret til, at man ændrer vandingsreglerne – de er forældede og dur’ ikke i en tid med klimaændringer, lyder budskabet.
Fra den lille film på YouTube.
Nøgle-trick
Der findes utallige opfindsomme bud på, hvordan man skal få en prop op af en vinflaske, hvis man ikke lige har en proptrækker på sig. Man kan bruge en sko – hvis der er et træ eller en mur i nærheden – eller, som vi nævnte
i uge 19, en pincet, en kuglepen, et søm eller endog en cykelpumpe!
Det har fået en af vores læsere, Lars Knapmann Egerrup, til at sende os linket til en lille YouTube-film, hvor der anvendes en ganske almindelig nøgle - og en sådan har man jo som regel altid ved hånden. Filmen går nøje til værks, og det ser nemt og smart ud. Dog, som der bliver sagt, så er metoden foreløbig kun lykkedes med syntetiske propper.
Champagnehus med vokseværk
Champagnehuset Vranken-Pommery vil opføre et nyt vineri – ikke i Champagne, men derimod i det sydengelske Hampshire, og huset har netop indsendt en ansøgning til de britiske myndigheder.
I 2016 plantede Vranken-Pommery 40 hektar vinstokke i Hampshire, og den mousserende vin, som druerne forvandles til, fremstilles indtil videre hos naboen, vinhuset Hattingley Valley Wines.
Vil øge produktionen
Men nu er det så på tide, mener man hos champagnehuset, at få produktionen under eget tag. Det nye vineri vil også give Vranken-Pommery mulighed for at øge produktionen af Louis Pommery England, som den mousserende vin er døbt.
Champagnehuset, der blev grundlagt i 1836, er i øvrigt en af Europas største vinproducenter med en produktion på 1 million flasker champagne årligt. Derudover ejer huset 1750 hektar vinmarker i det sydfranske Camargue, 300 hektar i Provence og 230 hektar i Douro-dalen i Portugal - og fremstiller også mousserende vin i Californien under samme navn som i England, Louis Pommery.
Østrigs mest plantede rødvinsdrue, Zweigelt. Foto: Austrian Wine/WSNA.
Drue på fremmarch
Østrig er måske nok bedst kendt for sine hvidvine, og ud af landets i alt 45.000 hektar vinmarker er de 30.300 hektar (cirka 70%) da også tilplantet med grønne druer.
Grüner Veltliner-druen er kongen, og den breder sig over 15.000 hektar (32,5% af det totale vinmarksareal). Men den næst mest udbredte drue er faktisk en rødvinsdrue, Zweigelt, der er plantet på 6230 hektar og giver most til 42% af al østrigsk rødvin.
Mellem 1971 og 1978 var der en nærmest eksplosiv vækst i arealet af Zweigelt. I løbet af de få år tredobledes det til 2292 hektar, og siden da har det haft vokseværk.
Alligevel er Zweigelt-vinene ifølge The Drinks Business ikke så kendt uden for Østrigs grænser, da eksporten af vinene stadig er meget begrænset. Aftagerlandene er blandt andet Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, Ungarn og Danmark.
En nem drue
Men omverdenens interesse for rødvinene på druen er stigende, og mange østrigske producenter forventer, at Zweigelt bliver det næste store hit efter Grüner Velliner.
Der er flere årsager til, at vinproducenterne er glade for at dyrke druen. Zweigelt er nemlig en nem drue, der modner hurtigt og har let ved at tilpasse sig forskellige jordtyper – lige fra ler til grus. Og så kan druen bruges til en bred palet af rødvine. Der er de let drikkelige og bløde vine og de mere fyldige og komplekse.
Det største antal vinstokke med Zweigelt finder man i appellationen Neusiedlersee i Burgenland, hvor den optager 1500 hektar af vinmarksarealet.
Druen er en krydsning mellem St. Laurent og Blaufränkisch, og dens skaber var Friedrich Zweigelt, som man kan læse mere om i denne uges Hall of Fame længere nede på siden.
Et par korkprop-kjoler. Foto: Pinterest.
Proppede sommerkjoler
Vi ved godt, at det er lidt pjattet, men vi bliver simpelt hen nødt til at vise disse to skønne damer i deres korkprop-kjoler - og man må jo godt være lidt pjattet, når man som VinAvisen "kun" er 24 år gammel.
Billedet har vi fra Pinterest - hvor der intet oplyses om hverken damerne eller kjolerne. Men måske har de to glade rødvinsnydere været inde på Etsy.com.
Her kan man få tilsendt en detaljeret opskrift på en top - som kan forlænges til en kjole. Propperne må man selv sørge for at samle sammen, og der er vist gået en hel del flasker vin til kjolerne på billedet …
En god tommelfingerregel
I
sidste uge spurgte Torsten Nielsen om, hvilke rødvine, der kan drikkes kolde.
Som udgangspunkt kan enhver rødvin jo drikkes afkølet, svarede vi – og gav dernæst nogle tip til rødvine, der er særligt velegnede til afkøling.
Kim Gammelgaard har efterfølgende skrevet følgende til os:
- Husk, at de fleste rødvine har det bedst mellem 16° og 18° C. Det er måske ikke decideret koldt, men langt koldere end rumtemperaturer er i denne tid.
- Tommelfingerreglen med 15 minutter i køleskab inden servering for rødvine og samme 15 minutter udenfor køleskab for hvidvine er sikkert ikke helt forkert.
Citronerne til Limoncello dyrkes på terrasser langs Amalfi-kysten og på flere syditalienke øer. Foto: Amalfi Lemon Experience.
Færre citroner - mindre Limoncello
De fleste af VinAvisens læsere har sikkert nydt et glas Limoncello eller to, hvis de har besøgt Amalfi-kysten i Syditalien. Likøren fremstilles på de solmodne Sfusato-citroner, som lyser op fra de terrasser, der breder sig langs kysten. Citronerne dyrkes ligeledes på øerne Capri, Ischia, Sicilien og Sardinien.
Men arealet af disse meget store citroner - en enkelt citron kan veje op til 3 kg - reduceres år for år. I 1954 var der hele 72 hektar terrasser – i dag er der ifølge nye tal fra Università Roma Tre 48 hektar tilbage.
Der er flere årsager til, at arealet er skrumpet. For det første gør klimaændringerne det stadig sværere at dyrke citronerne – hyppigere og kraftigere skybrud får ofte terrasserne til at kollapse. Ildebrande og tiltagende urbanisering har også taget en god bid af arealet. At dyrke citronerne er heller ikke særligt rentabelt, hvorfor mange fra den yngre generation vælger det fra.
Til kamp for citronen
I øjeblikket presser forskerne fra Università Roma Tre på for at få det tilbageværende areal med citronerne anerkendt – og dermed beskyttet - som
Globally Important Agricultural Heritage Systems (GIAHS).
Hvis man befinder sig ved Amalfi-kysten, kan man blandt andet hos Amalfi Lemon Experience komme med på flere forskellige guidede ture i citron-lundene – hvilke kan man læse mere om ved at
klikke her.
Nedenfor fortæller vi lidt mere om den berømte likør. (Fortsættes nedenfor...).
Stammer fra 1800-tallet
For at finde likørens rødder skal vi til Capri og tilbage til dengang, hvor Italiens-rejsende for alvor havde fået øjnene op for den paradisiske ø og dens mange attraktioner.
De første turister på Capri måtte overnatte hos fiskerfamilierne eller hos et af øens klostre, men i løbet af 1800-tallet åbnede det ene hotel efter det andet. Et af dem var Casa Mariantonia, og det var ifølge traditionen dets ejer, Mariantonia Farace, der opfandt den berømte citronlikør.
Hun havde en have fyldt med citrontræer, og noget skulle de mange frugter jo bruges til. Så hun begyndte at lave en likør, som hun serverede for sine gæster som en digestivo – en lille opkvikker efter middagen.
Gæsterne var begejstrede, og rygtet om den lækre likør bredte sig til nær og fjern. Snart var hotellets udendørsservering fyldt til bristepunktet af glade feriegæster, der skyllede solnedgangen over Capri ned med hjemmelavet citronlikør.
Også mange andre likører
Opskriften på likøren gik i arv til Mariantonias datter, Vincenza Canale, som gjorde den liflige drik endnu mere berømt. Og det er den samme gamle opskrift, som hendes efterkommere i dag fremstiller citronlikør efter under firmanavnet Limoncello di Capri – dog på citronerne fra Sorrento på Amalfi-kysten.
Mange andre producenter er fulgt i kølvandet, og ofte er der tale om små lokale produktionssteder, som man kan besøge og få smagsprøver hos – ikke bare på Limoncello, men som regel også på likører på appelsiner, mandariner, mandler, kanel, lakrids, jordbær og figner.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Friedrich Zweigelt.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Friedrich Zweigelt, der skabte Østrigs mest berømte blå drue. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Friedrich (Fritz) Zweigelt (1888-1964) var en anerkendt østrigsk insekt- og planteforsker – og manden, der skabte Østrigs berømte og mest udbredte blå drue, som bærer hans efternavn.
Han blev født i byen Hitzendorf i det østrigske Steiermark og studerede dels ved universitetet i Wien, dels ved Klosterneuburger Weinbauinstitut i Niederösterreich – et institut han, efter at have opnået en doktorgrad, blev leder af.
Han kastede sig med iver over arbejdet med at krydse druer til nye sorter, og i 1921 krydsede han med succes St. Laurent og Blaufränkisch – resultatet blev rødvinsdruen Zweigelt.
Druen blev navngivet af Friedrich Zweigelts elev, den anerkendte vinproducent Lenz Moser. Han var den første, der producerede vinplanter med druen i sin egen vinplanteskole, og da han begyndte at sælge planterne, gav han druen sin lærermesters navn.
Friedrich Zweigelt var også fra 1929 til 1943 redaktør af Østrigs toneangivende tidsskrift for vindyrkning og -fremstilling, Das Weinland. Han indledte også samarbejde med en række af datidens mest anerkendte vindyrkningsspecialister i de store europæiske vinlande med det formål at promovere fremstillingen af kvalitets-vin. For sin indsats inden for østrigsk vindyrkning blev han tildelt diverse medaljer og anerkendelser.
Men der er også en mindre gloriøs side af medaljen, som er uløseligt forbundet med Friedrich Zweigelts navn – en side, som først kom til offentlighedens kendskab efter afslutningen af anden verdenskrig.
Fra og med 1930’erne hyldede han den tyske nationalsocialisme og sluttede sig til den forbudte østrigske afdeling af NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei). Og han forblev nazi-sympatisør lige indtil 1945.
Efter krigen faldt han i unåde, blev en overgang sat i husarrest og endte med at miste sin post som leder af instituttet. Han levede sine sidste år i Graz sammen med sin hustru, Friederike. Sammen fik de sønnen Rudolf, der blev dræbt under anden verdenskrig.
Den dag i dag er der tilhængere af et nyt navn til Zweigelt-druen på grund af Friedrich Zweigelts nazi-sympatier, og der er da også en del østrigske vinproducenter, der anvender synonymet Rotburger på deres vinetiketter.
Der må da være en forbindelse?
I forbindelse med det vinøse billede
i uge 29 nævnte vi, at den italienske by Montepulciano intet har med druen af samme navn at gøre. Det vil Lise Kjær godt have uddybet lidt nærmere:
- Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan en drue og en by kan have samme ret specielle navn og intet have med hinanden at gøre, skriver hun. Der må da være en eller anden forbindelse? Og hvor er druen mest udbredt i Italien?
Lad os starte med det sidste først. Den blå drue Montepulciano dyrkes i store dele af centrale og sydlige Italien – Abruzzo, Marche, Molise og Puglia - og kun i ringe grad i Norditalien, da den kræver meget varme for at blive fuldmoden.
Navngivet af uldhandlere
Byen af samme navn ligger i provinsen Siena i Toscana, og her er Montepulciano-druen slet ikke udbredt. Til byens berømte vin, Vino Nobile di Montepulciano, anvendes der, som vi nævnte, Sangiovese-druer.
Så ja, det er forvirrende, og nej, der er ikke nogen helt sikker forklaring på navneligheden. Dog mener man, at toskanske uldhandlere for flere hundrede år siden kan have bragt navnet med sig til Abruzzo, hvor de tog til for at sende deres uld af sted med skib til andre Middelhavslande.
- Den smager som vinen hjemme i Montepulciano, har uldhandlerne måske sagt. Og så kaldte man den lokale drue for Montepulciano.
Ugens vinøse billede
"Du kan da godt lige klare en spand mere!" Det kunne være titlen på dette høstbillede, som Philippe Durst har i en vinmark i sin hjemegn, Alsace. Hovedparten af de druer, der høstes i det franske vindistrikt, er hvidvinsdruer, men her er det for en gang skyld blå druer, Pinot Noir, der er på vej til vineriet.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
696 Hos østrigske Weingut Igler danner fadene en gigantisk rumskulptur. (foto © Austrian Wine/Armin Faber).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 14 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen